14.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 305/34

A.

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til reglerne i aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter »EØS-aftalen«) og aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (herefter »tilsyns- og domstolsaftalen«).

B.

Europa-Kommissionen (herefter »Kommissionen«) har udsendt en meddelelse med titlen Kommissionens meddelelse om uformel vejledning i relation til nye spørgsmål vedrørende EF-traktatens artikel 81 og 82, som opstår i individuelle sager (vejledningsskrivelser) (1). Denne ikke-bindende akt indeholder de principper og regler, som Kommissionen følger på konkurrenceområdet. Den forklarer også, hvordan Kommissionen vil yde virksomheder uformel vejledning.

C.

EFTA-Tilsynsmyndigheden betragter ovennævnte akt som EØS-relevant. For at opretholde lige konkurrencevilkår og sikre en ensartet anvendelse af EØS-konkurrencereglerne i hele det europæiske økonomiske samarbejdsområde vedtager EFTA-Tilsynsmyndigheden nærværende meddelelse på basis af de beføjelser, der er tillagt den ved artikel 5, stk. 2, litra b), i tilsyns- og domstolsaftalen. Den agter at følge principperne og reglerne i denne meddelelse i forbindelse med anvendelsen af de relevante EØS-regler i specifikke sager (2).

D.

Formålet med denne meddelelse er specielt at tydeliggøre, hvordan EFTA-Tilsynsmyndigheden agter at yde uformel vejledning om sin anvendelse af EØS-aftalens artikel 53 og 54 i individuelle tilfælde.

E.

Denne meddelelse vedrører tilfælde, hvor Tilsynsmyndigheden er den kompetente tilsynsmyndighed i henhold til EØS-aftalens artikel 56.

1.

I kapitel II i del I i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (3) (herefter »kapitel II«) oprettes et nyt system for gennemførelse af EØS-aftalens artikel 53 og 54 i EFTA-søjlen. Samtidig med at kapitel II er beregnet til igen at sætte fokus på den vigtigste målsætning, nemlig en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne, skaber det også retlig forudsigelighed, idet det hedder, at aftaler (4), der falder ind under artikel 53, stk. 1, men opfylder betingelserne i artikel 53, stk. 3, er gyldige og kan umiddelbart håndhæves fuldt ud, uden at det er nødvendigt, at en konkurrencemyndighed træffer en forudgående beslutning derom (artikel 1 i kapitel II).

2.

Samtidig med at der inden for rammerne af kapitel II indføres et system, hvor EFTA-Tilsynsmyndigheden, EFTA-staternes konkurrencemyndigheder og EFTA-staternes domstole kan anvende artikel 53 og 54 i deres helhed, begrænses risikoen for en inkonsekvent anvendelse af en række foranstaltninger. Derved sikres det primære aspekt af den retlige forudsigelighed for virksomhederne, nemlig at konkurrencereglerne anvendes konsekvent i hele det område, der er omfattet af EØS-aftalen.

3.

Virksomhederne har som helhed gode muligheder for at vurdere lovligheden af deres handlinger, således at de er i stand til at træffe en begrundet beslutning om, hvorvidt de skal vedblive med en aftale eller en praksis og i hvilken form. De har direkte kendskab til de faktiske forhold og har adgang til akter svarende til Fællesskabets gruppefritagelsesforordninger, som der henvises til i bilag XIV til EØS-aftalen (herefter »gruppefritagelser«), retspraksis, sagspraksis samt en omfattende vejledning i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer og meddelelser (5).

4.

Samtidig med reformen af reglerne om gennemførelse af artikel 53 og 54 som følge af kapitel II og de eksisterende gruppefritagelser er EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelser og retningslinjer blevet revideret for at give de erhvervsdrivende større mulighed for selv at foretage en vurdering. Myndigheden har også udarbejdet retningslinjer for anvendelsen af artikel 53, stk. 3 (6). Dette sætter i langt de fleste tilfælde virksomhederne i stand til at foretage en pålidelig vurdering af deres aftaler, for så vidt angår artikel 53. Endvidere vil myndigheden i reglen kun pålægge bøder, der overstiger symbolske beløb (7), når det enten i generelle retsforskrifter, retspraksis eller sagspraksis er fastslået, at en vis adfærd udgør en overtrædelse.

5.

I tilfælde, der til trods for ovenstående elementer giver anledning til alvorlig usikkerhed, fordi de rejser nye eller uløste spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af artikel 53 og 54, kan de enkelte virksomheder have behov for at søge uformel vejledning hos EFTA-Tilsynsmyndigheden. Hvis myndigheden finder, at det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med dens prioriteringer på håndhævelsesområdet, kan den yde en sådan vejledning om nye spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 53 og/eller 54 i en skriftlig udtalelse (vejledningsskrivelse). Der redegøres nærmere for dette instrument i denne meddelelse.

6.

Kapitel II giver EFTA-Tilsynsmyndigheden beføjelser til effektivt at retsforfølge og straffe overtrædelser af artikel 53 og 54 (8). En af de vigtigste målsætninger for kapitel II er at sikre en effektiv håndhævelse af EØS's konkurrenceregler ved at afskaffe det tidligere anmeldelsessystem og derved give myndigheden mulighed for at koncentrere sin håndhævelsespolitik om de alvorligste overtrædelser.

7.

Selv om kapitel II ikke berører EFTA-Tilsynsmyndighedens mulighed for at yde de enkelte virksomheder uformel vejledning, som anført i denne meddelelse, bør kapitel II's vigtigste målsætning, som er at sikre en effektiv håndhævelse, ikke påvirkes af muligheden for at yde uformel vejledning. Myndigheden må kun yde de enkelte virksomheder uformel vejledning, når det er foreneligt med dens prioriteringer på håndhævelsesområdet.

8.

Når EFTA-Tilsynsmyndigheden har fået forelagt en anmodning om en vejledningsskrivelse, overvejer den med forbehold af punkt 7, om det er hensigtsmæssigt at behandle den. Der kan kun udfærdiges en vejledningsskrivelse, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt.

9.

Endvidere vil EFTA-Tilsynsmyndigheden ikke overveje en anmodning om en vejledningsskrivelse i nogen af følgende tilfælde:

10.

EFTA-Tilsynsmyndigheden overvejer ikke hypotetiske spørgsmål og udfærdiger ikke vejledningsskrivelser om en aftale eller praksis, der ikke længere anvendes af parterne. Virksomhederne kan imidlertid indsende en anmodning om en vejledningsskrivelse fra myndigheden i relation til spørgsmål i forbindelse med en aftale eller praksis, som de planlægger, dvs. før gennemførelsen af denne aftale eller praksis. I så fald skal transaktionen være tilstrækkeligt fremskreden, for at en anmodning kan blive taget under overvejelse.

11.

En anmodning om en vejledningsskrivelse berører ikke EFTA-Tilsynsmyndighedens beføjelser til at indlede proceduren i overensstemmelse med kapitel II med hensyn til de forhold, der præsenteres i anmodningen.

12.

En anmodning kan fremsættes af virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som deltager eller planlægger at deltage i en aftale eller praksis, som kan falde ind under EØS-aftalens artikel 53 og/eller 54 med hensyn til fortolkningsspørgsmål i forbindelse med en sådan aftale eller praksis.

13.

En anmodning om en vejledningsskrivelse sendes til følgende adresse:

14.

Der benyttes ingen formular. Der indsendes et notat med en tydelig angivelse af:

15.

EFTA-Tilsynsmyndigheden vurderer principielt anmodningen på grundlag af de indsendte oplysninger. Uanset punkt 8 c) kan myndigheden anvende yderligere oplysninger, som er til dens rådighed via offentlige kilder, tidligere procedurer eller enhver anden kilde, og den kan anmode ansøgerne om at indsende supplerende oplysninger. Der gælder de sædvanlige fortrolighedsregler for de oplysninger, som indsendes af ansøgerne.

16.

EFTA-Tilsynsmyndigheden kan dele de oplysninger, den har fået forelagt, med Kommissionen og EFTA-staternes konkurrencemyndigheder og modtage input fra dem. Den kan drøfte substansen i anmodningen med Kommissionen eller EFTA-staternes konkurrencemyndigheder, inden den udfærdiger en vejledningsskrivelse.

17.

Hvis der ikke udfærdiges en vejledningsskrivelse, underretter EFTA-Tilsynsmyndigheden ansøgerne herom.

18.

En virksomhed kan til enhver tid trække sin anmodning tilbage. Oplysninger, der er indsendt i forbindelse med en anmodning om vejledning, forbliver under alle omstændigheder hos EFTA-Tilsynsmyndigheden og kan anvendes i efterfølgende procedurer efter kapitel II (se punkt 11 ovenfor).

19.

En vejledningsskrivelse indeholder:

20.

En vejledningsskrivelse kan begrænses til en del af de spørgsmål, der rejses i anmodningen. Den kan også omfatte andre aspekter end dem, der er anført i anmodningen.

21.

Vejledningsskrivelser vil blive offentliggjort på EFTA-Tilsynsmyndighedens website under hensyntagen til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder beskyttes. Før der udfærdiges en vejledningsskrivelse, enes myndigheden med ansøgerne om en udgave, der er bestemt til offentliggørelse.

22.

Vejledningsskrivelser er i første omgang beregnet til at hjælpe virksomhederne med selv at foretage en velfunderet vurdering af deres aftaler og praksis.

23.

En vejledningsskrivelse berører ikke EFTA-domstolens eller fællesskabsdomstolenes vurdering af samme spørgsmål.

24.

Når en aftale eller praksis har været det faktiske grundlag for en vejledningsskrivelse, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden efterfølgende undersøge samme aftale eller praksis i en procedure efter kapitel II, navnlig efter en klage. I så fald vil myndigheden tage hensyn til den tidligere vejledningsskrivelse, dog med forbehold af ændringer i de tilgrundliggende forhold, nye aspekter fremført af en klager, udviklingen i EFTA-domstolen og fællesskabsdomstolenes retspraksis eller større ændringer i myndighedens politik.

25.

Vejledningsskrivelser er ikke beslutninger truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden og er ikke bindende for de konkurrencemyndigheder eller domstole i EFTA-staterne, som har beføjelse til at anvende artikel 53 og 54. EFTA-staternes konkurrencemyndigheder og domstole kan dog frit tage hensyn til myndighedens vejledningsskrivelser, hvis de finder det hensigtsmæssigt i forbindelse med en sag.