13.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 57/23 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
(2019/C 57/12)
National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Irland
Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.
Udstedende stat : Irland
Anledning til erindringsmønten : Hundredåret for oprettelsen af Dáil Éireann (Det irske parlament)
Beskrivelse af designet : Designet omfatter en gengivelse af det første møde i Dáil Éireann i Round Room. Ledelsen af den første irske nation begyndte den 21. januar, og samlingen foregik udelukkende på irsk for at markere mødets symbolske karakter. Det store Round Room i Mansion House buer over den store forsamling i nationens første folkevalgte Dáil. Ordene »An Chéad Dáil«, og året »1919« er indgraveret henholdsvis i midten og øverst i en traditionel uncial front. Nederst er landets navn og udstedelsesåret »ÉIRE 2019« indgraveret.
På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.
Antal udstedte mønter :
1 000 000Udstedelsesdato : Januar 2019
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.
(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).