10.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/33


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

Nr. 170/14/KOL

af 24. april 2014

om det islandske regionalstøttekort 2014-2020 (Island)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (»TILSYNSMYNDIGHEDEN«) HAR —

UNDER HENVISNING til:

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61-63 og protokol 26,

Aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig artikel 24, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   Procedure

(1)

Ved brev af 4. april 2014 anmeldte de islandske myndigheder deres regionalstøttekort gældende fra 1. juli 2014 til 31. december 2020 (»regionalstøttekortet«) i henhold til punkt 156 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (»regionalstøtteretningslinjerne«) (1). Ifølge disse retningslinjer skal EFTA-stater, der har til hensigt at yde regional støtte, anmelde regionalstøttekort.

(2)

Denne afgørelse er Tilsynsmyndighedens vurdering af det anmeldte regionalstøttekorts forenelighed med regionalstøtteretningslinjerne i overensstemmelse med punkt 157 i disse retningslinjer. Selve regionalstøttekortet indebærer ikke statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61. Tilsynsmyndighedens godkendelse af regionalstøttekortet er ikke en tilladelse til at yde støtte. Godkendelsen af regionalstøttekortet danner sammen med regionalstøtteretningslinjerne rammen for, at der kan ydes regional investeringsstøtte. I den henseende udgør regionalstøttekortet en integreret del af regionalstøtteretningslinjerne (2).

2.   Regioner, der er støtteberettigede efter befolkningstæthedskriteriet

2.1.   National befolkningsdækning og statistiske regioner i Island

(3)

En national befolkningsdækning for støtteberettigede regioner i EFTA-staterne er fastsat i regionalstøtteretningslinjerne. Den nationale befolkningsdækning for Island i perioden 2014-2020 er fastsat til 36,5 % (3).

(4)

Island er opdelt i to statistiske regioner (4) på niveau 3.

Hovedstadsregionen (Höfuðborgarsvæðið), og

Island uden for hovedstadsregionen (Landsbyggð).

2.2.   Det anmeldte regionalstøttekort

(5)

På grund af det relativt høje BNP pr. indbygger er der ingen islandske regioner, der kan omfattes af undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra a), i EØS-aftalen (5).

(6)

De islandske myndigheder har anmeldt Island uden for hovedstadsregionen som en region, der kan omfattes af undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen på grund af den lave befolkningstæthed (6).

(7)

De islandske myndigheder har fremlagt et kort med de udpegede områder (se bilaget til denne afgørelse). Det udpegede område, Island uden for hovedstadsregionen, dækker et landområde på 99 258 km2.

(8)

Island uden for hovedstadsregionen er en statistisk region på niveau 3 med under 12,5 indbyggere pr. km2. Det udpegede område kan derfor karakteriseres som et tyndt befolket område (7).

(9)

Islands samlede befolkning pr. 1. januar 2014 var på 325 671 indbyggere, og den samlede befolkning i det område, der er dækket af det anmeldte regionalstøttekort, er ifølge de seneste oplysninger fra det nationale statistiske kontor på 116 919 indbyggere (8). Som følge heraf udgør den befolkning, der er dækket af det anmeldte regionalstøttekort, 35,9 % af den islandske befolkning. Det er under den nationale befolkningsdækning for Island i regionalstøtteretningslinjerne (36,5 %) (9).

2.3.   Oversigt over kommuner, der er omfattet af det anmeldte regionalstøttekort

(10)

Det samlede antal kommuner, der er omfattet af anmeldte regionalstøttekort, er 67.

Kommuner

Kommunekode

Reykjanesbær

2000

Grindavíkurbær

2300

Sandgerðisbær

2503

Sveitarfélagið Garður

2504

Sveitarfélagið Vogar

2506

Akraneskaupstaður

3000

Skorradalshreppur

3506

Hvalfjarðarsveit

3511

Borgarbyggð

3609

Grundarfjarðarbær

3709

Helgafellssveit

3710

Stykkishólmsbær

3711

Eyja- og Miklaholtshreppur

3713

Snæfellsbær

3714

Dalabyggð

3811

Bolungarvíkurkaupstaður

4100

Ísafjarðarbær

4200

Reykhólahreppur

4502

Tálknafjarðarhreppur

4604

Vesturbyggð

4607

Súðavíkurhreppur

4803

Árneshreppur

4901

Kaldrananeshreppur

4902

Strandabyggð

4911

Sveitarfélagið Skagafjörður

5200

Húnaþing vestra

5508

Blönduósbær

5604

Sveitarfélagið Skagaströnd

5609

Skagabyggð

5611

Húnavatnshreppur

5612

Akrahreppur

5706

Akureyrarkaupstaður

6000

Norðurþing

6100

Fjallabyggð

6250

Dalvíkurbyggð

6400

Eyjafjarðarsveit

6513

Hörgársveit

6515

Svalbarðsstrandarhreppur

6601

Grýtubakkahreppur

6602

Skútustaðahreppur

6607

Tjörneshreppur

6611

Þingeyjarsveit

6612

Svalbarðshreppur

6706

Langanesbyggð

6709

Seyðisfjarðarkaupstaður

7000

Fjarðabyggð

7300

Vopnafjarðarhreppur

7502

Fljótsdalshreppur

7505

Borgarfjarðarhreppur

7509

Breiðdalshreppur

7613

Djúpavogshreppur

7617

Fljótsdalshérað

7620

Sveitarfélagið Hornafjörður

7708

Vestmannaeyjabær

8000

Sveitarfélagið Árborg

8200

Mýrdalshreppur

8508

Skaftárhreppur

8509

Ásahreppur

8610

Rangárþing eystra

8613

Rangárþing ytra

8614

Hrunamannahreppur

8710

Hveragerðisbær

8716

Sveitarfélagið Ölfus

8717

Grímsnes- og Grafningshreppur

8719

Skeiða- og Gnúpverjahreppur

8720

Bláskógabyggð

8721

Flóahreppur

8722

(11)

Nedenstående tabel giver et overblik over alle kommuner med kommunekoder (10), der er omfattet af regionalstøttekortet.

3.   Støtteintensitet

(12)

Det støtteberettigede område vil få et generelt støtteloft på 15 % i bruttosubventionsækvivalent (BSÆ). Det vil blive suppleret med en stigning på 20 % for små virksomheder eller 10 % for mellemstore virksomheder. Denne støtteintensitet er i overensstemmelse med de tærskler, der er fastsat i punkt 154 og 155 i regionalstøtteretningslinjerne.

4.   Varighed og revision

(13)

I overensstemmelse med punkt 156 i regionalstøtteretningslinjerne er det anmeldte regionalstøttekort gældende fra den 1. juli 2014 til den 31. december 2020. Som fastsat i punkt 161 i regionalstøtteretningslinjerne kan der om nødvendigt foretages en midtvejsrevision af det anmeldte regionalstøttekort i juni 2016 for at fastslå, om der eventuelt er områder, der kan være berettigede til regionalstøtte i henhold til artikel 61, stk. 3, litra a), i EØS-aftalen, og angive niveauet for den støtteintensitet, der svarer til deres BNP pr. indbygger.

(14)

Desuden indskrænker denne afgørelse ikke Tilsynsmyndighedens beføjelse til at revidere regionalstøttekortet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, hvis det bliver nødvendigt før udløbet af ovennævnte periode.

5.   Konklusion — regionalstøttekortet er foreneligt med regionalstøtteretningslinjerne

(15)

På grundlag af ovenstående vurdering finder Tilsynsmyndigheden, at Islands regionalstøttekort for 2014-2020 er foreneligt med de principper, der er fastsat i regionalstøtteretningslinjerne, da det område, der er omfattet, ikke overstiger den støtteberettigede befolkningsdækning som fastsat i punkt 142 i regionalstøtteretningslinjerne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det islandske regionalstøttekort for 2014-2020 er foreneligt med principperne i regionalstøtteretningslinjerne. Regionalstøttekortet, der er fastsat i bilaget til denne afgørelse, udgør hermed en integreret del af regionalstøtteretningslinjerne.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Republikken Island.

Artikel 3

Kun den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2014.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Oda Helen SLETNES

Formand

Frank BÜCHEL

Medlem af kollegiet


(1)  Vedtaget ved afgørelse nr. 407/13/KOL af 23.10.2013.

(2)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 157.

(3)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 142. I overensstemmelse med punkt 140 i regionalstøtteretningslinjerne er befolkningstallet i det støtteberettigede område lavere end i de ikkestøtteberettigede områder.

(4)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 142.

(5)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 142, litra a), og punkt 143-144.

(6)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 148 og 149.

(7)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 149.

(8)  Oplysninger indsendt af de islandske myndigheder, se http://www.hagstofa.is/?PageID=2593&src=https://rannsokn.hagstofa.is/pxis/Dialog/varval.asp?ma=MAN02005%26ti=Mannfj%F6ldi+eftir+kyni%2C+aldri+og+sveitarf%E9l%F6gum+1998%2D2013+%2D+Sveitarf%E9lagaskipan+1%2E+jan%FAar+2014%26path=../Database/mannfjoldi/sveitarfelog/%26lang=3%26units=Fjöldi

(9)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 142.

(10)  Se kort i bilaget til denne afgørelse.


BILAG

Image