|
17.10.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 368/21 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.7186 — APG Strategic Real Estate Pool/Hammerson/SDMG/MBG/Via)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
2014/C 368/14
|
1. |
Den 10. oktober 2014 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved APG Strategic Real Estate Pool (»APG«), der kontrolleres af Stichting Pensioenfonds ABP (»ABP«, Nederlandene) og Hammerson (»Hammerson«, Det Forenede Kongerige), erhverver fælles kontrol over Via, et joint venture bestående af Via LP (»the Partnership«, Jersey), the Partnership's General Partner (»the General Partner«, Jersey) og ManCO Limited (»ManCo«, Det Forenede Kongerige) sammen med Meyer Bergman Group (»MBG«, Det Forenede Kongerige) og S.D. Malkin Properties, Inc (»SDMG«, the United Kingdom), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). |
|
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — APG: gensidig fond, der er specialiseret i investeringer i fast ejendom. ABP, den ultimative egentlige ejer af APG, er en pensionsfond for offentligt ansatte og ansatte i uddannelsessystemet i Nederlandene — Hammerson: erhvervsejendomme og udlejning og forvaltning af egne erhvervsejendomme. Hammerson ejer andele i 11 indkøbscentre og 22 butikscentre i Det Forenede Kongerige og 9 indkøbscentre i Frankrig — SDMG: udvikling og forvaltning af fast ejendom, navnlig detailbutikker — MBG: forvaltning af ejendomsinvesteringer — Via: erhvervelse, besiddelse og forvaltning af fast ejendom, navnlig i EU. De nuværende aktiver omfatter et indkøbscenter i Nederlandene (Bataviastad) og Tjekkiet (Fashion Arena). |
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner, jf. Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2). |
|
4. |
Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7186 — APG Strategic Real Estate Pool/Hammerson/SDMG/MBG/Via sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.