E1995C0309(02)

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 61 i EØS-aftalen og artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning om ikke at gøre indsigelse

EF-Tidende nr. C 060 af 09/03/1995 s. 0005 - 0005


Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 61 i EØS-aftalen og artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning om ikke at gøre indsigelse (95/C 60/06)

Vedtagelsesdato: 7. 12. 1994

EFTA-medlemsstat: Finland

Sag nr.: 94-037

Titel: Det finske garantinævns konsolideringsgarantiordning

Formål: At sikre den langfristede økonomiske bæredygtighed i små og mellemstore virksomheder med store gældsbyrder ved at konsolidere deres bankkredit og stille garanti for kreditten. I konsolideringsperioden, der er på mindst fem år, forpligter banken sig til at give virksomheden en afdragsfri periode og sænke rentesatsen. Virksomhedens økonomiske situation og en omstruktureringsplan eller lignende undersøges nøje af den bank, der søger om garantien, og af det finske garantinævn, der administrerer ordningen, for at sikre, at støtteberettigede firmaer har forudsætningerne for at drive rentabel virksomhed på længere sigt

Retsgrundlag:

- Lov om statsstøtte til konsolidering af kreditter (Laki valtion vakauttamistakauksista, 529/93)

- Regeringens forslag om ændring af lov om statsstøtte til konsolidering af kreditter (Laki valtion vakauttamistakauksista annetun lain muuttamisesta (HE 265/94))

Støtteform: Garantien dækker 50 % af de små og mellemstore virksomheders konsoliderede kreditter. Det samlede beløb for udestående garantier må ikke på noget tidspunkt overstige 3 500 mio. FM

Varighed: Indtil udgangen af 1995

Betingelser: Forenklet årsberetning