25.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/13


Sag anlagt den 2. juni 2012 af Konkurrenten.no AS mod EFTA-Tilsynsmyndigheden

(Sag E-5/12)

2012/C 324/11

Konkurrenten.no AS, der er repræsenteret af advokat Jon Midthjell, Advokatfirmaet Midthjell AS, Grev Wedels plass 5, 0151 Oslo, Norge, har den 2. juni 2012 anlagt sag mod EFTA-Tilsynsmyndigheden ved EFTA-Domstolen.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)

Den anfægtede beslutning annulleres og

2)

EFTA-Tilsynsmyndigheden og eventuelle parter dømmes til at bære omkostningerne.

Retlige og faktiske omstændigheder samt anbringender:

Sagsøgeren er en privatejet virksomhed med sæde i Norge. Virksomheden er aktiv på markedet for regionale ekspresbusser mellem det sydlige og centrale Norge.

Sagsøgte har nedlagt påstand om annullering af Tilsynsmyndighedens beslutning som meddelt den 5. april 2012, i henhold til hvilken der gives afslag på aktindsigt i hele indholdet af EFTA-Tilsynsmyndighedens sag nr. 60510.

Sagsøgeren gør gældende, at EFTA-Tilsynsmyndigheden:

har overtrådt artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, i reglerne om aktindsigt ved at nægte at give fuld indsigt i sagsakterne og

har overtrådt artikel 16 i aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, for så vidt som årsagerne til afslaget ikke anføres i den anfægtede beslutning.