29.11.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/14

Sag anlagt den 4. september 2012 af den islandske regering mod EFTA-Tilsynsmyndigheden

(Sag E-9/12)

2012/C 369/12

Der blev den 4. september 2012 anlagt sag mod EFTA-Tilsynsmyndigheden af den islandske regering repræsenteret af Jóhanne Bryndís Bjarnadóttir, rådgiver i udenrigsministeriet, i sin egenskab af befuldmægtiget, Haraldur Steinþórsson, juridisk rådgiver i finans- og økonomiministeriet, i sin egenskab af medbefuldmægtiget, og Dóra Sif Tynes, advokat, i sin egenskab af juridisk rådgiver.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at EFTA-Domstolen fastslår, at:

1)	artikel 5 i EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 261/12/KOL af 4. juli 2012 om kommunale skatteforanstaltninger, salg af fast ejendom og salg af elektricitet til Verne Holdings ehf. ophæves

2)	artikel 6 i EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 261/12/KOL af 4. juli 2012 om kommunale skatteforanstaltninger, salg af fast ejendom og salg af elektricitet til Verne Holdings ehf. er ugyldig, hvad angår henvisningen til artikel 5, og

3)	EFTA-Tilsynsmyndigheden beordres til at betale alle sagsomkostninger.

Retlige og faktiske omstændigheder samt anbringender:

—

Sagsøgeren, den islandske regering, nedlægger påstand om delvis annullering af EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 261/12/KOL, som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 4. juli 2012 (»den anfægtede beslutning«). Den anfægtede beslutning blev vedtaget som følge af EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 418/10/KOL af 3. november 2010 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

—	Sagen vedrører anvendelsen af artikel 61, stk. 1, i EØS's og EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger og den islandske stats salg af fast ejendom i det tidligere amerikanske militærområde på Reykjaneshalvøen.

—

Sagsøgeren gør bl.a. gældende, at EFTA-Tilsynsmyndigheden:

—	ikke hverken ved kendsgerninger eller beviser har påvist, at den faste ejendom blev solgt under markedsprisen. Derfor medførte salget ikke en økonomisk fordel for køber, og der er ikke tale om statsstøtte

—	ikke undersøgte salget tilstrækkeligt og åbenlyst tog fejl i vurderingen af den påståede statsstøtte, og

—	ikke fremførte den nødvendige begrundelse i den anfægtede beslutning.