24.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 58/12


Sag anlagt den 22. december 2010 af Hertugdømmet Liechtenstein mod EFTA-Tilsynsmyndigheden

(Sag E-17/10)

2011/C 58/06

Fyrstendømmet Liechtenstein ved dr. Andrea Entner-Koch, som befuldmægtiget, Stabsstelle EWR, Austrasse 79/Europark, 9490 Vaduz, Fürstentum Liechtenstein, har den 22. december 2010 anlagt sag mod EFTA-Tilsynsmyndigheden ved EFTA-Domstolen.

Fyrstendømmet Liechtenstein har nedlagt følgende påstande:

1)

EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 416/10/KOL af 3. november 2010 om beskatning af investeringsinstitutter i henhold til skatteloven i Liechtenstein annulleres.

2)

Subsidiært, artikel 3 og 4 i EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 416/10/KOL af 3. november 2010 annulleres, i det omfang de kræver tilbagesøgning af den støtte, der er omhandlet i afgørelsens artikel 1.

og

3)

EFTA-Tilsynsmyndigheden tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige og faktiske omstændigheder samt anbringender:

I EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 416/10/KOL af 3. november 2010 blev det fastslået, at de skattefritagelser, der fandt anvendelse på investeringsselskaber, og som blev ophævet med virkning fra den 30. juni 2006, ikke var forenelige med EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

EFTA-Tilsynsmyndigheden fastslog endvidere, at den påståede støtte udgjorde ulovlig støtte, der skulle tilbagesøges fra de investeringsselskaber, der havde modtaget den fra den 15. marts 1997 til den dato, hvor støttemodtagerne sidst var omfattet af fritagelserne, der blev ophævet i 2006.

EFTA-Tilsynsmyndigheden besluttede, at tilbagesøgningen skulle ske straks og senest den 3. marts 2011 og foretages efter procedurerne i national ret, for så vidt som de giver mulighed for straks og effektivt at gennemføre afgørelsen.

Sagsøgeren anfører, at de pågældende skattebestemmelser ikke udgør statsstøtte i betydningen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Sagsøgeren gør gældende, at EFTA-Tilsynsmyndigheden:

begik en fejl, da den anvendte EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, på beskatning af investeringsselskaber i henhold til Liechtensteins skattelov, og da den krævede, at investeringsselskaberne skulle tilbagebetale den påståede ulovlige støtte med virkning fra 15. marts 1997.

har tilsidesat EØS-rettens almindelige principper ved at pålægge tilbagesøgning af påstået ulovlig støtte.

ikke begrundede den anfægtede afgørelse tilstrækkeligt som krævet i artikel 16 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.