8.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/4


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 265/12/KOL

af 5. juli 2012

om godkendelse af den beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme i akvatiske dyr, der er forelagt af Norge

2012/C 340/03

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

under henvisning til den retsakt, der er omhandlet i punkt 8a i del 3.1 i kapitel I i bilag I til EØS-aftalen,

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), som berigtiget og ændret

under henvisning til kollegiets beslutning nr. 259/12/KOL om bemyndigelse af det kompetente medlem af kollegiet til at træffe denne beslutning, og

ud fra følgende betragtninger:

Norge har i henhold til artikel 47, stk. 1, i direktiv 2006/88/EF udarbejdet en beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme hos vanddyr.

Den 30. juni 2011 forelagde Norge i overensstemmelse med artikel 47, stk. 4, i direktiv 2006/88/EF beredskabsplanen til Tilsynsmyndighedens godkendelse.

Tilsynsmyndigheden har i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen gennemgået beredskabsplanen for listeopførte eksotiske sygdomme hos vanddyr.

Desuden gennemførte Tilsynsmyndigheden i april 2012 et kontrolbesøg i Norge om beredskabsplaner.

Tilsynsmyndighedens gennemgang og de undersøgelser, der blev foretaget under kontrolbesøget i Norge, viser, at den beredskabsplan, der er forelagt af Norge, opfylder kravene i artikel 47 og bilag VII til direktiv 2006/88/EF.

Tilsynsmyndigheden henviste ved beslutning nr. 259/12/KOL sagen til EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden. Komitéen vedtog med enstemmighed det forslag, Tilsynsmyndigheden havde fremsat. Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med den enstemmige udtalelse fra EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden, og den endelige ordlyd af foranstaltningerne forbliver uændret.

Den beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme hos vanddyr, der er forelagt af Norge, bør derfor godkendes —

VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

Artikel 1

Den beredskabsplan for listeopførte eksotiske sygdomme hos vanddyr, der er forelagt af Norge, godkendes herved.

Artikel 2

Denne beslutning træder i kraft den 5. juli 2012.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Norge.

Artikel 4

Kun den engelske udgave er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2012.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Sverrir Haukur GUNNLAUGSSON

Medlem af Kollegiet

Florence SIMONETTI

Direktør (fung.)


(1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14 og EØS-Tillæg nr. 32 af 17.6.2010, s. 1 på islandsk og nr. 35 af 23.6.2011. s. 44 på norsk.