15.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/27


Indkaldelse af forslag — Fælles harmoniseret EU-program for konjunktur- og forbrugerundersøgelser

2014/C 113/07

1.   Mål og beskrivelse

Kommissionen udsender en indkaldelse af forslag (ref. ECFIN 2014 001/A4) med henblik på gennemførelse af undersøgelser som led i det fælles harmoniserede EU-program for konjunktur- og forbrugerundersøgelser i EU's 28 medlemsstater og i kandidatlandene Island, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Serbien og Tyrkiet.

Programmet tjener til at indsamle oplysninger om den økonomiske tilstand i EU's medlemsstater og kandidatlandene for at kunne sammenligne deres konjunkturudvikling som led i forvaltningen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Det har udviklet sig til et uvurderligt redskab, der benyttes til både den økonomiske overvågning som led i ØMU og til generelle økonomisk-politiske formål.

Undersøgelsernes målgruppe er virksomhedsledere i fremstillingssektoren (industri- og investeringsundersøgelser), byggebranchen, detailhandelen og servicesektoren samt forbrugere. Kommissionen søger at indgå aftaler med organer, der er kvalificerede til at gennemføre en eller flere af følgende undersøgelser:

Undersøgelser inden for industrien

Investeringsundersøgelser

Undersøgelser inden for byggebranchen

Undersøgelser inden for detailhandelen

Undersøgelser inden for servicesektoren

Forbrugerundersøgelser

Ad hoc-undersøgelser om aktuelle økonomiske emner. Disse ad hoc-undersøgelser har pr. definition en mere lejlighedsvis karakter og gennemføres som supplement til månedsundersøgelserne ved brug af de samme stikprøver som månedsundersøgelserne med det formål at indhente oplysninger om specifikke økonomisk-politiske emner.

Med henblik herpå vil der blive indgået partnerskabsrammeaftaler af en varighed på maksimalt seks år. Inden for rammerne af denne partnerskabsrammeaftale kan parterne indgå seks årlige specifikke tilskudsaftaler.

Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender (ECFIN) er ansvarligt for denne foranstaltning.

2.   Støtteberettigelse

Kun ansøgninger fra retlige enheder etableret i følgende lande er støtteberettigede som led i denne indkaldelse af forslag:

EU-medlemsstaterne

Kandidatlandene

EFTA- og EØS-landene

3.   Budget og projektvarighed

Det samlede årlige budget, der er til rådighed for samtlige undersøgelser, er i størrelsesordenen 5 620 000 EUR (fem millioner seks hundrede og tyve tusinde euro). EU-tilskuddet er begrænset til en maksimal medfinansieringssats på 50 % af de støtteberettigede omkostninger ved hver undersøgelse. Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at fordele alle de disponible midler.

Modtagerne vælges for en periode på højst seks år. Der kan indgås seks specifikke tilskudskontrakter af et års varighed. Foranstaltningens første år dækker perioden 1. maj 2015 til 30. april 2016.

4.   Ansøgningsfrist

Ansøgninger indgives senest den 18. juni 2014.

Pr. brev:

Indkaldelse af forslag

Ref. ECFIN 2014 001/A4

Europa-Kommissionen

Kontor ECFIN/R3– Johan VERHAEVEN

N105 01/034

1049 Bruxelles

BELGIEN

Med kurertjeneste eller personligt:

Indkaldelse af forslag

Ref. ECFIN 2014 001/A4

Europa-Kommissionen

Kontor ECFIN/R3– Johan VERHAEVEN

N105 01/034

Avenue du Bourget 1

1140 Bruxelles (Evere)

BELGIEN

5.   Yderligere oplysninger

Forslagsindkaldelsens nærmere betingelser, ansøgningsskemaet og bilagene hertil findes på webstedet europa.eu på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/dgs/economy_finance/procurement_grants/grants/proposals/index_en.htm

Ansøgningerne skal overholde de formelle krav som beskrevet i forslagsindkaldelsens nærmere betingelser. Ansøgningerne skal indgives skriftligt på et af Den Europæiske Unions officielle sprog ved brug af ansøgningsskemaet og eventuelle andre standardskemaer. Der tilskyndes dog til at udfærdige ansøgningen på engelsk, da det letter bedømmelsen. Yderligere oplysninger kan om nødvendigt anføres på et særskilt ark.

Bedømmelsen af forslagene bygger på principperne om åbenhed og ligebehandling. Alle ansøgninger bedømmes af et bedømmelsesudvalg i forhold til støtteberettigelses-, udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterierne som anført i førnævnte betingelser.