10.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/2


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7816 — EGP/F2i/JV)

(EØS-relevant tekst)

(2015/C 372/02)

1.

Den 30. oktober 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Enel Green Power S.p.A. (»EGP«, Italien), der kontrolleres af koncernen Enel, og F2i SGR S.p.A. (»F2i«, Italien) gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture erhverver fælles kontrol over NewCo (»NewCo«, Italien), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og stk. 4.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

EGP er det selskab i koncernen Enel, der beskæftiger sig med udvikling og forvaltning af elproduktion fra vedvarende energikilder på internationalt plan, og det er aktivt i Europa, Amerika og Afrika

F2i er et porteføljeadministrationsselskab, som i øjeblikket forvalter to lukkede værdipapirfonde, der begge er forbeholdt kvalificerede investorer, og som investerer i infrastrukturer i Italien

NewCo er et nystiftet selskab, til hvilket EGP og F2i overdrager produktionsaktiver med henblik på produktion af solcelleenergi i Italien (med en samlet produktionskapacitet på ca. 250MW), og som vil blive kontrolleret af de to selskaber i fællesskab.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7816 — EGP/F2i/JV sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).