17.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 219/29


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7946 — PAI/Nestlé/Froneri)

(EØS-relevant tekst)

(2016/C 219/08)

1.

Den 10. juni 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved PAI Partners SAS (»PAI«, Frankrig) og Nestlé SA (»Nestlé«, Schweiz) gennem opkøb af aktier og tilførsel af aktiver, erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 4, over et nystiftet joint venture (»Froneri«, Det Forenede Kongerige).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   PAI: private equity-investor, der beskæftiger sig med en bred vifte af industrier i hele EØS. Dens porteføljeselskab R&R er en engelsk fabrikant af industriel konsumis, som er aktiv i en række EØS-lande

—   Nestlé: er aktiv inden for produktion, markedsføring og salg af en bred vifte af føde- og drikkevarer, herunder konsumis, i hele EØS.

—   Froneri: omfatter hele R&R's konsumisvirksomhed, som hovedsagelig er aktiv i Europa, Sydafrika og Australien og Nestlés konsumisvirksomheder i Europa, Mellemøsten og Nordafrika samt i visse andre geografiske områder, herunder Filippinerne, Brasilien og Argentina. Det foreslås, at Nestlé også overfører sine forretninger inden for frosne fødevarer (men ikke frosne pizzaer) i en række europæiske lande og inden for nedkølede mejerivarer i Filippinerne til det nystiftede joint venture.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til det planlagte opkøb.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkninger kan med angivelse af sagsnummer M.7946 — PAI/Nestlé/Froneri sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).