28.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 466/16


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2018/C 466/07)

Image

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Belgien

Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Belgien

Anledning til erindringsmønten : 25-året for Det Europæiske Monetære Institut (EMI)

Beskrivelse af designet : Møntens indre del bærer et portræt af Alexandre Lamfalussy, EMI's første formand, sammen med hans navn nederst til højre. Midt for til venstre ses forkortelsen EMI med årstallet 1994 ovenover med henvisning til det år, hvor EMI blev oprettet og Alexandre Lamfalussy udnævnt som første formand. Under »EMI« er afbildet adskillige mønter, der falder ovenpå hinanden og bærer påskriften EUR, »ECU« og »BEF« fra øverst til nederst. Dette er en mønt udstedt af Belgien, og derfor har vi valgt »BEF«, forkortelsen for vores tidligere nationale valuta. Denne del af motivet symboliserer overgangen fra de nationale valutaer til en europæisk fælles valuta. Det primære fokus for EMI var nemlig at oprette Det Europæiske System af Centralbanker, herunder ECB, og indføre den nye valuta. Øverst til venstre ses påskriften »European Monetary Institute«.

Da den kongelige nederlandske mønt vil slå mønterne, er Utrechts møntmærke, en merkurstav, placeret til venstre sammen med den belgiske møntmesters møntmærke, kommunen Herzeles våbenskjold. Landekoden BE og årstallet 2019 er placeret nederst. Initialerne LL, der refererer til møntens designer, Luc Luycx, er anbragt til højre.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter :

155 000

Udstedelsesdato : Januar 2019


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).