25.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 334/34


Sag anlagt den 18. juli 2014 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island

(Sag E-15/14)

(2014/C 334/15)

EFTA-Tilsynsmyndigheden, rue Belliard 35, 1040 Bruxelles, Belgien, ved Markus Schneider og Janne Tysnes Kaasin som befuldmægtigede har den 18. juli 2014 anlagt sag mod Island ved EFTA-Domstolen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Island ved ikke inden for den fastsatte frist at have vedtaget de foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelse i den nationale retsorden af den retsakt, der er nævnt i punkt 4d i kapitel XI i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til aftalens artikel 7,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og 2008/121/EF,

som ændret ved:

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 286/2012 af 27. januar 2012 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning for at optage et nyt tekstilfibernavn og af bilag VIII og IX til samme forordning for at tilpasse dem til den tekniske udvikling,

og som tilpasset EØS-aftalen ved protokol 1 hertil.

2.

Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige og faktiske omstændigheder samt anbringender:

EFTA-Tilsynsmyndigheden har i stævningen gjort gældende, at Island ikke inden for den fastsatte frist har efterkommet to begrundede udtalelser fra EFTA-Tilsynsmyndigheden om denne stats manglende gennemførelse i den nationale retsorden af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning for at optage et nyt tekstilfibernavn og af bilag VIII og IX til samme forordning for at tilpasse dem til den tekniske udvikling, bilag VII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning (retsakterne), som begge er omhandlet i punkt 4d i kapitel XI i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EØS-aftalens artikel 7, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelse af retsakterne i den nationale retsorden.