BILAG

STØTTE SOM LED I ORDNINGEN FOR HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER EFTER 2012 (1)

STATSSTØTTEPOLITIK OG ETS-DIREKTIVET

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 (2) blev der indført en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU (EU ETS), som ved direktiv 2009/29/EF (3) blev forbedret og udvidet med virkning fra 1. januar 2013. Direktiv 2003/87/EF, som ændret (4), benævnes i det følgende »ETS-direktivet«. Direktiv 2009/29/EF indgår i en lovgivningspakke, der omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer og fremme af vedvarende og CO2-fattige energikilder. Pakken tager fortrinsvis sigte på at nå EU's overordnede miljømål, som består i at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990 og sikre, at vedvarende energikilder kommer til at udgøre 20 % af EU's samlede energiforbrug senest i 2020.

I ETS-direktivet er der fastsat følgende særlige og midlertidige foranstaltninger for visse virksomheder: støtte til kompensation for elprisforhøjelser, der skyldes indregning af de omkostninger ved drivhusgasemissioner, som EU ETS medfører (almindeligvis omtalt som »indirekte emissionsomkostninger«), investeringsstøtte til højeffektive kraftværker, herunder nye kraftværker, der er klargjort til miljømæssig forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2 (CCS-parate kraftværker), fakultative midlertidige gratiskvoter inden for el-sektoren i nogle EFTA-lande (5) og udelukkelse af visse små anlæg fra EU ETS, hvis nedbringelsen af drivhusgasemissionerne kan opnås uden for rammerne af EU ETS med lavere administrationsomkostninger.

De særlige og midlertidige foranstaltninger, der er fastsat som led i gennemførelsen af ETS-direktivet, indebærer statsstøtte, som omhandlet i artikel 61, stk. 1, i EØS-traktaten. I overensstemmelse med afsnit II i del 2 af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal medlemsstaterne anmelde statsstøtte til EFTA-Tilsynsmyndigheden, og de må ikke gennemføre støtteforanstaltningerne, før EFTA-Tilsynsmyndigheden har godkendt dem.

Af hensyn til gennemsigtigheden og den retlige sikkerhed indeholder disse retningslinjer en nærmere redegørelse for hvilke forenelighedskriterier, der skal gælde for disse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, som godkendt og udvidet ved direktiv 2009/29/EF.

I overensstemmelse med den afvejningstest, der er beskrevet i handlingsplanen for statsstøtte fra 2005 (6), er det statsstøttekontrollens vigtigste formål i forbindelse med gennemførelsen af EU ETS at sikre, dels at statsstøtteforanstaltningerne medfører en større nedbringelse af drivhusgasemissionerne, end det ville være tilfældet uden støtte, dels at støttens positive virkninger opvejer dens negative konkurrencefordrejende virkninger inden for det indre marked. Statsstøtten skal være nødvendig for at nå EU ETS' miljømål (støttens nødvendighed) og skal begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den tilstræbte miljøbeskyttelse (støttens proportionalitet), uden at det medfører urimelige konkurrencefordrejninger eller påvirker samhandelen inden for det indre marked.

Da de bestemmelser, der blev indført ved direktiv 2009/29/EF, skal gælde fra 1. januar 2013, kan statsstøtte ikke anses for nødvendig for at lette eventuelle byrder som følge af dette direktiv inden dette tidspunkt. De foranstaltninger, der er omfattet af disse retningslinjer, kan derfor kun godkendes i forbindelse med omkostninger, som påløber fra og med den 1. januar 2013, bortset fra støtte i forbindelse med fakultative midlertidige gratiskvoter til modernisering af elproduktion (i visse EFTA-lande), som på visse betingelser kan omfatte investeringer, der er foretaget fra den 25. juni 2009, og som er medtaget i den nationale plan.

1. SÆRLIGE FORANSTALTNINGER, DER ER OMFATTET AF DISSE RETNINGSLINJER

1.1. Støtte til virksomheder i sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af, at omkostningerne ved EU ETS væltes over på elpriserne (støtte til indirekte emissionsomkostninger)

I henhold til ETS-direktivets artikel 10a, stk. 6, kan EFTA-lande yde statsstøtte til sektorer eller delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af, at omkostningerne i forbindelse med drivhusgasemissioner væltes over på elpriserne (i det følgende benævnt »indirekte emissionsomkostninger«) for at kompensere for disse omkostninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne. I disse retningslinjer skal »CO2-lækage« forstås som udsigterne til en stigning i de globale drivhusgasemissioner, når virksomhederne flytter produktionen til lande uden for EØS, fordi de ikke kan vælte omkostningsstigningerne som følge af EU ETS over på deres kunder uden derved at miste betydelige markedsandele.

Afværgelse af risikoen for CO2-lækage tjener et miljømæssigt formål, da støtten tager sigte på at undgå en stigning i de globale drivhusgasemissioner på grund af udflytning af produktionen til lande uden for EØS, fordi der ikke foreligger en bindende international aftale om reduktion af drivhusgasemissioner. Samtidig kan støtte til indirekte emissionsomkostninger gøre EU ETS mindre effektiv. Hvis støtten ikke er ordentlig målrettet, fritager den støttemodtagerne for omkostningerne ved deres indirekte emissioner og begrænser dermed incitamentet til nedbringelse af emissionerne og til innovation inden for den pågældende sektor. Det betyder, at omkostningerne ved nedbringelse af emissionerne hovedsagelig skal afholdes af andre erhvervssektorer. Desuden kan en sådan statsstøtte medføre en betydelig fordrejning af konkurrencevilkårene inden for det indre marked, især når virksomheder i samme sektor behandles forskelligt i de forskellige EØS-lande som følge af forskelle i budgetrammerne. Disse retningslinjer skal derfor tage sigte på opfyldelse af følgende tre specifikke målsætninger: formindskelse af risikoen for CO2-lækage, bevarelse af EU ETS-målsætningen om en omkostningseffektiv CO2-reduktion og en begrænsning af konkurrencefordrejningerne inden for det indre marked til det mindst mulige.

I forbindelse med vedtagelsen af direktiv 2009/29/EF udstedte Kommissionen en erklæring (7) om de hovedprincipper, som den ville anvende i forbindelse med statsstøtte til indirekte emissionsomkostninger for at undgå urimelige konkurrencefordrejninger.

10.

Kommissionen undersøgte på EU-plan, hvorvidt det er muligt for en sektor eller en delsektor at vælte indirekte emissionsomkostninger over på produktpriserne uden derved at miste betydelige markedsandele til mindre CO2-effektive anlæg uden for EU.

11.

Det maksimale støttebeløb, som medlemsstaterne kan yde, skal beregnes efter en formel, der tager hensyn til anlæggets referenceproduktion eller anlæggets reference-elforbrug som defineret i disse retningslinjer samt CO2-emissionsfaktoren for elektricitet leveret af forbrændingsanlæg i forskellige geografiske områder. I forbindelse med elforsyningsaftaler, der ikke omfatter nogen CO2-omkostninger, ydes der ingen statsstøtte. Denne formel sikrer, at støtten er proportional og fastholder incitamentet til eleffektivitet og til overgang fra »grå« til »grøn« elektricitet i overensstemmelse med betragtning 27 i direktiv 2009/29/EF.

12.

For at mindske konkurrencefordrejningerne inden for det indre marked mest muligt og fastholde EU ETS-målsætningen om en omkostningseffektiv CO2-reduktion må støtten ikke yde fuld kompensation for EUA-omkostningerne i elpriserne og skal gradvis nedbringes. Degressive støtteintensiteter er af grundlæggende betydning i forbindelse med statsstøtte for at undgå støtteafhængighed. Desuden vil degressive støtteintensiteter opretholde både de langsigtede incitamenter til fuldstændig internalisering af de eksterne miljøomkostninger og de kortsigtede incitamenter til et skifte til mindre CO2-udledende elproduktionsteknologier, samtidig med at de understreger støttens midlertidige karakter og bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi.

1.2. Investeringsstøtte til højeffektive kraftværker, herunder nye kraftværker, der er klargjort til opsamling og lagring af CO2 (CCS-parate kraftværker)

13.

I overensstemmelse med Kommissionens erklæring til Det Europæiske Råd (8) vedrørende ETS-direktivets artikel 10, stk. 3, om anvendelsen af indtægterne fra auktionering af kvoter, kan EØS-landene anvende disse indtægter i perioden 2013-2016 som støtte til opførelse af højeffektive kraftværker, herunder nye kraftværker, der er klargjort til opsamling og lagring af CO2 (CCS-parate kraftværker). Dog skal EØS-landene i henhold til artikel 33 i Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid (9) sikre, at operatører af fyringsanlæg med en nominel effekt på over 300 MW har vurderet, om visse betingelser er opfyldt, nemlig om der er passende lagringslokaliteter til rådighed, om det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet, og om det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling. Hvis vurderingen er positiv, skal der afsættes tilstrækkelig plads på anlægget til det nødvendige udstyr til opsamling og komprimering af CO2 (10).

14.

Denne støtte skal søge at øge miljøbeskyttelsen og dermed føre til lavere CO2-emissioner sammenholdt med den nyeste teknologi og rette op på markedssvigt ved at påvirke miljøbeskyttelsen væsentligt. Støtten skal være nødvendig, have tilskyndelsesvirkning og være proportional. Støtte til CCS-implementering, opsamling og lagring af CO2 falder ikke ind under disse retningslinjer og vurderes allerede efter andre eksisterende statsstøtteregler, navnlig retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (11).

15.

Af hensyn til støttens proportionalitet skal de maksimale støtteintensiteter variere afhængigt af det nye kraftværks bidrag til øget miljøbeskyttelse og reduktion af CO2-emissionerne (ETS-direktivets målsætning). Nye kraftværker, der begynder at gennemføre en hel CCS-kæde (dvs. etablering og faktisk påbegyndelse af opsamling, transport og lagring af CO2) inden 2020, skal derfor belønnes i forhold til nye CCS-parate kraftværker, som ikke påbegynder CCS-implementeringen inden 2020. Når man betragter to tilsvarende projekter vedrørende nye CCS-parate kraftværker, skal de tilladte maksimale støtteintensiteter desuden være højere for projekter, der vælges ved et konkurrencepræget udbud på grundlag af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, hvilket i praksis vil sikre, at støtten begrænses til det nødvendige minimum og fremmer konkurrencen på markedet for elproduktion. Under sådanne omstændigheder kan det antages, at de respektive bud afspejler alle de fordele, som den supplerende investering vil kunne medføre.

1.3. Støtte i forbindelse med fakultative midlertidige gratiskvoter til modernisering af elproduktion

16.

I henhold til ETS-direktivets artikel 10c kan EØS-lande, som opfylder visse betingelser med hensyn til sammenkobling af deres nationale elnet eller andelen af fossile brændsler i deres elproduktion og BNP pr. capita i forhold til EU-gennemsnittet, midlertidigt fravige princippet om auktionering af alle kvoter og tildele elproduktionsanlæg, der var i drift senest den 31. december 2008, eller elproduktionsanlæg, for hvilke investeringsprocessen med henblik på modernisering var fysisk iværksat senest den 31. december 2008, gratiskvoter. Til gengæld for muligheden for at tildele elproduktionsanlæg gratiskvoter skal de pågældende EØS-lande fremlægge en national investeringsplan (»national plan«), der omfatter de investeringer, som modtagere af gratiskvoter eller andre operatører foretager i renovering og opgradering af infrastrukturen, i rene teknologier og i diversificering af deres energimiks og forsyningskilder.

17.

Denne undtagelse fra princippet om auktionering af alle kvoter gennem tildeling af midlertidige gratiskvoter indebærer statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, fordi EØS-landene går glip af indtægter ved at tildele gratiskvoter og giver elproducenterne en selektiv fordel. Elproducenterne konkurrerer måske med elproducenter i andre EØS-lande, hvilket kan fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen inden for det indre marked. Der er også tale om statsstøtte i forbindelse med de investeringer, som modtagere af gratiskvoter gennemfører med lavere omkostninger.

1.4. Støtte i forbindelse med udelukkelse af små anlæg og hospitaler fra EU ETS

18.

I henhold til ETS-direktivets artikel 27 kan EØS-landene udelukke små anlæg og hospitaler fra EU ETS, hvis de er underlagt foranstaltninger, der medfører en tilsvarende reduktion af drivhusgasemissionerne. EØS-landene kan foreslå foranstaltninger for små anlæg og hospitaler, der vil medføre et bidrag til emissionsreduktionerne, som svarer til det, der opnås gennem EU ETS. Muligheden for at udelukke små anlæg og hospitaler fra EU ETS tager sigte på at opnå den størst mulige gevinst i form af reducerede administrationsomkostninger for hvert ton CO2-ækvivalent, der udelukkes fra ETS.

19.

Udelukkelse af små anlæg og hospitaler fra EU ETS kan indebære statsstøtte. EØS-landene har vide skønsbeføjelser til at afgøre, om de vil udelukke små anlæg fra EU ETS og i så fald, hvilke typer de vil udelukke, og hvilke typer foranstaltninger de vil kræve. Det kan derfor ikke udelukkes, at de foranstaltninger, som EØS-landene træffer, kan medføre en økonomisk fordel for små anlæg eller hospitaler, der er udelukket fra EU ETS, og at denne fordel vil kunne fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen inden for det indre marked.

2. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

2.1. Retningslinjernes anvendelsesområde

20.

Disse retningslinjer finder kun anvendelse på de specifikke støtteforanstaltninger, der er fastsat som led i gennemførelsen af ETS-direktivet. Kapitlet i retningslinjerne for statsstøtte vedrørende statsstøtte til miljøbeskyttelse (12) gælder ikke for disse foranstaltninger.

2.2. Definitioner

21.

Ved anvendelsen af disse retningslinjer gælder definitionerne i tillæg I.

3. FORENELIGE STØTTEFORANSTALTNINGER I HENHOLD TIL EØS-AFTALENS 61, STK. 3

22.

Statsstøtte kan betragtes som forenelig med det indre marked som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis den medfører øget miljøbeskyttelse (nedbringelse af drivhusgasemissionerne) uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Når EFTA-Tilsynsmyndigheden vurderer en støtteforanstaltnings forenelighed, afvejer den foranstaltningens positive virkninger med hensyn til opfyldelse af et mål i den fælles interesse og dens potentielle negative virkninger i form af fordrejning af samhandels- og konkurrencevilkårene. Støtteordningers varighed må derfor ikke strække sig ud over disse retningslinjers gyldighedsperiode. Dette påvirker ikke et EFTA-lands mulighed for at genanmelde en foranstaltning, som strækker sig ud over den tidsfrist, der er fastsat i EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse om godkendelse af støtteordningen.

3.1. Støtte til virksomheder i sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af, at omkostningerne ved EU ETS væltes over på elpriserne (støtte til indirekte emissionsomkostninger)

23.

For sektorer og delsektorer, der er anført i tillæg II, vil støtte til kompensation for omkostninger ved EU ETS, der opstår fra den 1. januar 2013, og som på grund af gennemførelsen af ETS-direktivet væltes over på elpriserne, blive betragtet som forenelig med det indre marked som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), forudsat at betingelserne i dette afsnit er opfyldt.

Støttens formål og nødvendighed

24.

Ved anvendelsen af disse retningslinjer er det støttens formål at forhindre en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af, at EUA-omkostninger væltes over på støttemodtagerens elpriser, hvis støttemodtagerens konkurrenter uden for EU ikke står over for tilsvarende CO2-omkostninger i deres elpriser, og støttemodtageren ikke kan vælte disse omkostninger over på produktpriserne uden at miste betydelige markedsandele.

25.

I forbindelse med disse retningslinjer kan der kun foreligge en betydelig risiko for CO2-lækage, hvis støttemodtageren er aktiv i en sektor eller delsektor, der er anført i tillæg II.

Maksimal støtteintensitet

26.

Støtteintensiteten må ikke overstige 85 % af de støtteberettigede omkostninger, der opstår i 2013, 2014 og 2015, 80 % af de støtteberettigede omkostninger, der opstår i 2016, 2017 og 2018, og 75 % af de støtteberettigede omkostninger, der opstår i 2019 og 2020.

Beregning af det maksimale støttebeløb

27.

Den maksimale støtte, der kan ydes pr. produktionsanlæg inden for de sektorer og delsektorer, som er anført i tillæg II, skal beregnes efter følgende formel:

Når de effektivitetsbenchmarks for elforbruget, der er anført i tillæg III, kan anvendes på de produkter, som støttemodtageren fremstiller, svarer den maksimale støtte, der kan ydes pr. anlæg for de omkostninger, som opstår i år t, til følgende:

I denne formel er Ait støtteintensiteten i år t, udtrykt som en brøkdel (f.eks. 0,8), Ct er den gældende CO2-emissionsfaktor (tCO2/MWh) (i år t), Pt–1 er EUA-terminsprisen i år t–1 (EUR/t CO2), E er det gældende produktspecifikke effektivitetsbenchmarks for elforbruget, jf. tillæg III, og BO er referenceproduktionen. Disse begreber defineres i tillæg I.

Når de effektivitetsbenchmarks for elforbruget, der er anført i tillæg III, ikke kan anvendes på de produkter, som støttemodtageren fremstiller, svarer den maksimale støtte, der kan ydes pr. anlæg for de omkostninger, som opstår i år t, til følgende:

I denne formel er Ait støtteintensiteten i år t, udtrykt som en brøkdel (f.eks. 0,8), Ct er den gældende CO2-emissionsfaktor (tCO2/MWh) (i år t), Pt–1 er EUA-terminsprisen i år t–1 (EUR/tCO2), EF er reserveeffektivitetsbenchmarket for elforbruget, og BEC er reference-elforbruget (MWh). Disse begreber defineres i tillæg I.

28.

Hvis et anlæg fremstiller produkter, for hvilke der anvendes et effektivitetsbenchmark for elforbruget som anført i tillæg III, og produkter, for hvilke der anvendes et reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget, skal elforbruget for hvert produkt fordeles på grundlag af produktionen (i ton) af hvert enkelt produkt.

29.

Hvis et anlæg fremstiller produkter, der er støtteberettigede (dvs. at de falder ind under de støtteberettigede sektorer eller delsektorer i tillæg II), og produkter, der ikke er støtteberettigede, beregnes maksimumstøtten kun for de støtteberettigede produkter.

30.

Støtten kan udbetales til modtageren i det år, hvor omkostningerne opstår, eller i det følgende år. Hvis støtten udbetales i det år, hvor omkostningerne opstår, skal der foreligge en mekanisme til efterfølgende justering af udbetalingen, for at sikre, at støtte, der eventuelt er betalt for meget, tilbagebetales inden den 1. juli i det følgende år.

Tilskyndelsesvirkning

31.

Kravet om tilskyndelsesvirkning formodes at være efterkommet, hvis samtlige betingelser i afsnit 3.1 er opfyldt.

3.2. Investeringsstøtte til nye højeffektive kraftværker, herunder nye CCS-parate kraftværker

32.

Investeringsstøtte, der ydes til nye højeffektive kraftværker mellem 1. januar 2013 og 31. december 2016, betragtes som forenelig med det indre marked som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), forudsat at betingelserne i dette afsnit er opfyldt.

33.

Der kan kun ydes investeringsstøtte til nye højeffektive kraftværker, hvis hver af følgende betingelser er opfyldt:

det nye højeffektive kraftværk overskrider den harmoniserede referenceværdi for effektiviteten, der er anført i bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/877/EU af 19. december 2011 om fastsættelse af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF (13), eller den gældende relevante referenceværdi for effektiviteten på støttetidspunktet. Nye højeffektive kraftværker, som blot opfylder disse referenceværdier for effektiviteten, er ikke støtteberettigede, og

b)	den støttetildelende myndighed træffer afgørelse om godkendelse mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2016.

Støttens formål og nødvendighed

34.

EFTA-landene skal påvise, at støtten tager sigte på at rette op på markedssvigt gennem en betydelig indvirkning på miljøbeskyttelsen. Støtten skal have tilskyndelsesvirkning i den forstand, at den medfører en ændring af støttemodtagerens adfærd. Tilskyndelsesvirkningen skal påvises ved et kontrafaktisk scenario, som viser, at støttemodtageren ikke ville have foretaget investeringen uden støtten. Støtteprojektet må ikke påbegyndes, før der er indgivet støtteansøgning. Endelig skal EFTA-landene påvise, at støtten ikke påvirker samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, især når støtten er koncentreret på et begrænset antal støttemodtagere, eller når støtten vil kunne styrke støttemodtagernes markedsstilling (på koncernplan).

Støtteberettigede omkostninger

35.

De støtteberettigede omkostninger begrænses til de samlede investeringsomkostninger i forbindelse med det nye anlæg (materielle og immaterielle aktiver), som er strengt nødvendige for opførelsen af det nye kraftværk. Ved opførelse af et CCS-parat kraftværk vil også omkostningerne ved påvisning af, at det generelt er økonomisk og teknisk muligt at gennemføre en hel CCS-kæde, være støtteberettigede. Omkostningerne ved at installere opsamlings-, transport- og lagringsudstyr er ikke støtteberettigede efter disse retningslinjer, da støtte til CCS-implementering i forvejen vurderes i henhold til kapitlet om retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

Maksimal støtteintensitet

36.

I forbindelse med nye højeffektive CCS-parate kraftværker, der begynder at gennemføre en hel CCS-kæde inden 2020, må støtten ikke overstige 15 % af de støtteberettigede omkostninger.

37.

I forbindelse med nye højeffektive CCS-parate kraftværker, der ikke begynder at gennemføre en hel CCS-kæde inden 2020, og hvortil der ydes støtte efter et konkurrencepræget udbud, som fremmer i) de mest miljøvenlige elproduktionsteknologier i det nye anlæg, hvilket medfører lavere CO2-emissioner i forhold til den nyeste teknologi, og ii) konkurrencen på markedet for elproduktion, må støtten ikke overstige 10 % af de støtteberettigede omkostninger. Et sådant udbud skal være baseret på klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier og sikre, at et tilstrækkeligt antal virksomheder deltager i det. Desuden skal budgettet i forbindelse med udbuddet være bindende i den forstand, at det ikke er alle deltagerne, der kan modtage støtte.

38.

I forbindelse med nye højeffektive kraftværker, der ikke opfylder betingelserne i punkt 36 og 37 ovenfor, må støtten ikke overstige 5 % af de støtteberettigede omkostninger.

39.

Hvis gennemførelsen af en hel CCS-kæde ikke påbegyndes inden 2020, nedsættes støtten til 5 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger eller til 10 %, hvis betingelserne i afsnit 3.2, punkt 37, ovenfor er opfyldt. Ved forudbetaling af støtten skal EFTA-landene tilbagesøge det overskydende støttebeløb.

3.3. Støtte i forbindelse med fakultative midlertidige gratiskvoter til modernisering af elproduktion

40.

Fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2019 vil statsstøtte i forbindelse med midlertidige og fakultative gratiskvoter til modernisering af elproduktion og de investeringer, der er omfattet af de nationale planer, jf. ETS-direktivets artikel 10c, blive betragtet som forenelig med det indre marked som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

den midlertidige gratiskvote ydes i overensstemmelse med ETS-direktivets artikel 10c, Kommissionens afgørelse om vejledning vedrørende metoder til midlertidige gratistildelinger til anlæg for elproduktion i medfør af ETS-direktivets artikel 10c, stk. 3 (14), og Kommissionens meddelelse om vejledning i muligheden for at anvende ETS-direktivets artikel 10c (15)

b)	den nationale plan forfølger et mål i den fælles interesse, såsom øget miljøbeskyttelse, i lyset af ETS-direktivets overordnede målsætninger

c)	den nationale plan omfatter investeringer foretaget efter den 25. juni 2009 i renovering og opgradering af infrastrukturen, rene teknologier og diversificering af energimiks og forsyningskilder i overensstemmelse med ETS-direktivet

gratiskvoternes markedsværdi (på koncernplan) i hele tildelingsperioden (beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 29. marts 2011 (16) eller den relevante vejledning, der gælder på det tidspunkt, hvor støtten ydes) overstiger ikke de samlede omkostninger ved de investeringer, som modtageren af gratiskvoterne gennemfører (på koncernplan). Hvis de samlede investeringsomkostninger er lavere end kvoternes markedsværdi, eller modtageren af gratiskvoterne ikke foretager nogen investeringer, som er støtteberettigede i henhold til den nationale plan, skal modtagerne af gratiskvoterne overføre differencen til en mekanisme, der skal finansiere andre investeringer, som er støtteberettigede efter den nationale plan, og

e)	støtten påvirker ikke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, især når støtten er koncentreret på et begrænset antal støttemodtagere, eller når støtten vil kunne styrke støttemodtagernes markedsstilling (på koncernplan).

Tilskyndelsesvirkning

Kravet om tilskyndelsesvirkning anses for at være efterkommet for investeringer, der foretages fra 25. juni 2009.

Støtteberettigede omkostninger

41.

De støtteberettigede omkostninger skal begrænses til de samlede investeringsomkostninger (materielle og immaterielle aktiver), der er angivet i den nationale plan, svarende til markedsværdien af de gratiskvoter (beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 29. marts 2011 (17) eller den relevante vejledning, der gælder på det tidspunkt, hvor støtten ydes), der er tildelt pr. støttemodtager, uden hensyn til det pågældende anlægs driftsomkostninger og overskud.

Maksimal støtteintensitet

42.

Støtten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

3.4. Støtte i forbindelse med udelukkelse af små anlæg og hospitaler fra EU ETS

43.

Støtte til små anlæg eller hospitaler, der er udelukket fra EU ETS fra den 1. januar 2013, vil blive betragtet som forenelig med det indre marked som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), forudsat at de små anlæg eller hospitaler er underlagt foranstaltninger, der vil medføre en tilsvarende reduktion af drivhusgasemissionerne, jf. ETS-direktivets artikel 27, og at EFTA-landene opfylder betingelserne i ETS-direktivets artikel 27.

Tilskyndelsesvirkning

44.

Kravet om tilskyndelsesvirkning formodes at være efterkommet, hvis samtlige betingelser i afsnit 3.4 er opfyldt.

3.5. Proportionalitet

45.

EFTA-landet skal påvise, at støttebeløbet er begrænset til det nødvendige minimum. Især kan EFTA-landene yde støtte med lavere støtteintensitet end den, der er fastsat i disse retningslinjer.

4. KUMULERING

46.

De støttelofter, der er fastsat i disse retningslinjer, må ikke overskrides, uanset om støtten udelukkende finansieres ved hjælp af statsmidler eller finansieres delvis af EU.

47.

Støtte, der betragtes som forenelig i henhold til disse retningslinjer, må ikke kumuleres med anden statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, eller med andre former for EU-finansiering, hvis en sådan kumulering medfører en støtteintensitet, som er højere end den, der er fastsat i disse retningslinjer. Når de støtteberettigede omkostninger ved foranstaltninger, der er omfattet af disse retningslinjer, er helt eller delvis støtteberettigede i forbindelse med andre formål, vil den kumulerede støtte være omfattet af det gunstigste støtteloft i henhold til de gældende regler.

5. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

5.1. Årlig indberetning

48.

Ifølge del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (18) og beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (19) skal EFTA-landene foretage årlige indberetninger til EFTA-Tilsynsmyndigheden.

49.

Ud over kravene i del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og beslutning nr. 195/04/KOL skal årsrapporterne om miljøstøtteforanstaltninger indeholde yderligere oplysninger om de godkendte ordninger. I særdeleshed skal medlemsstaterne give følgende oplysninger i deres årsrapporter:

—	støttemodtagernes navne og deres anlæg, hvortil der ydes støtte

—	den (de) sektor(er) eller delsektor(er), hvor støttemodtageren er aktiv

—	det år, for hvilket støtten udbetales, og det år, hvor udbetalingen faktisk finder sted

—	referenceproduktionen for hvert anlæg, hvortil der ydes støtte, i den relevante (del)sektor

—	betydelige kapacitetsudvidelser eller -begrænsninger, hvor det er relevant

—	årlig produktion i hvert anlæg, hvortil der ydes støtte, i de relevante (del)sektorer i hvert af de år, som anvendes til fastlæggelse af referenceproduktionen

—	årlig produktion i hvert anlæg, hvortil der ydes støtte, i den relevante (del)sektor i det år, for hvilket støtten ydes

—

årlig produktion af andre produkter, som fremstilles af hvert anlæg, hvortil der ydes støtte, og som ikke er omfattet af effektivitetsbenchmarks for elforbruget, i hvert af de år, der anvendes til fastlæggelse af referenceproduktionen (hvis der ydes støtte ved anvendelse af et reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget)

—	reference-elforbruget i hvert anlæg, hvortil der ydes støtte (hvis der ydes støtte ved anvendelse af et reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget)

—	årligt elforbrug i hvert af de år, der anvendes til fastlæggelse af reference-elforbruget (hvis der ydes støtte ved anvendelse af et reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget)

—	anlæggets årlige elforbrug i det år, for hvilket støtten udbetales (hvis der ydes støtte ved anvendelse af et reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget)

—	den EUA-terminspris, der anvendes til beregning af støttebeløbet pr. støttemodtager

—	støtteintensiteten

—	den nationale CO2-emissionsfaktor.

50.

EFTA-Tilsynsmyndigheden vil regelmæssigt føre kontrol med støtte til virksomheder i sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af, at omkostningerne ved EU ETS væltes over på elpriserne, som beskrevet i afsnit 3.1. Tilsynsmyndigheden vil i forbindelse hermed ajourføre sine oplysninger om, hvor store indirekte omkostninger der væltes over på elpriserne, og de mulige konsekvenser, når det gælder CO2-lækage.

51.

Med hensyn til støtte til nye højeffektive kraftværker, herunder CCS-parate kraftværker, skal EFTA-landene også give følgende oplysninger i deres årsrapporter:

—	støttemodtagernes navne

—	støttebeløb pr. støttemodtager

—	støtteintensiteten

—	dokumentation for, at betingelserne i afsnit 3.2, punkt 32, er opfyldt med hensyn til støttetidspunktet

—	dokumentation for, at betingelserne i afsnit 3.2, punkt 36, er opfyldt med hensyn til påbegyndt gennemførelse af en hel CCS-kæde inden 2020.

5.2. Gennemsigtighed

52.

EFTA-Tilsynsmyndigheden mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden omkring statsstøtte i EFTA-landene. Det skal især sikres, at EFTA-landene, erhvervslivet, interesserede parter og EFTA-Tilsynsmyndigheden får let adgang til alle gældende miljøstøtteordningers fulde ordlyd.

53.

Dette mål kan nås ved etablering af netsteder. Derfor vil EFTA-Tilsynsmyndigheden, når den vurderer støtteordninger, systematisk pålægge det pågældende EFTA-land at offentliggøre alle endelige støtteordningers fulde ordlyd på internettet og meddele EFTA-Tilsynsmyndigheden den pågældende netadresse.

5.3. Overvågning

54.

EFTA-landene skal sikre, at der opbevares udførlige fortegnelser over den støtte, som er ydet til alle foranstaltninger. Disse fortegnelser skal omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige, for at det kan fastslås, at betingelserne med hensyn til de støtteberettigede omkostninger og den tilladte maksimale støtteintensitet er opfyldt, og de skal opbevares i 10 år fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, og forelægges EFTA-Tilsynsmyndigheden på dennes anmodning.

5.4. Anvendelsesperiode og revision

55.

EFTA-Tilsynsmyndigheden anvender disse retningslinjer fra dagen efter deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og i EØS-tillægget.

56.

Retningslinjerne skal gælde indtil den 31. december 2020. Tilsynsmyndigheden kan efter høring af EFTA-landene ændre retningslinjerne inden denne dato på grundlag af vigtige konkurrence- eller miljøpolitiske overvejelser eller under hensyntagen til andre EØS-politikker eller internationale forpligtelser. Der kan især være behov for sådanne ændringer som følge af fremtidige internationale aftaler og EØS-lovgivning vedrørende klimaændringer. EFTA-Tilsynsmyndigheden vil eventuelt foretage en revision af disse retningslinjer hvert andet år efter, at de er vedtaget.

57.

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse retningslinjer på alle anmeldte støtteforanstaltninger, som den skal træffe afgørelse om, efter at retningslinjerne er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og i EØS-tillægget, selv om projekterne blev anmeldt inden offentliggørelsen af retningslinjerne. Tilsynsmyndigheden vil på al ulovlig støtte anvende reglerne i kapitlet om retningslinjerne for statsstøtte vedrørende fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (20).

(1) Disse retningslinjer svarer til Europa-Kommissionens retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2012, som blev vedtaget den 22.5.2012 (EUT C 158 af 5.6.2012, s. 4). Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte offentliggøres på Tilsynsmyndighedens websted (http://www.eftasurv.int/state-aid/legal-framework/state-aid-guidelines/).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32). Direktivet er indarbejdet i punkt 21al i bilag XX til EØS-aftalen.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63). Direktivet er indarbejdet i punkt 21al i bilag XX til EØS-aftalen.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004 (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 18), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 (EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109).

(5) I disse retningslinjer henviser termen »EFTA-landene« til Island, Liechtenstein og Norge, men ikke til Schweiz, som – selv om det er et EFTA-land – ikke er medlem af EØS.

(6) Handlingsplan på statsstøtteområdet – Mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009 (KOM(2005) 107 endelig af 7.6.2005).

(7) Bilag II til bilag 15713/1/08REV1 af 18. November 2008 (25.11) http://www.europarl.-europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P6-TA-2008-0610&format=XML&language=EN

(8) Tillæg til »I/A«-note fra Rådets Generalsekretariat til COREPER/RÅDET 8033/09 ADD 1 REV 1 af 31. March 2009

(9) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114). Direktivet er indarbejdet i punkt 1a, 1f, 1i, 13ca, 19a, 21at og 32c i bilag XX til EØS-aftalen.

(10) Se fodnote 9.

(11) EUT L 144 af 10.6.2010, s. 1, EØS-tillæg nr. 29 af 10.6.2010, s. 1. Dette kapitel svarer til Europa-Kommissionens EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1).

(12) EUT L 144 af 10.6.2010, s. 1, EØS-tillæg nr. 29 af 10.6.2010, s. 1. Dette kapitel svarer til Europa-Kommissionens EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1).

(13) EUT L 343 af 23.12.2011, s. 91. Direktivet er indarbejdet i punkt 24 i bilag IV til EØS-aftalen.

(14) Kommissionens afgørelse af 29. marts 2011 om vejledning vedrørende metoder til midlertidige gratistildelinger til anlæg for elproduktion i medfør af artikel 10c, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF – C(2011) 1983 endelig af 29.3.2011.

(15) Kommissionens meddelelse – Vejledning i muligheden for at anvende artikel 10c i direktiv 2003/87/EF (EUT C 99 af 31.3.2011, s. 9).

(16) Se fodnote 15.

(17) Se fodnote 15.

(18) Del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen afspejler Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1). Forordning (EF) nr. 659/1999 er desuden indarbejdet i protokol 26 til EØS-aftalen.

(19) Beslutning nr. 195/04/KOL (EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37, EØS-tillæg nr. 26 af 25.5.2006, s. 1) svarer til Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1), hvorved forordning (EF) nr. 659/1999 gennemføres.

(20) EUT L 73 af 19.3.2009, s. 23, EØS-tillæg nr. 15 af 19.3.2009, s. 6. Dette kapitel svarer til Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (EUT C 119 af 22.5.2002, s. 22).

Tillæg I

Definitioner

I disse retningslinjer forstås ved:

— »støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder alle kriterierne i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1

— »støtteperiode«: et eller flere år i perioden 2013-2020. Hvis et EFTA-land ønsker at yde støtte i en kortere periode, skal den som referencegrundlag benytte støttemodtagernes regnskabsår og yde støtte på årsbasis

— »maksimal støtteintensitet«: det samlede støttebeløb udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger. Alle de anvendte tal skal være tallene før eventuelle fradrag af skatter eller andre udgifter. Når støtten ikke ydes som tilskud, skal støttebeløbet være den værdibaserede subventionsækvivalent. Støtte, der skal udbetales i flere rater, skal beregnes som støttens samlede nettonutidsværdi på det tidspunkt, hvor første rate udbetales, på grundlag af myndighedens relevante referencesats for tilbagediskontering af værdien. Støtteintensiteten beregnes pr. støttemodtager

— »egen elproduktion«: elproduktion i et anlæg, der ikke kan betragtes som en »elektricitetsgenerator« som defineret i artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87/EF

— »støttemodtager«: en virksomhed, der modtager støtte

— »CCS-parat«: det forhold, at et anlæg har påvist, at der er passende lagringslokaliteter til rådighed, at det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet, og at det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling, så snart der opnås tilstrækkelige markedsincitamenter i form af en CO2-pristærskel. For at et anlæg kan være CCS-parat, forudsætter det især følgende:

—

Påvisning af, at det er teknisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling. Der bør fremlægges en anlægsspecifik undersøgelse, som i tilstrækkelige tekniske detaljer viser, at det i anlægget er teknisk muligt at eftermontere udstyr til opsamling af CO2 med en opsamlingsgrad på mindst 85 % ved anvendelse af en eller flere teknologier, som er afprøvet på prækommercielt plan, eller hvis ydeevne med sikkerhed kan anses for passende

—	Kontrol af, at der er tilstrækkelig ekstra plads på det sted, hvor opsamlingsudstyret skal installeres

—	Påvisning af, at det er teknisk og økonomisk muligt at benytte en eller flere rørledninger eller andre transportruter til sikker geologisk lagring af CO2

—	Påvisning af en eller flere potentielle lagringslokaliteter, der er blevet vurderet som egnede til sikker geologisk lagring af de projekterede mængder og CO2-opsamlingsgrader over hele levetiden

—

Påvisning – på grundlag af en økonomisk vurdering – af, at det er økonomisk muligt at eftermontere et integreret CCS-system svarende til en del af eller hele anlæggets kapacitet Vurderingen skal dokumentere rimelige scenarier under hensyn til CO2-prisprognoser, omkostningerne ved de teknologier og lagringsmuligheder, der blev påvist ved de tekniske undersøgelser, deres fejlmargener og de projekterede driftsindtægter. Ved vurderingen skal det angives, under hvilke omstændigheder CCS vil blive økonomisk rentabel i det planlagte anlægs levetid. Vurderingen bør også omfatte en potentiel CCS-implementeringsplan, herunder en potentiel tidsplan for indledning af driften

—	Påvisning af, at alle relevante tilladelser til CCS-implementering kan opnås, samt fastsættelse af procedurer og tidsfrister herfor

— »miljøbeskyttelse«: foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe eller forebygge skade på de fysiske omgivelser eller på naturressourcer forårsaget af en støttemodtagers egne aktiviteter, på at nedbringe risikoen for en sådan skade eller føre til mere effektiv anvendelse af naturressourcer, herunder energibesparende foranstaltninger og anvendelse af vedvarende energikilder

— »EU-kvote (EUA)«: en omsættelig kvote for emission af et ton CO2-ækvivalenter i en bestemt periode

— »bruttoværditilvækst (BVT)«: bruttoværditilvækst i faktorpriser, som er værdien af produktionen minus værdien af det mellemliggende forbrug. Den er et mål for en individuel producents, industris eller sektors bidrag til BNP. BVT i faktorpriser er BVT i markedspriser minus indirekte skatter plus eventuelle subsidier. Værditilvæksten i faktorpriser kan beregnes på grundlag af omsætningen, plus kapitaliseret produktion, plus andre driftsindtægter, plus eller minus lagerændringer, minus køb af varer og tjenester, minus andre omsætningsrelaterede produktafgifter, der ikke er fradragsberettigede, minus produktionsrelaterede skatter og afgifter. Alternativt kan den beregnes på grundlag af bruttodriftsoverskuddet plus personaleomkostninger. Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i værditilvæksten. Værditilvækst i faktorpriser beregnes brutto, da værditilpasninger (såsom afskrivninger) ikke trækkes fra (1)

— »gennemførelse af hele CCS-kæden«: etablering og faktisk påbegyndelse af opsamling, transport og lagring af CO2

— »små anlæg«: anlæg, som for hvert af de tre år, der går forud for meddelelsen om tilsvarende foranstaltninger i overensstemmelse med ETS-direktivets artikel 27, stk. 1, litra a), har indberettet årlige emissioner på mindre end 25 000 tons CO2-ækvivalenter til den kompetente myndighed og – såfremt de udfører forbrændingsaktiviteter – har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 35 MW, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse

— »arbejdets påbegyndelse«: enten indledning af bygningsarbejdet eller det første faste tilsagn om bestilling af udstyr, bortset fra indledende gennemførlighedsundersøgelser

— »materielle aktiver«: investeringer i jord, bygninger, anlæg og inventar med henblik på beregningen af de støtteberettigede omkostninger

— »immaterielle aktiver«: udgifter til teknologioverførsel i form af erhvervelse af driftslicenser eller patenteret og ikke-patenteret knowhow, med henblik på beregningen af de støtteberettigede omkostninger, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

—	det immaterielle aktiv er et afskrivningsberettiget aktiv

—	det er erhvervet på markedsvilkår fra en virksomhed, hvor køberen ikke har nogen direkte eller indirekte kontrolbeføjelser

—

det indgår i virksomhedens aktiver og forbliver og udnyttes i den støttemodtagende virksomhed i mindst fem år. Denne betingelse gælder ikke, hvis det immaterielle aktiv teknisk set er forældet. Hvis det immaterielle aktiv sælges i løbet af disse fem år, skal salgsprovenuet trækkes fra de støtteberettigede omkostninger, og støttebeløbet skal alt efter omstændighederne tilbagebetales helt eller delvis

— »handelsintensitet«: forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus værdien af importen fra tredjelande og EØS-markedets samlede størrelse (EØS-virksomhedernes årlige indenlandske omsætning plus den samlede import fra tredjelande) ifølge Eurostats statistikker

— »EUA-terminspris«: i EUR: det simple gennemsnit af de daglige etårige EUA-terminspriser (sælgers slutpriser) for levering i december i det år, for hvilket støtten ydes, som observeret på en given CO2-børs i EU fra den 1. januar til den 31. december i det år, der går forud for det år, for hvilket støtten ydes. For støtte, der ydes for 2016, er det f.eks. det simple gennemsnit af de EUA-priser for december 2016 (sælgers slutpriser), der observeres fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 på en given CO2-børs i EU

— »CO2-emissionsfaktor«: i tCO2/MWh: det vægtede gennemsnit af CO2-intensiteten for elektricitet, der fremstilles på grundlag af fossile brændsler i forskellige geografiske områder. Vægtningen skal afspejle produktionsmikset af de fossile brændsler i et givet geografisk område. CO2-faktoren er det resultat, der fremkommer ved at dividere dataene for emissionen af CO2-ækvivalenter i energiindustrien med brutto-elproduktionen på basis af fossile brændsler i TWh. I forbindelse med disse retningslinjer defineres områderne som geografiske områder, a) der består af delmarkeder, som er forbundet gennem elbørser, eller b) hvor der ikke er påvist nogen overbelastning, og i begge tilfælde udviser elbørspriserne pr. time den kommende dag i de pågældende områder en prisforskel i euro (på grundlag af ECB–dagskurserne) på højst 1 % i en betydelig del af samtlige timer i et år. En sådan regional differentiering afspejler den betydning, som anlæg, der drives med fossile brændsler, har på den endelige pris på engrosmarkedet, og deres rolle som marginale anlæg i prioriteringsrækkefølgen. Selve den omstændighed, at to EØS-lande handler med elektricitet indbyrdes, betyder ikke automatisk, at de udgør en overnational region. Da der ikke foreligger relevante oplysninger på et niveau under det nationale, omfatter de geografiske områder et eller flere EØS-landes samlede territorium. På denne baggrund kan der afgrænses følgende geografiske områder: Norden (Danmark, Sverige, Finland og Norge), Central- og Vesteuropa (Østrig, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Tyskland, Liechtenstein og Nederlandene), Den Iberiske Halvø (Portugal og Spanien), Tjekkiet-Slovakiet (Den Tjekkiske Republik og Slovakiet) og alle andre EØS-lande særskilt. De tilsvarende maksimale, regionale CO2-faktorer er angivet i tillæg IV

— »referenceproduktion«: i tons pr. år: anlæggets gennemsnitsproduktion i referenceperioden 2005-2011 for anlæg, der var i drift hvert år fra 2005 til 2011. Et givet kalenderår (f.eks. 2009) kan udelukkes fra denne syvårige referenceperiode. Hvis anlægget ikke var i drift i mindst et år fra 2005 til 2011, defineres referenceproduktionen som den årlige produktion, indtil der er registreret fire års drift, og bagefter er det gennemsnittet for de foregående tre år i denne periode. Hvis et anlægs produktionskapacitet i støtteperioden udvides væsentligt, som defineret i disse retningslinjer, kan referenceproduktionen forøges i forhold til denne kapacitetsudvidelse. Hvis et anlæg nedsætter produktionen i et givet kalenderår med 50-75 % i forhold til referenceproduktionen, vil anlægget kun få halvdelen af det støttebeløb, der svarer til referenceproduktionen. Hvis et anlæg nedsætter produktionen i et givet kalenderår med 75-90 % i forhold til referenceproduktionen, vil anlægget kun få 25 % af det støttebeløb, der svarer til referenceproduktionen. Hvis et anlæg nedsætter produktionen i et givet kalenderår med 90 % eller mere i forhold til referenceproduktionen, vil anlægget ikke få støtte

— »reference-elforbrug«: i MWh: anlæggets gennemsnitlige elforbrug (inklusive elforbruget ved produktion af udliciterede støtteberettigede produkter) i referenceperioden 2005-2011 for anlæg, der var i drift hvert år fra 2005 til 2011. Et givet kalenderår (f.eks. 2009) kan udelukkes fra denne syvårige referenceperiode. Hvis anlægget ikke var i drift i mindst et år fra 2005 til 2011, defineres reference-elforbruget som det årlige elforbrug, indtil der er registreret fire års drift, og bagefter er det gennemsnittet for de foregående tre år, hvor der er registreret drift. Hvis et anlægs produktionskapacitet i støtteperioden udvides væsentligt, kan reference-elforbruget forøges i forhold til denne kapacitetsudvidelse. Hvis et anlæg nedsætter produktionen i et givet kalenderår med 50-75 % i forhold til referenceproduktionen, vil anlægget kun få halvdelen af det støttebeløb, der svarer til reference-elforbruget. Hvis et anlæg nedsætter produktionen i et givet kalenderår med 75-90 % i forhold til referenceproduktionen, vil anlægget kun få 25 % af det støttebeløb, der svarer til reference-elforbruget. Hvis et anlæg nedsætter produktionen i et givet kalenderår med 90 % eller mere i forhold til referenceproduktionen, vil anlægget ikke få støtte

— »væsentlig kapacitetsudvidelse«: en betydelig forøgelse af et anlægs oprindeligt installerede kapacitet, der medfører følgende

—	der sker en eller flere identificerbare fysiske ændringer i dets tekniske konfiguration og funktion, som ikke blot er en udskiftning af en eksisterende produktionslinje, og

—	anlægget kan drives med en kapacitet, som er mindst 10 % højere end anlæggets oprindeligt installerede kapacitet før ændringen og skyldes en faktisk anlægsinvestering (eller en række yderligere faktiske anlægsinvesteringer).

Anlægget skal forelægge den nationale støttetildelende myndighed dokumentation for, at kriterierne for en væsentlig kapacitetsudvidelse er opfyldt, og at det ved en uafhængig kontrol er blevet godtgjort, at den væsentlige kapacitetsudvidelse er tilstrækkelig. Ved kontrollen skal det undersøges, om anlæggets data er pålidelige, troværdige og nøjagtige, og der skal udstedes en kontroludtalelse, som med rimelig sikkerhed fastslår, at de indsendte data ikke indeholder materielle fejl

—

»effektivitetsbenchmark for elforbruget«, i MWh/ton produktion og defineret på Prodcom 8-niveau: det produktspecifikke elforbrug pr. ton produktion, der opnås ved de mest eleffektive produktionsmetoder for det pågældende produkt. For produkter inden for de støtteberettigede sektorer, for hvilke der er fastsat konvertering mellem brændsel og elektricitet i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU (2), defineres effektivitetsbenchmarks for elforbruget inden for de samme systemafgrænsninger, idet der kun tages hensyn til elektricitetens andel. De tilsvarende benchmarks for elforbruget for produkter, der henhører under støtteberettigede sektorer og delsektorer, er angivet i tillæg III

—

»reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget«: 80 % af reference-elforbruget. Det svarer til den gennemsnitlige reduktion, der pålægges ved anvendelsen af effektivitetsbenchmarks for elforbruget (benchmark for elforbrug/ex-ante elforbrug). Det anvendes for alle produkter og processer, der henhører under støtteberettigede sektorer eller delsektorer, men som ikke er omfattet af det effektivitetsbenchmark for elforbruget, der er fastsat i tillæg III.

(1) Kode 12 15 0 i de retsregler, der fastlægges ved Rådets forordning nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer. Forordningen er indarbejdet i punkt 21lh i bilag XXI til EØS-aftalen.

(2) Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130 af 17.5.2011, s. 1). Bilag I.2 til afgørelse 2011/278/EU indeholder en liste over produkter, hvor der i hvert fald i et vist omfang anses for at være tale om en sådan konvertering af brændsel. Afgørelsen er indarbejdet i punkt 21a1c i bilag XX i EØS-aftalen.

Tillæg II

Sektorer og delsektorer, der på forhånd anses for at være udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af indirekte emissionsomkostninger

Ved anvendelsen af disse retningslinjer kan en støttemodtagers anlæg kun få statsstøtte til indirekte emissionsomkostninger efter retningslinjernes afsnit 3.3, hvis anlægget anvendes til aktiviteter inden for en af følgende sektorer og delsektorer. Ingen andre sektorer og delsektorer anses for berettigede til en sådan støtte.

	NACE-kode (1)	Beskrivelse
1.	2742	Fremstilling af aluminium
2.	1430	Indvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer
3.	2413	Fremstilling af andre uorganiske kemiske grundstoffer
4.	2743	Fremstilling af bly, zink og tin
5.	1810	Fremstilling af beklædningsartikler af læder
6.	2710	Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer
6.	272210	Sømløse stålrør
7.	2112	Fremstilling af papir og pap
8.	2415	Fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter
9.	2744	Fremstilling af kobber
10.	2414	Fremstilling af andre organiske kemiske grundstoffer
11.	1711	Forbehandling og spinding af bomuldsfibre
12.	2470	Fremstilling af kemofibre
13.	1310	Brydning af jernmalm
14.		Følgende delsektorer inden for fremstilling af plastic i primære former (sektor 2416):
	24161039	LD-polyethylen (LDPE)
	24161035	Lineær LD-polyethylen (LLDPE)
	24161050	HD-polyethylen (HDPE)
	24165130	Polypropylen (PP)
	24163010	Polyvinylchlorid (PVC)
	24164040	Polycarbonat (PC)
15.		Følgende delsektor inden for fremstilling af papirmasse (2111):
15.	21111400	Mekanisk masse

Forklarende bemærkninger angående metoden til definition af støtteberettigede sektorer og delsektorer

Ved anvendelsen af disse retningslinjer og i overensstemmelse med ETS-direktivets artikel 10a, stk. 15, anses de sektorer eller delsektorer, der er opført ovenfor, for at være udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage på kvantitativt grundlag, hvis handelsintensiteten med tredjelande er over 10 %, og summen af de indirekte ekstraomkostninger som følge af gennemførelsen af ETS-direktivet vil medføre en væsentlig stigning i produktionsomkostningerne på mindst 5 %, beregnet som en andel af bruttoværditilvæksten.

Ved beregningen af de indirekte omkostninger i forbindelse med støtteberettigelse efter disse retningslinjer anvendes samme CO2-prisantagelse og samme gennemsnitlige EU-emissionsfaktor for elektricitet som i Kommissionens afgørelse 2010/2/EU (2). Der anvendes samme oplysninger om handel, produktion og værditilvækst for hver sektor eller delsektor som i Kommissionens afgørelse 2010/2/EU. Beregningen af handelsintensiteterne bygger på eksport til og import fra alle lande uden for EU, uanset om de pålægger nogen CO2-priser (via CO2-afgifter eller kvotehandelsordninger svarende til ETS). Det antages også, at 100 % af CO2-omkostningerne væltes over på elpriserne.

Ved fastsættelsen af de støtteberettigede sektorer og delsektorer i ovenstående liste er den vurdering i henhold til de kvantitative kriterier, der er fastsat i punkt 1 ovenfor, blevet suppleret med en kvalitativ vurdering, når der foreligger relevante oplysninger, og erhvervslivets repræsentanter eller EØS-landene har fremsat tilstrækkeligt plausible og dokumenterede krav om støtteberettigelse, jf. ETS-direktivets artikel 10a, stk. 17. Den kvalitative vurdering anvendes for det første på referencesektorer, dvs. sektorer på NACE 4-niveau, som står over for en stigning i de indirekte emissionsomkostninger på 3-5 % og en handelsintensitet på mindst 10 %, for det andet på sektorer og delsektorer (også på Prodcom-niveau (3)), for hvilke der ikke foreligger officielle oplysninger, eller hvor oplysningerne er af dårlig kvalitet, og for det tredje på sektorer og delsektorer (også på Prodcom-niveau), der kan anses for at være utilstrækkeligt repræsenteret ved den kvantitative vurdering. Sektorer eller delsektorer med under 1 % indirekte CO2-omkostninger er ikke taget i betragtning.

Den kvalitative vurdering af støtteberettigelse fokuserede for det første på størrelsen af den asymmetriske indirekte CO2-omkostningsvirkning som en del af sektorens bruttoværditilvækst. Den asymmetriske omkostningsvirkning skal være tilstrækkelig stor til, at den medfører en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af indirekte CO2-omkostninger. Indirekte CO2-omkostninger på over 2,5 % blev anset for at opfylde dette kriterium. For det andet blev der taget hensyn til tilgængelige markedsrelaterede oplysninger, der tyder på, at (del)sektoren ikke kan vælte de øgede indirekte emissionsomkostninger over på kunderne uden derved at miste betydelige markedsandele til konkurrenterne i tredjelande. Som objektiv målestok i denne forbindelse blev en tilstrækkelig høj handelsintensitet på mindst 25 % anset for nødvendig, for at andet kriterium var opfyldt. Desuden krævede andet kriterium dokumenterede oplysninger om, at den pågældende EU-sektor generelt vil kunne blive pristager (f.eks. priser, der fastsættes på råvarebørser, eller dokumentation for priskorrelationer på tværs af makroregioner). En sådan dokumentation blev understøttet af yderligere oplysninger, hvor de forelå, om den internationale udbuds- og efterspørgselssituation, transportomkostninger, avancer og mulighederne for CO2-nedslag. For det tredje blev der også taget hensyn til konvertering mellem brændsel og elektricitet for produkter inden for sektoren, som fastsat i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU (4).

Resultaterne af både de kvalitative og kvantitative vurderinger afspejles i listen over støtteberettigede sektorer og delsektorer i dette bilag. Listen er endelig og kan først tages op til revision i forbindelse med midtvejsevalueringen af disse retningslinjer.

(1) Ifølge NACE rev.1.1: http://ec.europa.eu/eurostat/ramon/nomenclatures/index.cfm?TargetUrl=-LST_CLS_DLD&StrNom=NACE_1_1&StrLanguageCode=EN&StrLayoutCode=HIERARCHIC

(2) Kommissionens afgørelse af 24. december 2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 1 af 5.1.2010, s. 10). Afgørelsen er indarbejdet i punkt 21a1b i bilag XX i EØS-aftalen.

(3) »Production Communautaire«-liste, findes på følgende websted: http://ec.europa.eu/eurostat/ramon/nomenclatures/-index.cfm?TargetUrl=LST_NOM_DTL&StrNom=PRD_2010&StrLanguageCode=EN&IntPcKey=&StrLayoutCode=HIERARCHIC

(4) Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130 af 17.5.2011, s. 1). Bilag I.2 til afgørelse 2011/278/EU indeholder en liste over produkter, hvor der i hvert fald i et vist omfang anses for at være tale om en sådan konvertering af brændsel. Afgørelsen er indarbejdet i punkt 21a1c i bilag XX i EØS-aftalen.

Tillæg III

Effektivitetsbenchmarks for elforbruget i forbindelse med produkter, der er omfattet af NACE-koderne i tillæg II

NACE4

Produktbenchmark (1)

Benchmarkværdi

Benchmarkenhed

Mængdeenhed (2)

Produktdefinition (2)

Processer omfattet af produktbenchmark (2)

Relevant prodcomkode (rev. 1.1)

Beskrivelse

2742

Primært aluminium

14,256

MWh/t produkt (forbrug af vekselstrøm)

Ton ubearbejdet ulegeret flydende aluminium

Ubearbejdet ulegeret flydende aluminium fra elektrolyse

Ubearbejdet ulegeret flydende aluminium fra elektrolyse, herunder forureningsbegrænsende enheder, tilhørende processer og støberiet. Foruden produktdefinitionerne i 2011/278/EU er anodeanlægget (pre-bake anoder) medtaget. Hvis der leveres anoder fra et separat anlæg i Europa, skal dette anlæg ikke kompenseres, idet det allerede er indregnet i benchmark. Hvis der fremstilles anoder uden for Europa, kan der anvendes en korrektion

27421130

Ubearbejdet ulegeret aluminium (undtagen pulver og flager)

27421153

Ubearbejdede aluminiumslegeringer i primær form (undtagen pulver og flager)

2742

Aluminiumoxid (raffinering)

0,225

MWh/t produkt

Ton aluminiumoxid

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af aluminiumoxid

27421200

Aluminiumoxid (undtagen kunstig korund)

2710

Oxygenblæst stål

0,036

MWh/t produkt

Ton støbt råstål

Sekundær metallurgi, forvarmning af ovnforingen, tilknyttede processer (navnlig støvudskilning) og støbeanlæg til det produktionsled, hvor råstålsprodukterne afskæres

2710T122

Ulegeret stål fremstillet ved andre processer end i lysbueovne

2710T132

Legeret stål, bortset fra rustfrit stål, fremstillet ved andre processer end i lysbueovne

2710T142

Rustfrit stål og varmebestandigt stål, fremstillet ved andre processer end i lysbueovne

2710

Kulstofstål fra lysbueovne

0,283

tCO2/t produkt

Ton sekundær råstål efter støbeanlægget

Stål, der indeholder mindre end 8 % metalliske legeringselementer og sporelementer i en sådan mængde, at dets anvendelse er begrænset til formål, hvor der ikke stilles særlig høje krav til overfladekvalitet og bearbejdelighed

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsenhederne

—	elektrisk lysbueovn

—	sekundær metallurgi

—	støbning og afskæring

—	efterforbrænding

—	støvudskilning

—	opvarmning af beholdere

—	forvarmning af støbeblokke

—	tørring af skrot

—	forvarmning af skrot er omfattet

2710T121

Råstål: ulegeret stål fremstillet i lysbueovne

(på baggrund af gennemsnittet af de bedste 10 %)

2710T131

Råstål: legeret stål, bortset fra rustfrit stål, fremstillet i lysbueovne

2710T141

Råstål: rustfrit stål og varmebestandigt stål, fremstillet i lysbueovne

2710

Højtlegeret stål fra lysbueovne

0,352

tCO2/t produkt

Ton højtlegeret råstål

Stål, der indeholder 8 % metalliske legeringselementer eller derover, eller hvortil der stilles særlig høje krav til overfladekvalitet og bearbejdelighed

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsenhederne

—	elektrisk lysbueovn

—	sekundær metallurgi

—	støbning og afskæring

—	efterforbrænding

—	støvudskilning

—	opvarmning af beholdere

—	forvarmning af støbeblokke

—	grube til langsom afkøling

—	tørring af skrot og

—	forvarmning af skrot

er omfattet. Procesanlæggene FeCr-konverter og kryogen lagring af industrigasser er ikke omfattet.

2710T121

Råstål: ulegeret stål fremstillet i lysbueovne

(på baggrund af gennemsnittet af de bedste 10 %)

2710T142

2710

FeSi

8,540

MWh/t produkt

Ton færdig Fesi-75

FeSi-75

Alle processer, der er direkte knyttet til ovnenes drift.

Tilknyttede processer er ikke omfattet

27102020/24101230

Ferrosilicium-75 % Si-indhold

2710

FeMn HC

2,760

MWh/t produkt

Ton færdig kulstofrigt FeMn

Kulstofrigt FeMn

Alle processer, der er direkte knyttet til ovnene.

Tilknyttede processer er ikke omfattet

27102010

Ferromangan (i overensstemmelse med BREF-dokumentet)

2710

SiMn

3,850

MWh/t produkt

Ton færdig SiMn

Siliciummangan med forskelligt kulstofindhold, herunder SiMn, kulstoffattigt SiMn og særdeles kulstoffattigt SiMn

Alle processer, der er direkte knyttet til ovnenes drift.

Tilknyttede processer er ikke omfattet

27102030

Siliciummangan undtaget FeSiMn

2413

Cl2

2,461

MWh/t produkt

Ton klor

Klor

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til elektrolyseanlægget, herunder tilknyttede enheder såsom motorer

24131111

Klor

2413

Si-metal

11,870

MWh/t produkt

Ton Si-metal

Silicium med en renhedsgrad på 90-99,99 %

Alle processer, der er direkte knyttet til ovnenes drift.

Tilknyttede processer er ikke omfattet

24131155

Silicium med et siliciumindhold < 99,99 vægtprocent

2413

Ultraren polysilicium

60,000

MWh/t produkt

Ton ultraren Si-metal

Silicium med en renhedsgrad på > 99,99 %

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til ovnene, herunder tilhørende udstyr

24131153

Silicium med et siliciumindhold >= 99,99 vægtprocent

2413

SiC

6,200

MWh/t produkt

Ton 100 % SiC

Siliciumcarbid med en renhedsgrad på 100 %

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til ovnene, herunder tilhørende udstyr

24135450

Carbider, også når de ikke er kemisk definerede

2414

Værdifulde kemikalier

0,702

tCO2/t produkt

Ton værdifulde kemikalier (ton acetylen, ethylen, propylen, butadien, benzen og hydrogen)

Blanding af værdifulde kemikalier (HVC), udtrykt som den samlede masse af acetylen, ethylen, propylen, butadien, benzen og hydrogen, undtagen HVC fra supplerende fødestrømme (hydrogen, ethylen og andre HVC), som i den samlede produktmix har et indhold af ethylen på mindst 30 vægtprocent og et indhold af HVC, brændselsgas, butener og flydende kulbrinterpå tilsammen mindst 50 masseprocent af den samlede blanding

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af værdifulde kemikalier som rent produkt eller mellemprodukt med koncentreret indhold af de pågældende værdifulde kemikalier i form af den mindst forædlede handelsvare (rå C4, ikke-hydrogeneret pyrolysegas), er omfattet, undtagen C4-ekstraktion (butadienanlæg), C4-hydrogenering, hydrogenbehandling af pyrolysebenzin og aromatekstraktion samt logistik/lager i forbindelse med den daglige drift

Adskillige prodcomkoder under NACE 2414

24141120

Mættede acykliske karbonhydrider

24141130

Umættede acykliske karbonhydrider, ethylen

24141140

Umættede acykliske karbonhydrider, propen (propylen)

24141150

Umættede acykliske karbonhydrider, buten (butylen) og isomerer deraf

24141160

Umættede acykliske karbonhydrider, buta-1,3-dien og isopren

24141190

Umættede acykliske karbonhydrider, (undtagen ethylen, propen, buten, buta-1,3-dien og isopren)

24/20141223

Benzen

2414

Aromater

0,030

tCO2/t produkt

CO2-vægtede ton

Blanding af aromater, udtrykt som CO2-vægtede ton

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til aromatiske underenheder

—	pyrolysebenzinunderanlægget

—	benzen/toluen/xylen-(BTX-)ekstraktion

—

TDP

—

HDA

—	xylenisomerisering

—	p-xylenanlæg

—	cumenproduktion og

—	cyclohexanproduktion er omfattet

Adskillige prodcomkoder under NACE 2414 Se den komplette liste i vejledende dokument 9 om direkte emissioner

2414

Carbon black

1,954

tCO2/t produkt

Ton carbon black (salgbar enhed, > 96 %)

Carbon black. Gas black og lampesort er ikke omfattet af dette benchmark

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af furnace black samt efterbehandling, emballering og gasafbrænding (flaring), er omfattet

24131130

Kulstof (carbon black og andre kulstofformer, i.a.n.)

2414

Styren

0,527

tCO2/t produkt

Ton styren (salgbart produkt)

Styrenmonomer (vinylbenzen, CAS-nummer: 100-42-5)

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af

—

styren og

—	mellemproduktet ethylbenzen (med den mængde, der anvendes som udgangsmateriale for styrenproduktionen) er omfattet

24141250

Styren

2414

Ethylenoxid/ethylenglycoler

0,512

tCO2/t produkt

Ton ethylenoxidækvivalenter, der defineres som den mængde ethylenoxid (masse), der er indlejret i en masseenhed af den specifikke glycol

Benchmarket for ethylenoxid/ethylenglycol omfatter produkterne

—	ethylenoxid (helt rent)

—	monoethylenglycol (standardkvalitet + fiberkvalitet (helt rent))

—	diethylenglycol

—	triethylenglycol.

Den samlede produktmængde udtrykkes i ethylenoxidækvivalenter, der defineres som den mængde ethylenoxid (masse), der er indlejret i en masseenhed af den specifikke glycol

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene ethylenoxidproduktion, ethylenoxidrensning og glycolafsnittet, er omfattet

24146373

Oxiran (ethylenoxid)

24142310

Ethylenglycol (ethandiol)

24146333

2,2'-oxydiethanol (diethylenglycol, digol)

2743

Zinkelektrolyse

4,000

MWh/t produkt

Ton zink

Primær zink

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til zinkelektrolyseanlægget, herunder tilknyttede enheder

27431230

Ubearbejdet zink, ulegeret (undtagen zinkstøv, -pulver og flager)

2743125

Ubearbejdede zinklegeringer (undtagen zinkstøv, pulver og flager)

2415

Ammoniak

1,619

tCO2/t produkt

Ton ammoniak fremstillet som salgbar (netto-) produktion og 100 % ren

Ammoniak (NH3), registreres i ton produceret

Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af ammoniak og mellemproduktet hydrogen, er omfattet

24151075

Vandfri ammoniak

Produkter, for hvilke det i bilag 1, punkt 2, til afgørelse 2011/278/EU er fastsat, at der kan konverteres mellem brændsel og elektricitet (3)

I bilag 1 til afgørelse 2011/278/EU fastsættes det, at det for visse produktionsprocesser gælder, at brændsel og elektricitet er substituerbare. For så vidt angår disse produkter, er det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte benchmark som MWh/t produkt. I stedet er udgangspunktet de specifikke værdier for drivhusgasemission, der kan afledes af de direkte emissioner. For så vidt angår disse processer, er der fastsat produktbenchmarks på baggrund af summen af direkte emissioner (fra energi- og procesemissioner) og indirekte emissioner, der skyldes den andel af elektricitetsforbruget, der kan konverteres.

I disse tilfælde skal faktoren »E« i formlen for beregning af det maksimale støttebeløb i punkt 27, litra a), i retningslinjerne erstattes af følgende udtryk, som konverterer et produktbenchmark som fastsat i afgørelse 2011/78/EU til et effektivitetsbenchmark for elforbruget på baggrund af en gennemsnitlig europæisk emissionsintensitetsfaktor på 0,465 tCO2/MWh:

Eksisterende produktbenchmark fra bilag 1 til afgørelse 2011/278/EU (i tCO2/t) × andel af relevante indirekte emissioner i referenceperioden (*) (%)/0,465 (tCO2/MWh)

(*)

Ved »andel af relevante indirekte emissioner i referenceperioden« forstås kvotienten mellem

—	de relevante indirekte emissioner og

—	summen af de samlede direkte emissioner og de relevante indirekte emissioner, jf. artikel 14 i afgørelse 2011/278/EU.

(1) Det gælder for produkterne i de lysegrå felter, at der kan konverteres mellem brændsel og elektricitet, og benchmark er angivet i tCO2.

(2) Mængdeenhederne, definitionerne og de omfattede processer i de mørkegrå felter er baseret på Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF.

(3) Kommissionens afgørelse af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, C(2011) 2772 final (EUT L 130 af 17.5.2011, s. 1). Afgørelsen er indarbejdet i punkt 21a1c i bilag XX til EØS-aftalen.

Tillæg IV

Maksimale regionale CO2-emissionsfaktorer i de forskellige geografiske områder (tCO2/MWh)

		Elektricitet
Central- og Vesteuropa	Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Luxembourg, Liechtenstein	0,76
Tjekkiet og Slovakiet	Den Tjekkiske Republik, Slovakiet	1,06
Den Iberiske Halvø	Portugal, Spanien	0,57
Norden	Danmark, Sverige, Finland, Norge	0,67
Bulgarien		1,12
Cypern		0,75
Estland		1,12
Grækenland		0,82
Ungarn		0,84
Irland		0,56
Italien		0,60
Letland		0,60
Litauen		0,60
Malta		0,86
Polen		0,88
Rumænien		1,10
Slovenien		0,97
Det Forenede Kongerige		0,58
Island		0,00

Forklarende bemærkninger angående de maksimale regionale CO2-emissionsfaktorer

For at sikre ligebehandling af elforsyningskilder og undgå eventuelt misbrug, gælder den samme CO2-emissionsfaktor for alle elforsyningskilder (egen elproduktion, elforsyningskontrakter eller netforsyning) og for alle støttemodtagere i det pågældende EØS-land.

Metoden til fastsættelse af det maksimale støttebeløb skal tage hensyn til CO2-emissionsfaktoren for elektricitet fra forbrændingsanlæg i forskellige geografiske områder. En sådan regional differentiering afspejler den betydning, som anlæg, der drives med fossile brændsler, har for den endelige pris på engrosmarkedet, og deres rolle som marginale anlæg i prioriteringsrækkefølgen.

Kommissionen har på forhånd fastlagt de(n) regionale værdi(er) for CO2-emissionsfaktorerne, som udgør de maksimale værdier for beregningen af støttebeløbet. EØS-landene kan dog anvende en lavere CO2-emissionsfaktor for alle støttemodtagere på deres område.