10.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/6

Sag anlagt den 29. august 2011 af Hurtigruten ASA mod EFTA-Tilsynsmyndigheden

(Sag E-10/11)

2011/C 325/03

Hurtigruten ASA ved advokaterne Siri Teigum og Odd Stemsrud, Advokatfirmaet Thommessen AS, Haakon VII's gate 10, 0116 Oslo, Norge, har den 29. august 2011 anlagt sag mod EFTA-Tilsynsmyndigheden ved EFTA-Domstolen.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 205/11/KOL af 29. juni 2011 om tillægsaftalen om Hurtigrutens færgerute annulleres

2)

Subsidiært erklæres artikel 2, 3 og 4 i EFTA-Tilsynsmyndigheden afgørelse nr. 205/11/KOL af 29. juni 2011 ugyldige, i det omfang de kræver tilbagebetaling af den støtte, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelsen, og

3)

EFTA-Tilsynsmyndigheden tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de omkostninger, Hurtigruten ASA har haft.

Retlige og faktiske omstændigheder samt anbringender:

—

Sagsøgeren, Hurtigruten ASA, er et aktieselskab, som udbyder rejse- og transportydelser i Norge og i udlandet.

—

Den 28. november 2008 underrettede de norske myndigheder EFTA-Tilsynsmyndigheden om genforhandlingen af aftalen mellem de norske myndigheder og Hurtigruten ASA om køb af transportydelser mellem Bergen og Kirkenes i Norge. Den 14. juli 2010 underrettede EFTA-Tilsynsmyndigheden de norske myndigheder om, at den ville indlede den formelle undersøgelsesprocedure, jf. artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen for så vidt angår de ekstra betalinger til Hurtigruten i 2008.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden besluttede ved beslutning nr. 205/11/KOL, at tillægsaftalen udgjorde statsstøtte, som er uforenelig med EØS-aftalens funktion, jf. artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen, for så vidt som de udgør en form for overkompensation for public service-forpligtelser.

—

Sagsøgeren gør bl.a. gældende, at EFTA-Tilsynsmyndigheden har truffet den anfægtede beslutning på grundlag af en åbenbar retlig fejl og/eller urigtig vurdering:

—

med hensyn til artikel 59, stk. 2, i EØS-aftalen, for så vidt angår den norske regerings ret til at sikre, at en virksomhed, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, ikke får påvirket sin indtjening eller omkostninger, hvis dens fortsatte drift er truet, og størrelsen af den kompensation, der kan ydes under sådanne omstændigheder

—

med hensyn til artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen og Altmark-kriterierne og den efterfølgende håndhævelse af beslutningen

—

med hensyn til artikel 61, stk. 3, i EØS-aftalen og anvendelsen af retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder og

—

for så vidt som beslutningen skal annulleres på grund af EFTA-Tilsynsmyndighedens manglende begrundelse for sin beslutning, jf. artikel 16 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, tilsidesættelse af pligten til at udvise omhu, manglende hjemmel i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og/eller tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.