AFGØRELSE TRUFFET AF EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN Nr. 53/96/KOL af 15. maj 1996 om ottende ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR -

ændret de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (1) vedtaget den 19. januar 1994 (2), senest ændret ved afgørelse nr. 23/96/KOL (3), som følger:

Kapitel 14 i retningslinjerne for statsstøtte affattes således:

»14. STATSSTØTTE TIL FORSKNING OG UDVIKLING (1)

14.1 Indledning

1) Det er almindeligt anerkendt, at forskning og udvikling kan bidrage til at forbedre vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. EØS-aftalens kontraherende parter har erklæret som et fælles mål at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for europæisk industri og fremme den, således at den bliver konkurrencedygtig på internationalt plan. Aftalens del VI indeholder derfor detaljerede ordninger med sigte på at styrke og udbygge samarbejdet inden for rammerne af Det Europæiske Fællesskabs aktiviteter, herunder bl.a. på området forskning og teknologisk udvikling (FTU).

2) EFTA-staterne deltager i gennemførelsen af Fællesskabets fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (1994-1998) via særprogrammerne. EFTA-staterne bidrager finansielt til programmerne og har derfor adgang til alle dele af programmerne og deltager som fuldgyldige medlemmer i de EF-udvalg, som bistår Europa-Kommissionen i forvaltningen af programmerne. På projektniveau har institutioner, virksomheder, organisationer og statsborgere fra EFTA-staterne samme rettigheder og forpligtelser, herunder til at udnytte resultaterne, som deres partnere og søsterorganisationer i EF-medlemsstaterne.

3) Foranstaltninger, der træffes af EØS-aftalens kontraherende parter til fremme af forskning og udvikling, skal være forenelige med EØS-aftalen. Aftalens statsstøtteregler må derfor anvendes på konstruktiv vis for at fremme de former for samarbejde, der kan bidrage til at fremme udvikling og udbredelse af ny teknologi under overholdelse af reglerne om intellektuel ejendomsret. I forbindelse med kontrol med statsstøtte må der tages hensyn til, at ressourcerne tilflyder de industrier, der kan bidrage til at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne.

4) EFTA-Tilsynsmyndigheden har traditionelt indtaget en positiv holdning til statsstøtte til F& U. Denne positive holdning beror på flere faktorer: denne støttes formål, de betydelige midler, der kræves til F& U, samt det forhold at projekterne har en vis afstand til den kommercielle udnyttelsesfase, hvilket medfører, at der er begrænset risiko for konkurrencefordrejninger eller påvirkning af samhandelen.

14.2 Anvendelse af EØS-aftalens artikel 61 på støtte til F& U

14.2.1 Definition af F& U-stadier

1) Jo nærmere F& U kommer den kommercielle udnyttelsesfase, des større bliver statsstøttens fordrejende virkning. For at fastslå F& U-støttens afstand til den kommercielle udnyttelse sondrer EFTA-Tilsynsmyndigheden mellem grundforskning, industriel forskning og udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet.

2) Følgende definitioner svarende til de definitioner, der er fastlagt i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, har til formål at danne en rettesnor for EFTA-staternes anmeldelser. De er således af vejledende karakter og ikke af normativ karakter.

- Ved grundforskning forstås aktiviteter, der tager sigte på at udvide den generelle videnskabelige og tekniske viden, og som ikke er knyttet til noget erhvervsmæssigt eller kommercielt formål.

- Ved industriel forskning forstås den planlagte forskning eller de kritiske undersøgelser, der har til formål at opnå ny viden, for at denne viden kan udnyttes til udvikling af nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller medføre en mærkbar forbedring af de eksisterende produkter, produktionsmetoder, eller tjenesteydelser.

- Ved udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet forstås konkretisering af resultaterne af industriel forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret, uanset om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første prototype, der ikke kan udnyttes kommercielt. De kan endvidere omfatte konceptmæssig formulering og udformning af andre produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser samt de første demonstrationsprojekter og pilotprojekter på betingelse af, at disse projekter ikke kan omdannes eller udnyttes til industriel anvendelse og kommerciel udnyttelse. De omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af produkter, produktionslinjer, produktionsprocesser, eksisterende tjenesteydelser eller andre igangværende transaktioner, selv om disse ændringer kan indebære forbedringer.

3) Innovation optræder ikke som en særskilt F& U-kategori. Statsstøtte til aktiviteter, der kan betragtes som innoverende, men som ikke er omfattet af kategorierne i punkt 14.2.1, nr. 2), tillades kun, hvis de overholder EFTA-Tilsynsmyndighedens politik for støtte til investeringer.

14.2.2 F& U-aktiviteter i offentlige forskningsinstitutioner og F& U-kontrakter

1) Offentlig finansiering af F& U-aktiviteter, der gennemføres af højere læreanstalter og offentlige forskningsorganer uden profit for øje er normalt ikke omfattet af bestemmelserne i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

2) Når resultaterne af disse F& U-arbejder, der er finansieret af staten, stilles til rådighed for den europæiske industri på et ikke-diskriminerende grundlag, går EFTA-Tilsynsmyndigheden principielt ud fra, at der normalt ikke er tale om statsstøtte som den i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, anførte betydning.

3) Når F& U-arbejder gennemføres af højere læreanstalter eller af offentlige forskningsorganer uden profit for øje på forskellige virksomheders regning eller i samarbejde med disse, går EFTA-Tilsynsmyndigheden ud fra princippet om, at der ikke er tale om statsstøtte som anført i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, når følgende forhold gør sig gældende:

a) enten bidrager de højere læreanstalter eller offentlige forskningsorganer uden profit for øje til forskningsprojekter på samme grundlag som en virksomhed, dvs. mod betaling til markedsprisen for den ydelse, de leverer,

eller

b) - de virksomheder, der deltager i forskningsarbejdet, afholder projektets samlede omkostninger, eller

- de resultater, der ikke kan gøres til genstand for intellektuel ejendomsret, kan i vidt omfang videregives til anden side, og alle eventuelle royalties i forbindelse med den intellektuelle ejendomsret udbetales til offentlige almennyttige organer, eller

- de offentlige almennyttige organer modtager fra de industrielle samarbejdspartnere en kompensation, der svarer til markedsprisen for de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er en følge af forskningsprojektet, og som disse industrielle samarbejdspartnere har retten til, og de resultater, der ikke kan gøres til genstand for intellektuel ejendomsret, kan i vidt omfang videregives til anden side.

4) Offentlige myndigheder kan henvende sig til virksomheder for at bestille F& U-aktiviteter eller købe F& U-resultater direkte hos dem. Hvis der ikke er tale om offentlig udbudsprocedure, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden gå ud fra princippet om, at der kan være tale om statsstøtte som anført i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Hvis disse kontrakter er tildelt på markedsvilkår, især efter offentlig udbudsprocedure i henhold til punkt 5b i bilag XVI til EØS-aftalen (2), vil det normalt blive antaget, at der ikke er tale om statsstøtte i den i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, anførte betydning

14.3 Vurdering af F& U-støtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61

1) Når støtte til virksomheders F& U er omfattet af EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, og derfor skal vurderes af EFTA-Tilsynsmyndigheden, kan denne fastslå, at den pågældende støtte er forenelig med EØS-aftalen i henhold til en af undtagelsesbestemmelserne i artikel 61, stk. 3.

2) Enhver støtte, for hvilken EFTA-Tilsynsmyndigheden kan fastslå, at den ydes til fremme af et væsentligt projekt af fælleseuropæisk interesse, kan anses at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra b).

3) Den fælleseuropæiske interesse skal påvises konkret, f.eks. at projektet betyder et vigtigt skridt fremad for specifikke F& U-programmer i Fællesskabet eller i Europa.

4) Europa-Kommissionen har hidtil benyttet undtagelsen i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b) (svarer til EØS-aftalens artikel 61 stk. 3, litra b)), i et begrænset antal tilfælde. Det har vist sig, at inden for F& U kan denne undtagelse navnlig anvendes på projekter, der er vigtige ud fra en kvalitativ og principielt kvantitativ betragtning (f.eks. er knyttet til definitionen af industrinormer, der er velegnede til at hjælpe europæisk industri med at nyde godt af alle fordelene ved det indre marked og EØS-aftalen), og som har en tværnational karakter (3).

5) Hvis en statsstøtte til F& U ikke falder ind under undtagelsesbestemmelsen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), kan den alligevel være forenelig med EØS-aftalen i medfør af artikel 61, stk. 3, litra c), som tillader undtagelse i tilfælde af støtte, der fremmer udviklingen af visse økonomiske aktiviteter, hvis støtten ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

6) Ved EFTA-Tilsynsmyndighedens undersøgelse af, om EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, punkt c), finder anvendelse, vil den tage særlig hensyn til forskningens art, støttemodtagerne, støttens intensitet, adgangen til resultaterne samt andre vigtige faktorer nævnt i punkt 14.5 til 14.7.

14.4 Yderligere anmeldelseskrav

1) Statsstøtte til forskning og udvikling skal anmeldes til EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. Bilag I til retningslinjerne indeholder en checkliste over de oplysninger, der skal være indeholdt i anmeldelser af statsstøtte. De yderligere oplysninger, der skal meddeles vedrørende støtte til F& U, er anført i del II i bilag I. I punkt 14.4, nr. 8), beskrives yderligere krav til større F& U-projekter. Punkt 14.4, nr. 6) og 7) indeholder en undtagelse til den generelle regel om anmeldelse af budgetforhøjelser og videreførelser i forbindelse med eksisterende støtteordninger.

2) EFTA-Tilsynsmyndigheden tilstræber at opnå størst mulig gennemsigtighed i anvendelsen af støtteordningerne. Det betyder, at der skal gives klare oplysninger om støttens formål, støttemodtagerne osv. Alle de forskellige former for omkostninger, som støtten skal hjælpe med til at reducere, skal opgives på en sådan måde, at det er muligt at beregne støtteintensiteten i relation til disse omkostninger (se punkt 14.6).

3) I forbindelse med F& U-projekter kan alle former for støtte tillades. EFTA-staterne bør dog give EFTA-Tilsynsmyndigheden mulighed for at beregne støtteækvivalenten, hvis støtten ikke ydes som direkte tilskud, og derfor give tilstrækkelige oplysninger til, at den kan foretage denne beregning.

4) Når en EFTA-stat mener, at EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), finder anvendelse, bør den undersøge, om de pågældende betingelser er opfyldt og påvise det i sin anmeldelse til EFTA-Tilsynsmyndigheden.

5) Bestemmelserne i kapitel 11 om den hurtige godkendelsesprocedure for nye støtteordninger til SMV og om ændringerne i de eksisterende støtteordninger gælder i fuldt omfang for statsstøtte til F& U, ligesom »de minimis«-reglen, som er beskrevet i kapitel 12 i retningslinjerne.

6) EFTA-Tilsynsmyndigheden finder ligeledes, at det ikke er nødvendigt at anmelde en budgetforøgelse af en tilladt ordning, hvis den ikke udtrykt i ecu andrager over 100 % (i nominel værdi) af det første årlige beløb, hvis der er tale om en ordning med ubegrænset varighed, og hvis forøgelsen finder sted inden for gyldighedsperioden for en ordning, der er tidsmæssigt begrænset.

7) Videreførelser med eller uden budgetforhøjelse (inden for rammerne af de 100 %, der er nævnt ovenfor) uden ændring i betingelserne for de tidligere godkendte støtteordninger, og i overensstemmelse med nærværende regler, skal først genanmeldes efter fem års forløb efter udløbet af den første ordning. EFTA-staterne er dog forpligtet til på forhånd at underrette EFTA-Tilsynsmyndigheden om disse refinansieringer/videreførsler og fortsat at forelægge en årlig rapport om gennemførelsen af de berørte ordninger.

8) Tildeling af støtte til et konkret projekt inden for rammerne af en ordning for støtte til forskning og udvikling, der er godkendt af EFTA-Tilsynsmyndigheden, skal principielt ikke anmeldes. For dog at give EFTA-Tilsynsmyndigheden mulighed for at vurdere tildeling af betydelige støttebeløb inden for rammerne af de ordninger, der er godkendt, samt vurdere, om de er forenelige med det fælles marked, kræver EFTA-Tilsynsmyndigheden forhåndsanmeldelse af forskningsprojekter, hvis omkostninger overstiger 25 mio. ECU (30 mio. ECU for EUREKA-projekters vedkommende (4)), og for hvilke der planlægges en støtteækvivalent, der overstiger på 5 mio. ECU brutto.

9) Tildeling af støtte til et konkret projekt, der ikke falder ind under de godkendte ordninger for støtte til forskning og udvikling, skal anmeldes i henhold til artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, undtagen, når der er tale om »de minimis«-støtte.

14.5 Støtteintensitet

14.5.1 Grundlæggende regler

1) EFTA-Tilsynsmyndigheden afgør i hvert enkelt tilfælde, hvilken støtteintensitet der kan godkendes. I vurderingen tages der i hvert enkelt tilfælde hensyn til projektets eller programmets karakter, generelle betragtninger vedrørende den europæiske industris konkurrenceevne samt risikoen for fordrejning af konkurrencen og påvirkningen af handelen mellem de kontraherende parter. På grundlag af en generel vurdering af sådanne risici finder EFTA-Tilsynsmyndigheden, at der kan ydes større støtte til grundforskning og industriel forskning end til udvikling på prækonkurrencestadiet, aktiviteter, som ligger nærmere den kommercielle udnyttelse af F& U-resultater, og som, hvis de støttes, lettere vil kunne resultere i fordrejning af konkurrencen og samhandelen.

2) Offentlig finansiering af grundforskning, der normalt gennemføres uafhængigt af højere læreanstalter eller forskningsinstitutter, som ikke arbejder med profit for øje, udgør ikke statsstøtte i den i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, nævnte betydning.

3) I visse ekstraordinære tilfælde kan støtte til grundforskning, der gennemføres af virksomheder eller for virksomheder, og som normalt ville falde ind under EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, godkendes, og der kan godkendes en støtteintensitet på indtil 100 % brutto, hvis denne type forskning ligger langt fra det kommercielle udnyttelsesstadium, og hvis forskningsresultaterne principielt gøres tilgængelige på et bredt grundlag på en ikke-diskriminerende måde og på markedsvilkår.

4) For at falde ind under grundforskning må arbejderne ikke været knyttet til en enkelt virksomheds industrielle eller kommercielle mål, og der skal være garanti for, at forskningsresultaterne gøres tilgængelige på et bredt grundlag.

5) Støtteintensiteten for industriel forskning bør normalt ikke overstige 50 % af projektets støtteberettigede bruttoomkostninger (defineret under punkt 14.6).

6) I tilfælde af støtte til finansiering af tekniske feasibility-undersøgelser, der går forud for aktiviteter i forbindelse med industriforskning, kan der godkendes støtte på 75 % af udgifterne til undersøgelserne, hvorimod undersøgelser, der går forud for aktiviteter i forbindelse med udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet støttes med indtil 50 % af undersøgelsesomkostningerne. Disse lofter er fastlagt under hensyntagen til den ubetydelige indvirkning, som en sådan støtte har på konkurrencen og samhandelen.

7) Udvikling på prækonkurrencestadiet ligger tæt på det kommercielle udnyttelsesstadium, og der er større risiko for, at denne type forskning kan fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen inden for EØS. For sådanne aktiviteter kan der godkendes en bruttostøtteintensitet på indtil 25 % af de støtteberettigede omkostninger (som defineret under punkt 14.6).

14.5.2 Støtteintensitet under en række særlige omstændigheder

1) Som anført i punkt 14.4, nr. 3) kan EFTA-staterne frit benytte alle mulige instrumenter til at støtte F& U. I tilfælde af støtte, som kun skal tilbagebetales, hvis forskningsaktiviteterne bliver en succes, er den tilladelige støtteintensitet, i bruttosubventionsækvivalent, den støtte, der er fastsat i disse retningslinjer for de forskellige forskningsstadier. Såfremt den pågældende forskning bliver en fiasko, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden godkende en højere støtteintensitet fordi et projekts fiasko mindsker risikoen for en fordrejning af konkurrencen og samhandelen.

2) Når EFTA-staterne anmelder støtte, der skal tilbagebetales, skal de over for EFTA-Tilsynsmyndigheden angive de nøjagtige beløb samt de nærmere bestemmelser for tilbagebetalingen, idet EFTA-Tilsynsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde undersøger betingelserne.

3) Med det formål at gøre forskningsresultaterne tilgængelige på et bredt grundlag finder EFTA-Tilsynsmyndigheden, at der i forbindelse med støtte til fordel for erhvervelse eller opretholdelse af patenter for SMV (som defineret i kapitel 10 i disse retningslinjer) kan anvendes samme sats som til støtte til forskningsaktiviteter, der danner grundlag for disse patenter.

4) Når der er tale om statsstøtte til et F& U-projekt, der gennemføres i samarbejde med offentlige forskningsinstitutter og virksomheder, kan kumuleringen af støtten, i form af direkte statsstøtte til et specifikt forskningsprojekt, og bidragene, såfremt disse udgør støtte (jf. punkt 14.2.2, nr. 1), 2) og 3) fra offentlige forskningsinstitutioner til samme projekt, ikke overstige ovennævnte støttelofter.

5) For F& U-aktiviteter, som omfatter både industriel forskning og udvikling på prækonkurrencestadiet, må den accepterede støtteintensitet normalt ikke overstige et vejet gennemsnit af de godkendte støtteintensiteter for de to typer forskning.

14.5.3 Forhøjelser af de grundlæggende intensitetniveauer

1) Med forbehold af den vurdering af de enkelte tilfælde, som EFTA-Tilsynsmyndigheden normalt foretager som nævnt i punkt 14.5.1, nr. 1), kan de i punkt 14.5.1, nr. 5)-14.5.2, nr. 4) fastsatte støtteintensiteter forhøjes i følgende situationer:

- støtten ydes til SMV (5): plus 10 procentpoint.

- forskningsprojektet gennemføres i en region, der er omfattet af artikel 61, stk. 3, litra a): plus 10 procentpoint.

- forskningsprojektet gennemføres i en region, der er omfattet af artikel 61, stk. 3, litra c): plus 5 procentpoint.

2) De ovenfor anførte regionale forhøjelser kan overskrides, idet der skal tages hensyn til de lofter, der gælder for støtte til investeringer med regionalt sigte og til behovet for at fremme immaterielle investeringer, uden at lofterne i punkt 14.5.3, nr. 7) dog overskrides.

3) En forhøjelse på 15 procentpoint er mulig, når forskningsprojektet vedrører virkeliggørelsen af målene i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet i forbindelse med Det Europæiske Fællesskabs fjerde rammeprogram for forskning og udvikling.

4) Denne forhøjelse kan øges til 25 procentpoint, når projektet vedrører et grænseoverskridende samarbejde, som involverer et effektivt samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsorganer eller mellem mindst to uafhængige partnere fra to lande, der er part i EØS-aftalen, og projektet følges op af en bred offentliggørelse af resultaterne under overholdelse af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder.

5) Vedrører forskningsprojektet ikke virkeliggørelsen af målene i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet som led i Det Europæiske Fællesskabs løbende rammeprogram for forskning og udvikling, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden godkende forhøjelser på 10 procentpoint, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt:

a) projektet vedrører et reelt grænseoverskridende samarbejde, hvori mindst to uafhængige partnere fra to lande, der er part i EØS-aftalen, deltager, især som led i samordningen af de nationale politikker for forskning og teknologisk udvikling

b) projektet vedrører et reelt samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsorganer som led i samordningen af de nationale politikker for forskning og teknologisk udvikling

c) projektet følges op af en bred offentliggørelse af resultaterne, af udstedelse af patentlicenser eller ethvert andet tilstrækkeligt middel på samme betingelser som dem, der er fastsat for formidling af resultaterne af Det Europæiske Fællesskabs aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling.

6) Den berørte EFTA-stat skal tilsende EFTA-Tilsynsmyndigheden tilstrækkelige oplysninger, således at den kan vurdere, om disse kriterier er opfyldt.

7) Kumuleringen af forhøjelserne i punkt 14.5.3, nr. 1)-5) og procentsatserne for støtte i punkt 14.5.1, nr. 5) og 14.5.2, nr. 4) kan ikke overstige en intensitet på 75 % brutto for industriel forskning og 50 % for udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet. Disse grænser skal under alle omstændigheder overholdes.

14.5.4 Anvendelse af WTO-reglernes støttelofter

1) Hvis en statsstøtte til F& U er omfattet af undtagelsen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), kan støtteintensiteten (brutto) ikke overstige lofterne i Verdenshandelsorganisationens (WTO) støtteregler (75 % til industriel forskning, 50 % til udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet).

2) Ovennævnte lofter for støtte til F& U gælder for statsstøtte. I sin vurdering af støtten til F& U skal EFTA-Tilsynsmyndigheden tage hensyn til, hvilken virkning en kumulering af statsstøtte og finansiering gennem EFTA-staternes deltagelse i fællesskabsprogrammerne i henhold til ordningerne i del VI og protokol 31 og 32 til EØS-aftalen kan have på konkurrencen og samhandelen. Når nye støtteforanstaltninger indebærer mulighed for en sådan samfinansiering, skal EFTA-staterne angive dette samt de ordninger, der skal sikre, at de almindelige støttelofter ikke overskrides, i deres anmeldelser til EFTA-Tilsynsmyndigheden.

3) I tilfælde af kumulering af samfinansiering i henhold til punkt 14.5.4, nr. 2) og statsstøtte må den samlede offentlige støtte ikke overstige grænserne på 75 % for industriel forskning og 50 % for udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet.

4) Der kan godkendes støtteintensiteter på 75 % brutto til industriel forskning og 50 % til udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet (de højeste intensiteter, der tillades i henhold til WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger i forbindelse med ikke-retsstridige subsidier), hvis tilsvarende projekter uden for EØS-aftalens område (inden for de sidste tre år) har modtaget eller vil modtage en støtte med tilsvarende intensitet for de to samme typer forskning.

5) Den berørte EFTA-stat forelægger EFTA-Tilsynsmyndigheden tilstrækkelige oplysninger til, at den kan vurdere situationen, navnlig behovet for at udligne den konkurrencemæssige fordel, som konkurrenten fra tredjelandet har.

14.6 Støtteberettigede F& U-udgifter til brug for beregning af støttens intensitet

1) Følgende udgifter vil ved beregningen af F& U-støttens intensitet blive anset for støtteberettigede (hvis udgifterne endvidere er opstået på grund af andre aktiviteter - herunder især andre F& U-aktiviteter - skal de vurderes særskilt for hver enkelt type aktivitet):

- personaleudgifter (forskere, teknikere og hjælpepersonale, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten)

- udgifter til instrumenter, udstyr, jord og bygninger, der udelukkende og permanent (undtagen i tilfælde af salg) anvendes til forskningsaktiviteten

- udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenesteydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten, herunder forskningen, den tekniske viden, patenter osv., der er købt hos udenforstående kilder

- yderligere generalomkostninger, der er direkte knyttet til forskningsaktiviteten

- andre driftsudgifter (f.eks. materialer, forsyninger og lignende produkter), der er direkte knyttet til forskningsaktiviteten.

14.7 Tilskyndelsesvirkningen af F& U-støtte

1) Statsstøtte til F& U bør tilskynde virksomhederne til at iværksætte yderligere F& U-aktiviteter, der går ud over den F& U, der gennemføres normalt som led i de daglige aktiviteter. Støtten kan endvidere tilskynde virksomheder, som ikke gennemfører F& U, til at iværksætte sådanne aktiviteter. Hvis denne virkning ikke fremgår klart, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden se mindre velvilligt på en sådan støtte end normalt.

2) For at kontrollere, om virksomhederne ved hjælp af de påtænkte støtteforanstaltninger gennemfører mere forskning, end de ville have gjort uden støtten, tager EFTA-Tilsynsmyndigheden bl.a. hensyn til en række målelige faktorer (f.eks. udviklingen i udgifter til F& U, udvikling i antal personer, der beskæftiger sig med F& U, samt forholdet mellem F& U og omsætning), allokeringsfejl på markedet, ekstraomkostninger i forbindelse med et grænseoverskridende samarbejde samt andre relevante faktorer, der angives af den EFTA-stat, der har indgivet anmeldelsen. Et forslag til støtte kan ligeledes godkendes, hvis det bidrager til gennemførelse af et forskningsprojekt, som ville have været mindre ambitiøst uden støtten, eller som ikke ville kunne være gennemført inden for samme frist.

3) EFTA-tilsynsmyndigheden opfordrer derfor EFTA-staterne til - både ved anmeldelsen af støtte til F& U og ved fremsendelsen af årlige rapporter om gennemførelsen af godkendte støtteordninger at påvise nødvendigheden og tilskyndelsesvirkningen af støtteforanstaltningen samt påvise, at der under ingen omstændigheder er tale om driftsstøtte.

4) Efter EFTA-Tilsynsmyndighedens opfattelse antages tilskyndelsesvirkningen at foreligge, når støttemodtageren er en SMV i overensstemmelse med den gældende definition som fastlagt i kapitel 10 i disse retningslinjer.

5) EFTA-Tilsynsmyndigheden lægger særlig vægt på betingelserne i punkt 14.7, nr. 2) og 3):

- i tilfælde af konkrete projekter, der stammer fra store virksomheder, som gennemfører forskning i nær tilknytning til det kommercielle udnyttelsesstadium

- i alle de tilfælde, hvor en betydelig del af F& U-udgifterne har været afholdt forud for støtteanmodningen.

14.8 Årlige rapporter

1) For hvert støtteprojekt, EFTA-Tilsynsmyndigheden godkender, vil den som hovedregel kræve en årlig rapport om støttens anvendelse. På grundlag af disse rapporter vil EFTA-Tilsynsmyndigheden kunne kontrollere projektets gennemførelse og eventuelt foreslå passende foranstaltninger, hvis den finder, at der er risiko for, at den pågældende støtte fører til konkurrencefordrejninger i strid med den fælles interesse, f.eks. hvis den i for høj grad er koncentreret om bestemte erhvervsgrene eller virksomheder.

2) Rapporterne skal opfylde de krav, der er indeholdt i bilag III og IV til disse retningslinjer.

14.9 Gennemførelse og gyldighedsperiode

1) Statsstøtte til F& U-aktiviteter inden for sektoren for skibsbygning og -reparation er omfattet af de regler, der er fastlagt i den retsakt om skibsbygning, som der henvises til i bilag XV til EØS-aftalen.

2) EFTA-Tilsynsmyndigheden vil tage disse rammebestemmelser op til revision efter fem års forløb. Den kan til enhver tid i samarbejde med EFTA-staterne gennemføre ændringer, hvis det af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til udviklingen i Den Europæiske Union viser sig hensigtsmæssigt.

(1) Dette kapitel svarer til EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (EFT nr. C 45 af 17. 2. 1996, s. 5).

(2) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT nr. L 209 af 24. 7. 1992).

(3) Kommissionen har derfor besluttet at betragte visse EUREKA-projekter inden for elektronik (EU 127 JESSI, EU 102 EPROM, EU 147 DAB, EU 43 ESF) eller højopløsningsfjernsyn (EU 95 HDTV) som vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

(4) EFTA-Tilsynsmyndigheden påtænker på et senere tidspunkt at ændre den nuværende anmeldelsesprocedure, hvad angår EUREKA-projekter, og den vil i denne forbindelse foreslå de nødvendige foranstaltninger.

(5) Jf. definition findes i punkt 10.2 i disse retningslinjer.«

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 1996.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Knut ALMESTAD

Formand

(1) I det følgende benævnt »retningslinjer for statsstøtte«.

(2) EFT nr. L 231 af 3. 9. 1994, s. 1.

(3) EFT nr. L 140 af 13. 6. 1996, s. 54.