EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE Nr. 46/98/KOL af 4. marts 1998 om udstedelse af to meddelelser på konkurrenceområdet om henholdsvis afgrænsning af det relevante marked inden for konkurrenceretten i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og aftaler af ringe betydning, der ikke falder ind under EØS-aftalens artikel 53, stk. 1

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 55,

under henvisning til EFTA-staternes aftale om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 25, stk. 1,

efter høring af Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Europa-Kommissionen har vedtaget en meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (3) og en meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke falder ind under artikel 85, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (4);

disse meddelelser er også relevante for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

det er nødvendigt at give virksomhederne retningslinjer for, hvilke principper og regler EFTA-Tilsynsmyndigheden lægger til grund, når den anvender begrebet relevant marked (produktmarked og geografisk marked), og når den vurderer, om en aftale har mærkbar indvirkning på samhandelen og konkurrencen som omhandlet i EØS-aftalens artikel 53-60;

der skal sikres ensartet anvendelse af EØS' konkurrenceregler overalt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

i henhold til punkt II i afsnittet »Generelt« sidst i bilag XIV til EØS-aftalen skal Tilsynsmyndigheden, efter høring af Europa-Kommissionen, vedtage retsakter svarende til dem, der er vedtaget af Europa-Kommissionen, for at sikre lige konkurrencevilkår -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1. Der udsendes følgende meddelelser, der er vedlagt som bilag I og II til denne afgørelse:

- EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked inden for konkurrenceretten i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

- EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke falder ind under EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

2. Denne afgørelse med tilhørende bilag er autentisk på engelsk og offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 1998.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Knut ALMESTAD

Formand

(1) I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(2) I det følgende benævnt »tilsyns- og domstolsaftalen«.

(3) EFT C 372 af 9. 12. 1997, s. 5.

(4) EFT C 372 af 9. 12. 1997, s. 13.

BILAG I

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS MEDDELELSE OM AFGRÆNSNING AF DET RELEVANTE MARKED INDEN FOR KONKURRENCERETTEN I DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS)

A. Denne meddelelse udsendes i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) og EFTA-staternes aftale om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (tilsyns- og domstolsaftalen).

B. Europa-Kommissionen har vedtaget en meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (1). Meddelelsen er ikke en bindende retsakt, men den indeholder principper og regler, som Europa-Kommissionen følger på konkurrenceområdet.

C. EFTA-Tilsynsmyndigheden betragter ovennævnte meddelelse som EØS-relevant. For at sikre lige konkurrencevilkår og ensartet anvendelse af EØS' konkurrenceregler overalt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, vedtager EFTA-Tilsynsmyndigheden den foreliggende meddelelse i medfør af sine beføjelser efter tilsyns- og domstolsaftalens artikel 5, stk. 2, litra b). Den agter at følge principperne og reglerne i denne meddelelse, når den anvender de pågældende EØS-konkurrenceregler på en bestemt sag.

I. INDLEDNING

1. Denne meddelelse er tænkt som en vejledning i, hvorledes EFTA-Tilsynsmyndigheden anvender begrebet relevant marked (produktmarked og geografisk marked) ved sin håndhævelse af EØS-aftalens konkurrenceregler, især bestemmelserne i kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (2) og punkt 1 i bilag XIV til EØS-aftalen sammenholdt med kapitel XIII i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (3) og de tilsvarende bestemmelser inden for bestemte sektorer, såsom transport og kul- og stålindustri (4).

2. Markedsafgrænsning er en metode til fastlæggelse af grænserne for konkurrencen mellem virksomhederne, og den giver mulighed for at fastlægge rammerne for EFTA-Tilsynsmyndighedens anvendelse af konkurrencepolitikken. Markedsafgrænsningen tager fortrinsvis sigte på systematisk at indkredse de konkurrencebegrænsninger, som de involverede virksomheder (5) udsættes for. Formålet med at afgrænse et marked både som produktmarked og som geografisk marked er at fastslå, hvilke egentlige konkurrenter der er i stand til at begrænse de involverede virksomheders adfærd og forhindre dem i at handle uafhængigt af et effektivt konkurrencemæssigt pres. Det er ud fra denne synsvinkel, at markedsafgrænsningen giver mulighed for blandt andet at beregne markedsandelene, der giver oplysninger om markedsstyrken, som er relevante for vurderingen af dominans eller for anvendelsen af EØS-aftalens artikel 53.

3. Det følger af ovenstående, at begrebet relevant marked adskiller sig fra andre markedsbegreber, der hyppigt anvendes i andre forbindelser. F.eks. benytter virksomhederne ofte udtrykket marked om det område, hvor de sælger deres produkter, eller om den industri eller branche, som de tilhører.

4. Afgrænsningen af det relevante marked både som produktmarked og som geografisk marked har ofte en afgørende indflydelse på vurderingen af en konkurrencesag. EFTA-Tilsynsmyndigheden vil øge gennemsigtigheden i sin politik og beslutningstagning på konkurrenceområdet ved at offentliggøre de procedurer, der følger, når den behandler markedsafgrænsning, og ved at oplyse, hvilke kriterier og beviser den lægger til grund for sine beslutninger.

5. Øget gennemsigtighed vil også, betyde, at virksomhederne og deres rådgivere bedre kan forudse, at EFTA-Tilsynsmyndigheden eventuelt vil være betænkelig med hensyn til konkurrenceforholdene i en bestemt sag. Virksomhederne kan således tage denne mulighed i betragtning ved deres egne beslutninger, når de f.eks. overvejer at overtage virksomheder, oprette joint ventures eller indgå bestemte aftaler. Det er desuden hensigten at give virksomhederne bedre mulighed for at forstå, hvilke oplysninger EFTA-Tilsynsmyndigheden anser for relevante i forbindelse med markedsafgrænsning.

6. EFTA-Tilsynsmyndighedens fortolkning af begrebet relevant marked foregriber ikke EFTA-Domstolens, EF-Domstolens eller Førsteinstansrettens fortolkning.

II. AFGRÆNSNING AF DET RELEVANTE MARKED

Definition af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked

7. Det relevante marked defineres i en række retsakter vedrørende EØS-aftalens artikel 53 og 54, især i afdeling 6 i A/B-skemaet til kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (6), og afdeling 6 i CO-formularen til punkt i bilag XIV til EØS-aftalen og kapitel XIII i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (7). Ved det relevante produktmarked forstås således

»markedet for alle de produkter og/eller tjenesteydelser, som forbrugeren anser for indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål«.

8. Ved det relevante geografiske marked forstås

»det område, hvor de deltagende virksomheder er involveret i udbud af og efterspørgsel efter produkter eller tjenesteydelser, og som har tilstrækkelig ensartede konkurrencevilkår og kan skelnes fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkårene dér er meget anderledes«.

9. Det relevante marked for vurdering af et givet konkurrencemæssigt problem afgrænses derfor ved en kombination af produktmarkedet og det geografiske marked. EFTA-Tilsynsmyndigheden fortolker definitionerne i punkt 7 og 8 (som afspejler EF-Domstolens og Førsteinstansrettens retspraksis og EFTA-Tilsynsmyndighedens egen beslutningspraksis) efter retningslinjerne i denne meddelelse.

Begrebet relevant marked og EØS' konkurrencepolitiske målsætninger

10. Begrebet relevant marked er nært knyttet til EØS' konkurrencepolitiske målsætninger. F.eks. tager kontrollen med strukturændringer i udbuddet af et produkt/en tjenesteydelse i forbindelse med EØS' fusionskontrol sigte på at forhindre etablering eller styrkelse af en dominerende stilling, som vil kunne hindre den effektive konkurrence betydeligt inden for en væsentlig del af det område, som EØS-aftalen omfatter. Ved markedsdominans forstås i EØS' konkurrenceregler, at en virksomhed eller gruppe af virksomheder er i stand til i vid udstrækning at handle uafhængigt af sine konkurrenter, kunder og i sidste instans forbrugerne (8). Der er normalt tale om dominans, når en virksomhed eller en gruppe af virksomheder tegner sig for en stor del af udbuddet på et givet marked, forudsat at andre faktorer i vurderingen (såsom hindringer for adgangen til markedet, forbrugernes reaktionsmuligheder osv.) peger i samme retning.

11. EFTA-Tilsynsmyndigheden benytter den samme fremgangsmåde ved anvendelsen af EØS-aftalens artikel 54 på virksomheder, der alene eller i fællesskab indtager en dominerende stilling på markedet. Efter kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (9) har EFTA-Tilsynsmyndigheden beføjelse til at undersøge og standse misbrug af en sådan dominerende stilling, der også skal vurderes på grundlag af det relevante marked. Det kan derfor også være nødvendigt at afgrænse markederne i forbindelse med anvendelsen af EØS-aftalens artikel 53, især når det skal fastslås, om der er tale om en mærkbar konkurrencebegrænsning, eller om betingelsen i artikel 53, stk. 3, litra b), for fritagelse fra artikel 53, stk. 1, er opfyldt.

12. Kriterierne for afgrænsning af det relevante marked anvendes generelt til analyse af visse former for markedsadfærd og af strukturændringer i vareudbuddet. Denne metode kan dog medføre forskellige resultater afhængigt af det konkurrencemæssige problem, der skal undersøges. Det geografiske markeds udstrækning kan f.eks. være anderledes, når man undersøger en fusion, hvor der hovedsagelig er tale om en analyse af fremtidige forhold, end når man undersøger tidligere adfærd.

Grundprincipper for markedsafgrænsningen

Konkurrencebegrænsninger

13. Der findes tre hovedårsager til de konkurrencebegrænsninger, virksomhederne udsættes for, nemlig efterspørgselssubstitution, udbudssubstitution og potentiel konkurrence. Ved afgrænsning af det relevante marked har efterspørgselssubstitution ud fra et økonomisk synspunkt den mest umiddelbare og effektive disciplinerende indflydelse på leverandørerne af et givet produkt og især på deres prissætning. En virksomhed eller en gruppe af virksomheder kan ikke få nogen mærkbar indflydelse på de gældende salgsvilkår, som f.eks. priserne, hvis kunderne uden vanskeligheder kan skifte til substitutionsprodukter eller henvende sig til leverandører andre steder. Markedsafgrænsning går dybest set ud på at fastslå, om de pågældende virksomheders kunder i praksis har alternative forsyningskilder, og dette gælder både, med hensyn til produkterne/tjenesteydelserne og med hensyn til leverandørernes geografiske beliggenhed.

14. De konkurrencebegrænsninger, som opstår ved udbudssubstitution - dog ikke de i punkt 20-23 anførte - og potentiel konkurrence, er generelt mindre direkte og kræver under alle omstændigheder, at der foretages en analyse af andre faktorer. Sådanne begrænsninger tages derfor i betragtning ved konkurrencevurderingen.

Efterspørgselssubstitution

15. Ved vurderingen af efterspørgselssubstitution fastlægges en række produkter, som forbrugerne betragter som substitutionsprodukter. Dette kan f.eks. ske ved et tankeeksperiment, hvor man forestiller sig en lille, varig stigning i de relative priser og vurderer kundernes sandsynlige reaktion på denne stigning. Ved markedsafgrænsningen koncentrerer man sig af praktiske årsager om priserne og især om efterspørgselssubstitution, der skyldes små, varige ændringer i de relative priser. Herved kan man få et klart fingerpeg om, hvilke elementer der er relevante for markedsafgrænsningen.

16. Teoretisk set betyder denne metode, at det med udgangspunkt i de produkter, som de involverede virksomheder sælger, og det område, hvor de sælger dem, kan fastslås, at yderligere produkter og områder skal medtages eller udelukkes ved markedsafgrænsningen afhængigt af, om den konkurrence, som disse øvrige produkter og områder medfører, påvirker eller begrænser prisfastsættelsen på parternes produkter tilstrækkeligt på kort sigt.

17. Det afgørende spørgsmål er, om parternes kunder ville skifte til lettilgængelige substitutionsprodukter eller leverandører andre steder på grund af en hypotetisk, lille (i størrelsesordenen 5 %-10 %) varig stigning i den relative pris på de pågældende produkter og i de pågældende områder. Hvis substitutionen er tilstrækkelig til at gøre prisstigningen urentabel på grund af den omsætningsnedgang, den medfører, medtages yderligere substitutionsprodukter og områder i det relevante marked, indtil man opnår en bestemt række produkter og geografiske områder, hvor små, varige stigninger i de relative priser ville være rentable. Der foretages en tilsvarende analyse i tilfælde, hvor der er tale om koncentration af købekraft. Udgangspunktet er i så fald leverandøren, og pristesten vil gøre det muligt at fastslå, hvilke andre distributionskanaler eller salgssteder der findes for leverandørens produkter. Ved anvendelsen af disse principper bør der tages nøje hensyn til en række særlige situationer, som beskrevet i punkt 56 og 58.

18. Denne pristest kan belyses med et praktisk eksempel. Hvis den anvendes på f.eks. en fusion mellem sodavandsproducenter, skal det undersøges, om sodavand med forskellige smag tilhører samme marked. I praksis er det et spørgsmål, om forbrugerne af sodavand A ville skifte til sodavand med en anden smag, hvis der skete en varig prisstigning på 5 %-10 % for sodavand A. Hvis et tilstrækkeligt antal forbrugere ville skifte til f.eks. sodavand B, således at prisstigningen for sodavand A ikke ville være rentabel på grund af den deraf følgende omsætningsnedgang, ville markedet omfatte mindst sodavand A og B. Processen udvides til andre sodavandstyper, indtil man har fastlagt en række produkter, for hvilke en prisstigning ikke ville medføre en tilstrækkelig efterspørgselssubstitution.

19. Den pris, der skal tages i betragtning generelt, og især ved undersøgelse af fusionssager, er den gældende markedspris. Det kan dog forholde sig anderledes, hvis den gældende pris ikke er blevet fastsat under tilstrækkelige konkurrenceforhold. Det vil især ved undersøgelse af misbrug af markedsdominans blive taget i betragtning, at den gældende pris måske allerede er blevet hævet væsentligt.

Udbudssubstitution

20. Udbudssubstitution kan også tages i betragtning ved markedsafgrænsning i de situationer, hvor den har de samme effektive og direkte virkninger som efterspørgselssubstitution. Dette betyder, at leverandørerne som reaktion på små, varige ændringer i de relative priser omgående kan omstille produktionen til de relevante produkter og markedsføre dem på kort sigt (10) uden at det medfører betydelige ekstraomkostninger eller risici. Når disse betingelser er opfyldt, vil den yderligere produktion, der markedsføres, få en disciplinerende virkning på de involverede virksomheders konkurrencemæssige adfærd. Sådanne effektive og direkte virkninger svarer til virkningerne af efterspørgselssubstitution.

21. Disse situationer opstår typisk, når virksomhederne markedsfører et produkt i en lang række forskellige kvaliteter. Selv om de forskellige kvaliteter ikke er substituerbare for en bestemt endelig forbruger eller en bestemt gruppe af forbrugere, vil de forskellige kvaliteter blive betragtet som et produktmarked, forudsat at de fleste leverandører kan tilbyde og sælge de forskellige kvaliteter omgående og uden væsentlig stigning i omkostningerne som beskrevet ovenfor. I så fald vil det relevante produktmarked omfatte alle produkter, der er efterspørgsels- og udbudssubstituerbare, og den løbende omsætning af disse produkter vil blive lagt sammen med henblik på en værdimæssig eller mængdemæssig beregning af det samlede marked. Med samme begrundelse kan man samle forskellige geografiske områder under ét.

22. Papirsektoren er et godt eksempel, når man skal undersøge udbudssubstitution i forbindelse med afgrænsning af produktmarkeder. Papir leveres normalt i en lang række forskellige kvaliteter, fra standardskrivepapir til papir af høj kvalitet til anvendelse til f.eks. kunstbøger. Ud fra et efterspørgselssynspunkt kan de forskellige papirkvaliteter ikke anvendes til samme formål, dvs. at en kunstbog eller en publikation af høj kvalitet ikke kan fremstilles af papir af lavere kvalitet. Papirfabrikkerne er dog indstillet på at fremstille forskellige kvaliteter, og produktionen kan tilpasses med ganske få omkostninger og med kort varsel. Hvis ikke der gør sig særlige vanskeligheder gældende med hensyn til distributionen, kan papirfabrikanterne derfor konkurrere om ordrer på de forskellige kvaliteter, især hvis ordrerne afgives i så god tid, at produktionsplanerne kan ændres. Under disse omstændigheder ville EFTA-Tilsynsmyndigheden ikke afgrænse et særskilt marked for hver papirkvalitet og dens anvendelsesformål. Det relevante marked omfatter de forskellige papirkvaliteter, og omsætningen lægges sammen med henblik på en værdimæssig eller mængdemæssig beregning af det samlede marked.

23. Når udbudssubstitution indebærer en væsentlig tilpasning af de eksisterende materielle og immaterielle aktiver, supplerende investeringer, strategiske beslutninger eller forsinkelser, tages den ikke i betragtning ved markedsafgrænsningen. Som eksempel på, at udbudssubstitution ikke har fået EFTA-Tilsynsmyndigheden til at udvide markedet, kan nævnes forbrugsvarer, især mærkede drikkevarer. Selv om aftapningsanlæg principielt kan aftappe forskellige drikkevarer, må der påregnes omkostninger og gennemløbstid (reklame, produktafprøvning og distribution), inden produkterne rent faktisk kan sælges. I disse tilfælde vil virkningerne af udbudssubstitution og andre former for potentiel konkurrence blive undersøgt på et senere tidspunkt.

Potentiel konkurrence

24. Den tredje årsag til konkurrencebegrænsninger, nemlig den potentielle konkurrence, tages ikke i betragtning ved markedsafgrænsningen. Om den potentielle konkurrence rent faktisk vil medføre en effektiv konkurrencebegrænsning kan nemlig kun fastslås ved en analyse af bestemte faktorer og forhold i forbindelse med betingelserne for adgang til markedet. En sådan analyse gennemføres eventuelt først på et senere tidspunkt, normalt når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked allerede er blevet fastslået, og denne stilling giver anledning til betænkeligheder ud fra et konkurrencepolitisk synspunkt.

III. VURDERINGSGRUNDLAG FOR AFGRÆNSNING AF DET RELEVANTE MARKED

Afgrænsning af det relevante marked i praksis

Produktmarkedet

25. Der findes en række elementer, som giver mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der foregår substitution. I konkrete tilfælde vil visse typer elementer være afgørende, afhængigt af de forhold, der præger den industri og de produkter eller tjenesteydelser, der undersøges. Den samme type elementer er måske uden betydning i andre tilfælde. I de fleste tilfælde skal en beslutning træffes på grundlag af en række forskellige kriterier og vurderingselementer. EFTA-Tilsynsmyndigheden følger en åben empirisk metode, der tager sigte på en effektiv udnyttelse af alle foreliggende oplysninger, der kan være relevante i de enkelte tilfælde. EFTA-Tilsynsmyndigheden har ikke opstillet nogen usmidig rangorden, når det gælder anvendelsen af de forskellige informationskilder eller elementer.

26. Afgrænsningen af det relevante marked kan kort sammenfattes således: på grundlag af de foreløbige oplysninger, der er til rådighed, eller oplysninger fra de involverede virksomheder vil EFTA-Tilsynsmyndigheden normalt kunne foretage en grov afgrænsning af det relevante marked for vurdering af f.eks. en fusion eller en konkurrencebegrænsning. Af praktiske årsager vil den normalt ved sin behandling af konkrete sager tage stilling til nogle få alternative relevante markeder. Med hensyn til produktmarkedet er det f.eks. ofte et spørgsmål om at fastslå, om produkt A og produkt B tilhører eller ikke tilhører samme produktmarked. Hvis produkt B er omfattet af det relevante marked, vil dette ofte være tilstrækkeligt til, at sagen ikke skaber konkurrencepolitiske problemer.

27. I sådanne situationer er det ikke nødvendigt at undersøge, om markedet også omfatter andre produkter, eller foretage en definitiv og præcis afgrænsning af produktmarkedet. Hvis den pågældende transaktion ikke giver anledning til konkurrencepolitiske problemer, når man betragter de forskellige alternative markeder, vil spørgsmålet om markedsafgrænsning fortsat stå åbent, hvilket begrænser de oplysninger, som virksomhederne skal give.

Det geografiske marked

28. EFTA-Tilsynsmyndighedens afgrænsning af det geografiske marked kan kort sammenfattes således: den vil i første omgang undersøge det geografiske markeds størrelse på grundlag af generelle oplysninger om fordelingen af parternes og deres konkurrenters markedsandele samt en analyse af priserne og prisforskellene på nationalt plan og på EØS-plan. Denne indledende undersøgelse anvendes hovedsagelig som arbejdshypotese, således at EFTA-Tilsynsmyndigheden kan koncentrere sine nærmere undersøgelser om at nå frem til en præcis afgrænsning af det geografiske marked.

29. Årsagerne til en bestemt situation med hensyn til priser og markedsandele skal udforskes nærmere. Virksomhederne har måske blot store andele af deres hjemmemarkeder på grund af deres tidligere styrke, og omvendt kan virksomhedernes homogene tilstedeværelse i hele EØS have samme omfang som nationale eller regionale geografiske markeder. Den oprindelige arbejdshypotese må derfor efterprøves på grundlag af en analyse af de karakteristiske træk ved efterspørgslen (nationale eller lokale præferencer, kundernes købsmønstre, produktdifferentiering/varemærker m.m.), for at det kan fastslås, om virksomheder i andre områder i praksis kan betragtes som en alternativ forsyningskilde for forbrugerne. Tankeeksperimentet er også her baseret på substitution som følge af ændringer i de relative priser, og spørgsmålet er igen, om parternes kunder vil skifte til leverandører andre steder på kort sigt, og uden at det medfører særlig store omkostninger.

30. Der vil om nødvendigt blive foretaget yderligere kontrol af udbudsfaktorerne for at sikre, at de virksomheder, der er beliggende i andre områder, ikke hindres i at udvide deres afsætning på konkurrencemæssige vilkår på hele det geografiske marked. Dette vil omfatte en undersøgelse af eventuelle krav om, at virksomhederne skal have lokale afdelinger for at kunne sælge i det pågældende område, betingelserne for adgang til distributionskanaler, omkostningerne ved oprettelse af et distributionsnet, eventuelle lovgivningsmæssige hindringer som følge af offentlige indkøbsaftaler, prisreguleringer, kvoter og tariffer, der begrænser handel eller produktion, tekniske standarder, monopoler, fri etableringsret, krav om administrative tilladelser, emballeringsregler osv. Kort sagt vil EFTA-Tilsynsmyndigheden påvise eventuelle forhold, der isolerer virksomhederne i et givet område fra det konkurrencemæssige pres fra virksomheder uden for dette område, for at fastslå præcist, hvorvidt markederne er integreret på nationalt, europæisk og globalt plan.

31. Det egentlige handelsmønster og udviklingen i handelen giver nyttige supplerende oplysninger om ovennævnte efterspørgsels- og udbudsfaktorers økonomiske betydning og om, i hvilket omfang de eventuelt vil kunne udgøre egentlige barrierer, der skaber forskellige geografiske markeder. Analysen af handelsstrømmene vil generelt omfatte spørgsmålet om transportomkostninger og om, i hvilket omfang disse kan hindre handelen mellem de forskellige områder, idet der tages hensyn til anlæggenes beliggenhed, produktionsomkostninger og relative prisniveauer.

Markedsintegrationen i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

32. Endelig tager EFTA-Tilsynsmyndigheden også hensyn til den vedvarende markedsintegration i EØS, når den skal afgrænse de geografiske markeder. Inden for EØS-aftalens anvendelsesområde (11) kan der ikke ses bort fra de foranstaltninger, der er vedtaget og gennemført for at fjerne handelshindringer og yderligere integrere EØS-markederne, når man skal vurdere f.eks. en fusions eller et strukturelt joint venture-selskabs indvirkning på konkurrenceforholdene. Hvis de nationale markeder har været kunstigt isoleret i forhold til hinanden på grund af lovgivningsmæssige hindringer, der nu er afskaffet, vil der normalt blive foretaget en forsigtig vurdering af de tidligere forhold vedrørende priser, markedsandele eller handelsmønstre. En markedsintegration, der medfører større geografiske markeder på kort sigt, kan derfor tages i betragtning ved afgrænsningen af det geografiske marked i forbindelse med vurdering af fusioner og joint ventures.

Indsamling af oplysninger

33. Når det anses for nødvendigt at foretage en præcis markedsafgrænsning, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden ofte kontakte de største kunder og de største virksomheder inden for den pågældende erhvervsgren for at høre deres synspunkter om grænserne for produktmarkederne og de geografiske markeder og indhente de konkrete oplysninger, der er nødvendige for at nå frem til en konklusion. Tilsynsmyndigheden vil eventuelt også kontakte de relevante brancheforeninger og de virksomheder, der opererer på markederne i de foregående omsætningsled, for i nødvendigt omfang at kunne afgrænse særskilte produktmarkeder og geografiske markeder for forskellige led i produktionen eller distributionen af de pågældende produkter/tjenesteydelser. Den vil muligvis også indhente yderligere oplysninger fra de involverede virksomheder.

34. EFTA-Tilsynsmyndigheden vil eventuelt fremsætte skriftlige anmodninger om oplysninger til ovennævnte markedsdeltagere. Normalt vil disse anmodninger omfatte spørgsmål om, hvorledes virksomhederne mener, at kunderne vil reagere på hypotetiske prisforhøjelser, og om deres opfattelse af grænserne for det relevante marked. De vil desuden blive anmodet om konkrete oplysninger, som Tilsynsmyndigheden finder nødvendige for at kunne træffe en afgørelse om det relevante markeds udstrækning. Tilsynsmyndigheden vil eventuelt også føre samtaler med disse virksomheders marketingchefer eller andre overordnede for at få belyst, hvorledes forhandlingerne mellem leverandørerne og kunderne foregår, og for at få bedre kendskab til forhold vedrørende afgrænsningen af det relevante marked. Den kan eventuelt også aflægge besøg eller foretage kontrolundersøgelser hos virksomhederne, deres kunder og/eller deres konkurrenter for at få oplysninger om, hvorledes produkterne fremstilles og sælges.

35. De oplysninger, som EFTA-Tilsynsmyndigheden finder relevante for at kunne træffe afgørelse om produktmarkedet, kan opdeles således:

Vurderingsgrundlag for afgrænsning af produktmarkedet

36. Ved en analyse af produktets egenskaber og anvendelsesformål kan EFTA-Tilsynsmyndigheden i første omgang begrænse sin undersøgelse til mulige substitutionsprodukter. Produktets egenskaber og anvendelsesformål er dog utilstrækkelige til, at Tilsynsmyndigheden kan konkludere, om to produkter er efterspørgselssubstituerbare. Funktionel substituerbarhed eller ensartede egenskaber er ikke nødvendigvis tilstrækkelige kriterier i sig selv, fordi andre forhold også kan være afgørende for kundernes reaktion på relative prisændringer. F.eks. kan der være forskelle i konkurrencebegrænsningerne på markedet for originalkomponenter og reservedele til biler, hvilket medfører to særskilte relevante markeder. Omvendt er forskelle i produkternes egenskaber ikke i sig selv tilstrækkelige til at udelukke efterspørgselssubstitution, fordi denne i vid udstrækning afhænger af, hvorledes kunderne vurderer de forskellige egenskaber.

37. De oplysninger, som EFTA-Tilsynsmyndigheden finder relevante, når den skal vurdere, om to produkter er efterspørgselssubstituerbare, kan opdeles som anført i det følgende:

38. Oplysninger om substitution i den seneste tid

I visse tilfælde er det muligt at analysere oplysninger om den seneste tids begivenheder på markedet, der er egentlige eksempler på substitution mellem to produkter. Når disse oplysninger foreligger, vil de normalt være af grundlæggende betydning for markedsafgrænsningen. Hvis der tidligere er sket ændringer i de relative priser (alt andet lige), vil reaktionen i form af efterspurgte mængder være afgørende for, om der er tale om substituerbarhed. Tidligere lancering af nye produkter kan også tjene som nyttige oplysninger, når det er muligt at analysere præcist, hvilke produkter der mistede omsætning til fordel for det nye produkt.

39. Der findes et antal kvantitative test, som er blevet udformet specielt med henblik på markedsafgrænsning. Disse test består i forskellige økonomiske og statistiske metoder: skøn over elasticiteten og krydspriselasticiteten (12) i efterspørgslen efter et produkt, test baseret på ensartede prisbevægelser over tiden, analyse af årsagsforbindelsen mellem prisserier og ensartede prisniveauer og/eller priskonvergens. EFTA-Tilsynsmyndigheden tager hensyn til foreliggende kvantitative oplysninger, der kan stå for en nærmere undersøgelse, når den skal fastlæggge tidligere substitutionsmønstre.

40. Kundernes og konkurrenternes synspunkter

Som led i undersøgelserne vil EFTA-Tilsynsmyndigheden eventuelt kontakte de involverede virksomheders største kunder og konkurrenter for at indhente deres synspunkter om afgrænsningen af produktmarkedet og de fleste af de konkrete oplysninger, den behøver for at nå frem til en konklusion om markedets størrelse. Kundernes og konkurrenternes begrundede svar på, hvad der vil ske, hvis de relative priser for de relevante produkter stiger en smule (f.eks. 5 %-10 %) i det relevante geografiske område, tages i betragtning, hvis de underbygges med tilstrækkelige faktiske oplysninger.

41. Forbrugerpræferencer

Når det drejer sig om forbrugsgoder, kan det være vanskeligt for EFTA-Tilsynsmyndigheden direkte at indhente de endelige forbrugeres synspunkter om substitutionsprodukter. Markedsundersøgelser, som virksomhederne har fået foretaget tidligere, og som de anvender ved fastsættelsen af prisen på deres produkter og/eller ved beslutninger om salgsfremmende foranstaltninger, kan give oplysninger, der er nyttige for Tilsynsmyndighedens afgrænsning af det relevante marked. Forbrugerundersøgelser om forbrugsmønstre og -vaner, oplysninger om forbrugernes købsmønstre, detailhandlernes synspunkter og mere generelt markedsundersøgelser, som parterne og deres konkurrenter har fremlagt, anvendes for at fastslå, om en økonomisk signifikant del af forbrugerne betragter to produkter som substituerbare, idet der tages hensyn til varemærkernes betydning i denne forbindelse. De metoder, der anvendes ved forbrugerundersøgelser, som de involverende virksomheder eller deres konkurrenter gennemfører ad hoc i forbindelse med en fusionsprocedure eller en procedure efter kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (13), vil normalt blive undersøgt mere indgående; for i modsætning til allerede foreliggende undersøgelser er de ikke foretaget i forbindelse med virksomhedernes normale drift og beslutningsproces.

42. Forhindringer og omkostninger ved omdirigering af efterspørgslen til potentielle substitutionsprodukter

En række forhindringer og omkostninger kan medføre, at EFTA-Tilsynsmyndigheden ikke betragter to produkter, der umiddelbart er efterspørgselssubstituerbare, som tilhørende et enkelt produktmarked. Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over alle mulige forhindringer for substitution og over omkostningerne ved at skifte leverandør. Der kan være mange forskellige årsager til disse forhindringer, og Tilsynsmyndigheden har i sine beslutninger været konfronteret med følgende: lovgivningsmæssige hindringer eller andre former for statsintervention, hindringer på markederne i de efterfølgende omsætningsled, behov for særlige kapitalinvesteringer eller nedgang i den løbende produktion med henblik på omstilling til andre råmaterialer, kundernes geografiske beliggenhed, særlige investeringer i produktionsprocessen, uddannelses- og personaleinvesteringer, investeringer i udskiftning af maskiner, usikkerhed omkring ukendte leverandørers kvalitet og ry m.m.

43. Forskellige kundekategorier og prisdifferentiering

Markedet kan blive indsnævret, når der findes særskilte kundekategorier. En særskilt kundekategori for det relevante produkt kan udgøre et snævrere, særskilt marked, når der anvendes andre priser over for disse kunder. Dette vil normalt være tilfældet, når følgende to betingelser er opfyldt: a) det skal klart kunne afgøres, hvilken gruppe en enkelt kunde tilhører på det tidspunkt, hvor de pågældende produkter sælges til ham, og b) handel mellem kunderne eller arbitrage gennem tredjemand må ikke være mulig.

Vurderingsgrundlag for afgrænsning af det geografiske marked

44. De oplysninger, som EFTA-Tilsynsmyndigheden finder relevante for at kunne træffe afgørelse om det geografiske marked, kan opdeles således:

45. Tidligere oplysninger om omdirigering af ordrer til andre områder

I nogle tilfælde kan der foreligge oplysninger om ændringer i priserne mellem forskellige områder og forbrugernes reaktion herpå. Der kan generelt anvendes de samme kvantitative test ved afgrænsning af det geografiske marked samt ved afgrænsning af produktmarkedet, idet man dog skal være opmærksom på, at internationale prissammenligninger kan være mere komplicerede på grund af en række forskellige faktorer, såsom valutakursudsving, beskatning og produktdifferentiering.

46. Grundlæggende efterspørgselskarakteristika

Efterspørgslen efter det relevante produkt kan i sig selv være afgørende for det geografiske markeds størrelse. Der er store muligheder for, at konkurrencen begrænses geografisk af faktorer som nationale præferencer eller præferencer for nationale varemærker, sprog, kultur og livsstil, samt behovet for lokal tilstedeværelse.

47. Kundernes og konkurrenternes synspunkter

Som led i undersøgelserne vil EFTA-Tilsynsmyndigheden eventuelt kontakte de involverede virksomheders største kunder og konkurrenter for at indhente deres synspunkter om afgrænsningen af det geografiske marked samt de fleste af de konkrete oplysninger, den behøver for at nå frem til en konklusion om markedets størrelse; materialet skal være tilstrækkelig underbygget med faktiske oplysninger.

48. Aktuelt geografisk købsmønster

En undersøgelse af kundernes aktuelle geografiske købsmønster giver nyttige oplysninger om det geografiske markeds størrelse. Det geografiske marked vil normalt blive anset for at dække hele EØS, hvis kunderne køber hos virksomheder overalt i EØS på de samme vilkår eller opnår deres leverancer gennem effektive udbudsprocedurer med deltagelse af virksomheder fra hele EØS.

49. Handelsstrømme/eksportmønster

Når antallet af kunder er så stort, at det er umuligt at opnå et klart billede af det geografiske købsmønster ved henvendelse til dem, kan man i stedet benytte oplysninger om handelsstrømmene, forudsat at der findes tilstrækkeligt detaljerede handelsstatistikker for de relevante produkter. Handelsstrømmene og især baggrunden for dem giver oplysninger, der er nyttige for fastlæggelsen af det geografiske markeds størrelse, men er ikke afgørende i sig selv.

50. Forhindringer og omkostninger ved omdirigering af ordrer til selskaber i andre områder

Den omstændighed, at der for eksempel ikke forekommer indkøb eller handelsstrømme på tværs af grænserne, betyder ikke nødvendigvis, at markedet hovedsageligt er nationalt. Det må dog fastslås, om der findes hindringer, som isolerer det nationale marked, før det kan konkluderes, at det relevante geografiske marked i så fald er nationalt. Den største hindring for, at en kunde kan omdirigere sine ordrer til andre områder, er nok transportomkostningerne og transportrestriktioner, der skyldes lovgivning eller de pågældende produkters art. Transportomkostningerne vil normalt begrænse det geografiske markeds udstrækning, når det gælder voluminøse produkter af ringe værdi, idet man skal huske på, at en transportmæssig ulempe meget vel kan opvejes af en komparativ fordel ved andre omkostninger (lønomkostninger eller råmaterialer). Adgang til distribution i et givet område, lovgivningsmæssige hindringer, der stadig findes inden for visse sektorer, kvoter og toldtariffer kan også udgøre hindringer, der isolerer et geografisk marked og udelukker konkurrencen fra virksomheder uden for det pågældende område. Betydelige omkostninger ved at skaffe leverancer fra virksomheder i andre lande kan også medføre sådanne hindringer.

51. På grundlag af det indsamlede materiale vil EFTA-Tilsynsmyndigheden afgrænse det geografiske marked, der kan strække sig fra et lokalt til et globalt.

52. Ovenstående afsnit indeholder en gennemgang af de forskellige faktorer, der kan være relevante for markedsafgrænsningen. Dette betyder dog ikke, at det i hvert enkelt tilfælde er nødvendigt at indhente alle oplysninger og vurdere hver af disse faktorer. I praksis vil en del af disse faktorer ofte danne tilstrækkeligt grundlag for at nå frem til en konklusion.

IV. BEREGNING AF MARKEDSANDELE

53. Ved afgrænsning af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked kan man også indkredse leverandørerne og kunderne/forbrugerne på det pågældende marked. Herved kan man beregne de enkelte leverandørers samlede marked og markedsandele på grundlag af deres afsætning af de relevante produkter på det pågældende område. I praksis fremgår det samlede marked og markedsandelene ofte af markedskilderne, dvs. virksomhedernes skøn og undersøgelser, der foretages af erhvervskonsulenter og/eller brancheforeninger. Når dette ikke er tilfældet, eller når de foreliggende skøn ikke er pålidelige, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden normalt anmode de enkelte leverandører på det relevante marked om at redegøre for deres afsætning, således at den kan beregne det samlede marked og markedsandelene.

54. Selv om det normalt er afsætningen, der danner grundlag for beregningen af markedsandele, er der også andre forhold, som, afhængigt af de pågældende produkter eller brancher, kan give nyttige oplysninger; dette gælder især kapacitet, antal udbydere på markederne, antal fly (luftfart) eller reserver inden for sektorer som f.eks. minedrift.

55. Det er en tommelfingerregel, at både afsætningens omfang og værdi giver nyttige oplysninger. Når det drejer sig om differentierede produkter, vil afsætningen opgjort i værdi og markedsandele i denne forbindelse normalt blive anset for bedre at afspejle de enkelte leverandørers relative stilling og styrke.

V. ANDRE BETRAGTNINGER

56. Der findes en række områder, hvor der må udvises stor omhu ved anvendelsen af ovennævnte principper. Dette er tilfældet, når man undersøger primære og sekundære markeder, især når man skal undersøge virksomheders adfærd på et givet tidspunkt på grundlag af EØS-aftalens artikel 54. Metoden til afgrænsning af markederne i disse tilfælde er den samme, dvs. at man vurderer kundernes reaktion på relative prisændringer på grundlag af deres indkøbsbeslutninger, men samtidig tager hensyn til begrænsninger i substitutionsmulighederne som følge af betingelserne på de beslægtede markeder. Markedet for sekundære produkter, f.eks. reservedele, kan blive afgrænset snævert, når foreneligheden med det primære produkt er af stor betydning. Problemerne med at finde kompatible sekundære produkter samt de primære produkters høje priser og lange levetid kan gøre de relative prisstigninger på sekundære produkter rentable. Der kan ske en anden markedsafgrænsning, hvis der er mulighed for en betydelig substitution mellem de sekundære produkter, eller hvis de primære produkters egenskaber giver mulighed for en hurtig og direkte forbrugerreaktion på relative prisstigninger på de sekundære produkter.

57. I visse tilfælde kan substitutionskæder medføre afgrænsning af et relevant marked, hvor produkter eller markedets yderområder ikke er direkte substituerbare. Som eksempel kan nævnes det geografiske marked for et produkt med betydelige transportomkostninger. I sådanne tilfælde er leverancer fra et bestemt anlæg begrænset til et bestemt område omkring hvert anlæg på grund af transportomkostningerne. I princippet kan et sådant område udgøre det relevante geografiske marked, men hvis anlæggene er fordelt således, at der er betydelige overlapninger mellem områderne omkring de forskellige anlæg, vil prissætningen på disse produkter muligvis blive begrænset af en kædesubstitutionseffekt og føre til afgrænsning af et bredere geografisk marked. Det samme gælder, hvis produkt B er en efterspørgselssubstitutionsvare for produkterne A og C. Selv om produkterne A og C ikke er direkte efterspørgselssubstituerbare, er det muligt, at de skal anses for at tilhøre samme relevante produktmarked, fordi deres respektive prissætning kan begrænses af substitutionsproduktet B.

58. Ud fra et praktisk synspunkt skal begrebet substitutionskæder bekræftes af de faktiske forhold, f.eks. den indbyrdes prisafhængighed ved substitutionskædernes ydergrænser, for at der i et konkret tilfælde kan afgrænses et større relevant marked. Prisniveauerne ved kædernes ydergrænser skal også være af samme størrelsesorden.

(1) EFT C 372 af 9. 12. 1997, s. 5.

(2) Svarer til Rådets forordning nr. 17 (Generelle procedureregler).

(3) Svarer til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (Kontrol med fusioner)

(4) I statsstøttesager er vurderingen snarere koncentreret om støttemodtageren og den pågældende industri/sektor end på indkredsning af de konkurrencebegrænsninger, støttemodtageren udsættes for. Når der i en bestemt sag skal tages hensyn til markedsstyrken og dermed det relevante marked, kan den her skitserede fremgangsmåde delvis anvendes som grundlag for vurderingen af statsstøttesager.

(5) Ved involverede virksomheder i denne meddelelse forstås fusionsparterne, når der er tale om fusioner, den virksomhed, der undersøges, eller klageren, når der er tale om undersøgelser efter EØS-aftalens artikel 54, og aftaleparterne, når der er tale om undersøgelser efter artikel 53.

(6) Jf. fodnote 2

(7) Jf. fodnote 3.

(8) Definitionen blev fastlagt af EF-Domstolen i Hoffmann-La Roche-sagen (dom af 13. februar 1979 i sag 85/76, Sml. 1979, s. 461) og er blevet stadfæstet i senere domme.

(9) Jf. fodnote 2.

(10) Det vil sige i en periode, hvor der ikke sker nogen væsentlig tilpasning af de materielle og immaterielle aktiver (jf. punkt 23).

(11) Det skal bemærkes, at EØS-aftalens anvendelsesområde er begrænset i forhold til EF-traktaten. F.eks. kan det forhold, at der ikke er tale om en toldunion, og at aftalen kun anvendes i begrænset omfang på bestemte produkter, påvirke vurderingen af markedsintegrationen mellem EFTA-staterne og mellem EFTA-staterne og EU.

(12) Elasticiteten i efterspørgslen efter produkt X er et mål for, hvorledes efterspørgslen efter X varierer ved procentuelle ændringer i dets pris. Krydspriselasticiteten mellem produkterne X og Y er et mål for hvorledes efterspørgslen efter X varierer ved procentuelle ændringer i prisen på Y.

(13) Jf. fodnote 2.

BILAG II

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS MEDDELELSE OM AFTALER AF RINGE BETYDNING, DER IKKE FALDER IND UNDER EØS-AFTALENS ARTIKEL 53, STK. 1

A. Denne meddelelse udsendes i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) og EFTA-staternes aftale om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (tilsyns- og domstolsaftalen).

B. Europa-Kommissionen har vedtaget en meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke falder ind under EF-traktatens artikel 85, stk. 1 (1). Meddelelsen er ikke en bindende retsakt, men den indeholder principper og regler, som Europa-Kommissionen følger på konkurrenceområdet.

C. EFTA-Tilsynsmyndigheden betragter ovennævnte meddelelse som EØS-relevant. For at sikre lige konkurrencevilkår og ensartet anvendelse af EØS' konkurrenceregler overalt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, vedtager EFTA-Tilsynsmyndigheden den foreliggende meddelelse i medfør af sine beføjelser efter tilsyns- og domstolsaftalens artikel 5, stk. 2, litra b). Den agter at følge principperne og reglerne i denne meddelelse, når den anvender de pågældende EØF-konkurrenceregler på en bestemt sag.

D. Denne meddelelse erstatter Tilsynsmyndighedens meddelelse, der er anført som bilag IX til Tilsynsmyndighedens afgørelse af 12. januar 1994, ændret ved afgørelse af 15. maj 1996 (2).

»I

1. EFTA-Tilsynsmyndigheden betragter det som en vigtig opgave at fremme samarbejde mellem virksomheder i den udstrækning, dette samarbejde økonomisk set er ønskeligt og ikke giver anledning til betænkeligheder i konkurrencepolitisk henseende. Med henblik herpå har Tilsynsmyndigheden offentliggjort en meddelelse vedrørende aftaler, vedtagelser og samordnet praksis angående samarbejde mellem virksomheder (3), hvori der er anført en række aftaler, som ifølge deres natur ikke kan anses for at være konkurrencebegrænsende. Endvidere har EFTA-Tilsynsmyndigheden i sin meddelelse om bedømmelse af underleveranceaftaler (4) anført, at denne type aftaler, der åbner udviklingsmuligheder for virksomhederne, ikke uden videre falder ind under EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Meddelelsen om vurdering af joint venture-selskaber oprettet i samarbejdsøjemed i henhold til EØF-aftalens artikel (5) beskriver i detaljer, hvilke betingelser de pågældende aftaler skal opfylde for at falde uden for kartelforbuddet. Med den foreliggende meddelelse ønsker EFTA-Tilsynsmyndigheden at præcisere rækkevidden af artikel 53, stk. 1, yderligere med det formål at fremme virksomhedssamarbejde.

2. EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, forbyder aftaler, der kan påvirke handelen mellem EØS-aftalens kontraherende parter, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det område, som EØS-aftalen omfatter. EF-Domstolen har fastslået, at den tilsvarende bestemmelse i EF-traktaten, nemlig artikel 85, stk. 1, ikke gælder for aftaler, der ikke mærkbart påvirker samhandelen inden for Fællesskabet eller konkurrencevilkårene. Dette princip bør også følges ved fortolkningen af EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, således at denne bestemmelse ikke gælder for aftaler, der ikke mærkbart påvirker samhandelen mellem EØF-aftalens kontraherende parter eller konkurrencen. Aftaler, som ikke mærkbart påvirker handelen mellem de kontraherende parter, falder ikke ind under artikel 53. De skal derfor alene vurderes på grundlag af national lovgivning. Dette er også tilfældet med aftaler, hvis faktiske eller potentielle virkninger er begrænset til en enkelt kontraherende parts område eller et eller flere tredjelandes område. Aftaler, der ikke har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen mærkbart, falder heller ikke ind under forbuddet i artikel 53, stk. 1.

3. Ved at anføre kvantitative kriterier og give retningslinjer for anvendelsen af dem, giver EFTA-Tilsynsmyndigheden i denne meddelelse begrebet »mærkbart« et tilstrækkeligt konkret indhold til, at virksomhederne selv kan vurdere, om deres aftaler falder uden for EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, på grund af deres ringe betydning. Den kvantitative definition af, hvad der skal forstås ved mærkbart, har dog kun vejledende karakter. Det er tænkeligt, at en konkret aftale mellem virksomheder, som overskrider nedennævnte grænser, kun påvirker handelen mellem de kontraherende parter eller begrænser konkurrencen i det område, der er omfattet af EØS-aftalen, i ubetydeligt omfang og som følge heraf ikke falder ind under artikel 53, stk. 1. Den foreliggende meddelelse indeholder da heller ingen udtømmende angivelse af, hvilke konkurrencebegrænsninger der ikke falder ind under artikel 53, stk. 1. Det er en kendsgerning, at selv aftaler, der ikke er af »ringe betydning«, kan falde uden for kartelforbuddet, fordi de udelukkende har en positiv indvirkning på konkurrencen.

4. Som følge af de kriterier og retningslinjer, der er anført i denne meddelelse, skulle virksomhederne ikke længere have nogen interesse i at få afklaret retstilstanden for de aftaler, der er omfattet af meddelelsen, gennem EFTA-Tilsynsmyndighedens individuelle beslutninger. Der er derfor ikke længere grund til at anmelde sådanne aftaler. Men hvis der i et konkret tilfælde skulle opstå tvivl om, hvorvidt en aftale mærkbart kan påvirke handelen mellem EØS-aftalens kontraherende parter eller begrænse konkurrencen, har virksomhederne mulighed for at anmode om negativattest eller at anmelde aftalen efter kapitel II (1), kapitel VI (2), kapitel IX (3) og kapitel XI (4) i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen.

5. EFTA-Tilsynsmyndigheden vil hverken efter anmodning eller på eget initiativ indlede en procedure i sager, der falder ind under denne meddelelse, jf. dog punkt 11 og 20. Hvis en aftale, der er omfattet af artikel 53, stk. 1, ikke er blevet anmeldt, fordi de pågældende virksomheder i god tro har antaget, at aftalen er omfattet af denne meddelelse, har EFTA-Tilsynsmyndigheden ikke til hensigt at pålægge bøder.

6. Denne meddelelse gælder også for vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og for samordnet praksis.

7. Denne meddelelse foregriber ikke andre kompetente myndigheders fortolkning, og dette gælder især de nationale domstole, EFTA-Domstolen, EF-Domstolen og Retten i Første Instans.

8. Denne meddelelse berører ikke anvendelsen af national konkurrenceret.

II

9. EFTA-Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at aftaler melllem virksomheder, der producerer eller distribuerer varer eller præsterer tjenesteydelser, ikke falder ind under forbuddet i artikel 53, stk. 1, når de deltagende virksomheder på intet af de berørte markeder tilsammen har en markedsandel, der overstiger:

a) 5 %, når aftalen er indgået mellem virksomheder, der opererer i samme produktions- eller afsætningsled (»horisontale« aftaler)

b) 10 %, når aftalen er indgået mellem virksomheder, der opererer i forskellige økonomiske led (»vertikale« aftaler).

Når der er tale om en blandet horisontal og vertikal aftale, eller aftalen vanskeligt lader sig klassificere som horisontal eller vertikal, gælder tærsklen på 5 %.

10. EFTA-Tilsynsmyndigheden mener i øvrigt heller ikke, at ovennævnte aftaler er omfattet af forbuddet i artikel 53, stk. 1, hvis de i punkt 9 fastsatte satser for markedsandelene overskrides med højst en tiendedel i en periode på to på hinanden følgende regnskabsår.

11. For så vidt angår:

a)horisontale aftaler, der har til formål

- at fastsætte priser eller begrænse produktion eller afsætning,

eller

- at opdele markeder eller forsyningskilder

b) vertikale aftaler, der har til formål

- at fastsætte videresalgspriser,

eller

- at sikre de deltagende virksomheder eller udenforstående virksomheder områdebeskyttelse

kan det ikke udelukkes, at artikel 53, stk. 1, finder anvendelse, selv om de deltagende virksomheders samlede markedsandele ligger under de i punkt 9 og 10 anførte tærskler.

EFTA-Tilsynsmyndigheden finder imidlertid, at det i første omgang påhviler de kontraherende parters myndigheder og domstole at tage de under a) og b) omhandlede aftaler op til behandling. Den vil derfor kun skride ind over for sådanne aftaler, hvis den finder det nødvendigt af hensyn til de interesser, som EØS-aftalen skal beskytte, og især hvis aftalerne bevirker, at det indre marked som ved EØS-aftalen er blevet udvidet til også at omfatte EFTA-staterne, ikke fungerer korrekt.

12. Ved deltagende virksomheder forstås i denne meddelelse:

a) de i aftalen deltagende virksomheder

b) virksomheder, hvori en i aftalen deltagende virksomhed direkte eller indirekte

- ejer mere end halvdelen af kapitalen eller driftsformuen

- råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne

- kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen eller af de organer, som retligt repræsenterer virksomheden, eller

- har ret til at lede virksomhedens forretninger

c) virksomheder, som direkte eller indirekte har de under b) anførte rettigheder i eller beføjelser over en i aftalen deltagende virksomhed

d) virksomheder, hvori en under c) anført virksomhed direkte eller indirekte har de under b) anførte rettigheder eller beføjelser.

Virksomheder, hvori flere af de under a) - d) anførte virksomheder tilsammen direkte eller indirekte har de under b) anførte rettigheder eller beføjelser, anses ligeledes for at være deltagende virksomheder.

13. For at kunne beregne markedsandelen er det nødvendigt at afgrænse det relevante marked. Dette indebærer, at både det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked må defineres.

14. Det relevante produktmarked omfatter alle de produkter eller tjenesteydelser, som forbrugerne betragter som substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål.

15. Ved det relevante geografiske marked forstås det område, hvor de deltagende virksomheder afsætter de relevante produkter og tjenesteydelser, og som har tilstrækkelig ensartede konkurrencevilkår og kan skelnes fra tilstødende geografiske områder på grund af væsentlige forskelle i konkurrencevilkårene.

16. Ved anvendelsen af punkt 14 og 15 bør der tages hensyn til meddelelsen om afgrænsning af det relevante marked efter EØS' konkurrenceregler (5).

17. Hvis der opstår tvivl om afgrænsningen af det relevante geografiske marked, kan virksomhederne gå ud fra, at deres aftale ikke mærkbart påvirker samhandelen mellem EØS-aftalens kontraherende parter eller konkurrencen, når de i punkt 9 og 10 anførte tærskler for markedsandele ikke overskrides i nogen af de stater, der er omfattet af EØS-aftalen. Dette er dog ikke til hinder for, at national konkurrenceret kan finde anvendelse på de pågældende aftaler.

18. Kapitel II i denne meddelelse finder ikke anvendelse, når konkurrencen på det relevante marked begrænses af den kumulative virkning af parallelle net af lignende aftaler mellem flere producenter eller forhandlere.

III

19. Aftaler mellem små og mellemstore virksomheder som defineret i EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 112/96/KOL (1), vil sjældent kunne påvirke handelen mellem EØS-aftalens kontraherende parter og konkurrencen inden for EØS mærkbart. Som hovedregel falder de derfor ikke ind under forbuddet i artikel 53, stk. 1. Hvis disse aftaler undtagelsesvis skulle opfylde betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse, vil de ikke frembyde en tilstrækkelig interesse for EØS til, at det vil være berettiget at skride ind over for dem. EFTA-Tilsynsmyndigheden vil derfor hverken efter anmodning eller på eget initiativ indlede nogen procedure for at bringe artikel 53, stk. 1, i anvendelse på sådanne aftaler, heller ikke selv om de tærskler, der er fastsat i punkt 9 og 10, er overskredet.

20. EFTA-Tilsynsmyndigheden forbeholder sig dog ret til at skride ind over for sådanne aftaler:

a) når de hæmmer konkurrencen mærkbart inden for en væsentlig del af det relevante marked

b) når den kumulative virkning af parallelle net af lignende aftaler mellem flere producenter eller forhandlere fører til en begrænsning af konkurrencen på det relevante marked.«

(3) EFT L 153 af 18. 6. 1994, s. 25.

(4) EFT L 153 af 18. 6. 1994, s. 30.

(5) EFT L 186 af 21. 7. 1994, s. 58.

(1) Svarer til Rådets forordning nr. 17.

(2) Svarer til Rådets forordning (EØF) nr. 1017/68.

(3) Svarer til Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86.

(4) Svarer til Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87.

(5) Endnu ikke offentliggjort i Tidende.

(1) EFT L 42 af 13. 2. 1997, s. 33.

(1) EFT C 372 af 9. 12. 1997, s. 13.

(2) EFT L 153 af 18. 6. 1994, s. 32, EFT C 281 af 26. 9. 1996, s. 20.