20.12.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/34


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/16)

Image 1

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Vatikanstaten

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Vatikanstaten

Anledning til erindringsmønten: 125-året for pave Paul VI's fødsel

Beskrivelse af designet: På mønten er der et portræt af paven. Øverst til venstre i en halvcirkel er påskriften »CITTÀ DEL VATICANO«, og øverst til højre er påskriften »PAPA PAOLO VI«. Til venstre for portrættet er årstallet »1897« og »2022«, og under disse er møntmærket »R«. Nederst til venstre ses kunstnerens navn »D. LONGO«.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 84 000

Udstedelsesdato: Marts 2022


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).