7.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 199/8


Sag anlagt den 11. april 2011 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island

(Sag E-8/11)

2011/C 199/04

EFTA-Tilsynsmyndigheden, rue Belliard 35, 1040 Bruxelles, Belgium, ved Xavier Lewis og Florence Simonetti som befuldmægtigede har den 11. april 2011 anlagt sag mod Island ved EFTA-Domstolen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har nedlagt følgende påstande:

1)

Det fastslås, at Republikken Island ved ikke at have sikret, at dens kompetente myndigheder udarbejdede og efter omstændighederne godkendte strategiske støjkort og udarbejdede støjhandlingsplaner for alle større veje på dens territorium, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året, og ved ikke at have sikret, oplysningerne fra strategiske støjkort og resuméer af handlingsplaner nævnt i bilag VI til direktivet blev sendt til EFTA-Tilsynsmyndigheden, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 10 i den retsakt, der er nævnt i punkt 32g i bilag XX til EØS-aftalen (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj) som tilpasset EØS-aftalen ved dennes protokol 1.

og

2)

Republikken Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige og faktiske omstændigheder samt anbringender:

EFTA-Tilsynsmyndigheden gør gældende, at Island har undladt at udarbejde støjkort og støjhandlingsplaner for større veje, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året.

EFTA-Tilsynsmyndigheden gør gældende, at undladelsen heraf udgør en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, som er nævnt i punkt 32g i bilag XX til EØS-aftalen.