1.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 387/4


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7387 — BP/Statoil Fuel and Retail Aviation)

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 387/04)

1.

Den 27. oktober 2014 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved BP Global Investments Limited (»BP GIL«, Det Forenede Kongerige), et helejet datterselskab af BP plc. (»BP«, Det Forenede Kongerige), gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over hele Statoil Fuel & Retail Aviation AS (»SFRA«, Norge), som er et helejet datterselskab af Alimentation Couche-Tard Inc. (»Alimentation Couche-Tard«, Canada), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   BP: er moderselskab for en global koncern af virksomheder, der er aktive inden for efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas. BP GIL er en britisk virksomhed og et af de primære holdingselskaber i BP-koncernen med aktiviteter i mange virksomheder og regioner verden over. Air BP, som er et helejet datterselskab af BP, har fokus på levering flybrændstof i hele verden

—   SFRA: er et helejet datterselskab til Alimentation Couche-Tard, og virksomheden er aktiv inden for levering af flybrændstof på lastebasis (dvs. som lastes direkte på en kundes fly i en lufthavn) i 80 lufthavne i EØS, men virksomheden har primært fokus på Skandinavien.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7387 — BP/Statoil Fuel and Retail Aviation sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).