EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS HENSTILLING

Nr. 54/04/KOL

af 30. marts 2004

om et koordineret program for offentlig levnedsmiddelkontrol i 2004

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN,

som henviser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), særlig artikel 109 og protokol 1,

som henviser til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en Tilsynsmyndighed og en Domstol, særlig artikel 5, stk. 2, litra b), og protokol 1,

som henviser til den retsakt, der er omhandlet i punkt 50 i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen (Rådets direktiv 89/397/EØF af 14. juni 1989 om offentlig kontrol med levnedsmidler) (1), som ændret ved EØS-aftalens protokol 1, særlig artikel 14, stk. 3,

som har hørt EFTA-Tilsynsmyndighedens Levnedsmiddeludvalg,

som tager følgende i betragtning:

HENSTILLER TIL EFTA-STATERNE:

1.   at de i 2004 gennemfører tilsyn og kontrol, bl.a. prøveudtagning og analyse af disse prøver på laboratorier, når dette er påkrævet, med henblik på:

2.   at de, selv om det i denne henstilling ikke er fastsat, hvor mange prøveudtagninger og/eller tilsyn, der skal foretages, sikrer, at der foretages tilstrækkeligt mange til at give et overblik over det pågældende emne

3.   at de fremskaffer de ønskede oplysninger og i den forbindelse benytter oplysningsskemaerne i bilaget for derved at sikre en bedre sammenlignelighed af resultaterne. Oplysningerne bør sendes til EFTA-Tilsynsmyndigheden senest den 1. maj 2005 ledsaget af uddybende forklaringer, herunder kommentarer til resultaterne og til de håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet, og

4.   at levnedsmidler, der skal analyseres i medfør af dette program, bør forelægges laboratorier, der opfylder artikel 3 i direktiv 93/99/EØF. Hvis der imidlertid i en EFTA-stat ikke findes laboratorier, der kan påtage sig bestemte analyser, som er omfattet af denne henstilling, kan denne stat udpege andre laboratorier, som kan udføre disse analyser.

ANVENDELSESOMRÅDE OG METODER

A.   Bakteriologisk sikkerhed ved oste af rå eller termiseret mælk

1.   Programmets anvendelsesområde

Kontaminerede oste af rå eller termiseret mælk har forårsaget udbrud af fødevareforgiftning hos mennesker med en række typer bakterier, f.eks. Salmonella, Listeria monocytogenes, verotoksinproducerende Escherichia coli og enterotoksin fremkaldt af stafylokokker.

Der findes i EØS en lang tradition for fremstilling og forbrug af oste af rå mælk. For at denne tradition kan fortsætte, samtidig med at fødevaresikkerheden sikres, er der sket betydelige forbedringer af systemet med fremstilling, indsamling og opbevaring af rå mælk, der anvendes til fremstilling af oste. De pågældende fødevarevirksomhedsledere fokuserer i høj grad på hygiejne og kontrol gennem hele fremstillingsprocessen.

Formålet med denne del af programmet er at undersøge den mikrobiologiske sikkerhed ved oste af rå eller termiseret mælk med henblik på at fremme et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og at indsamle oplysninger om prævalensen af patogene mikroorganismer og indikatormikroorganismer i de pågældende produkter. Undersøgelsen omfatter et etårigt program, og den vil i det efterfølgende år blive fulgt op af et mere omfattende program vedrørende ostes bakteriologiske sikkerhed. Formålet med dette mere omfattende program er at fastslå den generelle kontaminering i andre ostekategorier med henblik på at drage meningsfulde konklusioner om den risiko, der er specifik for oste af rå eller termiseret mælk. Resultaterne af undersøgelserne under denne del vedrørende oste af rå eller termiseret mælk vil blive analyseret og fremlagt, idet der tages hensyn til resultaterne af den overordnede gennemgang på dette område, der bliver disponible efter det andet år.

2.   Prøveudtagnings- og analysemetoder

Undersøgelserne bør omfatte friske, bløde og faste oste af rå eller termiseret mælk. EFTA-staternes relevante myndigheder bør udtage repræsentative prøver af produkterne i produktionsleddet og i detailleddet, herunder af importerede produkter, med henblik på at kontrollere forekomsten af Salmonella, Listeria monocytogenes og termofile Campylobacter samt kimtallet for Staphylococcus aureus og Escherichia coli. Hvis der påvises Listeria monocytogenes, bør antallet af disse bakterier angives. Når der udtages prøver i detailleddet, kan man nøjes med at undersøge forekomsten af Salmonella og termofile Campylobacter samt kimtallet for Listeria monocytogenes. Stikprøverne, som hver udgør mindst 100 g eller én ost, hvis den er på under 100 g, bør behandles på en hygiejnisk måde, anbringes i kølebeholdere og straks sendes til laboratoriet med henblik på analyse.

Laboratorierne bør have lov til selv at vælge, hvilken metode de vil anvende, under forudsætning af at resultaternes kvalitet svarer til de mål, der skal nås. Med hensyn til påvisning af Salmonella henstilles det, at man anvender den seneste udgave af ISO 6785- eller EN/ISO 6579-standarden, med hensyn til påvisning af Listeria monocytogenes henstilles det, at man anvender den seneste udgave af EN/ISO 11290-1 og -2-standarderne, med hensyn til påvisning af termofile Campylobacter henstilles det, at man anvender den seneste udgave af ISO 10272:1995-standarden, med hensyn til tælling af Staphylococcus aureus henstilles det, at man anvender den seneste udgave af EN/ISO 6888-1- eller 2-standarden, med hensyn til tælling af Escherichia coli henstilles det, at man anvender den seneste udgave af ISO 11866-2,3- eller ISO 16649-1,2-standarden. Der kan også anvendes andre tilsvarende metoder, der er anerkendt af de kompetente myndigheder.

Det bør være op til EFTA-staternes kompetente myndigheder at vurdere, på hvilket niveau prøverne generelt skal tages.

Resultaterne af kontrollen bør registreres på skemaet i bilag I.

B.   Fersk kølet fjerkrækøds bakteriologiske sikkerhed med hensyn til termofile Campylobacter

1.   Programmets anvendelsesområde

Termofile Campylobacter er den vigtigste bakterielle årsag til fødevarerelateret sygdom hos mennesker. Antallet af indberettede tilfælde hos mennesker har været stigende i de seneste år, og epidemiologiske undersøgelser viser, at fjerkrækød er en vigtig infektionskilde, og at en betydelig del af fersk fjerkrækød til konsum er kontamineret med Campylobacter.

Der foreligger ikke tilstrækkelige videnskabelige oplysninger til, at der kan fastsættes kriterier i lovgivningen under EØS-aftalen for Campylobacter, og yderligere undersøgelser er under udarbejdelse med henblik på bedre forståelse af dette patogens epidemiologi og af den rolle, andre animalske produkter og andre fødevarer generelt har.

Formålet med denne del af programmet er at vurdere den mikrobiologiske sikkerhed ved fersk fjerkrækød med hensyn til Campylobacter med henblik på at fremme et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og at indsamle oplysninger om prævalensen af Campylobacter i de pågældende produkter.

2.   Prøveudtagnings- og analysemetoder

Undersøgelserne bør omfatte fersk kølet fjerkrækød, navnlig kylling og kalkun. EFTA-staternes kompetente myndigheder bør udtage repræsentative prøver af produkterne i slagterileddet og i detailleddet, herunder importerede produkter, med henblik på at kontrollere forekomsten af termofile Campylobacter. Stikprøverne, der hver udgør 10 g, som tages fra halsskindet, inden slagtekroppene nedkøles, eller hvis prøverne udtages i detailleddet, 25 g eller 25 cm2, som tages fra brystkødet, bør behandles på en hygiejnisk måde, anbringes i kølebeholdere og straks sendes til laboratoriet med henblik på analyse. Prøveudtagningen bør desuden foregå i perioden maj-oktober for derved at sikre en bedre sammenlignelighed af resultaterne.

Laboratorierne bør have lov til selv at vælge, hvilken metode de vil anvende, under forudsætning af at resultaternes kvalitet svarer til de mål, der skal nås. Med hensyn til påvisning af termofile Campylobacter henstilles det, at man anvender den seneste udgave af ISO 10272:1995-standarden. Der kan også anvendes andre tilsvarende metoder, der er anerkendt af de kompetente myndigheder.

Det bør være op til EFTA-staternes kompetente myndigheder at vurdere, på hvilket niveau prøverne generelt skal tages.

Resultaterne af kontrollen bør registreres på skemaet i bilag II.

C.   Krydderiers bakteriologiske og toksikologiske sikkerhed

1.   Programmets anvendelsesområde

Krydderier, herunder krydderurter, er værdsat på grund af deres smag, farve og aroma. Krydderier kan dog indeholde et stort antal mikroorganismer, herunder patogene bakterier samt skimmel- og gærsvampe. Hvis de ikke behandles korrekt, kan de forårsage en hurtig forringelse af fødevarer, som de ellers skulle forbedre. Der er indberettet tilfælde, hvor krydderier har været primærkilde til fødevarebårne udbrud, når de er blevet tilsat til fødevarer, der muliggjorde en yderligere vækst af patogenerne. Denne mulighed er større, når krydderier anvendes i fødevarer, som måske ikke er blevet grundigt varmebehandlet. Kontaminering med bestemte stammer af skimmelsvampe kan endvidere forårsage produktion af toksiner, f.eks. aflatoksiner, som kan indebære alvorlige risici for forbrugernes sundhed, hvis de overstiger de grænseværdier, der er fastsat i den retsakt, der er omhandlet i punkt 54n i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen (Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler) (3),

Formålet med denne del af programmet er at vurdere den bakteriologiske og toksikologiske sikkerhed ved krydderier, at indsamle oplysninger om prævalensen af patogene mikroorganismer og at kontrollere, om markedsførte krydderier overholder de grænseværdier for aflatoksiner, der er fastsat i EØS-aftalens levnedsmiddellovgivning, med henblik på at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

2.   Prøveudtagnings- og analysemetoder

EFTA-staternes kompetente myndigheder bør udtage repræsentative prøver af krydderier i importleddet, i produktionsleddet/pakkerier, i engrosleddet, på virksomheder, der anvender krydderier i tilberedningen af fødevarer og i detailleddet med henblik på at kontrollere:

(1)  EFT L 186 af 30.6.1989, s. 23.

(2)  EFT L 290 af 24.11.1993, s. 14. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(3)  EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 857/2005 (EUT L 143 af 7.6.2005, s. 9).

(4)  EFT L 201 af 17.7.1998, s. 93. Senest ændret ved direktiv 2004/43/EF (EUT L 113 af 20.4.2004, s. 14).