4.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 84/10


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7969 — GIP/CPPIB/Asciano Businesses)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2016/C 84/06)

1.

Den 26. februar 2016 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EU) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Global Infrastructure Management (»GIP«, USA) og Canada Pension Plan Investment (»CPPIB«, Canada) gennem et offentligt bud erhverver kontrol over dele af Asciano Limited (»Asciano-aktiverne«, Australien), nærmere bestemt: i) godstransportvirksomheden Pacific National (»Pacific National«, Australien), ii) Ascianos virksomhed inden for logistik og bulk-transporttjenester i havne og Ascianos andel på 50 % i Patrick/ACFS Port Services Logistics Joint Venture (tilsammen »BAPS«-aktiverne, Australien), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   GIP: investering i enkelte aktiver, aktivporteføljer og virksomheder inden for infrastruktur samt i infrastrukturrelaterede aktiver inden for transport-, energi-, vand- og affaldsindustrien

—   CPPIB: investering i aktier og private equity, fast ejendom, infrastruktur og fastforrentede instrumenter

—   Asciano-aktiverne: godstransport, havnetjenester og logistik.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7969 — GIP/CPPIB/Asciano Businesses sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.