|
23.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CA 87/1 |
INDKALDELSE AF ANSØGNINGER
(2022/C 87 A/01)
I Generaldirektoratet for Information ved Den Europæiske Unions Domstol er stillingen som direktør for informationsteknologi (lønklasse AD 14 eller AD 15) ledig til besættelse. Stillingen besættes i henhold til artikel 29, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.
I. STILLINGSBESKRIVELSE
Stillingsindehaveren er underordnet generaldirektøren for Information og har til opgave at lede Direktoratet for Informationsteknologi (herefter »DTI«), hvis aktiviteter den pågældende iværksætter og koordinerer.
DTI er ansvarlig for alle Den Europæiske Unions Domstols (herefter »Domstolen«) tjenester på informationsteknologiområdet og spiller en central rolle for, at Domstolens informationssystem fungerer effektivt og udvikles. DTI bidrager til Domstolens modernisering gennem implementering af en moderne og dynamisk vision og strategi for fremtiden på IT-området, som direktøren skal identificere og sammensætte i overensstemmelse med de prioriteter, der defineres af Domstolen under hensyn til de specifikke behov for en judiciel institution.
Med henblik herpå omfatter DTI’s aktiviteter bl.a.: analyse, udformning, udvikling, indførelse og vedligeholdelse af IT-værktøjer; fastlæggelse, indførelse og administration af IT-infrastrukturer (netværk, fast- og mobiltelefoni, datacentre, backupcenter, computere, multifunktionelle fotokopimaskiner osv.); støtte til brugere samt teknisk styring og multimedieinstallationer i retssalene.
I denne sammenhæng rådgiver direktøren for DTI Domstolens tjenestegrene og kompetente instanser og kommer med forslag til, hvilken IT-strategi sidstnævnte bør følge på kort, mellemlangt og langt sigt, som udtrykt bl.a. i den overordnede plan, som indeholder flerårlige arbejdsplaner udarbejdet i lyset af den ønskede udvikling af informationssystemet og de prioriteter, som følger heraf. Direktøren forbereder i denne forbindelse forslag og rapporter. Direktøren sikrer ligeledes budgetplanlægningen og implementering af arbejdsplaner.
Direktøren leder et hold medarbejdere bestående af ca. 80 tjenestemænd og andre ansatte fordelt på fire administrative enheder og fører kontrol med ydelser, der leveres af eksterne selskaber. DTI’s årlige budget til udstyr og eksterne præstationer er på ca. 25 mio. EUR.
Direktøren sikrer, at IT-systemerne er i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Direktøren sikrer i sin egenskab af anvisningsberettiget ved subdelegation hvad angår udgifter på området for informationsteknologi, at de finansielle regler overholdes, bl.a. vedrørende offentlige udbud.
Direktøren repræsenterer institutionen i eksterne organer og instanser og navnlig i interinstitutionelle udvalg på IT-området.
II. ANSØGERPROFIL
|
— |
evne til at lede og motivere et stort antal kompetente medarbejdere, som er specialister på IT-området; fremragende ledelsesevner og evne til at lede en serviceorienteret administrativ enhed i et multikulturelt miljø; evne til at forstå de udfordringer, som store organisationer står over for med hensyn til udformning, udvikling og udbygning af interne informationssystemer, der opfylder de arbejdsmæssige behov |
|
— |
dokumenteret erfaring med effektiv planlægning og ledelse af menneskelige og økonomiske ressourcer |
|
— |
gode kommunikations- og samarbejdsevner med henblik på at udvikle og opretholde gode forbindelser med Domstolens kabinetter, justitskontorer og tjenestegrene samt med de øvrige institutioner |
|
— |
praktisk erfaring med planlægning og ledelse af projekter |
|
— |
evne til at udarbejde en strategi for udviklingen af informationssystemer og levering af tjenesteydelser i Domstolen, som tager hensyn til behov, ressourcer og krav |
|
— |
evne til at rådgive Domstolens kabinetter, justitskontorer og tjenestegrene på IT-området |
|
— |
fortræffelige analytiske evner, evne til at identificere nøglespørgsmål, evne til at opstille og udvikle strategiske mål og til at omsætte dem til forslag til konkrete handlinger |
|
— |
godt kendskab til de økonomiske regler, der gælder for Unionens institutioner, og godt kendskab til budgetstyring og store kontrakter. |
III. KVALIFIKATIONSKRAV
Ansøgerne skal opfylde de betingelser for udnævnelse til tjenestemand, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union. For så vidt angår denne stilling skal ansøgerne mindst opfylde følgende betingelser:
|
— |
have et uddannelsesniveau svarende til et fuldt universitetsstudium afsluttet med et eksamensbevis |
|
— |
have mindst ti års erhvervserfaring inden for de områder, der er nævnt i punkt I, »Stillingsbeskrivelse« |
|
— |
have et indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions officielle sprog og et tilfredsstillende kendskab til et andet af Den Europæiske Unions officielle sprog. Af tjenstlige grunde kræves et godt kendskab til engelsk. |
IV. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens bestemmelser for tjenestemænd i Den Europæiske Union i lønklasse AD 14 eller AD 15. Til orientering kan det oplyses, at den månedlige grundløn for en tjenestemand i lønklasse AD 14, løntrin 1, er på 15 255 EUR, og at den månedlige grundløn i lønklasse AD 15, løntrin 1, er på 17 226 EUR. Der gøres opmærksom på, at alle nyansatte i henhold til tjenestemandsvedtægten skal gennemgå en prøvetid på ni måneder.
V. ANSÆTTELSESPOLITIK
Med forbehold for den komparative vurdering af ansøgernes kompetencer garanterer Domstolen samme muligheder for alle ansøgere og ligebehandling af alle personer, der viser interesse for en ledig stilling. Domstolen opfordrer aktivt til, at der indgives forskelligartede ansøgninger fra ansøgere blandt EU-medlemsstaternes statsborgere med forskellig erfaring, kompetencer og kendskab og fra det geografisk størst mulige område.
Informationer om beskyttelse af personlige oplysninger kan findes i den specifikke erklæring om beskyttelse af personoplysninger: https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2019-09/tra-doc-da-div-c-0000-2019-201907207-05_00.pdf.
VI. INDGIVELSE AF ANSØGNINGER
Ansøgerne til denne stilling bedes indsende en ansøgning, udelukkende pr. e-mail, til e-mailadressen DIR-DTI@curia.europa.eu, senest den 22. marts 2022. Ansøgningerne vedlægges et udførligt curriculum vitae samt alle andre relevante dokumenter. Ansøgerne bedes ligeledes vedlægge en motiveret ansøgning samt en kort fremstilling (maksimalt fem sider) af deres vision med hensyn til aktiviteterne for og ledelsen af det direktorat, der er omhandlet i indkaldelsen af ansøgninger.
Godkendt den 8. februar 2022.