|
25.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 103/5 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
(2021/C 103/05)
National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at sættes i omløb, udstedt af Finland
Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.
Udstedende stat: Finland
Anledning til erindringsmønten: Journalistik og åben kommunikation til støtte for finsk demokrati
Beskrivelse af designet: Figurerne i møntens inderste del kan fortolkes som stiliserede menneskelige figurer formet af og flettet sammen i et båndagtigt net. De ydre sider af møntens inderste del bærer ordene »JOURNALISMI JOURNALISTIK« Nederst i den inderste del ses påskriften »2021 FI« med det finske møntmærke placeret foran.
På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.
Antal udstedte mønter: 800 000
Udstedelsesdato: Foråret 2021
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.
(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).