6.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 302/5


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7391 — HUAYU Automotive Systems/KSPG/KS AluTech JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2014/C 302/05

1.

Den 29. august 2014 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved HUAYU Automotive Systems Co., Ltd., (»HASCO«, Folkerepublikken Kina), der i sidste instans kontrolleres af Shanghai Automotive Industry Corporation (koncern) (»SAIC-koncernen«, Folkerepublikken Kina), og KSPG AG (»KSPG«, Tyskland), der i sidste instans kontrolleres af Rheinmetall AG (»Rheinmetall«, Tyskland), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over KSPG's støbeaktiviteter til bilindustrien, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   SAIC-koncernen: er et holdingselskab, hvis aktiviteter dækker hele værdikæden i bilindustrien, herunder udvikling, fremstilling, salg og transport af køretøjer (personvogne og erhvervskøretøjer) og af komponenter (motorer, gearkasser, transmissioner, chassiser, komponenter til køretøjers kabiner og ydre, samt elektroniske komponenter). Desuden tilbyder SAIC-koncernen køretøjsrelaterede handels- og finansieringstjenester

—   Rheinmetall: er aktiv inden for sektorerne for bildele og forsvarsmateriel

—   KSPG: er en førende verdensomspændende leverandør til bilindustrien med særligt fokus på segmenterne for produkter og dele til lufttilførsel, kontrol af udledning og pumper, stempler, motorblokke og glidelejer.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7391 — HUAYU Automotive Systems/KSPG/KS AluTech JV sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.