25.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/16


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 299/08/KOL

af 21. maj 2008

om godkendelse af programmet for bekæmpelse og udryddelse af bakteriel nyresygdom forelagt af Norge

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

UNDER HENVISNING til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«, særlig artikel 109 og protokol 1 hertil,

UNDER HENVISNING til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, særlig artikel 5, stk. 2, litra d), og protokol 1 hertil,

UNDER HENVISNING til den i punkt 4.1.5, kapitel I, bilag I til EØS-aftalen omhandlede retsakt,

Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter

som ændret, særlig artikel 12,

UNDER HENVISNING til den i punkt 4.2.79, kapitel I, i bilag I til EØS-aftalen omhandlede retsakt,

Kommissionens beslutning 2004/453/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 91/67/EØF for så vidt angår foranstaltninger mod visse sygdomme hos akvakulturdyr,

som ændret, og

ud fra følgende betragtninger:

Norge har udarbejdet et program for bekæmpelse og udryddelse af bakteriel nyresygdom, som er en af de sygdomme, der er anført i liste III, kolonne 1, bilag A til Rådets direktiv 91/67/EØF.

Minimumskriterierne for de nationale programmer for bekæmpelse og udryddelse af bakteriel nyresygdom er fastsat i kapitel I, bilag II til Kommissionens afgørelse 2004/453/EF.

Den 4. januar 2007 forelagde Norge EFTA-Tilsynsmyndigheden, i det følgende benævnt »tilsynsmyndigheden«, sit program for bekæmpelse og udryddelse af bakteriel nyresygdom.

Ved brev af 10. januar 2008 og i overensstemmelse med artikel 12 i Rådets direktiv 91/67/EØS ansøgte Norge om godkendelse af sit nationale program for bekæmpelse og udryddelse af bakteriel nyresygdom med det formål at opnå status som fri for sygdommen.

Tilsynsmyndighed har i tæt samarbejde med Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber gennemgået det norske program for bekæmpelse og udryddelse.

Gennemgangen viser, at det program, som Norge har forelagt, opfylder de minimumskriterier for programmer for bekæmpelse og udryddelse, der er anført i kapitel I, bilag II til Kommissionens beslutning 2004/453/EF, og at det derfor bør godkendes.

Tilsynsmyndigheden har ved beslutning 272/08/KOL henvist sagen til EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår tilsynsmyndigheden.

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

1.

Det af Norge forelagte program for bekæmpelse og udryddelse af bakteriel nyresygdom godkendes herved.

2.

Denne beslutning træder i kraft den 21. maj 2008.

3.

Denne beslutning er rettet til Norge.

4.

Kun den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2008.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Per SANDERUD

Formand

Kristján Andri STEFÁNSSON

Medlem af kollegiet