(1)

Inden for rammerne af EØS' statsstøttekontrol i henhold til EØS-aftalen gør EFTA-Tilsynsmyndigheden brug af forskellige parametre, bl.a. referencesatsen og kalkulationsrenten.

(2)

Disse to satser anvendes til at måle subventionsækvivalenten af en støtte, der udbetales i flere rater, og til at beregne de støtteelementer, der følger af rentegodtgørelsesordninger for lån. De benyttes ligeledes i forbindelse med de minimis-reglen og i forbindelse med tilbagebetaling af ulovlig støtte.

(3)

Referencesatsen skal afspejle den gældende gennemsnitlige rentesats i de forskellige EFTA-stater, der er part i EØS-aftalen, for mellem- og langfristede lån (fem til ti år) med normal sikkerhed.

(4)

Fra 1. april 2000 beregnes referencesatserne således:

ENDVIDERE SKAL DET BEMÆRKES, AT:

(5)

EFTA-Tilsynsmyndigheden udsender referencesatsen via internettet på følgende adresse: http://www.eftasurv.int

(1)

I artikel 14 i afsnit II af protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen er det fastsat, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer, at den pågældende EFTA-stat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra modtageren. Den støtte, der skal tilbagebetales i medfør af en beslutning om tilbagebetaling, skal omfatte renter beregnet på grundlag af en passende sats, der fastsættes af EFTA-Tilsynsmyndigheden. Renterne betales fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte var til støttemodtagerens rådighed, og indtil den tilbagebetales.

(2)

I et brev til EU's medlemsstater af 22. februar 1995 fremførte Europa-Kommissionen, at med henblik på at genskabe status quo var markedsrenten bedre til at måle den uberettigede fordel, som modtageren af den ulovlige støtte havde opnået, end lovbestemte satser. Kommissionen meddelte derfor EU-landene, at den i alle de beslutninger, hvor den krævede ulovlig støtte tilbagebetalt, vil anvende den referencesats, der anvendes ved beregning af nettosubventionsækvivalenten for regionalstøtteforanstaltninger, som markedsrente. Det har således i flere år været Kommissionens normale praksis, at den i sine beslutninger om tilbagebetaling af støtte har indføjet en bestemmelse om, at renten beregnes på grundlag af den referencesats, der anvendes ved beregning af nettosubventionsækvivalenten for regionalstøtte. Den 9. september vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse om metoden for fastsættelse af den referencesats, der skulle anvendes til beregning af tilbagebetalinger af ulovlig statsstøtte samt til andre formål (3), som EFTA-Tilsynsmyndigheden delvis integrerede i retningslinjerne for statsstøtte, se nuværende kapitel 34.1 (4). Spørgsmålet har rejst sig, hvorvidt denne rente skal beregnes som simpel rente eller som rentes rente (5).

(3)

I overensstemmelse med en lang række af EF-Domstolens afgørelser (6) er tilbagebetaling en logisk konsekvens af ulovligt udbetalt støtte. Formålet med tilbagebetalingen er at genskabe den situation, der eksisterede tidligere. Ved at tilbagebetale støtten mister støttemodtageren sin uberettigede konkurrencemæssige fordel på markedet, og de konkurrencevilkår, der eksisterede, før støtten blev udbetalt, genetableres. Inden for markedspraksis beregnes den simple rente normalt, når støttemodtageren ikke kan anvende rentebeløbet før udgangen af perioden, for eksempel hvis der først betales rente ved periodens udløb. Rentes rente beregnes normalt, hvis rentebeløbet hvert år (eller i hver periode) kan anses for at blive udbetalt til støttemodtageren og således forhøjer den oprindelige kapital. I så fald vil støttemodtageren opnå en rente af den rente, der betales for hver periode.

(4)

I praksis kan der være forskel på den type støtte, der er ydet, og den enkelte modtagers situation. Hvis støtten består i en overkompensation, kan den fordel, som virksomheden har opnået derved, sidestilles med et indskud, hvor der normalt påløber rentes rente. Hvis der var tale om investeringsstøtte til en bestemt støtteberettiget omkostning, kan støtten have erstattet en alternativ finansieringskilde, hvor der også normalt ville påløbe rentes rente til markedssatser. Hvis der var tale om driftsstøtte, ville den direkte påvirke virksomhedens resultatopgørelse og dermed dens balance og betyde, at der var midler til rådighed til indskud. Til trods for de forskellige situationer bevirker ulovlig støtte således, at der stilles midler til rådighed for støttemodtageren på betingelser, der svarer til et mellemfristet, rentefrit lån. Det er derfor nødvendigt at anvende rentes rente for at sikre, at de finansielle fordele, som denne situation medfører, neutraliseres fuldstændig.

(5)

EFTA-Tilsynsmyndigheden skal derfor meddele EFTA-staterne og andre interesserede parter, at den i alle fremtidige beslutninger, hvor den kræver ulovlig støtte tilbagebetalt, vil anvende den referencesats, der benyttes ved beregningen af nettosubventionsækvivalenten for regionalstøtte, på grundlag af rentes rente. I overensstemmelse med normal markedspraksis bør beregning af rentes rente ske på årsbasis. På samme måde forventer EFTA-Tilsynsmyndigheden, at EFTA-staterne anvender rentes rente ved gennemførelsen af endnu ikke gennemførte beslutninger om tilbagebetaling af støtte, medmindre dette strider imod et generelt EØS-retligt princip.«