20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/81


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 388/06/KOL

af 13. december 2006

om 60. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN,

SOM HENVISER TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 til 63, og protokol 26 til denne aftale,

SOM HENVISER TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 24, artikel 5, stk. 2, litra b), samt artikel 1 i del I i protokol 3 til denne aftale,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 24 i aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen skal sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen skal udstede meddelelser og retningslinjer for sager, der er behandlet i EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen, eller hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,

SOM ERINDRER OM de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (3), som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 19. januar 1994 (4),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Kommissionen den 22. november 2006 vedtog nye rammebestemmelser om statsstøtte til forskning og udvikling og innovation, som vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i slutningen af 2006,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at disse rammebestemmelser også er relevante for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der skal sikres en ensartet anvendelse af EØS-statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at i henhold til punkt II under overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen skal EFTA-Tilsynsmyndigheden efter høring med Kommissionen vedtage retsakter, der svarer til dem, som Europa-Kommissionen vedtager,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at når den endelige udgave af Fællesskabets rammebestemmelser om statsstøtte til forskning og udvikling og innovation foreligger, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden kunne vedtage tilsvarende retningslinjer,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at gyldighedsperioden for kapitel 14 udløber den 31. december 2006,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det derfor er nødvendigt at forlænge gyldigheden af det eksisterende kapitel 14, indtil EFTA-Tilsynsmyndigheden har vedtaget retningslinjer svarende til de nye EF-rammebestemmelser om statsstøtte til forskning og udvikling og innovation,

SOM HAR HØRT Europa-Kommissionen,

SOM ERINDRER OM, at EFTA-Tilsynsmyndigheden har hørt EFTA-staterne herom ved brevveksling af 13. november 2006,

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

1)

Gyldigheden af kapitel 14 i statsstøtteretningslinjerne, statsstøtte til forskning og udvikling forlænges, indtil EFTA-Tilsynsmyndigheden har vedtaget nye retningslinjer svarende til de nye EF-rammebestemmelser om statsstøtte til forskning og udvikling og innovation. Tidligere stk. 2 i punkt 14.9 i kapitel 14 i statsstøtteretningslinjerne affattes således:

»Disse retningslinjer gælder, indtil EFTA-Tilsynsmyndigheden har vedtaget nye retningslinjer svarende til de nye EF-rammebestemmelser om statsstøtte til forskning og udvikling og innovation, som Europa-Kommissionen vedtog den 22. november 2006.«

2)

EFTA-staterne vil blive underrettet om denne beslutning ved brev sammen med en kopi af beslutningen.

3)

Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne beslutning ved brev sammen med en kopi af beslutningen.

4)

Denne beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2006.

For EFTA-Tilsynsmyndigheden

Bjørn T. GRYDELAND

Formand

Kristján A. STEFÁNSSON

Medlem af kollegiet


(1)  I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(2)  I det følgende benævnt »aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen«.

(3)  I det følgende benævnt »retningslinjerne for statsstøtte«.

(4)  Oprindelig offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994 og i EØS-tillæg nr. 32 af samme dato, senest ændret ved beslutning af 29.11.2006.