29.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/23


Indkaldelse af forslag IX-2019/02 — »Tilskud til europæiske politiske fonde«

(2018/C 228/05)

A.   INDLEDNING OG RETLIG RAMME

1.

I henhold til artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union bidrager politiske partier på europæisk plan til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje.

2.

I overensstemmelse med artikel 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet statutten for politiske partier på europæisk plan og navnlig reglerne for deres finansiering. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (1) (forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014).

3.

I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 er den europæiske politiske fond »en enhed, der formelt er tilknyttet et europæisk politisk parti, som er registreret hos myndigheden i overensstemmelse med de betingelser og procedurer, der er fastlagt i denne forordning, og som via sine aktiviteter og ud fra de mål og grundlæggende værdier, som Unionen forfølger og bygger på, støtter og supplerer målene for det europæiske politiske parti«.

4.

I henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 kan en europæisk politisk fond, som er tilknyttet et europæisk politisk parti, der kan søge om finansiering i medfør af forordningens artikel 17, stk. 1, som er registreret i henhold til de betingelser og procedurer, der følger af forordningen, og som ikke befinder sig i en af de situationer, der medfører udelukkelse, jf. artikel 106, stk. 1, i finansforordningen, ansøge om finansiering via Den Europæiske Unions almindelige budget i henhold til de betingelser, der er opstillet i en indkaldelse af forslag offentliggjort af Europa-Parlamentets anvisningsberettigede.

5.

Europa-Parlamentet iværksætter derfor denne indkaldelse af forslag med henblik på at tildele tilskud til europæiske politiske fonde (»indkaldelse«).

6.

Den grundlæggende retlige ramme er defineret i følgende retsakter:

a)

forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, som ændret ved forordning (EU, Euratom) 2018/673 af 3. maj 2018) (2)

b)

Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 28. maj 2018 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (3)

c)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (»finansforordningen«) (4)

d)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (»gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen«) (5)

e)

Kommissionens delegerede forordning (EU, Euratom) 2015/2401 af 2. oktober 2015 om indhold og funktion af registret over europæiske politiske partier og fonde (6)

f)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2246 af 3. december 2015 om detaljerede bestemmelser om det registreringsnummersystem, der skal anvendes i forbindelse med registret over europæiske politiske partier og fonde, og hvilke informationer standardudskrifter fra registret skal indeholde (7)

g)

Europa-Parlamentets forretningsorden (8).

B.   FORMÅLET MED INDKALDELSEN

7.

Formålet med denne indkaldelse er at opfordre registrerede europæiske politiske fonde til at indgive ansøgninger om finansiering fra Unionens budget (»finansieringsansøgninger«).

C.   HENSIGT, KATEGORI OG FINANSIERINGSFORM

8.

Hensigten med finansieringen er at støtte de europæiske politiske fondes arbejdsprogram for regnskabsåret fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 på de vilkår og betingelser, der er fastsat i tilskudsafgørelsen fra den ansvarlige anvisningsberettigede.

9.

Finansieringskategorien er tilskuddet til europæiske politiske fonde i henhold til afsnit VI i del I i finansforordningen (»tilskud«). Tilskuddet ydes i form af en godtgørelse af en procentdel af de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger.

10.

Tilskuddet fra Europa-Parlamentet kan højst udgøre 95 % af de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger.

D.   DISPONIBELT BUDGET

11.

Den planlagte finansiering for regnskabsåret 2019 i henhold til artikel 403 i Parlamentets budget »Finansiering af europæiske politiske fonde« beløber sig til 19 700 000 EUR. De endelige disponible bevillinger skal godkendes af budgetmyndigheden.

E.   ANTAGELIGHEDSKRAV TIL FINANSIERINGSANSØGNINGER

12.

Finansieringsansøgninger vil blive antaget, hvis de

a)

indgives skriftligt på det ansøgningsskema, der findes som bilag til denne indkaldelse, herunder alle supplerende dokumenter, der kræves deri

b)

omfatter et tilsagn, der er udtrykt på skrift med underskrivelsen af den formular, som er vedlagt som bilag til denne indkaldelse, om, at ansøgeren accepterer de vilkår og betingelser, som er anført i bilag 1b til den præsidieafgørelse, som der henvises til i punkt 6 (b) i denne indkaldelse

c)

indeholder en skrivelse fra en retlig repræsentant, der bekræfter tilladelsen til at indgå retlige forpligtelser på ansøgerens vegne

d)

fremsendes til formanden for Europa-Parlamentet senest den 30. september 2018 på følgende adresse:

Europa-Parlamentets formand

Att.: Mr Didier Kléthi, Director-General of Finance

SCH 05B031

L-2929 Luxembourg

13.

Ansøgninger, der vurderes til at være ufuldstændige, kan afvises.

F.   KRITERIER FOR EVALUERING AF FINANSIERINGSANSØGNINGER

F.1   Udelukkelseskriterier

14.

Ansøgere udelukkes fra finansiering, hvis de:

a)

står i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1, 107, eller 108 i finansforordningen

b)

er omfattet af nogen af de sanktioner, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og artikel 27, stk. 2, litra a), nr. v) og vi), i samme forordning.

F.2   Kriterier for tilskudsberettigelse

15.

For at være berettigede til EU-finansiering skal ansøgerne opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 17 og 18 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, dvs. at ansøgeren

a)

skal være registreret i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014

b)

skal være tilknyttet et europæisk politisk parti, der opfylder alle kriterier for tildeling af et bidrag til europæiske politiske partier (9)

c)

skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 23 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, dvs. at denne skal have fremlagt årsregnskaber (10), den eksterne revisionsrapport og listen over donorer, som er fastsat heri.

F.3   Udvælgelseskriterier

16.

I henhold til artikel 202 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen skal »ansøgeren råde over stabile finansieringskilder, som er tilstrækkelige til, at han kan opretholde sine aktiviteter i (…) hele det regnskabsår, hvortil der ydes tilskud, og til, at han kan deltage i finansieringen heraf. Han skal råde over de faglige kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for, at han kan fuldføre den foreslåede foranstaltning eller det foreslåede arbejdsprogram, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i basisretsakten«.

F.4   Tildelingskriterier og fordeling af midler

17.

I overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 fordeles de respektive disponible bevillinger årligt. De fordeles blandt de europæiske politiske fonde, hvis ansøgninger om finansiering er blevet godkendt på baggrund af kriterierne for berettigelse og udelukkelse på grundlag af følgende fordelingsnøgle:

a)

10 % fordeles i lige store dele mellem de tilskudsberettigede europæiske politiske fonde

b)

90 % fordeles blandt de tilskudsberettigede europæiske politiske fonde i forhold til andelen af valgte medlemmer af Europa-Parlamentet fra de tilskudsberettigede europæiske politiske partier, som ansøgerne er tilknyttet.

G.   FÆLLES KONTROL MELLEM EUROPA-PARLAMENTET OG MYNDIGHEDEN

18.

Artikel 24, stk. 1 og 2 (11), i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 fastsætter fælles kontrol mellem Europa-Parlamentet og myndigheden for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (12) (»myndigheden«).

19.

Hvis myndigheden i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 har beføjelse til at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i nævnte forordning, sender Europa-Parlamentet den relevante dokumentation til myndigheden. Myndigheden meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af sin kontrol og sine tilsyn.

H.   VILKÅR OG BETINGELSER

20.

Ansøgere er forpligtet til at meddele Europa-Parlamentet eventuelle ændringer for så vidt angår de forelagte dokumenter eller andre oplysninger, der er nævnt i ansøgningen, inden for to uger efter en sådan ændring. Hvis disse oplysninger ikke meddeles, kan den anvisningsberettigede træffe afgørelsen på grundlag af den til rådighed værende information, uanset eventuelle senere opgivne oplysninger.

21.

Med hensyn til betingelsen om, at ansøgeren fortsat opfylder kriterierne for finansiering, påhviler bevisbyrden ansøgeren.

22.

Vilkårene og betingelserne for så vidt angår den EU-finansiering, der skal tildeles under denne indkaldelse, er fastsat i bilag 1b til Præsidiets afgørelse, der er anført i punkt 6b) i denne indkaldelse.

23.

Hver ansøger skal acceptere de vilkår og betingelser, der er omhandlet i stk. 22 i denne indkaldelse, ved at underskrive den formular, som er vedlagt som bilag til denne indkaldelse. Disse vilkår og betingelser er bindende for den modtager, som finansieringen tildeles, og er fastsat i tilskudsafgørelsen.

I.   TIDSPLAN

24.

Fristen for indsendelse af ansøgning om bidrag er den 30. september 2018.

25.

Europa-Parlamentets anvisningsberettigede træffer afgørelse senest tre måneder efter afslutningen af indkaldelsen af forslag.

26.

Det forventes, at de ansøgere, der udvælges, vil modtage deres tilskudsafgørelse i januar 2019, og at afviste ansøgere vil blive underrettet samtidig. Udbetalingen af forfinansieringen sker senest 30 dage efter meddelelsen om tilskudsafgørelsen.

J.   OFFENTLIGGØRELSE OG BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

27.

Europa-Parlamentet offentliggør, herunder på internettet, alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 32 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

28.

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne indkaldelse, skal behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 (13), som det fastsættes i artikel 33 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

29.

Disse oplysninger behandles med henblik på evaluering af finansieringsansøgninger og beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Dette er med forbehold af den mulige overførsel af disse oplysninger til de organer, der er ansvarlige for kontrol- og revisionsopgaver i henhold til EU-retten, f.eks. interne revisionsorganer i Europa-Parlamentet, myndigheden, Den Europæiske Revisionsret eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

30.

Modtageren kan efter skriftlig anmodning få adgang til sine personoplysninger og kan rette enhver ukorrekt eller ufuldstændig oplysning. Modtageren kan forelægge enhver anmodning vedrørende behandlingen af vedkommendes personoplysninger for Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans eller dets Enhed for Beskyttelse af Personoplysninger. Modtageren kan til enhver tid indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse over behandlingen af vedkommendes personoplysninger.

31.

Personoplysninger kan registreres i Europa-Parlamentets system for tidlig opdagelse og udelukkelse, såfremt modtageren står i en af de situationer, der er nævnt i artikel 106, stk. 1, og 107 i finansforordningen.

K.   YDERLIGERE OPLYSNINGER

32.

Alle spørgsmål vedrørende denne indkaldelse bør sendes pr. e-mail med angivelse af offentliggørelsesreferencen til følgende adresse: fin.part.fond.pol@europarl.europa.eu.

33.

Den grundlæggende lovgivning, der er anført punkt 6b) i denne indkaldelse, og formularen til ansøgning om finansiering, der er bilag til denne indkaldelse, er tilgængelige på Europa-Parlamentets websted (http://www.europarl.europa.eu/tenders/invitations.htm).

Bilag: Formular til ansøgning om finansiering, herunder formularen vedrørende bankoplysninger, erklæringen om vilkår og betingelser samt udelukkelseskriterier, modellen over budgetoverslag og erklæringen om, at ansøgningen indgives via det tilknyttede europæiske politiske parti


(1)  EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.

(2)  EUT L 114 I af 4.5.2018, s. 1.

(3)  EUT C 225 af 28.6.2018, s. 4.

(4)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(5)  EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.

(6)  EUT L 333 af 19.12.2015, s. 50.

(7)  EUT L 318 af 4.12.2015, s. 28.

(8)  Europa-Parlamentets forretningsorden fra januar 2017.

(9)  I henhold til afsnit VIII i del II i finansforordningen

(10)  Medmindre ansøgeren ikke var genstand for kontrol i henhold til artikel 23 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (for eksempel: oprettet for nylig osv.).

(11)  Artikel 24, stk. 1-2, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 — Almindelige bestemmelser om kontrol:

1.

Kontrollen af europæiske politiske partiers og europæiske politiske fondes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne forordning foretages i fællesskab af myndigheden, Europa-Parlamentets anvisningsberettigede og de kompetente medlemsstater.

2.

Myndigheden skal kontrollere europæiske politiske partiers og europæiske politiske fondes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig hvad angår artikel 3, artikel 4, stk. 1, litra a), b) og d)-f), artikel 5, stk. 1, litra a)-e) og g), artikel 9, stk. 5 og 6, samt artikel 20, 21 og 22.

Europa-Parlamentets anvisningsberettigede skal kontrollere, om europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde overholder deres forpligtelser efter denne forordning vedrørende EU-midler i overensstemmelse med finansforordningen. Ved gennemførelsen af denne kontrol skal Europa-Parlamentet træffe de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens økonomiske interesser.

(12)  Oprettet i henhold til artikel 6 i forordning (EF, Euratom) nr. 1141/2014.

(13)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.


BILAG

FORMULAR TIL ANSØGNING OM FINANSIERING

TILSKUD (1) TIL EUROPÆISKE POLITISKE FONDE

FOR REGNSKABSÅRET [INDSÆT]

UDFORMNING AF FINANSIERINGSANSØGNINGEN

Følgende skema er tænkt som vejledning ved udarbejdelsen af finansieringsansøgningen. Det kan anvendes som en checkliste til at kontrollere, at ansøgningen indeholder alle de nødvendige dokumenter.

Image

Tekst af billedet

Dokumentnummer

DOKUMENTER, DER SKAL INDSENDES

Dokumenter, der skal indsendes, men som ikke er medtaget i denne model for finansieringsansøgningen

1.

Følgeskrivelse i original med angivelse af det ansøgte tilskud for regnskabsåret n underskrevet af den juridisk ansvarlige repræsentant

2.

Skrivelse fra en juridisk ansvarlig repræsentant, der bekræfter tilladelsen til at indgå retlige forpligtelser på ansøgerens vegne

3.

Liste over de personer, der har beføjelse til at repræsentere, træffe beslutning eller kontrollere den ansøgende organisation, såsom formanden, medlemmerne af bestyrelsen, generalsekretæren eller kasseren (1)

4.

Bevis for myndighedens registrering på datoen for ansøgning om finansiering

5.

Arbejdsprogram

6.

Kun i tilfælde af en ny ansøger, som ikke kan opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014: de seneste reviderede regnskaber udarbejdet af en professionel revisor

Dokumenter, der skal indsendes, og som er medtaget i denne model for finansieringsansøgningen

7.

Formular vedrørende bankoplysninger

8.

Erklæring om generelle vilkår og betingelser samt udelukkelseskriterier

9.

Budgetoverslag

10.

Erklæring om, at ansøgningen indgives via det tilknyttede europæiske politiske parti

(1) Med henvisning til de relevante bestemmelser i ansøgerens vedtægter, hvor det er relevant.

FORMULAR VEDRØRENDE BANKOPLYSNINGER

Image

Tekst af billedet

JURIDISK ENHED

PRIVAT SELSKAB

Titel / JURIDISK FORM

NAVN/NAVNE

AKRONYM

ADRESSE

Vej

Nr.

Postnr.

Kommune / By

Land

MOMSNR.

REGISTRERINGSSTED

REGISTRERINGSDATO

/

/

REGISTRERINGSNR.

TELEFON

FAX

E-MAIL

Disse oplysninger skal ledsages af en kopi af et officielt dokument, der gør det muligt at identificere den juridiske enheds navn, hovedsædets adresse, momsnr. og registreringsnr. ved de nationale myndigheder.

KONTOBETEGNELSE

NAVN

(Det navn, kontoen er åbnet i)

ADRESSE

Vej

Nr.

Postnr.

Kommune / By

Land

BANK

IBAN

(Obligatorisk, hvis der anvendes IBAN-koder i det land, hvor banken er etableret)

SWIFT-KODE (BIC)

VALUTA

KONTONR.

(Nationalt format)

BANKENS NAVN

ADRESSE

Vej

Nr.

Postnr.

Kommune / By

Land

Bankens stempel + underskrift ved bankens repræsentant*

Dato + repræsentantens underskrift

(Obligatorisk)

* Det tilrådes at vedlægge en kopi af et nyligt kontoudtog. Bemærk, at udskriften fra banken skal indeholde alle ovenstående oplysninger under "KONTOBETEGNELSE" og "BANK". I så tilfælde kræves bankens stempel og underskrift ved bankens repræsentant ikke. Kontohavers underskrift er obligatorisk i alle tilfælde.

ERKLÆRING OM GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER SAMT UDELUKKELSESKRITERIER

Undertegnede, der er juridisk repræsentant for [ansøgerens navn] attesterer, at:

jeg har læst og accepterer de vilkår og betingelser, som er fastsat i modellen for tilskudsafgørelsen.

ansøgeren ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1, (*1) 107 (*1) og artikel 108 (*1) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (»finansforordningen«) (2)

ansøgeren ikke er omfattet af nogen af de sanktioner, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, (*1) i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og i artikel 27, stk. 2, litra a), nr. v) og vi), (*1) i samme forordning (3)

den ansøgende organisation har finansiel og organisatorisk kapacitet til at gennemføre tilskudsafgørelsen

de oplysninger, der gives i denne ansøgning og i bilagene hertil, er korrekte, og at ingen oplysninger er blevet tilbageholdt helt eller delvis over for Europa-Parlamentet.

Bemyndiget underskriver

Titel (fr., hr., mv.), efternavn og fornavn

 

Funktion i den ansøgende organisation:

 

Sted og dato:

 

Underskrift:

 

BUDGETOVERSLAG

Omkostninger

Tilskudsberettigede omkostninger

Budget

Faktisk beløb

A.1: Personaleomkostninger

1.

Vederlag

2.

Bidrag

3.

Faglig videreuddannelse

4.

Omkostninger til personalets tjenesterejser

5.

Øvrige personaleomkostninger

 

 

A.2: Infrastruktur- og driftsomkostninger

1.

Leje, ydelser og vedligeholdelsesomkostninger

2.

Installerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse med udstyr

3.

Omkostninger til afskrivning af løsøre og fast ejendom

4.

Papirvarer og kontorartikler

5.

Porto og telekommunikation

6.

Omkostninger til trykning, oversættelse og reproduktion

7.

Øvrige omkostninger til infrastrukturer

 

 

A.3: Administrationsomkostninger

1.

Omkostninger til dokumentation (aviser, presseagenturer, databaser)

2.

Omkostninger til undersøgelser og forskning

3.

Retsomkostninger

4.

Regnskabs- og revisionsomkostninger

5.

Støtte til tredjemand

6.

Øvrige administrationsomkostninger

 

 

A.4: Møder og repræsentationsomkostninger

1.

Mødeomkostninger

2.

Deltagelse i seminarer og konferencer

3.

Repræsentationsomkostninger

4.

Omkostninger til gæstearrangementer

5.

Øvrige mødeomkostninger

 

 

A.5: Omkostninger til information og publikation

1.

Publikationsomkostninger

2.

Oprettelse og drift af websteder

3.

Omkostninger til offentliggørelse

4.

Kommunikationsomkostninger (gadgets)

5.

Seminarer og udstillinger

6.

Øvrige informationsomkostninger

 

 

A.6: Tildeling til »Hensættelse til dækning af tilskudsberettigede udgifter i første kvartal af år N+1«

 

 

A. SAMLEDE TILSKUDSBERETTIGEDE OMKOSTNINGER

 

 

Ikketilskudsberettigede omkostninger

1.

Hensættelser

2.

Kurstab

3.

Tvivlsomme fordringer mod tredjemænd

4.

Bidrag i naturalier

5.

Andet (angives nærmere)

 

 

B. SAMLEDE IKKETILSKUDSBERETTIGEDE OMKOSTNINGER

 

 

C. SAMLEDE OMKOSTNINGER

 

 


Indtægter

 

Budget

Faktisk beløb

D.1 Ophævelse af »Hensættelse til dækning af tilskudsberettigede udgifter i første kvartal af år N«

Ikke relevant

 

D.2 EP-finansiering

 

 

D.3 Medlemsbidrag

 

 

3.1

fra medlemsorganisationer

3.2

fra individuelle medlemmer

 

 

D.4 Donationer

 

 

 

 

 

D.5 Øvrige egne indtægter

 

 

(opregnes)

 

 

D.6 Renter af forfinansiering

 

 

D.7 Bidrag i naturalier

 

 

D. SAMLEDE INDTÆGTER

 

 

E. Fortjeneste/tab (F-C)

 

 


F. Tildeling af egne indtægter til reservekontoen

 

 

G. Fortjeneste/tab til kontrol af overholdelse af forbuddet mod fortjeneste (E-F)

 

 

ERKLÆRING OM, AT ANSØGNINGEN INDGIVES VIA DET TILKNYTTEDE EUROPÆISKE POLITISKE PARTI

Undertegnede, den juridiske repræsentant for [indsæt ansøgerens navn] erklærer, at i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 er foreliggende ansøgning om finansiering forelagt af [indsæt ansøgerens navn] for regnskabsåret 2019 indgivet gennem det tilknyttede europæiske politiske parti [indsæt navnet på det tilknyttede europæiske politiske parti].

Bemyndiget underskriver

Titel (fr., hr., mv.), efternavn og fornavn

 

Funktion i den ansøgende organisation:

 

Sted og dato:

 

Underskrift:

 


(1)  Med kategorien finansiering forstås driftstilskud som omhandlet i første del, afsnit VI, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(*1)  De ovenfor nævnte artikler er anført her:

Finansforordningens artikel 106, stk. 1:

Den ordregivende myndighed udelukker en økonomisk aktør fra at deltage i udbudsprocedurer omfattet af denne forordning, hvis:

a)

den økonomiske aktør er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller en ret, hvis denne er under tvangsakkord uden for konkurs, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet, eller hvis denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i nationale love eller administrative bestemmelser

b)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at den økonomiske aktør har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i det land, hvor denne er etableret, i det land, hvor den ordregivende myndighed befinder sig, eller i det land, hvor kontrakten skal gennemføres

c)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at den økonomiske aktør har begået alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet ved at have overtrådt gældende love eller administrative bestemmelser eller etiske standarder for det erhverv, som den økonomiske aktør hører under, eller har begået fejl, der har en indvirkning på dennes faglige troværdighed, hvis de afspejler forsætlig misligholdelse eller grov uagtsomhed, herunder navnlig følgende:

i)

forsætlig eller uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger, der er påkrævet til verifikation af, at der ikke foreligger udelukkelsesgrunde, eller af, at udvælgelseskriterierne er opfyldt, eller i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt

ii)

indgåelse af aftaler med andre økonomiske aktører med sigte på at fordreje konkurrencen

iii)

krænkelse af intellektuel ejendomsret

iv)

forsøg på at påvirke beslutningsprocessen hos den ordregivende myndighed i løbet af udbudsproceduren

v)

forsøg på at indhente fortrolige oplysninger om proceduren, der kan give vedkommende uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren

d)

det ved en endelig dom er fastslået, at den økonomiske aktør er skyldig i et eller flere af følgende forhold:

i)

svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. juli 1995

ii)

bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. maj 1997(2), og i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA(3) samt bestikkelse som defineret i lovgivningen i det land, hvor den ordregivende myndighed befinder sig, det land, hvor den økonomiske aktør er etableret, eller det land, hvor kontrakten skal gennemføres

iii)

deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA

iv)

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF

v)

terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA(1) eller anstiftelse, medvirken eller forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte afgørelses artikel 4

vi)

børnearbejde og andre former for menneskehandel, som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU

e)

den økonomiske aktør har udvist betydelige misligholdelse ved opfyldelsen af væsentlige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt, som finansieres over budgettet, og som har medført kontraktens ophør før aftalt tid, anvendelse af konventionalbod eller andre kontraktmæssige sanktioner, eller som er blevet opdaget efter inspektioner, revisioner eller undersøgelser ved en anvisningsberettiget, OLAF eller Revisionsretten

f)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at den økonomiske aktør har begået en uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95

Finansforordningens artikel 107, stk. 1:

I forbindelse med en given udbudsprocedure må den ordregivende myndighed ikke tildele kontrakten til en økonomisk aktør, der:

a)

befinder sig i en udelukkelsessituation, der er fastslået i henhold til artikel 106

b)

har givet urigtige oplysninger i forbindelse med meddelelsen af de oplysninger, som er påkrævet som betingelse for at deltage i proceduren, eller har undladt at afgive disse oplysninger

c)

tidligere har været involveret i udarbejdelsen af udbudsdokumenter, når dette medfører en konkurrencefordrejning, som der ikke på anden måde kan rettes op på.

Ifølge artikel 18, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 må ansøgeren ikke være omfattet af nogen af de sanktioner, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, og artikel 27, stk. 2, litra a), nr. v) og vi).

Forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 — artikel 27, stk. 1:

I overensstemmelse med artikel 16 beslutter myndigheden at slette et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond i registret som en sanktion i følgende situationer:

a)

når det pågældende parti eller den pågældende fond ved en retskraftig dom er dømt for at have deltaget i ulovlige aktiviteter, der skader Unionens økonomiske interesser, jf. artikel 106, stk. 1, i finansforordningen

b)

når det efter procedurerne i artikel 10, stk. 2-5, er fastslået, at det eller den ikke længere overholder en eller flere af de betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1 eller 2 eller

(ba)

når en afgørelse om at registrere det pågældende parti eller den pågældende fond er baseret på urigtige eller vildledende oplysninger, som kan tilskrives ansøgeren, eller når denne afgørelse er opnået ved svigagtig adfærd, eller

c)

når en medlemsstats anmodning om afregistrering på grundlag af alvorlig manglende overholdelse af betingelserne i henhold til national ret opfylder kravene i artikel 16, stk. 3, litra b).

Forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 — artikel 27, stk. 2, litra a), nr. v) og vi):

Myndigheden pålægger finansielle sanktioner i følgende situationer:

a)

overtrædelser, der ikke kan kvantificeres

v)

når et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond ved en dom er konstateret at have deltaget i ulovlige aktiviteter, der skader Unionens økonomiske interesser, jf. artikel 106, stk. 1, i finansforordningen

vi)

når et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond på et tidspunkt bevidst har udeladt at fremlægge oplysninger eller bevidst har fremlagt ukorrekte eller misvisende oplysninger, eller hvis de organer, der i henhold til denne forordning er bemyndiget til at revidere eller foretage kontroller af modtagerne af midler fra Den Europæiske Unions almindelige budget, finder uregelmæssigheder i årsregnskaberne, som i henhold til de internationale regnskabsstandarder, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1606/2002, anses for at udgøre væsentlige udeladelser eller fejlagtige oplysninger vedrørende poster

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1)