Anmodning indgivet af Arbeidsretten den 27. september 2000 om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen i sagen Landsorganisasjonen i Norge og Norsk Kommuneforbund mod Kommunenes Sentralforbund og andre

(Sag E-8/00)

(2001/C 49/14)

Arbeidsretten har indgivet en anmodning til EFTA-Domstolen om en rådgivende udtalelse i sagen Landsorganisasjonen i Norge og Norsk Kommuneforbund mod Kommunenes Sentralforbund og andre. Anmodningen, der blev registreret i Domstolen den 2. oktober 2000, vedrørte følgende spørgsmål:

Anvendelsesområde for EØS-aftalens artikel 53

1a. Har en kollektiv aftale normalt gensidigt bindende retsvirkninger mellem aftalepartnerne på arbejdsgiversiden, der kan betragtes som en "aftale mellem virksomheder" i henhold til EØS-aftalens artikel 53?

1b. Hvis en arbejdsgiverorganisation indgår en kollektiv aftale, er det en "beslutning truffet af en sammenslutning af virksomheder" i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 53?

1c. Er en kommune en "virksomhed" i den i EØS-aftalens artikel 53 nævnte betydning, når den i sin egenskab af arbejdsgiver bliver bundet af en kollektiv aftale uden at være part heri?

2a. Kan en bestemmelse i en kollektiv aftale, der har et andet sigte end forbedring af løn- og arbejdsvilkårene, være omfattet af EØS-aftalens artikel 53?

2b. I bekræftende fald, hvilke betingelser skal i så fald være opfyldt?

3. Er bestemmelserne i kollektive aftaler om arbejdsmarkedsorienterede gruppepensionsordninger, f.eks. bestemmelserne i punkt 2.1.8, stk. 2, 3 og 4, i den generelle kollektive aftale for kommuner osv. for perioden 1998-2000, omfattet af EØS-aftalens artikel 53?

Forbud i EØS-aftalens artikel 53

4. Er det foreneligt med EØS-aftalens artikel 53, hvis det i henhold til en bestemmelse i en kollektiv aftale kræves, at en gruppepensionsordning skal være baseret på et kønsneutralt finansieringssystem, der kun udbydes af et selskab?

5a. Er det foreneligt med EØS-aftalens artikel 53, hvis en kollektiv aftale bestemmer, at et forsikringsselskabs tilbud om en arbejdsmarkedsorienteret pensionsordning til en arbejdsgiver skal være godkendt af repræsentanter for parterne til en kollektiv overenskomst?

5b. Hvis spørgsmål 5a besvares bekræftende: Vil vurderingen være anderledes, hvis tilbuddet kun kan godkendes ved enstemmighed mellem parterne?

6. Er det foreneligt med EØS-aftalens artikel 53, hvis en kollektiv aftale foreskriver, at en arbejdsmarkedsorienteret pensionsordning kun kan overføres, hvis en offentlig myndighed stiltiende eller udtrykkeligt har godkendt det nye forsikringsprodukt?

7a. Er det foreneligt med EØS-aftalens artikel 53, hvis en kollektiv aftale bestemmer, at det kun er muligt at skifte pensionsordningsselskab, hvis arbejdsgiveren, inden der kan træffes beslutning om en sådan ændring, har indgået en separat aftale om gensidig overførsel af pensionsordninger, der er godkendt af den offentlige myndighed, der administrerer overførselsordningen?

7b. Hvis spørgsmål 7a besvares bekræftende: Vil vurderingen være anderledes, hvis deltagelse i overførselsaftalen ikke træder i kraft, før ovennævnte beslutning er truffet?

8. Kan alle bestemmelserne i en kollektiv aftale, f.eks. bestemmelserne i punkt 2.1.8, stk. 2, 3 og 4, i den generelle kollektive aftale for kommuner osv. for perioden 1998-2000 betragtes som værende i strid med EØS-aftalens artikel 53, selv om ingen af bestemmelserne, betragtet isoleret, er omfattet af forbuddet heri?

Fortolkning af EØS-aftalens artikel 54

9. Kan en sammenslutning af kommuner, der er en interesse- og en arbejdsgiverorganisation, som f.eks. den norske sammenslutning af lokale og regionale myndigheder, betragtes som en "virksomhed" i den i EØS-aftalens artikel 54 nævnte betydning i forhandling af kollektive overenskomster?

10. Kan en virksomhed, der antages at have en "dominerende stilling", uafhængig af EØS-aftalens artikel 54 indgå en aftale om eller fastlægge betingelser for skift til et andet pensionsordningsselskab, som fastlagt i punkt 2.1.8, stk. 2, 3 og 4, i den generelle kollektive aftale for kommuner osv. for perioden 1998-2000?