15.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/169

(1)

Efter en uformel brevveksling i oktober 2008 og Islands Altings vedtagelse den 6. oktober af lov nr. 125/2008 om myndigheden med ansvar for udbetalinger fra statskassen som følge af usædvanlige omstændigheder på det finansielle marked osv. (i det følgende benævnt »nødloven«), som gav den islandske stat vide beføjelser til at gribe ind i banksektoren, skrev Tilsynsmyndighedens formand den 10. oktober til de islandske myndigheder og anmodede om at få anmeldt de statsstøtteforanstaltninger, som blev indført med nødloven, til Tilsynsmyndigheden. Derefter var der regelmæssigt yderligere kontakt og brevveksling, bl.a. med brev fra Tilsynsmyndigheden af 18. juni 2009 med en påmindelse til de islandske myndigheder om, at det var nødvendigt at anmelde eventuelle statsstøtteforanstaltninger, og om spærreklausulen i artikel 3 i protokol 3. Den 20. september 2010 anmeldte de islandske myndigheder endelig med tilbagevirkende kraft og efter yderligere brevveksling og møder statsstøtte ydet i forbindelse med genoprettelsen af visse af (gamle) Kaupthing Banks aktiviteter og oprettelsen og kapitaliseringen af New Kaupthing Bank (omdøbt til Arion Bank pr. 21. november 2009).

(2)

Ved brev af 16. december 2010 (2) meddelte EFTA-Tilsynsmyndigheden (»Tilsynsmyndigheden«) de islandske myndigheder, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3, for så vidt angår den islandske stats foranstaltninger til genoprettelsen af visse af (gamle) Kaupthing Banks aktiviteter og oprettelsen og kapitaliseringen af New Kaupthing Bank, nu omdøbt til Arion Bank (beslutningen om at indlede proceduren). (3) Tilsynsmyndigheden anmodede ligeledes om at få tilsendt en detaljeret omstruktureringsplan for Arion Bank inden for de følgende seks måneder.

(3)

Ved brev af 24. marts 2011 (4) modtog Tilsynsmyndigheden en bemærkning fra interesserede parter, som blev sendt til de islandske myndigheder den 25. maj 2011. De islandske myndigheder har ikke fremsat kommentarer til denne bemærkning.

(4)

Ved brev af 31. marts 2011 fremsendte de islandske myndigheder en omstruktureringsplan for Arion Bank. En ajourført omstruktureringsplan blev fremsendt pr. e-mail af 30. april 2012.

(5)

Tilsynsmyndigheden anmodede om oplysninger om omstruktureringsplanen den 11. juli 2011 og 13. februar 2012. Svar på disse anmodninger fra de islandske myndigheder indgik den 26. oktober 2011, 16. april 2012, 30. april 2012, 21. maj 2012 og 6. juli 2012. De endelige udgaver af de islandske myndigheders og Arion Banks forpligtelser blev indsendt den 3. juli 2012. (5)

(6)

Derudover mødtes Tilsynsmyndighedens repræsentanter med de islandske myndigheder og repræsentanter for Arion Bank den 7. juni 2011 og 27.-28. februar 2012.

(7)

Tilsynsmyndigheden vil i dette afsnit beskrive de begivenheder, fakta samt den økonomiske, politiske og lovgivningsmæssige udvikling i forbindelse med sammenbruddet og omstruktureringen af det islandske finanssystem fra oktober 2008 til dato, som er nødvendige for at fastslå baggrunden for vurderingen af støtteforanstaltningerne. Inden da gives en gennemgang af kronologien bag Kaupthing Banks sammenbrud.

(8)

I september 2008 begyndte en række store globale finansinstitutioner at få store problemer. I de turbulente tider for de globale finansmarkeder fik Islands tre største kommercielle banker, der havde oplevet en usædvanlig vækst gennem de foregående år, problemer med at refinansiere deres kortfristede gæld og var ude for et stormløb mod deres indskud. Lehman Brothers anmodede om konkursbeskyttelse den 15. september, og samme dag blev det meddelt, at Bank of America ville overtage Merrill Lynch. Samtidig blev en af Det Forenede Kongeriges største banker, HBOS, overtaget af Lloyds TSB.

(9)

Problemerne i den islandske finanssektor trådte tydeligere frem den 29. september 2008, da Islands regering meddelte, at man havde indgået en aftale med Glitnir Bank om et kapitalindskud på 600 mio. EUR til gengæld for 75 % af bankens kapitalandele. Regeringens planlagte overtagelse af Glitnir Bank var dog ikke nok til at skabe tryghed på markederne og blev efterfølgende opgivet. Kursen på de tre forretningsbankers aktier styrtdykkede, og deres kreditvurderinger blev nedjusteret.

(10)

Antallet af opsigelser af indskud fra udenlandske afdelinger af Landsbanki og Kaupthing steg, af afdelingerne i Island oplevede også massive kontanthævninger. Den første weekend i oktober stod det klart, at en anden af de tre store banker, Landsbanki, havde svære problemer. Glitnir Bank og Landsbanki blev overtaget af FME den 7. oktober 2008. Det var en kort tid håbet, at Kaupthing Bank kunne undslippe same skæbne, og den 6. oktober 2008 gav CBI Kaupthing et lån på 500 mio. EUR mod sikkerhed i Kaupthings danske datterselskab, FIH Erhvervsbanken. Men Kaupthing Banks låneaftaler og gældsbeviser indeholdt generelt en klausul om, at hvis et af bankens store datterselskaber misligholdt sine forpligtelser, ville dette udgøre misligholdelse fra Kaupthing Banks side og medføre, at bankens lån forfaldt. Den 8. oktober 2008 erklærede de britiske myndigheder Kaupthings datterselskab i Storbritannien, Kaupthing Singer & Friedlander (KSF), konkurs. Dagen efter overtog FME kontrollen med banken i medfør af de beføjelser, der var fastlagt i nødloven.

(11)

I de islandske myndigheders anmeldelse af statsstøtten til Arion Bank forklarede de, at årsagerne til sammenbruddet i den islandske banksektor og nødvendigheden af deres indgreb var detaljeret beskrevet i en rapport udarbejdet af en særlig undersøgelseskommission, nedsat af Islands Alting (6), hvis mandat var at undersøge og analysere de processer, der førte til de tre hovedbankers sammenbrud. Tilsynsmyndigheden opsummerer nedenfor undersøgelseskommissionens konklusioner vedrørende de mest relevante årsager til Kaupthing Banks konkurs. Oplysningerne stammer fra kapitel 2 (sammendrag) og 21 (årsager til de islandske bankers kollaps — ansvar, fejltagelser og uagtsomhed) i undersøgelseskommissionens rapport.

(12)

Den globale likviditetsbegrænsning på finansmarkederne, som begyndte i 2007, førte i sidste instans til kollapset i de tre største islandske banker, hvis forretningsaktiviteter i stigende grad var blevet afhængige af at skaffe finansiering gennem internationale markeder. Der var dog mange og komplekse årsager til de islandske bankers sammenbrud. Undersøgelseskommissionen afdækkede de årsager, der førte til de største bankers kollaps, og det er interessant, at de fleste af konklusionerne gjaldt for alle tre banker, og at mange af dem er indbyrdes forbundne. Årsagerne til konkurserne i tilknytning til bankernes aktiviteter gengives kortfattet nedenfor.

(13)

Undersøgelseskommissionen konkluderede, at bankerne i årene op til kollapset havde udvidet deres balancer og låneporteføljer ud over deres egen driftsmæssige og ledelsesmæssige kapacitet. De tre bankers samlede aktiver var steget eksponentielt fra 1 400 mia. ISK (7) i 2003 til 14 400 mia. ISK ved udgangen af andet kvartal af 2008. Interessant er det, at en stor del af de tre bankers vækst var inden for udlån til udenlandske parter, og dette udlån steg betydeligt i løbet af 2007 (8), især efter at den internationale likviditetskrise var sat ind. Undersøgelseskommissionen konkluderede derfor, at en stor del af stigningen i udlån stammede fra lån til virksomheder, som havde fået afslag på kredit andre steder. Rapportens konklusion var også, at stedse mere risikable investeringsbankydelser var blevet en stadig vigtigere del af bankernes aktiviteter, og at væksten havde bidraget til problemerne.

(14)

En stor del af bankernes vækst kan tilskrives adgangen til internationale finansmarkeder, eftersom de nød godt af gode kreditvurderinger og adgang til europæiske markeder gennem EØS-aftalen. De islandske banker lånte 14 mia. EUR på udenlandske obligationsmarkeder i 2005 på relativt favorable vilkår. Da adgangen til de europæiske obligationsmarkeder blev begrænset, finansierede bankerne deres aktiviteter på amerikanske markeder, hvor islandske obligationer blev pakket til strukturerede kreditobligationer. I tiden op til sammenbruddet blev bankerne i stigende grad afhængige af kortfristede lån, hvilket førte til store og — ifølge undersøgelseskommissionen — forventelige refinansieringsrisici.

(15)

For alle de store islandske banker gjaldt det, at de vigtigste ejere var at finde blandt de største debitorer (9). Det var undersøgelseskommissionens opfattelse, at visse aktionærer i deres egenskab af ejere havde unormalt let adgang til at låne fra bankerne. Den største aktionær i Kaupthing Bank var Exista hf., der ejede lidt over 20 % af banken. Exista var også en af bankens største debitorer. I perioden fra 2005 til 2008 steg Kaupthings samlede udlån til Exista og dermed forbundne parter (10) stadigt fra 400-500 mio. EUR til 1 400-1 700 mio. EUR, og i løbet af 2007 og 2008 var disse udlån næsten lige så store som bankens kapitalgrundlag. Denne stigning i udlån til de største aktionærer indtraf, til trods for at Kaupthing begyndte at få problemer med likviditet og refinansiering. Lån til dermed forbundne parter blev også ofte ydet uden særlig sikkerhed (11). Kaupthings pengemarkedsfond var den største fond i Kaupthing Banks aktivforvaltningsselskab, og i 2007 investerede fonden kraftigt i obligationer udstedt af Exista. Ved årets udgang ejede de værdipapirer til en værdi af omkring 14 mia. ISK. Dette udgjorde ca. 20 % af fondens samlede aktiver på daværende tidspunkt. Robert Tchenguiz ejede aktier i Kaupthing Bank og Exista og sad også i Existas bestyrelse. Derudover modtog han store lånefaciliteter fra Kaupthing Bank i Island, Kaupthing Bank Luxembourg og Kaupthing Singer & Friedlander (KSF). I alt havde Robert Tchenguiz og dermed forbundne parter fra Kaupthing Banks moderselskab modtaget omkring 2 mia. EUR i lånefaciliteter, da banken brød sammen (12).

(16)

Med hensyn til spørgsmålet om unormal eksponering for store aktionærer var undersøgelseskommissionens konklusion, at der ikke var tilstrækkeligt stor spredning i bankernes aktivporteføljer. Undersøgelseskommissionen var af den opfattelse, at de europæiske bestemmelser om stor eksponering blev fortolket meget stramt, især for så vidt angår aktionærerne, og at bankerne havde søgt at omgå reglerne.

(17)

Skønt Kaupthings og andre af de store islandske bankers kapitalkoefficient altid blev angivet som en anelse højere end det ved lov fastsatte minimum, konkluderede undersøgelseskommissionen, at disse koefficienter ikke gav et retvisende billede af bankernes finansielle styrke. Dette skyldtes risikoeksponeringen af bankernes egne aktier gennem primær sikkerhedsstillelse og terminsforretninger på aktierne. Egenkapital finansieret af selskaberne selv, som undersøgelseskommissionen betegnede som »svag egenkapital« (13), udgjorde over 25 % af bankernes kapitalgrundlag (eller over 50 %, hvis den vurderes i forhold til kapitalens kerneelement, dvs. egenkapital minus immaterielle aktiver). Hertil kom problemer, der skyldes den risiko, som bankerne var eksponeret for, fordi de ejede aktier i hinanden. Medio 2008 udgjorde bankernes direkte finansiering af deres egne aktier og krydsfinansiering af de to andre bankers aktier omkring 400 mia. ISK, ca. 70 % af kapitalens kerneelement. Undersøgelseskommissionen fandt, at det udgjorde en trussel mod systemets sikkerhed, at egenkapitalen i så høj grad blev finansieret ved at låne fra systemet selv. Bankerne havde en betydelig andel af deres egne aktier som sikkerhed for deres udlån, og i takt med at aktiekurserne faldt, mindskedes værdien af deres låneporteføljer. Dette påvirkede bankernes resultater og lagde et yderligere pres i nedadgående retning på deres aktiekurser. Bankernes reaktioner herpå (vurderede undersøgelseskommissionen på baggrund af de foreliggende oplysninger) var at forsøge kunstigt at skabe en unormal efterspørgsel på deres egne aktier.

(18)

I 2001 udgjorde de tre største bankers (samlede) balance, hvad der svarede til lidt over et års bruttonationalprodukt (BNP) i Island. Ved udgangen af 2007 var bankerne blevet internationale og havde aktiver til en værdi, der svarede til ni gange Islands BNP. Det fremgår af undersøgelseskommissionens rapport, at observatører i 2006 bemærkede, at banksystemets kapacitet var større end CBI's, og at de nærede tvivl om, hvorvidt den kunne udfylde sin funktion som sidste lånemulighed. Ved udgangen af 2007 var Islands kortfristede gæld (der især stammede fra finansiering af bankerne) 15 gange højere end valutareserverne, og de udenlandske indskud i de tre banker var også otte gange højere end valutareserverne. Indskyder- og investorgarantifonden lå inde med minimale ressourcer sammenlignet med de bankindskud, de formodedes at sikre. Undersøgelseskommissionen konkluderer, at disse forhold udsatte Island for en risiko for stormløb mod landets banker.

(19)

Undersøgelseskommissionen konkluderede, at de relevante tilsynsorganer i Island manglede den fornødne troværdighed i en situation, hvor den sidste lånemulighed ikke rådede over tilstrækkelige ressourcer. Rapporten konkluderer, at FME og CBI manglede ekspertise og erfaring til at regulere bankerne i økonomisk vanskelige tider, men at de kunne have gjort noget for at reducere bankernes risikoniveau. FME voksede f.eks. ikke i samme takt som bankerne, og tilsynsmyndighedernes praksis fulgte ikke med bankaktiviteternes hastige udvikling. Rapporten er også kritisk over for regeringen og konkluderer, at myndighederne burde have grebet ind for at mindske bankernes potentielle indvirkning på økonomien ved at reducere deres størrelse eller kræve, at en eller flere banker flyttede deres hovedsæde til udlandet (14).

(20)

Undersøgelseskommissionen henviser i sin rapport til begivenheder vedrørende økonomien i bredere forstand, som også indvirkede på bankernes hurtige vækst og bidrog til ubalancen i størrelse og påvirkning mellem finanssektoren og den resterende økonomi. I rapporten konkluderer man, at regeringens politikker (især finanspolitikken) sandsynligvis bidrog til overeksponeringen og ubalancen, og at CBI's pengepolitik ikke var tilstrækkeligt restriktiv. Undersøgelseskommissionen beskriver også lempelsen i den islandske boligfinansieringsfonds udlånsregler som »en af de største fejltagelser i den penge- og finanspolitiske forvaltning i perioden op til bankernes sammenbrud« (15). Rapporten er også kritisk over for den lethed, hvormed bankerne kunne låne af CBI. CBI's beholdning af kortfristede lån med sikkerhedsstillelse steg således fra 30 mia. ISK i efteråret 2005 til 500 mia. ISK i begyndelsen af oktober 2008.

(21)

Det fremgår af rapporten, at værdien af den islandske króna var uforsvarligt høj i 2006, Islands underskud på de løbende poster var over 16 % af BNP, og passiver i udenlandsk valuta minus aktiver nærmede sig det samlede årlige BNP. Forudsætningerne for en finanskrise var på plads. Ved udgangen af 2007 faldt kronens værdi, og credit default swap spreads (CDS) på Island og bankerne steg eksponentielt.

(22)

Efter de tre største kommercielle bankers (herunder Kaupthing) sammenbrud i oktober 2008 stod de islandske myndigheder over for en hidtil uset udfordring, nemlig at sikre fortsatte bankaktiviteter i Island (16). Den islandske regerings politik er primært fastlagt i nødloven (17), som Islands Alting vedtog den 6. oktober 2008. Loven giver ekstraordinære beføjelser til FME til at overtage kontrollen med finansvirksomheder og disponere over deres aktiver og passiver efter behov. Finansministeren fik beføjelse til på finansministeriets vegne at bruge midler til at etablere nye finansvirksomheder. Under konkursbehandlingen af finansvirksomheder fik indskud forrang frem for andre fordringer. Regeringen erklærede, at indskud i nationale kommercielle banker og sparekasser og deres afdelinger i Island ville blive fuldt beskyttet.

(23)

De politiske prioriteringer var som udgangspunkt fokuseret på de nationale bank-, betalings- og afviklingssystemers grundfunktioner. I de første uger efter sammenbruddet udarbejdede den islandske regering også et økonomisk program i samarbejde med Den Internationale Valutafond (»IMF«), som den 20. november 2008 førte til godkendelsen af Islands anmodning om en toårig standbyordning fra IMF, der omfattede et lån på 2,1 mia. USD fra IMF med det formål at styrke Islands valutareserver. Yderligere lån på op til 3 mia. USD blev sikret fra andre nordiske lande og visse andre samhandelspartnere. Af lånet fra IMF blev 827 mio. USD stillet til rådighed med det samme, mens det resterende beløb blev udbetalt i otte lige store rater, betinget af kvartalsvise vurderinger af programmet.

(24)

IMF's program var et bredt baseret stabiliseringsprogram med fokus på tre hovedmålsætninger. For det første for at stabilisere og genoprette tilliden til kronen og dermed begrænse krisens negative indvirkninger på økonomien. Foranstaltningerne omfattede indførelse af kapitalkontrol for at sætte en stopper for kapitalflugten. For det andet indebar programmet en omfattende bankomstruktureringsstrategi, hvis endemål var at genoprette et levedygtigt finanssystem i Island og sikre landets internationale finansielle forbindelser. Blandt delmålene var at sikre en rimelig vurdering af bankernes aktiver, maksimere inddrivelse af aktiver og styrke tilsynspraksis. For det tredje sigtede programmet mod at sikre bæredygtige offentlige finanser ved at begrænse socialiseringen af tab i de konkursramte banker og gennemføre et mellemlangsigtet finanspolitisk konsolideringsprogram.

(25)

De islandske myndigheder har understreget, at de rent politisk havde begrænsede muligheder på grund af de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med banksystemets størrelse i forhold til finansministeriets kapacitet. Løsningerne var derfor på mange måder forskellige fra de foranstaltninger, som andre landes regeringer traf imod trusler mod deres finansielle stabilitet.

(26)

På grundlag af nødloven blev de tre store kommercielle banker Glitnir Bank, Landsbanki Íslands og Kaupthing Bank opdelt i »gamle« og »nye« banker. Finansministeren etablerede tre aktieselskaber, som skulle overtage de gamle bankers nationale aktiviteter og udnævnte disses bestyrelser. FME overtog kontrollen med de gamle banker, allokerede i det store og hele deres nationale aktiver og passiver (indskud) til de nye banker, der videreførte bankaktiviteterne i Island, mens de gamle banker blev sat under tilsyn af deres respektive likvidationskomitéer. (18) Udenlandske aktiver og passiver blev i det store og hele placeret i de gamle banker, som senere blev omfattet af afviklingsprocedurer, og i sidste instans ophørte alle udenlandske aktiviteter. (19)

(27)

I de foreløbige primobalancer for de tre nye banker pr. 14. november 2008 blev det anslået, at bankernes samlede, kombinerede aktiver ville udgøre 2 886 mia. ISK, og at staten skulle tilvejebringe en egenkapital på 385 mia. ISK. Den samlede værdi af de obligationer, som de nye banker skulle udstede til de gamle banker som betaling for den værdi af de overførte aktiver, der oversteg passiverne, blev anslået til 1 153 mia. ISK. FME udnævnte Deloitte LLP til at foretage vurderingen af de overførte aktivers og passivers værdi. I denne proces viste det sig, at den uvildige vurdering ikke ville munde ud i faste værdier for de overførte nettoaktiver, men at de ville blive værdiansat inden for visse intervaller. Desuden gjorde bankernes kreditorer indvendinger mod værdiansættelsesprocessen, som de ikke fandt upartisk, og de klagede over, at de ikke havde mulighed for at beskytte deres interesser. Disse komplikationer medførte en ændring i politikken for afregningen mellem de nye og de gamle banker, hvilket betød, at parterne i stedet for en værdiansættelse foretaget af en uvildig ekspert ville forsøge at forhandle sig frem til aftaler om værdien af de overførte nettoaktiver.

(28)

Det stod klart, at parterne ville få svært ved at nå til enighed om værdiansættelsen, da den nødvendigvis afhang af forskellige skøn, som parterne sandsynligvis ikke var enige om. Statens mål var at nå til enighed om grundevalueringer, som skulle udgøre et solidt grundlag for den indledende kapitalisering af de nye banker. Priser på aktiver, der lå over grundevalueringen, kunne gives til kreditorerne i form af betingede obligationer eller stigninger i værdien af bankernes aktiekapital, da det under forhandlingerne kom frem, at likvidationskomitéerne for Glitnir og Kaupthing og et flertal af deres kreditorer ville være interesserede i at erhverve kapitalandele i de nye banker, og dette ville gøre det muligt for dem at få del i potentielle stigninger i værdien af de overførte aktiver.

(29)

Den fulde kapitalisering af de tre nye banker og grundlaget for aftalerne med kreditorerne i de gamle banker blev offentliggjort den 20. juli 2009. Regeringen indgik i sin egenskab af eneejer af de tre nye banker aftaler med likvidationskomitéerne for de gamle banker i forhold til, hvordan kompensationen for overførslen af nettoaktiverne til de nye banker skulle beregnes og betales. Med hensyn til to af de nye banker, Íslandsbanki og Arion Bank, omfattede dette betingede aftaler om, at de gamle banker skulle tegne størsteparten af egenkapitalinteresserne i de nye banker.

(30)

På grundlag af ovenstående tentative aftaler besluttede de gamle bankers likvidationskomitéer i oktober 2009 (Glitnir) og december 2009 (Kaupthing Bank og Landsbanki Islands) at benytte sig af de forhandlede valgmuligheder og tegne aktier i de nye banker. Den 18. december 2009 meddelte regeringen, at bankomstruktureringen var gennemført, og at der var indgået aftale mellem de islandske myndigheder og de nye banker på den ene side og likvidationskomitéerne for Glitnir Bank, Landsbanki Íslands og Kaupthing Bank på vegne af deres kreditorer på den anden om afvikling vedrørende aktiver, der var overført fra de gamle banker til de nye, og at de nye banker nu var 100 % finansierede.

(31)

Det viste sig senere, at finansministeriets bidrag til de nye bankers aktiekapital blev reduceret betydeligt, fra de oprindeligt forventede 385 mia. ISK til 135 mia. ISK i form af aktiekapital og — for to af de tre banker, Íslandsbanki og Arion Bank — omkring 55 mia. ISK som tier II-kapital i form af efterstillede lån eller i alt 190 mia. ISK. Derudover gav finansministeriet Íslandsbanki og Arion Bank adgang til visse likviditetsfaciliteter. Aktiekapitalen fra de gamle banker til de nye udgjorde i alt omkring 156 mia. ISK. De nye bankers samlede kapitalisering udgjorde derfor ca. 346 mia. ISK. I stedet for at bevare fuldt ejerskab over de tre banker betød aftalerne derfor, at statens andel blev reduceret med ca. 5 % for Íslandsbanki, 13 % for Arion Bank og 81 % for Landsbankinn.

(32)

De gamle bankers kreditorers overtagelse af to af de tre banker løste store problemer i forbindelse med genopbygningen af finanssektoren og skabte et mere solidt kapitalgrundlag for de nye banker, men der var stadig mange svagheder, som ikke var blevet afhjulpet. Siden efteråret 2009 har bankerne koncentreret deres indsats om interne spørgsmål, fastlagt deres overordnede strategi for deres aktiviteter og især omstruktureret deres låneporteføljer, som udgør den største risikofaktor for deres aktiviteter og langsigtede levedygtighed. Omstruktureringsprocessen har været kompleks på grund af mange komplicerende faktorer, herunder højesterets afgørelser om, at lån, der er ydet i ISK, men indekseret i forhold til udenlandske valutaer, er ulovlige. For Arion Banks vedkommende vil disse spørgsmål blive drøftet yderligere nedenfor i det omfang, det er relevant for omstrukturering af denne bank.

(33)

Der fulgte store økonomiske problemer i kølvandet på banksystemets kollaps i oktober 2008. Vanskelighederne i Islands finanssystem blev forstærket af mistilliden til landets valuta. Kronens værdi faldt stærkt i første kvartal af 2008 og igen i efteråret, før og efter de tre forretningsbankers konkurs. Trods den kapitalkontrol, der blev indført i efteråret 2008, var der fortsat store kursudsving i løbet af 2009. (20) Denne økonomiske uro førte til en alvorlig recession i Islands økonomi og et BNP, der faldt med 6,8 % i 2009 og 4 % i 2010.

(34)

Blandt følgerne af den økonomiske krise kan nævnes en pludselig stigning i arbejdsløsheden fra 1,6 % til 8 % i 2009, en stigende inflation og en faldende realløn. Derudover var der en kraftig stigning i virksomheders og privatpersoners gæld og i andelen af misligholdte lån i bankernes låneporteføljer, og de nye banker overtog mange virksomheder i økonomiske problemer. Samtidig førte de høje finanspolitiske omkostninger ved omstruktureringen af banksystemet til en kraftig stigning i budgetunderskuddet og i den offentlige sektors gæld.

(35)

Efter den dybe recession viser foreløbige tal fra Islands statistikkontor, at situationen vendte i anden halvdel af 2011, og for hele året var der en vækst i BNP på 3,1 % sammenholdt med det foregående år.

(36)

Den økonomiske vækst i 2011 skyldtes især en fremgang i den indenlandske efterspørgsel, navnlig en stigning på 4 % i de private husholdningers forbrug. Væksten blev underbygget af højere lønninger og sociale ydelser og visse politiske initiativer, der skulle lette husholdningernes tilbagebetaling af deres gæld, herunder midlertidig rentestøtte, fastfrysning af afdrag på lån og fremskyndet udbetaling af private pensionsopsparinger. Foreløbige tal for 2011 viser også, at der skete en langsom stigning i investeringerne, om end udgangspunktet dog var særdeles lavt (21). Det offentlige forbrug har været konstant lavt i de sidste tre år.

(37)

De overordnede makroøkonomiske tal skjuler større forskelle mellem sektorerne. Ud over sammenbruddet i finanssektoren har der været et kraftigt faldende aktivitetsniveau i byggesektoren og mange andre indenlandske produktions- og serviceaktiviteter. På den anden side har der været vækst i visse eksportsektorer. På grund af den lave kronekurs og de relativt stabile priser i udenlandsk valuta for både fiskeri- og aluminiumsprodukter, steg eksportindtægterne i begyndelsen af den økonomiske krise, også med hensyn til turisme og anden serviceeksport. Samtidig skete der en kraftig nedgang i importen, hvilket betød, at handelsbalancen (22) midlertidigt havde et overskud på omkring 10 % af BNP i 2010. Med den stigende indenlandske efterspørgsel i 2011 er importen dog steget igen, hvilket overordnet set har ført til et mindre handelsoverskud på 8,2 % af BNP.

(38)

Islands statistiske kontors prognose for 2012-2017 viser, at det gradvise økonomiske genopsving vil fortsætte med en vækst på 2,6 % i 2012. En lignende vækst forventes i hele prognoseperioden. Denne prognose er dog behæftet med en vis usikkerhed. Planlagte omfattende industriinvesteringer kan blive yderligere forsinket. Islands bytteforhold vil blive negativt påvirket af en langvarig recession hos de vigtigste samhandelspartnere, hvilket vil medføre en lavere vækst i Island. Langsommere fremskridt med hensyn til at håndtere husholdningernes og virksomhedernes gældsbyrde end forventet vil yderligere belaste den indenlandske efterspørgsel og udsigterne til økonomisk vækst. Væksten kan også trues af en fortsat manglende prisstabilitet i tilknytning til valutaudsving i forbindelse med ophævelse af kapitalkontrollerne.

(39)

Efter FME's indledende arbejde med at skabe et grundlag for de nye banker og vurdere værdien af de nettoaktiver, der blev overført fra de gamle, gennemførte FME i foråret 2009 en revision af de nye banker og deres forretningsplaner, finansielle styrke og kapitalkrav i et såkaldt afslutningsprojekt. Dette skete med bistand fra det internationale managementkonsulentfirma Oliver Wyman.

(40)

Efter denne proces meddelte FME bankerne driftslicenser på forskellige betingelser. I lyset af kvaliteten af aktivporteføljerne og den forventede økonomiske usikkerhed fandt man det nødvendigt at stille højere kapitalkrav til de tre banker end det ved lov fastsatte minimum. FME indførte derfor et minimumskapitalkrav for de tre banker på 16 %, heraf mindst 12 % som tier 1-kapital. Kravene var gældende i mindst tre år, medmindre FME ændrede dem. Likviditetsvilkårene blev også specificeret med krav om, at tilgængelige likvide midler til ethvert tidspunkt skulle udgøre mindst 20 % af indskuddene, og at kontantbeholdninger er eller tilsvarende likvide midler skulle udgøre mindst 5 % af indskuddene. Desuden blev der stillet krav vedrørende andre forhold såsom omstrukturering af låneporteføljer, risikovurdering, virksomhedsledelse og ejerskab. FME indførte tilsvarende kapitalkrav vedrørende andre finansvirksomheder.

(41)

Det økonomiske stabiliseringsprogram, der blev udviklet i samråd med IMF, omfattede en gennemgang af de lovgivningsmæssige rammer for finansielle tjenesteydelser og tilsyn med henblik på at forbedre forsvaret mod fremtidige finanskriser. Regeringen bad den tidligere generaldirektør for det finske finanstilsyn, Kaarlo Jännäri, foretage en vurdering af de eksisterende lovgivningsmæssige rammer og tilsynspraksis. Blandt de forbedringer, han foreslog, var oprettelsen af et nationalt kreditregister hos FME med henblik på at mindske kreditrisici i systemet. Han foreslog også i sin rapport at indføre strammere regler og en strengere praksis for store eksponeringer og dertil knyttet långivning og at foretage flere tilsyn på stedet for at kontrollere tilsyn og rapporter uden for bankerne, især af kreditrisici, likviditetsrisici og valutarisici. Det blev også anbefalet at revidere og forbedre indskudsgarantisystemet og følge udviklingen i EU tæt.

(42)

Regeringen fremsatte derefter et lovforslag i Altinget, baseret på bl.a. forslag fra Jännäri, og ændringsforslag til EØS-loven om finansielle aktiviteter fra og med 2009, som blev vedtaget og trådte i kraft 1. juli 2010 som lov nr. 75/2010. Med den nye lov blev der indført omfattende ændringer af loven om finansielle virksomheder. Senere blev der foretaget mange ændringer af loven om finansielle virksomheder og om tilsyn med og overvågning af finansielle tjenesteydelser. Disse lovændringer er beskrevet mere detaljeret i bilaget.

(43)

Trods gode resultater med at genopbygge en finanssektor kæmper Island stadig med følgerne af finans- og valutakrisen i efteråret 2008. Finanskrisen har afsløret forskellige fejl og mangler i finanssystemet, som skal afhjælpes, hvis offentlighedens tillid skal genetableres. Det virker indlysende, at Island — som mange andre lande, der er hårdt ramt af finanskrisen — står over for mange udfordringer med hensyn til at tilpasse det retlige og driftsmæssige miljø for finansielle tjenesteydelser med henblik på at skabe et levedygtigt, effektivt finanssystem for fremtiden og mindske risikoen for yderligere systemiske chok mest muligt.

(44)

De mest umiddelbare udfordringer for islandske finansvirksomheder hænger sammen med det forhold, at bankerne opererer i et beskyttet miljø med kapitalkontrol og en generel indskudsgaranti. Nu skal bankerne forberede sig til at operere i et mere eksponeret miljø, når kapitalkontrollen fjernes, og indskudsgarantierne vender tilbage til den ordning, der er omfattet af de relevante EU-/EØS-direktiver (24). De islandske myndigheder har understreget, at der skal udvises den største forsigtighed, når der skal indføres nye regler på dette område.

(45)

En anden stor udfordring er behovet for en yderligere tilpasning af rets- og tilsynsrammerne, som skal støtte et solidt, effektivt finanssystem, som også skal være i overensstemmelse med udviklingen af lovgivningen i EØS og på internationalt plan (25).

(46)

Ifølge de seneste oplysninger fra de islandske myndigheder (26) har konkurrencen på finansmarkedet ændret sig radikalt siden bankernes kollaps. Antallet af finansvirksomheder er faldet, da flere sparekasser, forretningsbanker og specialiserede långivere enten er under likvidation eller har sluttet sig sammen med andre virksomheder (27). Antallet af finansvirksomheder falder stadig, her senest med sammenlægningen af Landsbankinn og SpKef i marts 2011, af Íslandsbanki og Byr i december 2011 og af Landsbankinn og Svarfdaelir Savings Bank, godkendt af Tilsynsmyndigheden den 20. juni 2012. Med det faldende antal finansvirksomheder og de store banker, der overtager indskud fra de banker, der lukker ned, er koncentrationen på det indenlandske marked steget. På den anden side er de nye banker på EØS' finansmarkeder langt mindre end deres forgængere, da de internationale bankforretninger er blevet lukket ned.

(47)

Dertil kommer, at de indenlandske markeder er blevet meget mindre, fordi visse delmarkeder er forsvundet hele eller næsten. Med aktiemarkedets næsten fuldstændige forsvinden og indførelsen af kapitalkontrol er operationerne på aktie- og valutamarkederne blevet reduceret, hvilket har begrænset investeringsmulighederne. Med et historisk lavt investeringsniveau i økonomien og husholdninger og virksomheder med store lån er efterspørgslen efter kredit lav. Siden kollapset har bankerne koncentreret deres indsats om interne anliggender og om omstruktureringen af deres låneporteføljer og nogle af deres større erhvervskunder.

(48)

Før finanskrisen tegnede sparekasserne sig samlet set for en markedsandel på ca. 20-25 % i indskud. Den er nu svundet ind til omkring 2-4 %. De markedsandele, som sparekasserne og forretningsbankerne, der ikke længere er på markedet, har mistet, er blevet overtaget af de tre store forretningsbanker Arion Bank, Íslandsbanki og Landsbanki. Samlet set tegner de tre store banker sig nu for omtrent 90-95 % af markedet i stedet for 60-75 % tidligere, idet Landsbankinns markedsandel er marginalt den største. Ud over de 10 regionale sparekasser, der for indeværende tegner sig for ca. 2-4 % af markedet, er den eneste anden markedsdeltager den omstrukturerede MP Bank (28), der har en markedsandel på omkring 1-5 %.

(49)

Det islandske finansmarked er således tydeligvis oligopolistisk, og de tre største selskaber kunne derfor kollektivt opnå en dominerende stilling på markedet. Ifølge Islands konkurrencemyndighed, som Tilsynsmyndigheden havde bedt fremlægge sit syn på konkurrencesituationen i Island og mulighederne for at rette op på denne, er der store forhindringer for at komme ind på det islandske bankmarked. Det skader konkurrencen. Det kan også være vanskeligt for forbrugerne at skifte bank. De islandske myndigheder har desuden erkendt, at kursrisici i tilknytning til Islands lille, ikkehandlede valuta, kronen, har hæmmet konkurrencen yderligere og hindret udenlandske banker og selskaber i at komme ind på det islandske marked.

(50)

Konkurrencemyndigheden har på det seneste koncentreret sig om et specifikt aspekt vedrørende it-infrastrukturen for bankernes aktiviteter og deres samarbejde i den henseende. Dette vedrører finansinstitutionernes it-serviceudbyder, Reiknistofa bankanna (de islandske banker datacenter, RB), som de ejer i fællesskab. Dette er relevant for vurderingen af den foreliggende sag og også noget, som Tilsynsmyndigheden drøftede med de islandske myndigheder og bankerne.

(51)

RB ejes i fællesskab af de tre store islandske banker, to sparekasser, den islandske sparekassesammenslutning og de tre store betalingskortformidlere i Island. Landsbankinn ejer 36,84 % af aktierne i RB, Íslandsbanki 29,48 % og Arion Bank 18,7 %. I alt ejer de tre forretningsbanker derfor 85,02 % af aktierne i RB. RB's kunder er ejerne, Islands centralbank og andre finansinstitutioner samt andre offentlige enheder. Bankerne har et omfattende samarbejde på dette område, da RB har udviklet clearing- og betalingsafviklingssystemet i Island. Det leverer også en række centrale bankløsninger, som er multi-tenancyløsninger (opsætning med flere organisationer på samme server), og som benyttes af de fleste islandske banker. RB administrerer desuden et e-fakturerings- og e-betalingssystem for virksomheder og kunder.

(52)

Ifølge konkurrencemyndigheden har sammenbruddet i 2008 gjort de mindre banker og sparekasser særligt sårbare. For de mindre finansvirksomheder var de nødvendige it-ydelser af afgørende vigtighed, da de kan opfattes som en af hindringerne for, at nye markedsaktører kan komme ind på markedet. It-platformen til de større finansvirksomheder leveres i vid udstrækning af RB, mens den leveres af Teris til sparekasser og mindre markedsaktører. Efter de senere års lukning af mange mindre finansvirksomheder mistede Teris en stor del af sine indtægter, hvilket i januar 2012 førte til, at de solgte nogle af deres it-løsninger til RB. Ifølge RB og Teris var formålet med denne transaktion bl.a. at sikre fortsat levering af it-ydelser til mindre finansvirksomheder.

(53)

Konkurrencemyndigheden har set på to spørgsmål vedrørende RB. For det første om det fælles ejerskab af og samarbejde mellem bankerne og andre finansvirksomheder i RB-forummet skal betragtes som en overtrædelse af forbuddet mod restriktiv praksis i henhold til artikel 10 i den islandske konkurrencelov. For det andet bedømmes foreneligheden af RB's køb af Teris' største aktiver efter samme lovs bestemmelser om virksomhedssammenslutninger. I maj 2012 blev disse to sager dog afsluttet med et forlig mellem RB og dens ejere på den ene side og konkurrencemyndigheden på den anden (29).

(54)

Ud over ovennævnte bekymringer, som er direkte relateret til Islands finansmarked, har konkurrencemyndigheden navnlig påpeget behovet for salg og omstrukturering af erhvervsaktive selskaber (30), som skal være gennemført uden unødige forsinkelser. Mange driftsselskaber er blevet overtaget af bankerne (der er disse virksomheders kreditorer) på grund af gældsætning, som er en følge af det økonomiske sammenbrud i 2008. Ifølge konkurrencemyndigheden kan det skabe en interessekonflikt, når bankerne leverer finansielle tjenesteydelser til og samtidig ejer disse virksomheder. Det er konkurrencemyndighedens opfattelse, at bankernes direkte og indirekte ejerskab (31) er det mest udbredte og farligste konkurrenceproblem i kølvandet på finanskrisen, da det har betydning for næsten alle virksomheder og industrier i Island. Konkurrencemyndigheden mener, at en hurtigere omstrukturering af virksomheder vil forbedre konkurrencen på finansmarkedet. Når bankernes deltagelse i omstruktureringen af deres erhvervskunder har været genstand for anmeldelseskravene i forbindelse med den nationale kontrol med sammenslutninger, har konkurrencemyndigheden ofte fastsat betingelserne for bankernes ejerskab. Men det forekommer vanskeligt at finde en overordnet løsning på problemet, da det i alt væsentligt hænger sammen med det høje låneniveau i den islandske erhvervssektor.

(55)

Over for Tilsynsmyndigheden har de tre forretningsbanker Arion Bank, Íslandsbanki og Landsbankinn alle oplyst, at der ikke er sket væsentlige ændringer i konkurrencebetingelserne på Islands finansmarked siden efteråret 2008, som kunne give anledning til bekymring. Markedet var præget af effektiv konkurrence, og der var ingen tegn på hemmelige aftaler mellem de tre største aktører. Konkurrencemyndigheden har overset visse vigtige faktorer i sin undersøgelse af konkurrencevilkårene på markedet. Selvom udenlandske banker ikke er til stede i Island, har de længe og aktivt konkurreret med islandske banker om at yde virksomhedslån og andre finansydelser til de største kunder såsom virksomheder i eksportbaserede sektorer (fiskeri, energiintensive industrier osv.) samt statslige og kommunale aktiviteter.

(56)

Denne holdning strider imidlertid mod den holdning, som de islandske myndigheder har givet udtryk for i ovennævnte rapport fra økonomiministeren til Altinget, og mod konkurrencemyndighedens holdning. Som beskrevet nedenfor har Arion Bank desuden trods visse forbehold over for analysen af konkurrencevilkårene besluttet at indgå visse forpligtelser for at begrænse konkurrencefordrejning, der skyldes de pågældende støtteforanstaltninger. Disse forpligtelser er beskrevet i bilaget.

(57)

Som beskrevet ovenfor gik Kaupthing Bank konkurs i 2008 ligesom de to andre store islandske forretningsbanker. For at sikre kontinuerlig aktivitet i den nationale banksektor gennemførte de islandske myndigheder visse foranstaltninger for at genetablere visse af (gamle) Kaupthing Bank hf's aktiviteter, bl.a. oprettelse og kapitalisering af New Kaupthing Bank hf (nu omdøbt til Arion Bank).

(58)

Før finanskrisen i 2008 var Kaupthing Bank Islands største bank. Ved udgangen af 2007 havde den en balance på 5 347 mia. ISK (58,3 mia. EUR). Kaupthing var primært en nordeuropæisk bank med aktiviteter i 13 lande. Kaupthing tilbød integrerede finansydelser til virksomheder, institutionelle investorer og privatpersoner, fordelt på fem forretningsområder: erhvervs- og detailbankvirksomhed, kapitalmarkeder, likviditet, investeringsbankvirksomhed og porteføljeadministration og privatkunder. Dertil kom et detailbanknet i Island, hvor den havde sit hovedsæde, og i mindre omfang i Norge og Sverige. Kaupthing havde tilladelser til at drive bankvirksomhed gennem datterselskaber i Danmark, Sverige, Luxembourg og Det Forenede Kongerige samt afdelinger i Finland, Norge og Isle of Man. Kaupthings største datterselskaber var Kaupthing Singer & Friedlander (Det Forenede Kongerige) og FIH Erhvervsbank (Danmark), men banken drev 16 andre datterselskaber og afdelinger i forskellige lande i Europa, Nordamerika, Asien og Mellemøsten. Ved udgangen af 2007 havde banken 3 334 medarbejdere. Bankens aktier var noteret på OMX Nordic Exchange i Reykjavik og i Stockholm.

(59)

Kaupthings efterfølger, Arion Bank, er en islandsk bank, der tilbyder finansielle tjenester til virksomheder, institutionelle investorer og privatpersoner. Bankens mål er at være hovedbank for store virksomheder og privatpersoner, der ønsker en bred vifte af finansløsninger.

(60)

Arion Bank Group består af et moderselskab og otte primære datterselskaber, der en integrerende del af bankens aktiviteter (32).

(61)

I forhold til den nylige og løbende omstrukturering af bankens kreditbog har den overtaget aktiver, der kategoriseres som besiddelse med henblik på salg, eller hvis genopretningsarbejdet er afsluttet, midlertidige aktiviteter. Ifølge banken forsøger den alligevel at sælge sådanne aktiver uden unødig forsinkelse (33).

(62)

Andre vigtige aktiebeholdninger er i Auðkenni (et holdingselskab, der forvalter sikkerhedsnøgler til onlinebankvirksomhed, 20 %) og Reiknistofa bankanna (islandske bankers datacenter, RB, 18,05 %). Arion Bank har lukket eller er i færd med at lukke i alt 15 selskaber, som banken har aktier i. Disse virksomheder er enten gået konkurs eller har ingen aktiver eller aktiviteter.

(63)

De vigtigste bankprodukter kan inddeles i fire kategorier: porteføljeadministration, investeringsbankvirksomhed, erhvervskunder og detailbankvirksomhed, jf. yderligere beskrivelse nedenfor.

(64)

Denne afdeling består af salg og tjenesteydelser, privatkunder og institutionel porteføljeadministration. Bankens datterselskab Stefnir Asset Management Company driver fondforvaltningsaktiviteter, og Arion Bank Asset Management er navnlig beskæftiget med fondsdistribution. Afdelingen for porteføljeadministration er en førende deltager på det islandske marked med aktiver til en værdi af over 659 mia. ISK, som forvaltes af Arion Bank og datterselskaber ved udgangen af 2011.

(65)

Afdelingen er ansvarlig for at forvalte aktiver på vegne af bankens kunder, herunder institutionelle investorer, selskaber, velhavende kunder og detailinvestorer. De betjener kunder med forskellige investeringsmålsætninger og tilbyder en bred vifte af ydelser. Ud over forskellige gensidige fonde alternative investeringstilbud og pensionsordninger tilbyder afdelingen skræddersyede strategier for placering af aktiver og forvaltede konti. Afdelingen tilbyder også midler fra andre førende globale fondforvaltningsvirksomheder.

(66)

Afdelingen for investeringsbankvirksomhed tilbyder forskellige ydelser til erhvervskunder gennem sine fire produktområder:

(67)

Afdelingens mål er at kombinere rådgivning med bankens finansieringskapacitet og dermed skabe en integreret løsning for kunderne i tæt samarbejde med andre af bankens afdelinger, især afdelingerne for kapitalmarkeder og erhvervskunder.

(68)

Afdelingen for erhvervskunder er inddelt i syv underafdelinger: virksomhedslån, speciallån, juridisk rådgivning og dokumentation, porteføljeforvaltning, virksomhedsydelser, inddrivelse og factoring. Afdelingen for erhvervskunder tilbyder en bred vifte af finansieringsydelser og -produkter til sine erhvervskunder, dvs. mellemstore til store virksomheder. Denne underafdelings hovedfokus er at opretholde langvarige forbindelser til sine kunder og levere skræddersyede og individuelle løsninger.

(69)

Arion Bank betragter sig selv som værende i front med hensyn til at finde løsninger på virksomhedernes gældsproblemer og har gjort store fremskridt med at omstrukturere virksomheder. Inddrivelsesenheden i afdelingen for erhvervskunder er ansvarlig for bankens inddrivelse af gæld, dvs. omstrukturering af virksomheder med betalingsvanskeligheder. Arbejdet skrider godt frem og vil snart være afsluttet.

(70)

Afdelingen for detailbankvirksomheds markedsandel er 30 % i Island. Der findes 24 afdelinger i hele Island, der i alt har over 100 000 kunder. Afdelingerne tilbyder en lang række ydelser såsom rådgivning om indskud og lån, betalingskort, pensionsopsparing, forsikring samt værdipapirer.

(71)

Afdelingsnettet er inddelt i syv grupper, hver med sin egen afdelingsleder. Mindre afdelinger drager fordel af de større og stærkere enheder i hver gruppe. Mere ledelsesautoritet og ansvar overføres til afdelingerne og er derfor tættere på kunderne. Ifølge banken hjælper dette system med at koordinere procedurer og udnytte al ekspertviden i afdelingerne. Fire af disse afdelingsledere arbejder i Reykjavik og omegn og tre i større byområder. Sigtet med denne struktur er at styrke forbindelsen mellem afdelinger i samme del af landet.

(72)

Ifølge Arion Banks beregninger er dens markedsandel for indskud på grundlag af årsrapporter fra islandske banker og sparekasser [> 30] % eller marginalt lavere end Landsbankinns ([> 30 %]) og Íslandsbankis ([> 30 %]) markedsandel. Andre markedsaktører med begrænset betydning er MP Bank ([< 5 %]) og sparekasser (i alt [< 5 %]).

(73)

Arion Banks andel for lån til kunder er ca. [15-25] % svarende til Íslandsbankis og lidt lavere end Landsbankinns andel. Boligfinansieringsfonden har den største markedsandel, nemlig [> 25] %. Samlet set har pensionsmidler også en betydelig markedsandel, [5-10] %, mens andre markedsaktørers andel er ubetydelig.

(74)

Arion Banks markedsandel for handel på Islands aktiebørs målt efter omsætning i de første 14 uger af 2012 var [10-20] %, men hver af de andre forretningsbanker, Íslandsbanki, Landsbankinn og MP Bank, havde en markedsandel på [20-25] %.

(75)

En vejledende sammenligning af økonomiske nøgletal for den gamle og den nye banks balance kan ses i tabel 1. Den viser en kolossal forskel i de to bankers størrelse og dækningsområde. (34) Arion Banks samlede aktiver udgjorde ultimo 2009 kun 11,5 % af Kaupthing Banks medio 2008. Låneporteføljen er den største enkeltstående aktivkategori. Den regnskabsmæssige værdi af Kaupthing Banks låneportefølje ultimo juni 2008 var 4 169 mia. ISK sammenholdt med Arion Banks låneportefølje på 358 mia. ISK ultimo 2009, svarende til 8,6 % af Kaupthings. Det er også store forskelle med hensyn til Arion Banks værdipapirbeholdninger sammenlignet med Kaupthing Banks. Aktier og derivater er gået 96-100 % tilbage. Denne nedgang er mindre udtalt for så vidt angår obligationer, da Arion Banks obligationsbeholdning udgjorde 25,7 % af Kaupthing Banks.

Tabel 1

Sammenligning mellem Arion Banks og Kaupthing Banks balance, beløb i mia. ISK.

(76)

De to enheders selvangivelser udviser en tilsvarende forskel i størrelse og dækning. Sammenligner man Arion Bank i 2009 med Kaupthing Bank i 2007 udgjorde Arion Banks nettorenteindtægt 15,2 % af Kaupthings og Arion Banks nettoindtægt fra gebyrer og provision 10,7 % af Kaupthings. Arion Bank havde 1 057 medarbejdere ultimo 2009 (inklusive medarbejdere i datterselskaber), mens Kaupthing Bank havde 3 334 medarbejdere ultimo 2007. Arions samlede antal medarbejdere udgjorde derfor 32 % af det tilsvarende tal for Kaupthing (35). Sammenligner man de to bankers aktiviteter i Island, beskæftigede Kaupthing 1 133 personer i islandske aktiviteter (ekskl. datterselskabers medarbejdere) ultimo juni 2008, mens Arion Bank havde 952 medarbejdere (ekskl. datterselskaber) ultimo 2009.

Tabel 2

Sammenligning mellem Arion Banks og Kaupthing Banks selvangivelser, beløb i mia. ISK.

(77)

Det nationale retsgrundlag for støtteforanstaltningerne er:

(78)

De islandske myndigheders indgreb efter Kaupthing Banks konkurs er beskrevet ovenfor og fremgår mere detaljeret af beslutningen om at indlede proceduren. Indgrebene kan i hovedtræk opsummeres som følger: FME overtog kontrollen med Kaupthing den 9. oktober 2008, og nationale passiver og (de fleste) indenlandske aktiver blev overført til New Kaupthing. Den gamle banks bo skulle kompenseres for denne overførsel i form af udbetaling af forskellen mellem aktiver og passiver. Da det viste sig vanskeligt og tidkrævende at beregne denne forskel, stillede staten en vis startkapital til rådighed og forpligtede sig til at bidrage med yderligere kapital, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Derefter kapitaliserede den banken før indgåelsen af en aftale mellem staten og den gamle bank den 1. december 2009, som førte til, at statens andel i banken faldt fra 100 % til 13 % (36). Tilsynsmyndigheden betragter denne dato, den 1. december 2009, som startdatoen for den femårige omstruktureringsperiode, der følgelig varer indtil den 1. december 2014.

(79)

I nedenstående afsnit beskrives de aspekter af statens indgreb, der udgør foranstaltninger af relevans for vurderingen efter artikel 61 i EØS-aftalen.

(80)

Staten har to gange bidraget med tier I-kapital — første gang, da New Kaupthing blev oprettet, anden gang, da staten kapitaliserede banken fuldt ud (og med tilbagevirkende kraft), efterfulgt af en aftale med den gamle banks kreditorer om, at staten skulle bevare en andel på 13 % i banken.

(81)

Efter oprettelsen af New Kaupthing Bank i oktober 2008 ydede staten 775 mio. ISK (37) (5 mio. EUR) i kontant startkapital til den nye bank og gav derudover tilsagn om at bidrage med yderligere op til 75 mia. ISK i alt som tier I-risikokapital til den nye bank til gengæld for hele egenkapitalen. Det første tal svarer til den ved islandsk lov fastsatte minimumskapital til oprettelse af en bank. Det andet tal blev beregnet som 10 % af en indledende vurdering af det sandsynlige omfang af bankens samlede risikovægtede aktiver. Bevillinger til dette beløb blev formelt medtaget på statens budget for 2009 som en tildeling af statsmidler til håndtering af udsædvanlige omstændigheder på finansmarkedet. Denne tildeling af kapital sigtede mod at etablere en passende garanti for bankens drift, indtil forhold vedrørende dens endelige rekapitalisering kunne fastlægges, herunder størrelsen af dens primobalance og en vurdering af den kompensation, som den gamle bank skulle have for de overførte aktiver.

(82)

Den 20. juli 2009 meddelte den islandske regering, at den havde indgået en rammeaftale med Kaupthings likvidationskomité vedrørende den indledende kapitalisering af New Kaupthing Bank (omdøbt til Arion Bank fra 21. november 2009) og grundlaget for den kompensation, der skulle betales mellem de to parter. Regeringen aftalte på visse betingelser med Kaupthings likvidationskomité, at kreditorerne gennem komitéen skulle have mulighed for at købe størsteparten af aktierne i Arion Bank for at gøre det lettere for banken at udvikle sig selvstændigt. Det ville betyde, at den gamle bank skulle tilvejebringe størsteparten af kapitalen i Arion Bank som led i kompensationsaftalen. Hvis Kaupthing Bank ikke kunne fuldføre en sådan tegning af aktier i Arion Bank, ville staten overtage det fulde ejerskab.

(83)

Den 14. august 2009 meddelte regeringen, at den havde givet tilsagn om at kapitalisere Arion Bank med 72 mia. ISK i tier I-kapital i form af statsobligationer, hvilket gav banken en tier I-kernekapital på ca. 12 %. Statens kapitalisering af Arion Bank blev gennemført den 9. oktober 2009 og involverede en indsprøjtning af 71 225 mia. ISK i banken, tilbagedateret til den 22. oktober 2008, ud over den oprindelige kontantindbetaling af 775 mio. ISK. Statens samlede aktiekapital udgjorde derfor 72 mia. ISK. Desuden udgjorde påløbne renter på statsobligationerne 9,2 mia. ISK.

(84)

Den 4. september 2009 meddelte regeringen, at der var indgået endelige aftaler om kapitaliseringen af Arion Bank og grundlaget for kompensation. I overensstemmelse med rammeaftalen af 20. juli 2009 indeholdt aftalen hovedsagelig bestemmelser for to alternative aftaler: kapitalisering under ejerskab af den gamle bank (kreditorer) (fælles kapitaliseringsaftale) eller kapitalisering under statens ejerskab (alternativ kapitaliseringsaftale) (38). I henhold til den tidligere aftale havde Kaupthings kreditorer mulighed for (gennem likvidationskomitéen) at erhverve kontrol over Arion Bank ved at tegne ny aktiekapital. Da værdien af de passiver, der blev overført til Arion Bank, oversteg værdien af de overførte aktiver, skulle Kaupthing betale for den nye aktiekapital ud af den gamle banks egne aktiver. Denne kompensation blev beregnet til 38 mia. ISK, men skulle regelmæssigt omvurderes på grundlag af de fremtidige resultater af en bestemt låneportefølje. Staten skulle have en mindretalsandel af den ordinære aktiekapital, i alt 13 % af Arion Bank. For at overholde FME's afslutningskrav om yderligere 4 % tier II-kapital skulle staten også bidrage med kapital til Arion Bank i form af et lavere prioriteret lån på 24 mia. ISK.

(85)

Den 1. december 2009 blev der indgået en aftale mellem staten og Arion Bank på den ene side og Kaupthings likvidationskomité på den anden om forlig vedrørende de passiver og aktiver, der skulle overføres fra Kaupthing til den nye bank. Samme dag besluttede Kaupthings likvidationskomité at udnytte sin option i henhold til den fælles kapitaliseringsaftale til at overtage 87 % af aktiekapitalen i Arion Bank. Staten skulle beholde de resterende 13 % af tier I-kapitalen.

(86)

Kaupthing betalte for erhvervelsen ved at overføre aktiver fra sit bo til en værdi af 66 mia. ISK til Arion Bank. Hertil brugte Kaupthing en kombination af kontant betaling, virksomhedslån med forbindelse til Island og en portefølje af pantebreve og lån til islandske enheder relateret til staten. Statens kapitalisering fra 9. oktober 2009 blev efterfølgende tilbageført, og Arion Bank returnerede 32,6 mia. ISK i statsobligationer til staten og udstedte en efterstillet obligation til fordel for staten på 29,5 mia. ISK.

(87)

Der opstod problemer i forbindelse med kapitalkravet på 12 % tier I-kapital og 4 % yderligere tier II-kapital, da overførslen af ikkerisikofrie aktiver til Arion Bank var ensbetydende med en stigning i bankens risikovægtede aktivgrundlag. Eftersom Arion Bank blev rekapitaliseret med en transaktion, der involverede en stor stigning i risikovægtede aktiver, var der behov for mere kapital under den fælles kapitaliseringsaftale end under statens kapitalisering, som udelukkende blev finansieret gennem statsobligationer. En større del af de midler, der skulle tilbageføres til staten, end det ellers ville have været tilfældet, skulle være i form af en tier II-obligation. Af den grund betalte Kaupthing 66 mia. ISK for 87 % af aktierne i stedet for de oprindeligt planlagte 62,6 mia. ISK (dvs. 87 % af 72 mia. ISK). Staten betalte 12,2 mia. ISK for sin 13 % store andel i Arion.

(88)

Staten forsynede også den nye bank med to lavere prioriterede lån for at styrke dens egenkapital og likviditet. Instrument A i udenlandsk valuta svarede dengang til 29,5 mia. ISK. Lånet havde form af et kapitalinstrument og betød, at Arion Bank kunne udstede usikrede efterstillede værdipapirer. Instrument B bestod af 6,5 mia. ISK og blev af Arion Bank brugt til at betale tilbageholdt overskud (dividende) til staten for tiden indtil den fælles kapitaliseringsaftales ikrafttræden. Tier II-instrumenterne fra staten tog udgangspunkt i et behov for at sikre en stærk kapitalstruktur og var i overensstemmelse med FME's krav.

(89)

Instrument A er et 10-årigt instrument startende 30. december 2009. Det har indbyggede udtrædelsesincitamenter i form af en renteforhøjelse efter fem år. Den årlige rente for de første fem år er 400 basispoint over EURIBOR, men i tiden fra fem til 10 år er renten 500 basispoint over EURIBOR. Vilkårene for instrument B er de samme, bortset fra at renten for de første tre år er 300 basispoint over EURIBOR.

(90)

For at overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (39) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger (40) vedtog Island lov nr. 98/1999 om indskudsgarantier og investorgarantiordninger og oprettede dermed den såkaldte garantifond for indskyder- og investorgarantier (»TIF«), som er blevet finansieret med årlige bidrag fra bankerne, beregnet i forhold til den pågældende banks samlede indskud.

(91)

Ifølge de islandske myndigheder og for at tilvejebringe yderligere sikkerhed og tryghed for offentligheden med hensyn til deres indskuds sikkerhed, da krisen ramte landet, omfattede den islandske regerings redningsforanstaltninger for bankerne fra efteråret 2008 også yderligere statsgarantier for indskud i nationale kommercielle banker og sparekasser, ud over lov nr. 98/1999 om gennemførelse af direktiv 94/19/EF om indskudsgaranti og direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger.

(92)

Det fremgår af en meddelelse fra premierministerens kontor af 6. oktober 2008, at »Islands regering understreger, at indskud i nationale forretningsbanker og sparekasser samt deres afdelinger i Island vil blive fuldt dækket«. Denne meddelelse er siden blevet gentaget af den nuværende premierminister i hhv. februar og december 2009. Desuden nævntes en hensigtserklæring, som den islandske regering sendte til Den Internationale Valutafond (og offentliggjorde på økonomiministeriets og IMF's websteder) den 7. april 2010 (og gentaget i en anden hensigtserklæring dateret 13. september 2010). Det hedder i erklæringen (som var underskrevet af den islandske statsminister, finansminister, økonomiminister og direktøren for CBI), at »for indeværende forpligter vi os til at beskytte indskydere fuldt ud, men når der atter er finansiel stabilitet, agter vi gradvist at ophæve denne generelle garanti«. I den del af budgetloven for 2011, der vedrørte statsgarantier, nævnes desuden en fodnote til den islandske regerings erklæring om, at indskud i islandske banker er omfattet af en statsgaranti. (41)

(93)

En nylig udtalelse fra den nuværende økonomiminister og forhenværende finansminister (2009-2011), Steingrímur Sigfússon, i en debat i Altinget om regeringens omkostninger ved Landsbankinns overtagelse af sparekassen SpKef illustrerer også ovenstående. Ifølge ministeren må man i denne sag ikke glemme statens erklæring fra efteråret 2008 om, at alle indskud i sparekasser og forretningsbanker ville være sikret og beskyttet. »Siden da har arbejdet i alle instanser været baseret på denne (erklæring), og det er desværre korrekt, at disse (betalinger til SpKef) bliver en af de større udgifter, som betales direkte af staten som omkostninger til sikring af indskud fra alle indbyggere i Suðurnes og alle SpKefs kunder i Vestfjorden og nordvestområdet Jeg forventer ikke, at nogen har troet, at indskydere i disse områder ville blive behandlet anderledes end andre indbyggere, så staten havde ikke noget valg i denne sag« (42).

(94)

Ifølge den islandske regering vil den supplerende indskudsgaranti blive ophævet, før kapitalkontrollen helt ophæves, hvilket ifølge de islandske myndigheder forventes at ske ved udgangen af 2013.

(95)

Statens finansiering af Arion Bank tog form af en indsprøjtning af 72 mia. ISK i repo-statsobligationer til gengæld for bankens samlede egenkapital. Kaupthing Banks beslutning om at benytte sig af optionen på at erhverve 87 % af aktierne i banken betød dog, at de fleste af disse obligationer blev returneret til regeringen. Kaupthing Bank overførte aktiver fra sin ejendom til Arion Bank til gengæld for egenkapitalen, hvilket medførte en betydelig nedgang i bankens besiddelse af repo-aktiver og udgjorde en trussel mod dens kapacitet til at overholde tilsynskravene vedrørende likviditetsreserver. I lyset heraf og i forbindelse med, at Kaupthing udnyttede ovennævnte option, accepterede staten at tilvejebringe en yderligere likviditetsfacilitet til Arion Bank. Likviditetsfaciliteten blev udformet som en udvidelse af SPRON-swapordningen, der beskrives nedenfor.

(96)

Den 21. marts 2009 overtog FME i medfør af sine beføjelser efter nødloven kontrollen med Reykjaviks sparekasse (SPRON) og overførte størstedelen af dennes indskud til Arion Bank. Et aktieselskab, som SPRON skulle eje, blev oprettet med henblik på at overtage SPRON's aktiver og også rettigheder i forbindelse med sikkerhedsstillelse, herunder garantier og tilsvarende rettigheder i tilknytning til SPRON's krav. Datterselskabet, der blev døbt Drómi hf, overtog SPRON's forpligtelser over for Arion Bank med hensyn til de indskud, der blev overført, og udstedte en obligation til Arion Bank den 22. juni 2009 på 96,7 mia. ISK. Alle SPRON's aktiver blev stillet som sikkerhed for obligationen, også aktierne i Drómi. Men parterne har hidtil ikke kunnet nå til enighed om den rente, der skal betales af obligationen (43).

(97)

I kontrakterne af 17. juli 2009 accepterede regeringen at holde Arion Bank skadesløs i henseende til værdien af SPRON-obligationen. Parterne aftalte videre at arbejde hen imod, at SPRON-obligationen skulle godkendes som garanti for finansiering fra CBI.

(98)

I et brev til Arion Bank af 3. september 2009 udvidede regeringen SPRON-swapsystemet til ikke kun at dække den potentielle udstrømning af SPRON-indskud, så banken blev holdt skadesløs med hensyn til at overtage indskuddene og fik den nødvendige likviditet til at overholde FME's betingelser. I brevet gav regeringen tilsagn om at levere 74 mia. ISK i statsobligationer, hvis Kaupthing besluttede at benytte sig af sin ret til at erhverve aktiemajoriteten i Arion Bank. Den ændrede facilitet betyder, at andre aktiver end SPRON-obligationen kan anvendes som sikkerhedsstillelse på mindre gunstige vilkår. Regeringens tilsagn blev senere formaliseret i en aftale af 21. september 2010 om lån af statsobligationer til Arion Bank med henblik på anvendelse som sikkerhedsstillelse. (44) Denne facilitet udløber den 31. december 2014, hvilket falder sammen med SPRON-obligationens løbetid. Der skal trækkes mindst 1 mia. ISK ad gangen på faciliteten. Statsobligationerne kan kun bruges til at sikre lån mod sikkerhedsstillelse fra CBI til tilvejebringelse af likviditet til Arion Bank (45).

(99)

De islandske myndigheder indsendte en omstruktureringsplan for Arion Bank den 31. marts 2011 og en ændring af denne plan den 26. oktober 2011. Der blev indsendt en ajourført omstruktureringsplan den 30. april 2012 sammen med en femårig forretningsplan og en rapport over processen til vurdering af den interne kapital (ICAAP) dateret i april 2012. ICAAP-rapporten blev indsendt til FME i april 2012.

(100)

I omstruktureringsplanen behandles centrale spørgsmål som levedygtighed, byrdefordeling og begrænsning af konkurrencefordrejning. I henhold til omstruktureringsplanen driver Arion Bank udelukkende virksomhed i Island og ønsker at fokusere på traditionelle, universelle banktjenester.

(101)

De islandske myndigheder og banken mener, at omstruktureringen af Arion Bank vil sikre, at den igen kan blive en solid, velfinansieret bank med sunde kapitalprocenter, således at den kan bevare sin rolle som leverandør af kredit til realøkonomien. På grundlag af oplysningerne i omstruktureringsplanen og svarene på spørgsmålene fra Tilsynsmyndigheden vil man opnå dette gennem følgende trin:

(102)

Inden omstruktureringsplanen beskrives nærmere, er det på sin plads kort at fremlægge bankens syn på, hvordan de fejl, der bidrog til Kaupthings fald, afhjælpes i omstruktureringsplanen for Arion Bank. I denne forbindelse understreges det, at selvom Arion Banks operationer er baseret på Kaupthing Banks indenlandske transaktioner og aktiver, er det ikke desto mindre en anden bank med andre kommercielle mål og en anden ejerkreds, en anden bestyrelse og en anden ledelse end Kaupthing. Den nuværende ledelse i Arion Bank har rent faktisk erklæret, at den ikke mener at være i stand til at fremsætte hypoteser om Kaupthings specifikke svagheder eller sammenbrud. Ellers henviser Arion Bank for det første til rapporten fra den særlige undersøgelseskommission, der gennemgås ovenfor, for så vidt angår årsagerne til Kaupthing Banks sammenbrud. For det andet påpeges det, at man efter Kaupthings sammenbrud har truffet foranstaltninger for at styrke infrastrukturen efter en vurdering af risikostyringen og styringen foretaget af FME.

(103)

Ifølge Arion Bank er to projekter særligt relevante med hensyn til de foranstaltninger, som banken har truffet som reaktion på ovennævnte vurdering. For det første vedrørende store og sammenhængende engagementer. Det er blevet påstået, at Kaupthing havde et »juridisk« syn på behandlingen af sammenhørende engagementer, som gav den mulighed for at udlåne mere end den lovfastsatte grænse på 25 % risikokapital til sammenhørende eller forbundne parter. Gennem dette projekt har Arion Bank udvidet sine definitioner af forbundne parter og anvender mere stringente processer i denne forbindelse, idet Arion Banks risikoforvaltningsafdeling har den endelige myndighed, hvis der opstår tvister. Store engagementer overvåges nøje og indberettes, og som led i kredittildelingsprocessen udarbejdes der en særlig rapport, når tildelingen af kredit vil føre til et stort engagement. Ændringer af den islandske lovgivning om finansieringsinstitutter, som blev gennemført efter krisen, har begrænset bankers mulighed for at yde lån til forbundne parter betydeligt. Lån til ejere eller centrale medarbejdere må nu højst udgøre 1 % af risikokapitalen og må kun ske mod sikkerhedsstillelse af normal kvalitet.

(104)

For det andet foretages der en grundigere gennemgang af krydsejerskab og indirekte engagementer. Kaupthing Bank foretog angiveligt udlån mod sine egne aktier, hvilket bestemt var risikabelt og muligvis i strid med bestemmelserne i den islandske selskabslovgivning. Ændringer af den islandske lovgivning gør det nu umuligt at foretage udlån mod sine egne aktier eller indgå kontrakter, hvor egne aktier udgør den underliggende risiko.

(105)

Omstruktureringsplanen udarbejdes for moderselskabet som led i ICAAP-processen og tager ligeledes hensyn til virkningerne hos datterselskaberne. Den er baseret på et sæt generelle og økonomiske antagelser, der udgør det økonomiske grundlag for scenarierne i hovedsagen og stresstesten, der beskrives nedenfor.

(106)

Antagelserne omfatter følgende:

(107)

Med en hurtig forandring fra en nordeuropæisk bank med transaktioner i 13 lande til en bank, der udelukkende opererer i Island, stod Arion Bank over for utallige udfordringer, både interne og eksterne, som man skulle tage stilling til og afhjælpe. Revurderingen af de overførte aktiver fra Kaupthing til Arion Bank var en af dem. Desuden skulle bankens infrastruktur reduceres, og banken skulle tilpasse sig den nye økonomiske virkelighed, hvor mange selskaber, privatpersoner og husholdninger havde fået deres evne til at afdrage deres gæld kraftigt begrænset.

(108)

Mange af de talrige udfordringer, som den nye bank stod over for, hang således direkte sammen med omstændighederne omkring dens oprettelse. Overførslen af indenlandske aktiver og passiver fra Kaupthings bo til Arion Bank medførte nogle ufordelagtige risikoeksponeringer for banken. Men man har ikke desto mindre haft betydelig succes med at bringe bankens risikoeksponering ned på at kontrollabelt niveau takket være den omfattende indsats for at bringe bankens transaktioner i overensstemmelse med en ny økonomisk virkelighed. Fokus har ligget på:

(109)

I løbet af 2010 blev den langsigtede strategiske retning for banken fastlagt. Ifølge Arion Bank er deres kundeportefølje allerede på vej i retning af målsætningen om at blive hovedbank, og man mener, at denne bankmodel kan gennemføres fuldt ud.

(110)

Bankens organisationsstruktur er blevet forenklet siden oprettelsen (58), og man har indført standarder for virksomhedsledelse, der sikrer offentlighed, gennemsigtighed og øget ansvarlighed. Støtteafdelingernes rolle og funktioner, navnlig risikostyringsdivisionen, er blevet styrket. Divisionen er uafhængig og centraliseret og refererer direkte til den administrerende direktør. Den administrerende direktør og bestyrelsen har ansvaret for at definere og udtrykke risikovilligheden for bankens transaktioner. Risikovillighed omsættes til grænser og mål for engagementer, som overvåges af afdelingen for risikostyring, der kommer med regelmæssige tilbagemeldinger om undersøgelsesresultaterne til den administrerende direktør og bestyrelsen.

(111)

FME valgte, at Arion Bank skulle overtage alle indskudsforpligtelser i Reykjavik sparekasse (SPRON). I april 2009 købte banken den regionale Mýrasýsla sparekasse (SPM), inklusive alle aktiver og visse passiver såsom indskud (59). Disse transaktioner gav banken 22 000 nye kunder uden at udvide dens nuværende afdelingsnet.

(112)

Den 22. december 2011 købte Arion Bank Kaupthing Mortgages Institutional Investor Fund, KMIIF (som nu kaldes Arion Bank Mortgages Institutional Investor Fund, AMIIF) (60).

(113)

I 2012 vil depotforvalteren Verdis, et 100 % ejet datterselskab under banken, blive fusioneret med banken. […].

(114)

Som det fremgår af tabel 4 har Arion Bank været rentabel siden oprettelsen med en forrentning af egenkapitalen på mellem 10,5 og 16,7 %.

Tabel 4

Finansiel oversigt 2009-2011 og prognose 2012-2014

(Oplysningerne vedrører moderselskabet. Virkningerne af datterselskaber opføres under andre indtægter. Beløb i mio. ISK)

(115)

I løbet af 2009-2011 havde uregelmæssige poster haft en betydelig indvirkning på driftsregnskabet, navnlig som følge af ændret værdiansættelse af lån. De islandske myndigheder havde fremlagt oplysninger om de samlede lån og rabatter, som man havde fået fra den gamle bank (61). Den samlede pålydende værdi af de overførte lån var på 1 230 mia. ISK, og den bogførte værdi var 459 mia. ISK. Den samlede rabat var således omkring 771 mia. ISK. Når forholdene har tilladt det, er lånene blevet revurderet, hvilket har ført til ændrede værdiansættelser af lånene, hvilket fremgår af tabel 4 (62). Men for den resterende del af omstruktureringsperioden ventes ændringer af værdiansættelserne af lån at være ubetydelig. Bankens rentabilitet vil derfor ikke længere afhænge af denne uregelmæssige post.

(116)

Kapitalkravene, som FME fastsatte som en betingelse for at tildele en driftslicens til Arion Bank, var 12 % for tier 1-kernekapital og 16 % for den samlede kapital (kapitalkrav). Bankens kapitalpolitik er at fastholde et stærkt kapitalgrundlag for at understøtte sin forretningsudvikling og opfylde de lovbestemte kapitalkrav, selv i stressperioder. Bankens langsigtede kapitalplanlægning baseres i øjeblikket på et benchmarkminimum på […] % for tier 1-kernekapital og en samlet kapitalprocent på […] %. Bankens kapitalposition er blevet styrket gradvist i perioden 2009-2011 og har oversteget både FME's kapitalkrav og bankens interne mål. Ved udgangen af 2011 var bankens kapitalkrav på 20,5 % med en tier 1-kernekapitalandel på 15,7 %.

Tabel 5

Kapitalforhold årsafslutning 2009-2011 og prognose for 2012-2014

(Oplysningerne vedrører moderselskabet. Virkningerne af datterselskaber opføres under andre indtægter. Beløb i mio. ISK.)

(117)

Bankens vurdering er ifølge ICAAP-rapporten fra april 2012, at der er behov for en kapital på […] mia. ISK for at dække dens risikoeksponering. Banken har et kapitalgrundlag på […] mia. ISK og har dermed en kapitalbuffer på […] mia. ISK. Baseret på det nuværende risikovægtede beløb udgør dette en kapitalprocent på […] %.

(118)

Det har været politikken hos Arion Bank at afstå fra at udbetale dividende frem til 2013. Denne politik vil kun blive ændret i samarbejde med FME, og kun hvis Arion Bank og FME sammen fastslår, at der er gennemført en holdbar genopretning af den islandske økonomi.

(119)

For så vidt angår likviditet kræver FME, at banken skal ligge inde med sikrede likviditetsreserver på mindst 20 % af indskuddene og kontantreserver på 5 % af indskud på anfordring. Desuden opstiller den islandske centralbank regler for kreditinstitutters likviditet (63), hvor kreditinstitutters likvide aktiver og passiver klassificeres efter type og løbetid og vægtes i henhold til risikoen. Kreditinstitutter skal have likvide aktiver, der overstiger passiverne inden for en måned og efter en måned og op til tre måneder. Reglerne medfører også en bestemt stresstest, hvor der indføres en rabat på forskellige egenkapitalposter, men hvor man på den ene side går ud fra, at alle forpligtelser skal være betalt ved forfald, og på den anden side at en del af andre forpligtelser som f.eks. indskud skal betales med kort frist eller helt uden frist.

(120)

Bankens likviditetsprocenter i 2011-2012 vises i nedenstående diagram. Det er tydeligt, at banken har fastholdt en solid likviditetsposition, der overstiger FME's krav både med hensyn til kravet vedrørende kassekvote og det bredere krav vedrørende sikret likviditet. Ifølge bankens planer for 2012-2014 vil den fastholde en kassekvote mellem […] — […] % og en likviditetsprocent på […] — […] %. Banken har også overholdt CBI's likviditetsregler, idet dens likviditetsprocenter (mere end 1 og op til 3 måneder) ved udgangen af 2009-2011 har ligget i intervallet 1,5-2,1.

Diagram 1:

Arion Banks likviditetsprocenter 2011-2012

[ Graf over Arion Banks likviditetsprocenter i henhold til FME's regler

Værdierne vises ikke på grund af tavshedspligten]

(121)

Selvom Basel III-likviditetskravene endnu ikke er obligatoriske, har Arion Bank indledt en frivillig overvågning af likviditetsdækningsprocenten (64) i henhold til disse regler, og ved udgangen af 2011 var bankens likviditetsdækningsprocent […] %.

(122)

Arion Bank er i vid udstrækning indskudsfinansieret, men der er taget skridt for at diversificere finansieringen ved at udstede sikrede obligationer. I november 2011 gav FME Arion Bank tilladelse til at udstede lovbestemte sikrede obligationer. I februar 2012 afsluttede man et program med sikrede obligationer til en værdi af 1 mia. EUR. Disse midler vil blive brugt til at finansiere Arion Banks realkreditudlån. Der erindres om, at Arion Bank sidst i 2011 købte KMIIF-realkreditfonden og overtog det udestående beløb på 127 mia. ISK i sikrede obligationer og fortsatte som udstederen af sikrede obligationer. Banken vurderer, at udstedelsen af sikrede obligationer på de indenlandske markeder vil opfylde bankens refinansieringsbehov og muligheden for at finansiere nye lån i perioden 2012-2016.

(123)

En af de vigtigste opgaver, som den islandske finanssektor stod over for, var omstruktureringen af husholdningernes og virksomhedernes gæld. Dette er et kompliceret og følsomt spørgsmål, der indebærer en række finansielle, økonomiske og etiske overvejelser.

(124)

Ifølge Arion Bank har omstruktureringen af låneporteføljen haft høj prioritet, og banken mener, at den er gået i spidsen med hensyn til at løse virksomheders og husholdningers gældsproblemer og har opnået gode resultater i denne henseende. Der blev oprettet en genopretningsenhed for selskaber i banken i 2009, og der blev oprettet porteføljeadministrationsselskaber til forvaltning af tvangssolgte aktiver. Banken har indført en række skræddersyede løsninger, der er beregnet på at hjælpe husholdninger og individuelle låntagere med at håndtere deres gæld.

(125)

Erhvervskunder, der ikke har kunnet opfylde deres forpligtelser, er kommet med i bankens gældsinddrivelsesprogrammer. Formålet er at gøre insolvente selskaber til solvente selskaber med en sund balance og derved give dem mulighed for at påtage sig opgaver fremover og bidrage til at udvikle økonomien. Ved udgangen af 2011 var 986 selskaber kommet med i bankens genopretningsprogrammer for virksomheder, og sagerne var blevet afsluttet i 871 tilfælde. Bankens forventer, at omlægningen af virksomhedernes gæld stort set vil være afsluttet ved udgangen af 2012.

(126)

Hvad angår omstruktureringen af husholdningernes gæld, har mere end 14 000 privatkunder benyttet sig af bankens gældsafviklingspakker, herunder det særlige program for gældseftergivelse. Ved udgangen af 2010 har banken også oprettet en decideret gældsrådgivning for privatkunder. Efter bankens mening var det vigtigt med denne ordning på grund af det store antal vanskelige gældsinddrivelsessager, som skulle håndteres. Banken sigter mod at afslutte omlægningen af husholdningernes gæld i 2012.

(127)

Målet med gældinddrivelsesprogrammerne er at forbedre aktivernes kvalitet. Andelen af nødlidende lån er faldet fra 32 % i tredje kvartal af 2010 til 13 % ved udgangen af 2011. Ved udgangen af 2011 blev 56 % af lånene i låneporteføljen kategoriseret som sunde, 18 % var »til observation«, 13 % klarede sig dårligt, mens 13 % var nødlidende.

(128)

Lån i udenlandsk valuta (FX) i låneporteføljen er opdelt i FX/FX-lån og FX/ISK-lån. FX/FX-lån er lån, hvor kunderne genererer indtægter i FX, mens FX/ISK-lån er lån i FX, hvor kunderne genererer indtægter i ISK. Bankens FX-ubalance skyldes især FX/ISK-delen. I løbet af 2010 og 2011 har banken gjort fremskridt i retning af at nedbringe ubalancen med hensyn til FX. Denne ubalance vil fortsat være faldende gennem 2012 med omlægning af valutalån til private til ISK samt foranstaltninger, der har til formål at tilskynde selskaber med begrænsede valutaindtægter til at omlægge deres lån til ISK. Der hersker stadig juridisk usikkerhed om FX-lånet, men banken sigter mod at reducere FX/ISK-ubalancen, så den ved udgangen af 2012 vil være i overensstemmelse med CBI's krav.

(129)

Efter Arion Banks mening er det islandske bankmarked »overbefolket« sammenlignet med sammenlignelige økonomier. Bankerne vil være tvunget til at nedbringe omkostningerne for at kunne bevare deres konkurrenceevne. Arion Bank har fokuseret på at begrænse sine omkostningsniveauer og mener, at man er gået i front for den hårdt tiltrængte rationalisering inden for finanssektoren.

(130)

Arion Bank har strømlinet sin forretning ved at reducere antallet af medarbejdere og rationalisere afdelingsnettet. I marts 2011 var rationaliseringen af afdelingsnettet afsluttet, da tre afdelinger i Reykjavik-området blev lagt sammen til én. I alt 15 afdelinger er blevet lukket, og det tilbageværende net på 24 afdelinger er ifølge banken omkostningseffektivt og fastholder fokuseringen på kundernes behov. I forbindelse med ovennævnte ændringer har banken reduceret sin arbejdsstyrke med omkring 10 % i løbet af 2011. Omkostningsniveauerne holdes under streng kontrol, og forholdet mellem omkostninger og indtægter var allerede nede på 45 % for moderselskabet i 2011 og vil blive forbedret yderligere en smule i 2012-2014 til […] %.

(131)

I omstruktureringsplanen har man med henvisning til ICAAP-rapporten udformet et stressscenario for Arion Bank, hvor man undersøger bankens evne til at opnå langsigtet levedygtighed under forskellige scenarier og risikoeksponeringer.

(132)

Omstruktureringsplanen som beskrevet ovenfor inklusive de antagelser, som den er baseret på, udgør basisscenariet.

(133)

Omstruktureringsplanen indeholder et stressscenario, hvor basisscenariet afvikles under en antagelse om en »langvarig og dyb recession« i henhold til retningslinjer fra FME. Formålet med stresstesten er at undersøge, hvordan bankens indtjening, tab af kreditter, kapitalkrav, tilgængelig kapital/kapitalbuffere og likviditetspositioner ville udvikle sig under belastende økonomiske betingelser. Forskellen er, at antagelserne i scenariet med en langvarig og dyb recession for 2009 nu er antagelser for 2012 osv. Antagelserne sammenfattes i tabel 6 nedenfor.

Tabel 6

Vigtigste antagelser i scenariet »langvarig dyb recession« (65)

(134)

Stressscenariet er udformet på grundlag af usandsynlige, men potentielt plausible forandringer i det økonomiske miljø, som banken opererer i. Bankens rentabilitet påvirkes bestemt negativt af de alvorlige betingelser under scenariet med den langvarige dybe recession, idet forrentningen af egenkapitalen vil blive reduceret betydeligt. (66) Den vil ikke desto mindre få små overskud, og eftersom bankens låneportefølje og risikovægtede aktiver samtidig vil blive reduceret, vil dens kapitalposition ikke blive påvirket negativt (67). Bankens likviditetsposition vil også fortsat ligge et godt stykke over minimumskravene.

(135)

ICAAP-rapporten er baseret på økonomiske tal fra den 31. december 2011. Det centrale resultat er, at banken vurderer, at den har behov for kapital på […] mia. ISK til at dække sin risikoeksponering, baseret på søjle I og II. 16 % af de risikovægtede aktiver svarer til […] mia. ISK. Banken har et kapitalgrundlag på […] mia. ISK og har derfor en kapitalbuffer på […] mia. ISK. Ved kapitalvurderingen tages der højde for stressrelaterede faktorer, herunder indvirkningen på bankens låneportefølje. Ifølge ICAAP-rapporten fokuserer man i bankens risikostyringsafdeling på at identificere, vurdere og måle alle materielle risici, som banken står over for, og risiciene opdeles i fire klasser: kreditrisiko (inklusive koncentrationsrisiko), markedsrisiko, driftsrisiko og andre risici (inklusive likviditetsrisiko, forretningsrisiko samt politisk og juridisk risiko). Tabel 7 viser de forskellige risikofaktorer, som medtages i kapitalvurderingen.

Tabel 7

ICAAP-resultater vedrørende kapitalvurdering, beløb i mia. ISK

(136)

I ICAAP-rapporten siges det, at selvom der er sket store fremskridt i retning af at afhjælpe den store skævhed mellem valutalån til kunderne og indskud i islandsk valuta, skal der fortsat arbejdes med at rette op på de resterende skævheder i 2012. Ved udgangen af 2011 var ubalancen stadig større end den lovbestemte grænse, og det var nødvendigt med en dispensation fra CBI. Bankens strategi med henblik på at nedbringe valutaubalancen er på den ene side en systematisk omlægning af valutalån til ISK for kunder med indkomst i ISK og på den anden side at gardere sig mod valutaubalancer gennem aftaler med CBI og gennem valuta-swaps med islandske kunder.

(137)

Likviditetsrisikoen er en af bankens største risikofaktorer. Dette skyldes, at løbetiden på udlån overstiger løbetiden på indskud. Det er bankens strategi at overvåge sin likviditetsposition nøje og at forlænge løbetiden på passivsiden gennem en grundig analyse af indskuddenes træghed (68) og diversificeringen af finansieringen. Ifølge bankens interne krav må den sikrede likviditetsprocent ikke være under […] % af indskuddene, og den minimale kassekvote bør være […] % eller lidt over FME's krav, som er 20 % for den sikrede likviditetsprocent og 5 % for kassekvoten. Som det fremgår af diagram 1 ovenfor har banken holdt sig et godt stykke over FME's og de interne benchmarks. Gennem en analyse af sit indskudsgrundlag, hvor indskuddene opdeles i syv grupper baseret på trægheden, har banken stresstestet sin likviditet. Hvis kapitalkontrollerne blev ophævet med øjeblikkelig virkning, ville bankens sikrede likviditetsprocent være […]. Kassekvoten ville være […]. Men banken har udarbejdet nødplaner for at imødegå en potentiel finansieringskrise og ville blandt andet […].

(138)

Som beskrevet tidligere har tier II-kapitaltilførslen en varighed på 10 år fra den 30. december 2009. Med hensyn til afkastet er der indbygget en stigning efter 5 år (dvs. 2014), fra 400bp til 500bp over EURIBOR. Ifølge de islandske myndigheder skal denne stigning fungere som et incitament for banken til at tilbagebetale denne kapital fra dette tidspunkt.

(139)

Med hensyn til statens aktiepost på 13 % i Arion Bank forvaltes statens deltagelse i finansielle virksomheder af Bankasýsla ríkisins (den islandske stats kontor for finansielle investeringer) (69). Ifølge statsbudgettet for 2012 har staten ret til at sælge de andele, den har i sparekasser, men der er endnu ikke truffet beslutning vedrørende salg af statslige aktier i de tre store forretningsbanker. De ansvarlige ministre har imidlertid nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at frasælge aktieandelene i forretningsbankerne. Regeringen har udtalt, at selvom den ikke har til hensigt at nedbringe sin aktieandel i Landsbankinn til under to tredjedele af bankens aktiekapital, kan andele i Arion Bank og Íslandsbanki snart blive sat til salg eller solgt sammen med bankerne i deres helhed, hvis majoritetsaktionærerne beslutter at sælge, på betingelse af at visse forudsætninger er opfyldt.

(140)

Den særlige likviditetsfacilitet findes kun frem til den 31. december 2014, hvilket er sammenfaldende med SPRON-obligationens løbetid.

(141)

I beslutningen om at indlede proceduren konkluderede Tilsynsmyndigheden foreløbigt, at de foranstaltninger, som den islandske stat havde foretaget for at kapitalisere Arion Bank samt likviditetsfaciliteten, udgør statsstøtte i henhold til artikel 61 EØS. Man kunne desuden ikke udelukke, at indskudsgarantien også omfattede statsstøtte. Tilsynsmyndigheden vil fremlægge sin endelige konklusion vedrørende disse foranstaltninger, som fortsat har indflydelse på den foreliggende vurdering, i denne beslutning.

(142)

Hvad angår foreneligheden af de foranstaltninger, der vurderes i beslutningen om at indlede proceduren, fandt Tilsynsmyndigheden, at man kun kunne fremlægge en endelig vurdering på grundlag af en omstruktureringsplan, som ikke var indsendt, da Tilsynsmyndigheden indledte den formelle undersøgelsesprocedure den 15. december 2010. Dette skyldtes navnlig manglen på en omstruktureringsplan mere end et år efter oprettelsen af Arion Bank, at Tilsynsmyndigheden udtrykte tvivl om støttens forenelighed.

(143)

Myndigheden modtog en erklæring på vegne af kreditorerne i den gamle bank, hvor de understregede, at de skulle betragtes som interesserede parter, og gav udtryk for, at de muligvis ville indsende yderligere bemærkninger på et senere tidspunkt.

(144)

De islandske myndigheder anerkender, at foranstaltningerne i forbindelse med oprettelsen af New Kaupthing Bank, nu Arion Bank, udgør statsstøtte. De islandske myndigheder mener imidlertid, at foranstaltninger er forenelige med EØS-aftalens funktion, jf. aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), eftersom de er nødvendige, forholdsmæssige og egnede til at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af den islandske økonomi. De islandske myndigheder er af den opfattelse, at de gennemførte foranstaltninger i enhver henseende er i overensstemmelse med principperne i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte. De anfører også, at støtten er nødvendig og begrænset til det nødvendige minimum.

(145)

Desuden understreger de islandske myndigheder, at de tidligere aktionærer i Kaupthing Bank har mistet alle deres aktier og ikke modtaget nogen kompensation fra staten, at støtten er beregnet på at minimere negative følgevirkninger for konkurrenter, og at lånebetingelserne (tier II-kapitalen) svarer til markedssatserne.

(146)

De islandske myndigheder mener ikke, at indskudsgarantien udgør statsstøtte.

(147)

De islandske myndigheder har indsendt en række bemærkninger, hvoraf de fleste vedrører den konkurrencefordrejning, som forårsages af den støtte, der vurderes. Disse bemærkninger findes i bilaget.

(148)

I EØS-aftalens artikel 61, stk. 1 hedder det:

»Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af EF-medlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelige med denne aftale i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter«.

(149)

Tilsynsmyndigheden vil vurdere følgende foranstaltninger (70) i det følgende:

ovennævnte foranstaltninger betegnes under ét »kapitaliseringsforanstaltningerne« i det følgende. Desuden vil Tilsynsmyndigheden vurdere:

(150)

Som Tilsynsmyndigheden allerede konkluderede foreløbigt i beslutningen om at indlede proceduren, er det klart, at kapitaliseringsforanstaltningerne finansieres med statsmidler, der stammer fra det islandske finansministerium. Det er også tydeligt, at likviditetsfaciliteten, som Arion Bank har adgang til, omfatter statsmidler. Med hensyn til SPRON-swapaftalen påtog staten sig risikoen for, at SPRON/Drómis aktiver ville være utilstrækkelige til at dække de overførte passiver (indskud) fra SPRON. Den garanterede grundlæggende at kompensere for de manglende midler, hvilket indebærer en (potentiel) overførsel af statsmidler.

(151)

Med hensyn til indskudsgarantien understreger Tilsynsmyndigheden indledningsvis, at dens vurdering er begrænset til den supplerende indskudsgaranti, som beskrives oven for, som hovedsageligt består af erklæringer fra den islandske regering om, at indskud i indenlandske forretningsbanker og sparekasser og deres afdelinger i Island vil blive dækket fuldt ud.

(152)

Denne vurdering er med forbehold af Tilsynsmyndighedens syn på, hvorvidt lov nr. 98/1999 og den islandske regerings og TIF's handlinger under finanskrisen var forenelige med EØS-lovgivningen, navnlig direktiv 94/19/EF. For så vidt angår gennemførelsen af direktiv 97/9/EF og 94/19/EF mener Tilsynsmyndigheden, at i det omfang disse foranstaltninger udgør statsstøtte, vil brugen af statsmidler til at overholde forpligtelserne i henhold til EØS-lovgivningen generelt ikke give problemer i henhold til artikel 61 EØS. Denne afgørelse vedrører derfor ikke disse foranstaltninger.

(153)

Tilsynsmyndigheden erklærede i beslutningen om at indlede proceduren, at den ville foretage en yderligere undersøgelse af, hvorvidt ovennævnte erklæringer fra den islandske stat er tilstrækkeligt præcise, faste, ubetingede og juridisk bindende til at der er tale om forpligtelse af statslige midler (71). Ved vurderingen af, hvorvidt disse kriterier er opfyldt, bemærker Tilsynsmyndigheden, at erklæringerne medførte en uigenkaldelig forpligtelse af offentlige midler, hvilket bevises af det forhold, at den islandske stat har gjort sit yderste for at beskytte indskyderne: Man har ikke blot ændret rækkefølgen af indskydere i insolvente bo (hvilket ikke ville indebære brug af statsmidler), men man har også gjort det klart, at man ikke vil tillade, at indskyderne lider tab af nogen art. Regeringens overordnede garanti for alle indskud i indenlandske forretningsbanker og sparekasser er desuden adskilt fra alle indskudsgarantiordninger baseret på EØS-retsakter, idet beskyttelsen er ubegrænset beløbsmæssigt, og der ikke er tale om noget økonomisk bidrag fra de banker, der er omfattet af foranstaltningen.

(154)

Den islandske regerings forståelse af sin erklæring illustreres af de statslige indgreb i finanssektoren, der har fundet sted i sektoren siden oktober 2008, som har været motiveret af hensigten om at efterkomme denne erklæring. Disse indgreb har omfattet foranstaltninger til dækning af indskud i finansielle virksomheder, som oprettelsen af de tre forretningsbanker, overførslen af indskud fra SPRON til Arion Bank, overførslen af indskud fra Straumur til Íslandsbanki, CBI's overtagelse af indskuddene fra fem sparekasser i Sparisjódabanki Íslands, overførslen af indskuddene i Byr sparekasse til Byr hf, overførslen af indskud fra Keflavík sparekasse til SpKef og statens ansvar for indskuddene i SpKef efter tvangssammenlægningen med Landsbankinn.

(155)

De islandske myndigheder har i adskillige statsstøttesager, som Tilsynsmyndigheden undersøger i øjeblikket, og hvoraf nogle nævnes ovenfor, anført, at de respektive foranstaltninger, som man valgte, var de økonomisk mindst belastende for den islandske stat, når den skal overholde sit løfte om at beskytte indskyderne fuldt ud.

(156)

I lyset af ovenstående mener Tilsynsmyndigheden, at der er tale om en juridisk bindende, præcis, ubetinget og fast foranstaltning. På grundlag af dette konkluderer Tilsynsmyndigheden derfor, at den islandske stats erklæringer om, at indskud garanteres fuldt ud, udgør en forpligtelse af offentlige midler i henhold til artikel 61 EØS.

(157)

For det første skal støtteforanstaltningerne give den nye bank fordele, der fritager denne for udgifter, der normalt skal afholdes over dens budget. I henhold til den foreløbige konklusion, som Tilsynsmyndigheden nåede frem til i sin beslutning om at indlede proceduren, mener den stadig, at de enkelte kapitaliseringsforanstaltninger giver den nye bank en fordel, som banken ikke ville have haft uden statslig indgriben.

(158)

Når man skal undersøge, om en investering i en virksomhed, f.eks. i form af en kapitalindsprøjtning, medfører en fordel, anvender Tilsynsmyndigheden det markedsøkonomiske investorprincip og vurderer, hvorvidt en privat investor af samme størrelse som den offentlige instans, der fungerer på normale markedsbetingelser, ville have foretaget en sådan investering (72). For så vidt angår kapitaliseringsforanstaltninger til fordel for nødlidende banker har både Kommissionen (i talrige sager, siden finanskrisen begyndte (73) og Tilsynsmyndigheden (74), siden finanskrisen satte ind, anlagt den synsvinkel, at statens rekapitalisering af banker udgør statsstøtte i lyset af den turbulens og usikkerhed, der har kendetegnet finansmarkederne siden efteråret 2008. Denne generelle antagelse gælder navnlig for de islandske finansmarkeder i 2008 og 2009, hvor hele systemet brød sammen. Derfor anser Tilsynsmyndigheden kapitaliseringsforanstaltningerne for at give Arion Bank en fordel uanset den senere overførsel af 87 % af den nye banks kapital til kreditorerne (som hovedsagelig findes i den private sektor). Den private sektors deltagelse i kapitaliseringen af Arion Bank omfattede udelukkende kreditorer i den gamle bank, som blot søgte at minimere deres tab (75).

(159)

Tilsvarende overvejelser kan anvendes vedrørende den særlige likviditetsfacilitet, som blev forhandlet på plads som en del af pakken af statslige støtteforanstaltninger, der har til formål at genoprette transaktioner i en konkursramt bank i en nyoprettet bank og at tilskynde kreditorerne i den konkursramte bank til at deltage i aktiekapitalen i den nye bank. Det er tydeligt, at staten trådte til, da det var uklart, hvorvidt Arion Bank kunne skaffe tilstrækkelig likviditet på markedet. Så snarere end at optræde som en privat investor indtrådte staten i rollen som private markedsdeltagere, der ikke ønskede at låne til finansielle virksomheder. Derfor bekræfter Tilsynsmyndigheden den foreløbige konklusion, som den nåede frem til i beslutningen om at indlede proceduren, og anser den særlige likviditetsfacilitet for at udgøre en fordel for Arion Bank.

(160)

Med hensyn til overførslen af indskud fra SPRON og betalingen af obligationen, som Drómi havde udstedt — SPRON-swapaftalen — bemærker Tilsynsmyndigheden, at den samlede transaktion har til formål at yde Arion Bank en kompensation, der udelukkende svarer til værdien af de overførte passiver. Men hele risikoen, som skyldes, at Drómi-obligationen havde en lavere værdi end de overførte indskud, og forpligtelsen til at dække en eventuel difference, tillægges staten. Det virker derfor til, at Arion Bank ud over at modtage indtægter gennem rentebetalinger på obligationen, er i stand til at opnå goodwill og yderligere markedsandele uden at løbe nogen risiko. Tilsynsmyndigheden konkluderer, at dette udgør en fordel. (76)

(161)

Endelig skal Tilsynsmyndigheden også vurdere, hvorvidt den supplerende indskudsgaranti giver Arion Bank og islandske banker i almindelighed en fordel. I denne forbindelse bemærker Tilsynsmyndigheden, at da de islandske myndigheder første gang erklærede, at indskuddene ville blive sikret, stod det ikke helt klart, hvordan denne garanti ville fungere i praksis, navnlig hvilken virkning et sådant indgreb ville have for banken, der ikke længere kunne leve op til sine økonomiske forpligtelser over for indskyderne. I mellemtiden lader det til, at en sådan bank ville få lov til at gå konkurs, men at den islandske stat ville sikre — f.eks. ved at overføre indskuddene til en anden bank og kompensere for manglen på aktiver — at indskuddene ville blive betalt fuldt ud, og at indskyderne aldrig ville miste adgangen til deres indskud i deres fulde størrelse.

(162)

Tilsynsmyndigheden finder, at det er mindre vigtigt, hvordan staten vil handle for at opfylde den ubegrænsede garanti på indenlandske indskud. Det centrale er, at den har påtaget sig forpligtelsen til at træde til, hvis en bank ikke kan udbetale sine indskud, med en ubegrænset dækning.

(163)

Denne ubegrænsede garanti har efter Tilsynsmyndighedens mening favoriseret Arion Bank: For det første fordi den udgør en værdifuld konkurrencefordel — en ubegrænset statsgaranti og dermed et betydningsfuldt sikkerhedsnet — i forhold til alternative investeringsmuligheder og -udbydere. Dette illustreres f.eks. i en rapport fra det islandske økonomiministerium for nylig, hvori det hedder, at: »islandske finansielle virksomheder drives i øjeblikket i et beskyttet miljø med kapitalkontroller og en generel indskudsgaranti. Under sådanne forhold er indskud i banker praktisk taget den eneste sikre mulighed for islandske sparere« (77).

(164)

For det andet er det klart, at Arion Bank uden garantien lettere kunne være blevet udsat for et stormløb på indskuddene i lighed med sin forgænger (78). Dermed vil banken efter al sandsynlighed skulle have betalt højere rentesatser (for at kompensere for risikoen) for at tiltrække eller blot opretholde det samme beløb i indskud, hvis det ikke havde været for den supplerende ubegrænsede indskudsgaranti, som den islandske stat har påtaget sig at stille. Dermed konkluderer Tilsynsmyndigheden, at indskudsgarantien indebærer en fordel for banken.

(165)

For det andet skal støtteforanstaltningen være selektiv, således at den begunstiger »visse virksomheder eller visse produktioner«. Kapitaliseringsforanstaltningerne, likviditetsfaciliteten og SPRON-swapaftalen er selektive, idet de kun begunstiger Arion Bank.

(166)

Eftersom statsstøtte kan være selektiv selv i situationer, hvor en eller flere sektorer i økonomien begunstiges, mens andre ikke gør, betragter Tilsynsmyndigheden også statsgarantien på indskud, der begunstiger hele den islandske banksektor, som selektiv. Denne konklusion følger også af ovenstående betragtninger, ifølge hvilke banker begunstiges frem for andre virksomheder, der giver mulighed for at opspare og investere penge.

(167)

Foranstaltningerne styrker Arion Banks position i forhold til konkurrenter (eller potentielle konkurrenter) i Island og andre EØS-stater. Arion Bank er en virksomhed, der som beskrevet ovenfor er aktiv på finansielle markeder, der er åbne for international konkurrence i EØS. Selvom de islandske finansmarkeder i øjeblikket er ret isolerede på grund af kapitalkontrollerne, foregår der stadig grænseoverskridende handel, og der er muligheder for det, og handelen vil sandsynligvis blive øget, så snart kapitalkontrollerne lempes. Alle de vurderede foranstaltninger må derfor anses for at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem de medlemsstater, der er med i EØS-aftalen (79).

(168)

Tilsynsmyndigheden når derfor til den konklusion, at de foranstaltninger, som den islandske stat har taget for at kapitalisere den nye bank samt likviditetsfaciliteten, indskudsgarantien og SPRON-swapaftalen udgør statsstøtte i betydningen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(169)

Under henvisning til artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3 skal »EFTA-tilsynsmyndigheden underrettes i så god tid, at den kan fremsætte sine bemærkninger til eventuelle planer om tildeling eller ændring af støtte (…). Den pågældende medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte fremgangsmåde har ført til endelig beslutning«.

(170)

De islandske myndigheder underrettede ikke Tilsynsmyndigheden om de støtteforanstaltninger, der er omfattet af beslutningen om at indlede proceduren, inden de blev gennemført. Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at de islandske myndigheder ikke har overholdt deres forpligtelser efter artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3. Med hensyn til Arion Banks køb af sparekassen SPM, som ifølge Tilsynsmyndigheden ikke omfatter statsstøtte, bemærker man ikke desto mindre, at i henhold til punkt 41 i Tilsynsmyndighedens omstruktureringsretningslinjer kan en banks opkøb af en konkurrerende virksomhed for at undgå konkurrenceforvridende brug af statsstøtte kun ske i undtagelsestilfælde og efter underretning af Tilsynsmyndigheden.

(171)

Indledningsvis bemærker Tilsynsmyndigheden, at selvom Arion Bank er en ny juridisk enhed, der blev etableret i 2008, er den — for så vidt angår indenlandske transaktioner — tydeligvis Kaupthing Banks økonomiske efterfølger, idet der er tale om økonomisk kontinuitet mellem disse to enheder. Eftersom de økonomiske transaktioner, der blev foretaget af Arion Bank fra efteråret 2008 og frem, ikke kunne være fortsat uden støtten, betragter Tilsynsmyndigheden banken som en kriseramt virksomhed.

(172)

Desuden udgør de foranstaltninger, der er til vurdering, både rednings- og omstruktureringsforanstaltninger. Som det hedder i beslutningen om at indlede proceduren, ville Tilsynsmyndigheden formentlig have givet foranstaltningerne midlertidig godkendelse som tilladt redningsstøtte, hvis de var blevet anmeldt inden gennemførelsen, inden man foretog den samlede vurdering af dem på grundlag af en omstruktureringsplan. Men eftersom de ikke blev anmeldt i tide, indledte Tilsynsmyndigheden den formelle undersøgelsesprocedure og bad om at få tilsendt en omstruktureringsplan. Som angivet ovenfor afhænger den endelige vurdering af, hvorvidt disse foranstaltninger er i overensstemmelse med reglerne, af, hvorvidt omstruktureringsplanen opfylder kriterierne i Tilsynsmyndighedens gældende retningslinjer for kriseramte virksomheder.

(173)

Selvom statsstøtte til virksomheder normalt vurderes i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen, kan Tilsynsmyndigheden i medfør af aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), tillade statsstøtte »for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af en EF-medlemsstats eller en EFTA-stats økonomi«. Som anført i punkt 8 i retningslinjerne for banker (80) bekræfter Tilsynsmyndigheden på ny, at i henhold til retspraksis og Europa-Kommissionens beslutningspraksis nødvendiggør EØS-Aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), en restriktiv tolkning af, hvad der kan betragtes som en alvorlig forstyrrelse af et EFTA-lands økonomi.

(174)

De islandske myndigheder har som ovenfor beskrevet forklaret, at Islands finansielle system befandt sig i en systemisk krise i oktober 2008, hvilket førte til, at de største banker og de største sparekasser brød sammen inden for nogle få dage. Den samlede markedsandel for de sammenbrudte finansieringsinstitutter udgjorde mere end 90 % på de fleste segmenter af det islandske finansmarked. Problemerne hang sammen med et sammenbrud i tilliden til landets valuta. Islands realøkonomi er blevet ramt hårdt af finanskrisen. Selvom der er gået mere end tre år, siden krisen satte ind, er det islandske finansielle system stadig sårbart. Selvom situationen er blevet betydeligt bedre siden 2008, er det tydeligt, at foranstaltningerne havde til formål at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i den islandske økonomi på det tidspunkt, hvor de blev gennemført.

(175)

Derfor anses EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), for at finde anvendelse i dette tilfælde.

(176)

I Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte vedrørende tilbagevenden til bæredygtighed og vurderingen af omstruktureringsforanstaltningerne i finanssektoren i den nuværende krise i henhold til statsstøttereglerne (81) (»omstruktureringsretningslinjerne«) beskrives de statsstøtteregler, der finder anvendelse på omstruktureringen af finansieringsinstitutter i den nuværende krise. For at være forenelig med EF-traktatens artikel 61, stk. 3, litra b), gælder ifølge omstruktureringsretningslinjerne følgende for omstruktureringen af et pengeinstitut under den nuværende finanskrise. Den skal:

(177)

Tilsynsmyndigheden vil derfor i det følgende på grundlag af omstruktureringsplanen for Arion Bank vurdere, hvorvidt disse kriterier er opfyldt, og dermed om ovenfor beskrevne støtte foranstaltninger udgør forenelig omstruktureringsstøtte.

(178)

Genoprettelse af den langsigtede levedygtighed for en modtager af omstruktureringsstøtte er hovedformålet med denne støtte, og vurderingen af, hvorvidt omstruktureringsstøtten vil bidrage til dette, er et vigtigt aspekt ved vurderingen af dens forenelighed.

(179)

Som anført ovenfor gør turbulensen inden for den islandske økonomi i kølvandet på efteråret 2008 tilstedeværelsen af ekstraordinære foranstaltninger som f.eks. kapitalkontrollerne, et regelsæt i stadig udvikling og makroøkonomiske udsigter, der til trods for den seneste stabilisering fortsat er noget usikre, især på grund af de fortsatte økonomiske problemer i euroområdet, det udfordrende at drive en bank rentabelt og sikre dens langsigtede levedygtighed. Tilsynsmyndigheden understreger som udgangspunkt, at man skal tage hensyn til denne overvejelse ved nedenstående vurdering.

(180)

I afsnit 2 i omstruktureringsretningslinjerne hedder det, at EØS-staten skal fremlægge en omfattende og detaljeret omstruktureringsplan, der indeholder fuldstændige oplysninger om forretningsmodellen, og som genopretter bankens langsigtede levedygtighed. I punkt 10 i omstruktureringsretningslinjerne kræves det, at omstruktureringsplanen identificerer årsagerne til bankens problemer og bankens egne svagheder, og det skitseres, hvordan de foreslåede omstruktureringsforanstaltninger retter op på bankens underliggende problemer.

(181)

Årsagerne til Arion Banks problemer præciseres som beskrevet ovenfor i såvel omstruktureringsplanen som i rapporten fra den særlige undersøgelseskommission vedrørende omstændighederne ved oprettelsen af banken og dens forgængers problemer. Blandt hovedårsagerne, som identificeres i sidstnævnte for så vidt angår den tidligere bank, var den uforholdsmæssige og uholdbare ekspansion, gearingen af bankens ejere, risikokoncentrationen, en svag egenkapital og bankens størrelse sammenlignet med den islandske økonomi. Kaupthing Bank havde store enkeltengagementer og løb en stor risiko ved at udlåne til sine ejere. Den var også hovedsageligt baseret på kortsigtet engrosfinansiering.

(182)

Selvom Arion Banks omstruktureringsplan afhjælper mange af bankens svagheder, som identificeres ovenfor, finder Tilsynsmyndigheden, at Kaupthings konkurs og den islandske finansindustris sammenbrud også skyldes en række faktorer, der var specifikke for Island og vedrørte landets begrænsede størrelse og det manglende tilsyn, som den særlige undersøgelseskommission påpegede. Arion Banks langsigtede levedygtighed, og det samme gælder alle andre islandske banker, afhænger således ikke udelukkende af de foranstaltninger, der træffes i selve banken, men også af, at disse tilsynsmæssige og lovgivningsmæssige mangler er blevet afhjulpet.

(183)

I denne henseende bemærker Tilsynsmyndigheden med tilfredshed de ændringer af de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige rammer, som de islandske myndigheder har foretaget, og som forklares i bilaget.

(184)

For det første er FME's beføjelser og kompetencer blevet styrket, bl.a. med nye ansvarsområder vedrørende store enkeltengagementer og risici i den forbindelse, som efter Tilsynsmyndighedens mening afhjælper en af de faktorer, der førte til finansmarkedets sammenbrud.

(185)

For det andet sigter de midlertidige høje krav til kapitalprocent og en række bestemmelser vedrørende sikkerhedsstillelsen, navnlig forbuddet mod at udvide kreditter mod sikkerhed i egne aktiver, mod at sikre, at islandske banker ikke igen kan opbygge en svag kapitalposition. Tilsynsmyndigheden finder, at disse foranstaltninger vil bidrage til at gøre de islandske banker mere modstandsdygtige.

(186)

For det tredje har man gennemført en række foranstaltninger vedrørende kriterier for udnævnelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer samt vedrørende deres aflønning. Desuden er udlån til forbundne parter (såsom ejere) blevet underlagt strengere regler, og FME kan nu forbyde en bank at udføre bestemte aktiviteter, hvis dette anses for begrundet. De eksterne og interne regnskabsregler er også blevet ændret, f.eks. er perioden, hvor en ekstern revisor kan arbejde for den samme bank, blevet forkortet. Tilsynsmyndigheden bemærker med tilfredshed, at disse foranstaltninger har til formål at undgå en gentagelse af begivenhederne med hensyn til ejere og topledere, og foranstaltningerne styrker også den eksterne risikoovervågning, og begge disse forholdsregler mindsker truslen mod bankens levedygtighed.

(187)

For det fjerde iværksættes FME's tidligere omtalte mulighed for at begrænse bankens aktiviteter ifølge de islandske myndigheder som følge af de store indskud, som de islandske forretningsbanker tog imod inden krisen, hvilket synes i det mindste at have fremskyndet deres fald. Desuden medfører de nye regler om likviditet og valutabalancen (82) efter Tilsynsmyndighedens mening tilsyneladende også visse restriktioner på bankens mulighed for at tiltrække uforholdsmæssigt store indskud fra udlandet, hvis dette ville gøre bankens forretning mere skrøbelig og sårbar over for valuta- og likviditetsrisici. Tilsynsmyndigheden glæder sig over, at de islandske myndigheder har reageret på dette aspekt af de lovgivningsmæssige mangler.

(188)

For så vidt angår omstruktureringsplanen og foranstaltninger inden for banken er Arion Bank i alt væsentligt vendt tilbage til en mere traditionel bankmodel, hvor man fokuserer på nære kundeforhold på det islandske marked. Banken vil hovedsageligt blive finansieret gennem kundeindskud og egenkapital med en gradvis stigning i låntagningen, især i form af sikrede obligationer.

(189)

Som nævnt ovenfor var Arion Bank — sammenlignet med Kaupthing — betydeligt mindre gearet fra oprettelsestidspunktet, og størstedelen af engrosgælden forblev i Kaupthings bo, og man vil i henhold til omstruktureringsplanen kun i meget begrænset udstrækning skulle hente refinansiering af usikret gæld på de internationale markeder. Af samme grund blev spørgsmålet om fjernelsen af gearing på bankens balance i alt væsentligt løst allerede i oktober 2008. Ikke desto mindre er Tilsynsmyndigheden enig med Arion Banks og de islandske myndigheders vurdering af behovet for de forskellige foranstaltninger, der skitseres i omstruktureringsplanen for så vidt angår reduktionen af bankens transaktioner til en ny økonomisk virkelighed og begrænsning af risikoeksponeringen. De mangler, som disse foranstaltninger skal rette op på (f.eks. koncentrationen af store og forbundne engagementer, alvorlige valutaubalancer osv.), er for størstedelens vedkommende arvet fra den gamle bank. Af hensyn til Arion Banks fremtidige levedygtighed er det kolossalt vigtigt, at disse mangler afhjælpes i tilstrækkelig grad i omstruktureringsplanen.

(190)

Afhængigheden af engrosmarkeder til refinansiering viste sig at være en af hovedårsagerne til Kaupthings fald. Arion Banks finansiering har hidtil hovedsagelig været baseret på indskud og egenkapital, men i omstruktureringsplanen planlægges der en mindre reduktion af indskuddenes betydning fra 68 % til 61 % af de samlede passiver, bl.a. baseret på bankens analyse af sit indskudsgrundlag. Arion Bank har til hensigt at rette op på dette ved at udstede sikrede obligationer på det indenlandske marked. Der erindres om, at Arion Bank har fået tilladelse til at udstede sikrede obligationer og efterfølgende gennemførte et program for sikrede obligationer til 1 mia. EUR. I februar 2012 afsluttede Arion sit første udbud af dækkede obligationer, idet man udstedte obligationer til en værdi af 2,5 mia. ISK, og i maj 2012 afsluttede banken sit første udbud af fast forrentede ikkeindekserede obligationer til en værdi er 1,2 mia. ISK. (83) I resten af omstruktureringsperioden har banken til hensigt at udstede obligationer i forskellige formater, herunder sikrede obligationer og usikrede ikkeefterstillede obligationer.

(191)

Tilsynsmyndigheden mener baseret på oplysningerne fra de islandske myndigheder, at bankens finansieringssituation tilsyneladende er sund frem til udgangen af omstruktureringsperioden. I lyset af usikkerhederne vedrørende indskudsgarantien og kapitalkontrollerne samt den tvetydige fremtidige udvikling på markederne for (stats-) gæld kan man ikke konkludere, hvorvidt Arion Banks finansieringsstrategi vil materialisere sig som forudset i det lange løb. Men i lyset af den stærke afhængighed af indskud og sikrede obligationer i løbet af omstruktureringsperioden og disse gældstypers store andel af balancen medgiver Tilsynsmyndigheden, at mindre udsving i finansieringsstrategien, der kan blive nødvendige efterfølgende, ikke vil true bankens levedygtighed.

(192)

Hvad angår balancens aktivside, forblev de internationale aktiver i Kaupthings bo. Dette har betydet, at balancen er reduceret med 88 %. En central svaghed ved Kaupthings forretningsmodel — afhængigheden af risikable internationale aktiver uden tilstrækkelig risikovurdering — er dermed afhjulpet. Tilsynsmyndigheden glæder sig over, at banken i henhold til omstruktureringsplanen ikke vil beskæftige sig med lignende forretninger fremover, men i stedet fokusere på sin traditionelle kerneforretning.

(193)

En betydelig udfordring for banken med hensyn til aktivporteføljen er fortsat omstruktureringen af de lån, der blev overført fra Kaupthing. I denne forbindelse bemærker Tilsynsmyndigheden med tilfredshed, at denne omstruktureringsproces har været og fortsat er en nøgleprioritet for banken, hvilket fremgår af de mange generiske og skræddersyede forslag, som banken har fremsat over for sine overgearede kunder. Selvom der fortsat resterer et stykke arbejde med færdiggørelsen af omstruktureringsprocessen, synes oplysninger fra banken at bekræfte, at der er gjort gode fremskridt, navnlig fra 2011, hvilket fremgår af det forhold, at ud af de 986 selskaber, som var kommet med i genopretningsprogrammer i banken, var processen ved udgangen af 2011 blevet afsluttet i 871 tilfælde, mens den kun var afsluttet for 416 selskaber ved udgangen af første kvartal af 2011. På det seneste har man også gjort gode fremskridt med hensyn til omstrukturering af husholdningernes gæld, og banken regner med at afslutte sine projekter for inddrivelse af virksomheders og privates gæld ved udgangen af 2012.

(194)

Tilsynsmyndigheden anser ovenstående for at være en indikator på, at Arion Banks omstruktureringsmetoder er sunde. I henhold til oplysninger fra Arion Bank virker det desuden realistisk, at banken kan nå sit mål om at færdiggøre omstruktureringen af sine låneporteføljer for virksomheder og husholdninger ved udgangen af 2012. Medmindre der forekommer uventede udviklinger i det makroøkonomiske klima i Island eller i udlandet, vil dette generelt betyde, at senest ved udgangen af omstruktureringsperioden vil Arion Bank efter Tilsynsmyndighedens mening have en forholdsvis sund balance og låneporteføljer, der klarer sig godt.

(195)

Som anført ovenfor var den svage kapitalisering af Kaupthing en af de faktorer, der førte til bankens fald. I Arion Banks omstruktureringsplan forudsiges det, at banken vil ligge et godt stykke over det minimale kapitalkrav på 16 %, som FME kræver gennem hele omstruktureringsperioden. Denne procentdel ligger et godt stykke over det fremtidige minimum i Basel III, som er på 10,5 %. Selv i henhold til stressscenariet, som Arion Bank har indsendt, vil kapitalkravet fortsat ligge betydeligt over dette høje benchmark på [> 20] %. Hvad angår kapitalvurderingen i dette års ICAAP-rapport, som Arion Bank har fremlagt i forbindelse med omstruktureringsplanen, anser Tilsynsmyndigheden det for fornuftigt og betryggende, at banken efter indregning af de forskellige risikofaktorer har en kapitalbuffer på […] mia. ISK, som i det driftsmiljø, der beskrives ovenfor, giver Arion Bank en betydelig kapacitet til at håndtere uventet modgang.

(196)

Med hensyn til bankens likviditetsposition bemærker Tilsynsmyndigheden, at den nuværende situation, i henhold til omstruktureringsplanen, virker tilstrækkeligt robust, og at der ikke er tegn på, at situationen vil blive betydeligt forværret i løbet af omstruktureringsperioden. Desuden mener Tilsynsmyndigheden, at stresstesten af bankens likviditetsprocent i forbindelse med ICAAP-rapporten viser, at selvom banken er udsat for likviditetsrisici, der kan blive til virkelighed i tilfælde af en pludselig ophævelse af kapitalkontrollerne, overvåges dens likviditetssituation nøje, der er foranstaltninger på vej til begrænsning af risikoen, og der er udarbejdet nødplaner for at forberede banken på uventede og negative begivenheder. Dette er også meget vigtigt, eftersom staten i 2010 måtte stille en særlig likviditetsfacilitet til rådighed for banken, for at den kunne overholde FME's likviditetskrav, og at denne likviditetsfacilitet udløber ved udgangen af 2014.

(197)

Tilsynsmyndigheden glæder sig også over ændringerne af Arion Banks organisationsstruktur og risikostyring, som beskrives ovenfor, og som retter op på en svaghed i Kaupthings forretning og vil bidrage til en mere objektiv og professionel risikovurdering i forbindelse med bankens drift.

(198)

Med hensyn til rentabiliteten hedder det også i omstruktureringsretningslinjerne, at omstruktureringsplanen skal vise, hvordan banken vil genoprette sin langsigtede levedygtighed uden statsstøtte så hurtigt som muligt. Banken bør navnlig kunne opnå en hensigtsmæssig forrentning af egenkapitalen, idet den samtidig dækker alle omkostninger ved sin normale drift og overholder de relevante lovgivningskrav. Det hedder navnlig i punkt 13 i omstruktureringsretningslinjerne, at langsigtet levedygtighed opnås, når en bank kan afholde alle sine omkostninger, inklusive afskrivninger og finansielle afgifter, og sikre en hensigtsmæssig forrentning af egenkapitalen under hensyntagen til bankens risikoprofil.

(199)

Her erindrer Tilsynsmyndigheden om det, der allerede blev nævnt ovenfor, nemlig at det økonomiske klima, hvor Arion Bank opererer, ville være udfordrende for en hvilken som helst bank. Ud fra den betragtning er Tilsynsmyndigheden tilfreds med den forventede rentabilitet i omstruktureringsplanen, som trods den høje kapitalprocent vil være tilstrækkelig gennem størstedelen af omstruktureringsperioden og efterfølgende. Forrentningen af egenkapitalen, som var særligt høj i 2009-2010, vil variere mellem [> 10] % og [< 15] %. Uregelmæssige poster på driftsregnskabet, navnlig betydelige gevinster i værdiansættelsen fra de låneporteføljer, der er overført fra Kaupthing, og nedskrivningerne som følge af højesterets dom om FX-lån for nylig, som havde betydelig indvirkning på bankens finansielle resultater i de seneste tre år, ventes at blive mindre. Ifølge omstruktureringsplanen ventes sådanne uregelmæssige begivenheder kun at have begrænset indvirkning i 2012-2013 og ventes ikke at forekomme efter 2013.

(200)

En vigtig drivkraft for den fremtidige rentabilitet ifølge omstruktureringsplanen er større indtægter fra gebyrer og provision, som ventes at ligge på […] gennem planlægningsperioden. Forretninger, der giver indtægter i form af provision og gebyrer, som transaktioner på værdipapirmarkedet og valutahandel, gik stort set i stå efter sammenbruddet og som følge af kapitalkontrollerne. Men når omstruktureringen af virksomhedssektoren nærmer sig sin afslutning, og kapitalkontrollerne bliver ophævet, forekommer det realistisk at forvente betydeligt stigende aktivitet inden for værdipapir- og valutahandel. Derfor stiller Tilsynsmyndigheden ikke spørgsmålstegn ved det plausible i disse tal.

(201)

Banken har taget en række initiativer som beskrevet ovenfor for at opnå omkostningseffektivitet, bl.a. rationalisering af sit afdelingsnet, og har lukket i alt 15 afdelinger. Ifølge bankens erklæringer […]. Personalet blev reduceret med omkring 10 % i 2011. Tilsynsmyndigheden glæder sig over disse bestræbelser, idet de viser, at det allerede er lykkedes banken at begrænse sine omkostninger og fastholde forholdet mellem omkostninger og indtægter på 45 % i 2011. Ifølge omstruktureringsplanen vil banken sikre, at denne procentsats vil blive nedbragt yderligere til […] % for den resterende del af omstruktureringsperioden.

(202)

Ud over ovenstående er det klart, at omstruktureringsplanen er baseret på en lang række andre antagelser. Tilsynsmyndigheden har ønsket at undersøge de mest relevante og dem, der har størst betydning for Arion Banks fremtidige levedygtighed. De makroøkonomiske antagelser ligger i det store og hele på linje med prognoserne fra Islands statistikkontor og CBI, selvom banken forudser en lidt højere vækst og højere inflation. Generelt synes de antagelser, som omstruktureringsplanen er baseret på, at være tilstrækkeligt forsigtige til sammen med de betragtninger, som Tilsynsmyndigheden giver udtryk for ovenfor, at berettige den konklusion, at de omstruktureringsforanstaltninger, som banken har gennemført, er tilstrækkelige til at sikre dens langsigtede levedygtighed, medmindre der indtræffer uventede negative begivenheder af uforudset omfang og med uforudsete konsekvenser.

(203)

Under hensyntagen til ovenstående elementer mener Tilsynsmyndigheden, at omstruktureringsplanen indeholder tilstrækkelige elementer, der bidrager til genoprettelse af bankens langsigtede levedygtighed, til, at Tilsynsmyndigheden kan konkludere, at bestemmelserne i afsnit 2 i omstruktureringsretningslinjerne er overholdt.

(204)

Punkt 22 i omstruktureringsretningslinjer lyder som følger: »Med henblik på at begrænse konkurrencefordrejning og afhjælpe den moralske risiko bør støtten begrænses til det nødvendige minimum, og støttemodtageren bør yde et passende egetbidrag til omstruktureringsomkostningerne. Banken og kapitalindehaverne bør så vidt muligt bidrage til omstruktureringen med deres egne ressourcer. Dette er nødvendigt for at sikre, at de reddede banker bærer et passende ansvar for konsekvenserne af deres tidligere adfærd, og for at skabe passende incitamenter for deres fremtidige adfærd«.

(205)

Tilsynsmyndigheden erindrer i denne forbindelse om et afgørende aspekt i den foreliggende sag. Da Arion Bank blev oprettet på grundlag af Kaupthings indenlandske transaktioner, blev Kaupthing Banks aktionærers investeringer fuldstændig fjernet, og dette har således bidraget mest muligt til omstruktureringen af Arion Bank. Desuden måtte kreditorerne i Kaupthing lide betydelige tab (84) eller måtte i det mindste påtage sig risikoen ved, at deres investering afhang af rentabiliteten i Arion Bank. Så med hensyn til Kaupthings ejere og kreditorer er kriteriet om byrdefordeling opfyldt optimalt, og spørgsmålet om moralsk risiko afhjulpet.

(206)

Ud over ovenstående skal Tilsynsmyndigheden vurdere, hvorvidt statsstøtten til Arion Bank var begrænset til det påkrævede minimum.

(207)

Med hensyn til kapitaliseringsforanstaltningerne var den oprindelige kapitalisering af Arion Bank, indtil aftalen med Kaupthings kreditorer nedbragte statens andel til 13 %, lige netop tilstrækkelig til at opfylde FME's kapitalkrav. I 2009, efter at aftalen om Kaupthings køb af Arion Bank var indgået, og der var stillet tier-II-kapital til rådighed for Arion Bank, nåede kapitalkravet omkring 18 %, 2 procentpoint mere end den minimumsprocent, som FME foreslog. I denne forbindelse bemærker Tilsynsmyndigheden, at kapitalprocenten især afhang af, hvorvidt værdiansættelsen af de aktiver, som var overført fra Kaupthing til Arion Bank, var foregået korrekt. Man skal desuden huske på, at på daværende tidspunkt var de økonomiske udsigter for Island temmelig usikre. I lyset af ovenstående mener Tilsynsmyndigheden, at størrelsen af den kapital, som den islandske stat tilførte Arion Bank, var begrænset til det nødvendige minimum, idet den kun udgjorde det lovbestemte minimum plus en rimelig buffer.

(208)

Det rokker ikke ved denne konklusion, at Arion Banks kapitalkrav efterfølgende er steget en del, til 19 % i 2010 og 21 % i 2011. Stigningen i kapitalkravet skyldtes i vid udstrækning opskrivningen af den bogførte værdi af de aktiver, der var blevet overført fra Kaupthing til Arion Bank. Man kunne ikke med nogen form for sikkerhed have forudset, at dette ville ske, og det forhold, at kapitalkravet udviklede sig så gunstigt senere hen, er efter Tilsynsmyndighedens mening ikke grund nok til at mene, at Arion Bank blev overkapitaliseret af staten i begyndelsen (85).

(209)

I punkt 26 i omstruktureringsretningslinjerne hedder det, at banker, der modtager omstruktureringsstøtte »skal kunne forrente kapitalen, herunder i form af dividender og kuponer på udestående efterstillet gæld, med det overskud, som deres aktiviteter giver anledning til«.

(210)

I denne forbindelse er det værd at erindre om, at på det tidspunkt, hvor aftalerne om Kaupskils overtagelse af 87 % af aktierne i Arion Bank blev indgået, aftalte man, at regeringen skulle have en rimelig andel af bankens indtjening, indtil den nye aftale om ejerskab trådte i kraft. Det aftalte beløb var 6,5 mia. ISK (86), hvilket svarede til en årlig forrentning til staten på næsten 9 % på den kapital, der allerede blev tilbagebetalt i efteråret 2009. Det er klart, at dette beløb ligger 2,3 mia. ISK lavere end den påløbne rente på statsobligationen på daværende tidspunkt, og det ligger også betydeligt under ECB's benchmarkrentesats på 15,3 % for denne periode som fastsat i Tilsynsmyndighedens rekapitaliseringsretningslinjer (87). Men for den andel på 13 %, som staten bevarede i Arion Bank, virker udsigterne til et tilfredsstillende overskud lovende i lyset af Arion Banks overordnet set gode resultater siden oprettelsen.

(211)

Men det skal også understreges, at forrentningen af tier-II-kapitalen afviger fra Tilsynsmyndighedens rekapitaliseringsretningslinjer. Som de islandske myndigheder korrekt anfører, udgør den krævede forrentning i henhold til rekapitaliseringsretningslinjerne af statens finansieringsomkostninger 8 %, Kaupthings CDS-margen forud for krisen og et tillægsgebyr på 2 %. Som følge af Kaupthings høje CDS-margener forud for krisen ligger den forrentning, som Arion Bank betaler, EURIBOR plus et 4 % tillæg, tilsyneladende et godt stykke under dette benchmark.

(212)

Ifølge punkt 25 i omstruktureringsretningslinjerne kan afvigelser fra en hensigtsmæssig forudgående byrdefordeling (dvs. en passende forrentning) bl.a. begrundes med en mere vidtgående omstrukturering, inklusive foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejningen. Som det vil fremgå nedenfor, mener Tilsynsmyndigheden, at omstruktureringen af Arion Bank er tilstrækkeligt vidtgående til, at denne betingelse er opfyldt.

(213)

Mens SPRON-swapaftalen som ovenfor beskrevet indeholder elementer af statsstøtte, mener Tilsynsmyndigheden, at den er opbygget på en måde, der har til formål at begrænse om ikke udelukke en direkte økonomisk fordel for Arion Bank. Aftalen udgør i bund og grund en aftale om kompensation til Arion Bank til gengæld for overtagelsen af SPRON's indskudsforpligtelser, og det er sandsynligt, at Arion Bank får aktiver, der svarer til de overførte passiver. Tilsynsmyndigheden mener ikke, at denne støtte har stor betydning for dens vurdering af byrdefordelingen.

(214)

Endelig med hensyn til indskudsgarantien har Tilsynsmyndigheden allerede i beslutningen om at indlede proceduren givet udtryk for, at den — i lyset af de ekstraordinære omstændigheder på daværende tidspunkt — kan være et forholdsmæssigt middel til at sikre den finansielle stabilitet i Island. Det er imidlertid klart, at en sådan støtte ikke kan godkendes i det uendelige.

(215)

Så hvis denne statsstøtte skal anses for at være begrænset til det nødvendige minimum, mener Tilsynsmyndigheden, at den skal afsluttes hurtigst muligt. Tilsynsmyndigheden glæder sig derfor over, at de islandske myndigheder har til hensigt at indføre et andet indskudsgarantisystem, som i øjeblikket ventes indført, inden kapitalkontrollerne ophæves, dvs. senest ved udgangen af 2013.

(216)

Tilsynsmyndigheden mener desuden, at en levedygtig bank skal kunne konkurrere på markedet uden at være beskyttet af en sådan generel indskudsgaranti, og vil derfor kun godkende indskudsgarantien frem til udgangen af 2014. (88) Herefter bør indskudsgarantien kun være styret af den gældende EØS-lovgivning vedrørende indskudsgarantier.

(217)

På grundlag af ovenstående elementer konkluderer Tilsynsmyndigheden, at omstruktureringsplanen for Arion Bank sikrer, at støtten er begrænset til det nødvendige minimum, og at støttemodtageren, aktionærerne og obligationsejere i den gamle bank har deltaget i byrdefordelingen i betydelig grad. Omstruktureringsstøtten er derfor i overensstemmelse med afsnit 3 i omstruktureringsretningslinjerne.

(218)

I omstruktureringsretningslinjernes afsnit 4, punkt 29-32, hedder det:

»Under en systemisk krise er sikring af den finansielle stabilitet fortsat det overordnede mål for støtte til finanssektoren, men sikring af systemisk stabilitet på kort sigt bør ikke på længere sigt føre til mere ulige konkurrencevilkår og mindre konkurrenceprægede markeder. I denne forbindelse spiller foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejning som følge af statsstøtte en vigtig rolle. […] De foranstaltninger, der træffes for at begrænse konkurrencefordrejninger, bør være skræddersyede til at fjerne de fordrejninger, der vil opstå på det marked, hvor den støttemodtagende bank vil operere, når den har fået genoprettet sin rentabilitet efter omstruktureringen, samtidig med at de bør være baseret på en fælles politik og fælles principper. Udgangspunktet for Tilsynsmyndighedens vurdering af behovet for sådanne foranstaltninger vil være størrelsen, rækkevidden og omfanget af de aktiviteter, som den pågældende bank vil have efter gennemførelsen af en troværdig omstruktureringsplan i overensstemmelse med afsnit 2 i dette kapitel. […] Disse foranstaltningers art og form vil afhænge af to kriterier: for det første støttebeløbets størrelse og de vilkår og omstændigheder, hvorunder støtten er ydet, og for det andet forholdene på det marked eller de markeder, hvor den modtagende bank vil operere.

Med hensyn til det første kriterium kan de foranstaltninger, der træffes for at begrænse konkurrencefordrejningerne, variere betydeligt alt efter støttebeløbets størrelse samt graden af byrdefordeling og den pris, der betales. Generelt vil der være færre negative konsekvenser som følge af problemer med moralsk risiko, hvor der er tale om en højere grad af byrdefordeling og et større egetbidrag.

Med hensyn til det andet kriterium vil Tilsynsmyndigheden analysere støttens sandsynlige virkninger på de markeder, hvor den støttemodtagende bank kommer til at operere efter omstruktureringen. Den vil først og fremmest se på, hvilken størrelse og relative betydning banken vil få på sit marked eller sine markeder, når dens rentabilitet er blevet genoprettet. De foranstaltninger, der skal træffes, vil blive afpasset efter de forhold, der gør sig gældende på markedet, for at sikre, at den effektive konkurrence bevares. […] Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejningerne bør ikke forringe udsigterne til, at banken kan få genoprettet sin rentabilitet.«

(219)

Det følger af ovenstående, at støttens størrelse, navnlig relativt set, og markedets karakteristika er afgørende for Tilsynsmyndighedens vurdering af, hvorvidt foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejningen er hensigtsmæssige. Samtidig er det klart, at sådanne foranstaltninger ikke må bringe levedygtigheden for modtageren af omstruktureringsstøtten i fare, og konkurrenceproblemer skal afhjælpes med henblik på det overordnede mål om finansiel stabilitet i den nuværende krise.

(220)

På baggrund af ovenstående juridiske ramme vil Tilsynsmyndigheden i det følgende fremkomme med de betragtninger, som den anser for væsentlige for sin vurdering af foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejning.

(221)

Tilsynsmyndigheden mener først og fremmest, at der i lyset af den særlige situation på de islandske finansmarkeder og de økonomiske betingelser, der beskrives i de foregående kapitler, er behov for en nøje vurdering af markedsbetingelserne og konkurrencesituationen. Foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejningen bør afspejle de aktuelle vanskelige omstændigheder, idet man sikrer, at konkurrencefordrejningen er begrænset til et minimum på både kort og langt sigt.

(222)

Som det fremgår af afsnittet om byrdefordeling har man taget højde for det største mulige bidrag fra Kaupthings tidligere ejere og i et vist omfang fra Kaupthings kreditorer. Dermed er behovet for supplerende konkurrenceforanstaltninger blevet mindre.

(223)

Med hensyn til kendetegnene for det relevante marked og som ovenfor beskrevet sammenbruddet i det islandske finanssystem efterfulgt af de islandske myndigheders indgriben, herunder oprettelsen af Arion Bank på grundlag af Kaupthings indenlandske transaktioner, førte dette for det tredje til en større koncentration på det islandske marked for finansielle tjenester og øgede markedsandelen for de tre største banker — Landsbankinn, Íslandsbanki og Arion Bank — betydeligt. Derudover er der kun et par mindre aktører på markedet tilbage, og de umiddelbare udsigter til, at der kommer nye aktører til, er meget begrænsede, ikke kun på grund af de allerede omtalte hindringer for markedsadgang og markedets beskedne størrelse, men især også på grund af de gældende kapitalkontroller. Arion Bank indtager en meget betydningsfuld position på dette koncentrerede marked med en markedsandel på 30 % eller mere på de mest relevante og økonomisk vigtige markedssegmenter.

(224)

For det fjerde førte krisen til en række meget specifikke problemer, såsom de store bankers ekstremt høje grad af direkte og indirekte ejerskab af realøkonomien. Et yderligere konkurrenceproblem er eksistensen af et de factomonopol på it-tjenester til banker (RB), hvoraf hovedparten ejes af de tre største banker.

(225)

For det femte er den relative størrelse af støtten til Arion Bank betydelig. I denne forbindelse bemærker Tilsynsmyndigheden, at staten oprindeligt stillede hele kapitalen til rådighed for banken. Desuden har banken nydt godt af en række støtteforanstaltninger — den særlige likviditetsfacilitet, SPRON-swapaftalen og den generelle indskudsgaranti. Samtidig er Arion Bank stadig en lille bank, i det mindste målt med internationale alen.

(226)

På dette grundlag bemærker Tilsynsmyndigheden, at en række foranstaltninger er blevet eller vil blive truffet for at begrænse konkurrencefordrejningen, der skyldes statsstøtten til Arion Bank.

(227)

Den islandske regering har specifikt indgået to forpligtelser (se bilaget), som efter Tilsynsmyndighedens mening kan bidrage til at skabe en lovgivningssituation, der fremmer konkurrence på de finansielle markeder:

(228)

For det første ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal revidere lov nr. 36/1978 om stempelafgift, og ved navnlig at undersøge, hvorvidt man skal afskaffe stempelafgifter på obligationer udstedt af privatpersoner, når disse overføres mellem kreditorer (f.eks. når private overfører deres lån fra en låneinstitution til en anden). Tilsynsmyndigheden mener, at den nuværende lov — som bl.a. forpligter kunderne til at betale stempelafgift af den pålydende værdi af den pågældende obligation (89), når de skifter udlåner — måske vil udgøre en begrænsning af konkurrencen, fordi det kan stavnsbinde kunderne til eksisterende aftaler om langfristede lån. Tilsynsmyndigheden glæder sig derfor over løftet om, at denne lov skal revideres.

(229)

For det andet bemærker Tilsynsmyndigheden, at regeringen i henhold til en beslutning truffet af det islandske parlament den 21. marts 2012 vil nedsætte et udvalg, der har mandat til at gennemgå forbrugerbeskyttelsen på det finansielle marked. Dette vil omfatte et særligt mandat til revision af mulighederne for og omkostningerne ved at skifte, og udvalget skal arbejde tæt sammen med den islandske konkurrencemyndighed om dette spørgsmål. Udvalget skal barsle med sin rapport senest den 15. januar 2013. Tilsynsmyndigheden mener, at en grundig vurdering vil kunne gavne konkurrencen på langt sigt. I mellemtiden bør det bank-specifikke løfte fra Arion Bank, som gennemgås i det følgende, bidrage til at gøre det lettere at skifte og dermed øge konkurrencen.

(230)

Med hensyn til de konkurrenceproblemer, som Tilsynsmyndigheden har identificeret vedrørende RB, glæder Tilsynsmyndigheden sig over den løsning, som den islandske konkurrencemyndighed og ejerne af RB, inklusive de tre store banker, er nået frem til i denne sag. Her bestræber man sig på at sikre adgangen til væsentlig it-infrastruktur på et ikkediskriminerende grundlag og til en rimelig pris for mindre konkurrenter og potentielle nye markedsdeltagere. Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at de problemer, den har gjort opmærksom på, er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis gennem denne aftale, og at Tilsynsmyndigheden derfor ikke behøver beskæftige sig yderligere med dette spørgsmål i denne afgørelse.

(231)

Endelig bemærker Tilsynsmyndigheden de ændringer af lovgivningen, der er blevet foretaget siden 2008, og som behandles i bilaget. Med hensyn til bekymringen over konkurrencesituationen er indførelsen af artikel 22 i loven om finansielle virksomheder nr. 161/2002 af særlig relevans i denne henseende. Den omfatter bestemmelser, der begrænser finansielle virksomheders deltagelse i aktiviteter, der ligger uden for rammerne af deres godkendelser. Ifølge denne nye regel må de kun udøve sådanne aktiviteter midlertidigt og med henblik på at afslutte transaktioner eller omorganisere kunders aktiviteter. Der skal indsendes en begrundet meddelelse om dette til FME, og der er indført tidsfrister for, hvor længe finansielle virksomheder har til at gennemføre omorganiseringen af deres kunder og skille sig af med de tilhørende aktiver.

(232)

Tilsynsmyndigheden betragter denne ændring som en hensigtsmæssig reaktion på problemet med finansieringsinstitutternes uforholdsmæssigt store ejerskab inden for realøkonomien. Denne bestemmelse synes i det mindste at forhindre denne situation — som er en direkte følge af konverteringen af gæld til egenkapital (og tilsvarende transaktioner), der omfatter overforgældede selskaber i kølvandet på krisen — i at blive permanent. Eftersom den afhjælper et af de mest presserende konkurrenceproblemer, der hænger sammen med statsstøtten til de tre banker, tager Tilsynsmyndigheden behørigt hensyn til den i sin vurdering.

(233)

Tilsynsmyndigheden understreger, at Arion Banks tilstedeværelse på markedet og størrelse kun er en brøkdel af Kaupthings — idet de samlede aktiver er blevet reduceret med 88 % som beskrevet ovenfor. Til forskel fra Kaupthing er Arion Bank kun aktiv på det islandske marked. Selvom størstedelen af denne reduktion naturligvis skyldes afviklingen af Kaupthings internationale transaktioner, mener Tilsynsmyndigheden, at denne proces er særligt relevant i forbindelse med konkurrencefordrejningen, eftersom det navnlig var Kaupthings risikable oversøiske strategi, der førte til bankens sammenbrud og forårsagede fordrejning på de finansielle markeder i EØS tidligere (90).

(234)

Tilsynsmyndigheden bemærker, at Arion Bank ifølge bilaget har forpligtet sig til ikke at opkøbe finansieringsinstitutter frem til den 1. december 2014, medmindre den på forhånd får Tilsynsmyndighedens godkendelse. Dette betyder, at medmindre der bliver behov for yderligere fusioner ud fra betragtninger om finansiel stabilitet, kan man undgå yderligere en koncentration af det islandske finansmarked gennem opkøb foretaget af Arion Bank. Denne forpligtelse sikrer også, at den støtte, som Arion Bank har fået tildelt, anvendes til at genoprette bankens levedygtighed i stedet for at konsolidere og udvide dens markedsandel i Island. Arion Banks forpligtelse til […] skal også hilses velkommen, idet den […] og støtter den politik, der skal gennemføres for at opnå de nødvendige omkostningsreduktioner. Det samme gælder Arion Banks forpligtelse om, at den frem til den 1. december 2014 hverken vil håndhæve kontraktbestemmelser i realkreditaftaler med private (91) eller indføre nye kontraktbestemmelser, der omfatter særlige betingelser om rentesatser, der er afhængige af et bestemt mindstemål af forretninger med banken.

(235)

Som beskrevet ovenfor udgør det islandske finansmarked i øjeblikket et udfordrende driftsmiljø for en hvilken som helst bank, hvilket også afspejles af en nærmest total mangel på interesse i at komme ind på dette marked i øjeblikket fra udlandets side. Tilsynsmyndigheden glæder sig derfor over Arion Banks løfter om at gøre det lettere at skifte mellem banker og levering af basale betalingstjenester. Tilsynsmyndigheden mener, at disse foranstaltninger kombineret med aftalen mellem de tre største banker og den islandske konkurrencemyndighed om RB, der nævnes ovenfor, sikrer, at mindre markedsdeltagere har adgang til de vigtigste infrastrukturer og tjenester til rimelige priser, og at de større aktører ikke har mulighed for at blokere deres adgang. Tilsynsmyndigheden mener, at dette vil fjerne nogle af hindringerne for fremtidige (potentielle) markedsdeltagere og kan give eksisterende mindre aktører mulighed for at udvide deres markedsandele, hvis de kan tilbyde bedre ydelser end deres større konkurrenter. Desuden vil alle de foranstaltninger, der har til formål at gøre det lettere at skifte bank, bidrage til skærpet konkurrence mellem de eksisterende store aktører og til at forhindre eller løse en situation med potentiel kollektiv dominans.

(236)

Endelig forpligter Arion Bank sig til hurtigst mulig at sælge aktieposter i driftsselskaber, som man har overtaget som følge af omstruktureringen i henhold til artikel 22 i loven om finansielle virksomheder nr. 161/2002, den forpligter sig til at følge proceduren og overholde tidsfristerne, som er angivet i denne bestemmelse, og som de tolkes af FME, og den vil fremlægge ajourførte oplysninger på sit eget eller et datterselskabs websted vedrørende datterselskaber og aktieposter, der sættes til salg. Tilsynsmyndigheden glæder sig over Arion Banks løfte om hurtigst muligt at ville frasælge alle selskaber og aktieposter, der ikke vedrører dens kerneforretning, ikke mindst af hensyn til levedygtigheden. Selvom Tilsynsmyndigheden mener, at det er indlysende, at banken skal overholde bestemmelserne i den islandske lovgivning, såsom artikel 22 i loven om finansielle virksomheder, tager den dette løfte til efterretning og henleder de islandske myndigheders og støttemodtagernes opmærksomhed på, at en overtrædelse af den nationale lovgivning i dette tilfælde også kan indebære misbrug af støtten. Tilsynsmyndigheden mener desuden, at banken ved at skulle medtage oplysninger om planlagte frasalg og salg på sit websted indfører større gennemsigtighed om den nuværende ejersituation i den islandske økonomi. Dette afhjælper i det mindste i en vis udstrækning dette særlige konkurrenceproblem, der kendetegner de islandske markeder i øjeblikket.

(237)

På grundlag af alle ovenstående elementer og navnlig som følge af den særlige situation i Island og det forhold, at ovennævnte foranstaltninger efter Tilsynsmyndighedens mening tager højde for de væsentligste konkurrenceproblemer, som Tilsynsmyndigheden har identificeret i samarbejde med den islandske konkurrencemyndighed, og under hensyntagen til det overordnede mål om finansiel stabilitet, konkluderer Tilsynsmyndigheden, at disse forpligtelser begrænser konkurrencefordrejningen i tilfredsstillende grad. Omstruktureringsstøtten er derfor i overensstemmelse med afsnit 4 i omstruktureringsretningslinjerne.

(238)

På grundlag af ovenstående vurdering og i lyset af den omstruktureringsplan for Arion Bank, som de islandske myndigheder har fremlagt, fjernes den tvivl, som Tilsynsmyndigheden udtrykte i beslutningen om at indlede proceduren for så vidt angår arten og foreneligheden af støtteforanstaltningerne over for Arion Bank. Tilsynsmyndigheden godkender derfor støtteforanstaltningerne som omstruktureringsstøtte, der er forenelig med EØS-aftalens funktion i henhold til EØS-Traktatens artikel 61, stk. 3, litra b), hvis Island og Arion Bank opfylder de forpligtelser, der opstilles i bilaget