23.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 444/16


Indkaldelse af forslag 2023 — EAC/A10/2022

Erasmus+-programmet.

(2022/C 444/07)

1.   Indledning og mål

Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (1) (»Erasmus+-forordningen«) og om det årlige arbejdsprogram for Erasmus+ for 2023 (C(2022)6002). Programmet Erasmus+ dækker perioden 2021-2027. De generelle og specifikke mål for Erasmus+ er anført i Erasmus+-forordningens artikel 3.

2.   Aktioner

Denne indkaldelse af forslag omfatter følgende aktioner under Erasmus+:

Nøgleaktion 1 (KA1) – Den enkeltes læringsmobilitet

Den enkeltes mobilitet på uddannelses- og ungdomsområdet

aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse

DiscoverEU — handlingsplaner for inklusion

Virtuel udveksling inden for videregående uddannelse og ungdom

Personalets mobilitet på idrætsområdet

Nøgleaktion 2 (KA2) – Samarbejde mellem organisationer og institutioner

Partnerskaber med henblik på samarbejde:

samarbejdspartnerskaber

mindre partnerskaber

ekspertisepartnerskaber:

erhvervsekspertisecentre

Erasmus Mundus-aktion

Innovationspartnerskaber:

innovationsalliancer

Fremadskuende projekter:

Kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt.

Europæiske idrætsarrangementer uden gevinst for øje

Nøgleaktion 3 (KA3) – Støtte til politikudvikling og samarbejde

Europas ungdom sammen

Jean Monnet-aktioner:

Jean Monnet inden for videregående uddannelse

Jean Monnet inden for andre uddannelsesområder

3.   Støtteberettigelse

Ethvert offentligt eller privat organ, der er aktivt på områderne uddannelse, ungdom og idræt, kan søge om støtte under Erasmus+. Desuden kan grupper af unge, der er aktive inden for ungdomsarbejde, men ikke nødvendigvis i forbindelse med en ungdomsorganisation, søge om støtte til læringsmobilitet blandt unge og ungdomsarbejdere, aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse og DiscoverEU-handlingsplaner for inklusion.

Følgende lande kan deltage fuldt ud i alle aktioner under Erasmus+-programmet (2):

de 27 EU-medlemsstater og oversøiske lande og territorier

tredjelande, der er associeret til programmet:

EFTA-/EØS-landene: Island, Liechtenstein og Norge

EU-kandidatlande: Republikken Tyrkiet, Republikken Nordmakedonien og Republikken Serbien (3).

Endvidere er visse aktioner under Erasmus+ åbne for organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet.

Yderligere oplysninger om de nærmere regler for deltagelse findes i 2023-programvejledningen til Erasmus+-programmet.

4.   Projektbudget og -varighed

Det samlede budget til denne indkaldelse af forslag anslås til 3 393,17 mio. EUR:

Uddannelse:

EUR

2 980,70 mio.

Ungdom:

EUR

321,12 mio.

Idræt:

EUR

65,13 mio.

Jean Monnet-aktioner:

EUR

26,22 mio.

Det samlede budget til indkaldelsen af forslag samt dets fordeling er anført i det årlige arbejdsprogram 2023 for Erasmus+, som blev vedtaget den 25. august 2022, og kan ændres betinget af en ændring af de årlige arbejdsprogrammer for Erasmus+. Potentielle ansøgere opfordres til jævnligt at konsultere det årlige arbejdsprogram for Erasmus+ og ændringerne hertil, som offentliggøres på:

https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/documents/annual-work-programmes_da

Støttebeløbene og projekternes varighed vil variere alt efter bl.a. projekttype, type støtteberettigede ansøgere og antal involverede partnere.

Tilskudsmodtagere kan opgive omkostninger for arbejde udført af frivillige i forbindelse med en foranstaltning på grundlag af enhedsomkostninger, som der er givet bemyndigelse til og fastlagt i Kommissionens afgørelse C(2019) 2646. Detaljerede instrukser om, hvordan omkostninger for frivillige kan være støtteberettigede, findes i programvejledningen til Erasmus+.

5.   Frist for indsendelse af ansøgninger

Alle de nedenfor angivne frister for indsendelse af ansøgninger er angivet i belgisk tid.

Nøgleaktion 1

Den enkeltes mobilitet inden for videregående uddannelse

23. februar 2023 kl. 12:00

Den enkeltes mobilitet inden for erhvervsuddannelse, skoleuddannelse og voksenuddannelse

23. februar 2023 kl. 12:00

Personalets mobilitet på idrætsområdet

23. februar 2023 kl. 12:00

International mobilitet med deltagelse af tredjelande, der ikke er associeret til programmet

23. februar 2023 kl. 12:00

Erasmus-akkrediteringer inden for erhvervsuddannelse og voksenuddannelse

19. oktober 2023 kl. 12:00

Erasmus-akkrediteringer på ungdomsområdet

19. oktober 2023 kl. 12:00

Den enkeltes mobilitet på ungdomsområdet

23. februar 2023 kl. 12:00

Den enkeltes mobilitet på ungdomsområdet

4. oktober 2023 kl. 12:00

DiscoverEU — handlingsplaner for inklusion

4. oktober 2023 kl. 12:00

Virtuel udveksling inden for videregående uddannelse og ungdom

26. april 2023 kl. 17:00


Nøgleaktion 2

Samarbejdspartnerskaber inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender, undtagen partnerskaber, der indsendes af europæiske NGO’er

22. marts 2023 kl. 12:00

Samarbejdspartnerskaber inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender, der indsendes af europæiske NGO’er

22. marts 2023 kl. 17:00

Samarbejdspartnerskaber på idrætsområdet

22. marts 2023 kl. 17:00

Samarbejdspartnerskaber inden for ungdomsområdet, undtagen partnerskaber, der indsendes af europæiske NGO’er

4. oktober 2023 kl. 12:00

Mindre partnerskaber på skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse og ungdom

22. marts 2023 kl. 12:00

Mindre partnerskaber på skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse og ungdom

4. oktober 2023 kl. 12:00

Mindre partnerskaber på idrætsområdet

22. marts 2023 kl. 17:00

Erhvervsekspertisecentre

8. juni 2023 kl. 17:00

Erasmus Mundus-aktion

16. februar 2023 kl. 17:00

Innovationsalliancer

3. maj 2023 kl. 17:00

Fremadskuende projekter:

15. marts 2023 kl. 17:00

Kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse

16. februar 2023 kl. 17:00

Kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse

28. februar 2023 kl. 17:00

Kapacitetsopbygning på ungdomsområdet

8. marts 2023 kl. 17:00

Kapacitetsopbygning på ungdomsområdet

22. marts 2023 kl. 17:00

Europæiske idrætsarrangementer uden gevinst for øje

22. marts 2023 kl. 17:00


Nøgleaktion 3

Europas ungdom sammen

9. marts 2023 kl. 17:00


Jean Monnet-aktioner og Netværk

14. februar 2023 kl. 17:00

Detaljerede instrukser om, hvordan ansøgninger indgives, findes i programvejledningen til Erasmus+.

6.   Yderligere oplysninger

De nærmere betingelser for denne indkaldelse af forslag, herunder prioriteringer, findes i 2023-programvejledningen til Erasmus+-programmet på følgende internetadresse:

https://erasmus-plus.ec.europa.eu/da/node/2700

Programvejledningen til Erasmus+-programmet er en integrerende del af denne indkaldelse af forslag, og de betingelser for deltagelse og støtte, den indeholder, er fuldt ud gældende for denne indkaldelse.


(1)  EFT L 189 af 28.5.2021, s. 1.

(2)  Jean Monnet-aktiviteterne er åbne for organisationer verden over.

(3)  Med forbehold af undertegnelse af de bilaterale associeringsaftaler