(1)

I henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 882/2004 kan EFTA-Tilsynsmyndigheden ("Tilsynsmyndigheden") anbefale koordinerede planer, der om fornødent tilrettelægges på ad hoc-basis, navnlig med henblik på at bestemme prævalensen af farer i foderstoffer, fødevarer eller dyr.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (1) er der fastsat EØS-regler om mærkning af fødevarer, der gælder for alle fødevarer.

(3)

I henhold til direktiv 2000/13/EF må mærkningen og metoderne ikke vildlede forbrugeren, især med hensyn til fødevarens egenskaber, herunder dens egentlige art og dens identitet. I mangel af specifik EØS-lovgivning eller national lovgivning gælder det desuden, at varebetegnelsen udgøres af det navn, der har vundet hævd i det EØS-land, hvor salget finder sted, eller af en beskrivelse af fødevaren, der skal være så nøjagtig, at køberen oplyses om dens egentlige art.

(4)

Endvidere skal alle ingredienser anføres på etiketten af færdigpakkede fødevarer, der er bestemt til den endelige forbruger eller storkøkkener. Navnlig skal det på fødevarer, der indeholder kød som ingrediens, når varen er bestemt til den endelige forbruger eller storkøkkener, også angives, hvilke dyrearter kødet hidrører fra, direkte på emballagen eller på en vedhæftet etiket. Hvis en ingrediens nævnes i fødevarebetegnelsen, skal mængden heraf udtrykt i procent også angives i ingredienslisten, så forbrugeren ikke vildledes med hensyn til fødevarens identitet og sammensætning.

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2) er der fastsat supplerende mærkningskrav, der gælder for specifikke fødevarer. Det fastsættes deri bl.a., at pakker, der er beregnet til den endelige forbruger, og som indeholder hakket kød fra bl.a. enhovede dyr, skal være forsynet med en oplysning om, at produktet skal koges eller steges, inden det indtages, hvis og i det omfang det kræves af den nationale lovgivning i det medlemsland, på hvis område produktet markedsføres.

(6)

I henhold til afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 skal fødevarevirksomhedsledere, der driver slagterier, anmode om, modtage, kontrollere og skride ind på grundlag af oplysninger om fødevarekæden med hensyn til alle dyr, bortset fra vildtlevende vildt, der er sendt eller er bestemt til at blive sendt til slagteriet. De relevante oplysninger om fødevarekæden skal især vedrøre indgivne veterinærlægemidler, som dyrene har fået i løbet af en relevant periode, når tilbageholdelsesperioden har været på over 0 dage, samt behandlingsdato og tilbageholdelsesperioder. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (3) kræves det bl.a., at embedsdyrlægen varetager audit- og inspektionsopgaver. Embedsdyrlægen skal navnlig kontrollere og analysere de relevante oplysninger i registrene på den bedrift, som de dyr, der skal slagtes, kommer fra, og tage hensyn til de dokumenterede resultater af denne kontrol og analyse, når han foretager inspektion før og efter slagtning.

(7)

Den offentlige kontrol, som siden december 2012 er blevet foretaget i en række EU-medlemsstater, har vist, at visse færdigpakkede varer indeholdt hestekød, som ikke er opført på ingredienslisten, der er angivet direkte på emballagen eller på en vedhæftet etiket. I stedet henviste betegnelsen på visse sådanne fødevarer og/eller de medfølgende ingredienslister på misvisende vis udelukkende til forekomst af oksekød.

(8)

I henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (4) skal ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder sikre, at de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled i den virksomhed, som er under deres ledelse, og kontrollere, at de pågældende krav overholdes.

(9)

Heste er en dyreart, der kan være "fødevareproducerende" eller "ikke-fødevareproducerende". Phenylbutazon er et veterinærlægemiddel, hvis brug er tilladt til ikke-fødevareproducerende dyr i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (5). Ikke-fødevareproducerende heste, som er blevet behandlet med phenylbutazon på et eller andet tidspunkt i deres liv, må således ikke indgå i fødevarekæden. I betragtning af den svigagtige praksis vedrørende tilstedeværelse af hestekød i visse fødevarer, uden at det fremgår af mærkningen, bør det af forebyggelseshensyn fastslås, om heste, som er blevet behandlet med phenylbutazon, er kommet ind i fødevarekæden.

(10)

Det er derfor nødvendigt, at Tilsynsmyndigheden henstiller til Norge og Island at gennemføre et koordineret kontrolprogram med henblik på at bestemme prævalensen af svigagtig praksis ved markedsføring af visse fødevarer i en periode på en måned. Denne periode kan forlænges med en periode på yderligere to måneder.

(11)

Den anbefalede kontrolplan bør omfatte to foranstaltninger.

(12)

Den første foranstaltning bør bestå af passende kontroller, der gennemføres i detailleddet, af fødevarer, der er bestemt til den endelige forbruger eller storkøkkener, og som er markedsført og/eller mærket som indeholdende oksekød. Disse kontroller kan også udvides til at omfatte andre virksomheder (f.eks. kølehuse). Formålet med disse kontroller er at fastslå, om sådanne produkter indeholder hestekød, som ikke er angivet behørigt på emballagen, eller, når det drejer sig om ikke-færdigpakkede fødevarer, hvis forekomst forbrugeren eller storkøkkenerne ikke er blevet oplyst om. Kontrollerne bør foretages på en repræsentativ prøve.

(13)

Der findes pålidelige metoder, som med en tilstrækkelig grad af nøjagtighed kan påvise forekomst af proteiner fra ikke-angivne arter i en prøve. EU-referencelaboratoriet for animalske proteiner i foderstoffer kan give nyttige oplysninger om disse metoder og deres anvendelse. De kompetente myndigheder i Norge og Island bør opfordres til at søge rådgivning hos dette laboratorium om, hvilke metoder der kan anvendes.

(14)

Den anden foranstaltning bør bestå af passende kontroller, der gennemføres på virksomheder, der håndterer hestekød til konsum, herunder fødevarer, der har oprindelse i tredjelande, med henblik på påvisning af restkoncentrationer af phenylbutazon. Kontrollerne bør ligeledes foretages på en repræsentativ prøve under hensyntagen til produktions- og importmængder. Der bør i dette tilfælde henvises til metoder, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2002/657/EF af 12. august 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater (6).

(15)

Norge og Island bør meddele resultaterne af kontrollen til Tilsynsmyndigheden regelmæssigt med henblik på en vurdering af resultaterne og en afgørelse om, hvilken indsats der er bedst. Disse resultater indberettes til Europa-Kommissionen.

Foranstaltningerne i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelse fra EFTA-udvalget for dyre- og plantesundhed, der bistår Tilsynsmyndigheden —