Drøftelse med Dessalegne Mesfin (vicegeneraldirektør, den etiopiske miljøbeskyttelsesmyndighed)

Dessalegne Mesfin fremhævede de vigtigste udfordringer, som Etiopien står over for med hensyn til nedbringelse af CO2-emissioner, og fremlagde de foranstaltninger, som den etiopiske regering havde vedtaget for at mindske virkningen af klimaændringer for landet og fremme grøn økonomi. Medlemmerne lykønskede Etiopien med de ambitiøse planer om at tackle klimaændringerne, men understregede endvidere, at regeringen skulle vedtage foranstaltninger, som respekterede den etiopiske befolknings rettigheder.

Indlæg: Gay Mitchell, Jo Leinen, Fiona Hall, Michèle Rivasi, Edit Bauer, Ana Gomes og Louis Michel

2. Redegørelse ved Rolandas Krisciunas, litauisk viceminister for udenrigsanliggender og formand for Rådet

Rolandas Krisciunas fremlagde prioriteterne fra det litauiske formandskab for EU: Sahel, Somalia og konflikterne i De Store Søers Område og Den Centralafrikanske Republik. Han understregede behovet for, at EU- og AVS-partnere samarbejder om fælles udfordringer som klimaændringer, og behovet for at tænke over, hvordan forbindelserne skal fortsætte efter 2020, når Cotonouaftalen udløber. Han gav ligeledes oplysninger om den nationale og regionale programmering for den 11. EUF.

3. Redegørelse ved Fonotoe Luafesili Pierre Lauofo, Samoas vicepremierminister samt udenrigs- og handelsminister, formand for AVS-Rådet

Fonotoe Luafesili Pierre Lauofo glædede sig over den fælles reaktion fra EU og AVS-medlemmerne på truslen om terror efter angrebet på indkøbscentret Westgate i Nairobi (Kenya). Han understregede den række områder, hvor begge sider burde samarbejde tæt: klimaændringer, indvandring og den globale handel. Han fremhævede endvidere betydningen af landbrugsproduktion og fødevaresikkerhed og bemærkede, at disse spørgsmål skulle prioriteres i udviklingsrammerne for tiden efter 2015.

Fonotoe Luafesili Pierre Lauofo (Samoa) besvarede følgende spørgsmål og supplerende spørgsmål på vegne af AVS-Rådet:

Rolandas Krisciunas besvarede følgende spørgsmål og supplerende spørgsmål på vegne af Rådet:

Indlæg: Olle Schmidt, Catherine Bearder, Tesfaye Daba (Etiopien), James Kemi-Gitura (Kenya), Michèle Rivasi, Laurent Ngon-Baba (Den Centralafrikanske Republik), Ana Gomes, Manuel Jimenez (Den Dominikanske Republik), Elmi Obsieh Wais (Djibouti), Ibrahim Bundu (Sierra Leone), Mohammed Mukhtar Ahmed (Nigeria), Kennedy Hamudulu (Zambia), Moses Y. Kollie (Liberia), Louis Michel, Christophe Lutundula (Den Demokratiske Republik Congo) og Abdurahamane Chegou (Niger)

Fonotoe Luafesili Pierre Lauofo og Rolandas Krisciunas svarede på spørgsmål og deltog i drøftelsen om forskellige emner, herunder tragedien ved Lampedusa, indvandring, Kenya og Den Internationale Straffedomstol, opførelse på budgettet af EUF, situationen i Den Centralafrikanske Republik, forbindelserne mellem civilsamfundsorganisationer og lokalbefolkninger og den politiske situation og menneskerettighedssituationen i Etiopien.

Indlæg: Vincent Ringenberg (EU-Udenrigstjenesten), Christophe Lutundula (Den Demokratiske Republik Congo), Philippe Boulland, Patrice Tirolien, Netty Baldeh (Gambia), Michèle Rivasi, Olle Schmidt, Moses Y. Kollie (Liberia), Djaé Ahamada Chanfi (Comorerne) og Mohammed Mukhtar Ahmed (Nigeria)

EP's medlemmer påpegede forskellige situationer og andre udfordringer i Unionen Comorerne. AVS-medlemmerne kritiserede stærkt den fortsatte franske kontrol med Mayotte, afholdelsen af relevante folkeafstemninger på øen og dens status som département i Den Franske Republik. I denne henseende henviste AVS-medlemmerne til en række FN-resolutioner om disse spørgsmål samt holdninger til andre spørgsmål om territorial suverænitet. De var ligeledes imod den status som en region i den yderste periferi i EU, som Mayotte ville få fra den 1. januar 2014.

8. Rapport om det tiende regionale møde (Vestafrika) afholdt i Abuja (Nigeria) den 17.-19. juli 2013 – redegørelse fra medformændene

Medformand Joyce Laboso og Michèle Rivasi forelagde en mundtlig rapport om de vigtigste konklusioner fra det regionale møde, som blev holdt i Abuja fra den 17. til den 19. juli 2013, og fremhævede de vigtigste emner, som blev drøftet.

Indlæg: Alban Sumana Kingsford Bagbin (Ghana), Sangoné Sall (Senegal), Boniface Yehouetome (Benin), Mohamed Abdallahi Ould Guelaye (Mauretanien), Michèle Rivasi og Mohammed Mukhtar Ahmed (Nigeria)

Medlemmerne udtrykte bekymring vedrørende spørgsmålet om oliebunkring og et foreslået sporbarhedssystem, som skulle øge kontrollen med olie og dens endelige destination på markedet.

Catherine Bearder gav en mundtlig beretning om workshoppen om programmet om boligprojekter, som skal sikre bæredygtighed i byerne.

Tutai Tura (Cookøerne) gav en mundtlig beretning om workshoppen om jobskabelsesmuligheder for unge og kvinder gennem udvikling af mikrovirksomheder og små virksomheder.

10. Godkendelse af protokollen fra mødet tirsdag morgen og eftermiddag den 26. november 2013

Bogaletch Gebre fremlagde det arbejde, hun havde påbegyndt og stået i spidsen for, for bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse.

Indlæg: Achille Marie Joseph Tapsoba (Burkina Faso), Mariya Gabriel, Idriss Amaoud Ali (Djibouti), Maria Muniz de Urquiza, Mohammed Mukhtar Ahmed (Nigeria), Nyasha Eunice Chikwinya (Zimbabwe), Michèle Rivasi, James Kembi-Gitura, Edit Bauer, Nita R. K. Deerpalsing (Mauritius), Louis Michel, Vincent Ringenberg (EU-Udenrigstjenesten) og Ana Gomes

Gennem dialog med lokalsamfundene er tallene for kvindelig kønslemlæstelse bragt ned fra 100 % til ca. 3 % over en periode på 10 år. Omfanget af brudekidnapning og vold i hjemmet er ligeledes blevet reduceret. Medlemmerne roste Bogaletch Gebre for hendes engagement, metoder og resultater og opfordrede til lovgivning, uddannelse og andre foranstaltninger til støtte for og udvidelse af arbejdet med at bekæmpe kvindelig kønslemlæstelse.

Indlæg: Peter Craig-McQuaide (Europa-Kommissionen), Boniface Yehouetome (Benin), Filip Kaczmarek, Mo-Mamo Karerwa (Burundi), Ole Christiansen, Mohamed Abdirahman Abdillahi (Djibouti), Catherine Bearder, Abadula Gemeda Dago (Etiopien), Jean-Jacob Bicep, Netty Baldeh (Gambia), Sàbado Teresa Malendza (Mozambique), Abdourahamane Chegou (Niger), Edit Bauer, Mohammed Mukhtar Ahmed (Nigeria), Philippe Boulland, Mariya Gabriel, Komi Selom Klassou (Togo), Makhosini Hlongwane (Zimbabwe), Simon Vuwa Kaunda (Malawi), James Kembi-Gitura (Kenya) og Mussa Azzan Zungu (Tanzania)

Medlemmerne bemærkede, at mindskelse af fattigdommen haltede efter den ekstraordinære vækst, som Afrika har oplevet inden for de seneste fem år, og at den blev undergravet af ulighed. Trods betydelige fremskridt med hensyn til MDG-målene om børns og mødres sundhed har Afrika fortsat den største andel af børne- og mødredødelighed. Medlemmerne konkluderede, at det var tvingende nødvendigt for landene fortsat at lære af hinanden, og at de lande, som kombinerede reel, lige vækst med politisk stabilitet og politikker vedrørende menneskelig udvikling klarede sig godt i forhold til de fleste af målene.

Redegørelse ved Xavier Verboven, formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs AVS-opfølgningsudvalg

Xavier Verboven holdt et indlæg om civilsamfundets uundværlige rolle inden for bæredygtig udvikling.

Indlæg: Netty Baldeh (Gambia), Michèle Rivasi, Adjedoue Weidou (Tchad) og Kennedy K. Hamudulu (Zambia)

Medformanden takkede varmt medlemmerne for deres fremragende samarbejde i hendes valgperiode og meddelte Forsamlingen, at Fitz A. Jackson (Jamaica) ville efterfølge hende.

Medformanden takkede medformand Joyce Laboso og ønskede alt det bedste for fremtiden.

14. Afstemning om beslutningsforslagene i betænkningerne fra de tre stående udvalg

16. Afstemning om ændringsforslag til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's forretningsorden

Ændringsforslagene til Den Blandende Parlamentariske Forsamlings forretningsorden, som var forelagt af Præsidiet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 35, vedtoges enstemmigt.

Medformand Louis Michel gav en redegørelse om sit besøg til fængslet i Kaliti tidligere samme eftermiddag med medformand Joyce Laboso.

Indlæg: Michèle Rivasi, medformand Louis Michel, Mohammed Abdallahi Ould Guelaye (Mauretanien), Ana Gomes og Jacob Oulanyah (Uganda)

Den 27. samling i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU ville blive afholdt i Strasbourg (Frankrig) den 17.-19. marts 2014.

Medformanden takkede Etiopiens myndigheder for deres fremragende faciliteter og effektive tilrettelæggelse af samlingen og takkede det fælles sekretariat og medarbejderne for deres arbejde.

Medformanden meddelte Forsamlingen, at der var sendt skrivelser til de græske myndigheder og EU's institutioner, hvori der blev udtrykt stor skuffelse over, at det græske formandskab ikke ville være vært for næste samling.

BILAG IV

VEDTAGNE TEKSTER

—	Beslutning om overholdelse af retsstatsprincippet og betydningen af et upartisk og uafhængigt retsvæsen (AVS-EU/101.521/13/endelig)

—	Beslutning om Syd-Syd-samarbejde og trekantsamarbejde: AVS-staternes muligheder og udfordringer (AVS-EU/101.516/13/endelig)

—	Beslutning om de sociale og miljømæssige konsekvenser af pastoralisme i AVS-landene (AVS-EU/101.526/13/endelig)

—	Beslutning om sikkerheden i De Store Søers Område (AVS-EU/101.541/13/endelig)

—	Ændringsforslag til forretningsordenen for Den Blandede Parlamentariske Forsamling (AP101.347)

BESLUTNING (1)

om overholdelse af retsstatsprincippet og betydningen af et upartisk og uafhængigt retsvæsen

Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

—	der forsamledes i Addis Abeba (Etiopien) den 25.-27. november 2013,

—	der henviser til sin forretningsordens artikel 18, stk. 1,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2 og artikel 21, stk. 1, og artikel 2,

—	der henviser til Cotonouaftalen, særlig artikel 8, stk. 4, artikel 9, artikel 33, stk. 1, og artikel 96,

—	der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse vedtaget den 30. januar 2007, særlig artikel 2, stk. 2, 5, 6 og 9, artikel 3, stk. 1, 2, 5, 7, 8 og 9 og artikel 4, 10, 12, 15, 17, 27, 32 og 33,

—	der henviser til Caricoms charter om civilsamfundet af 19. februar 1997, særlig artikel XVII,

—	der henviser til Den Afrikanske Enhedsorganisations erklæring om demokrati og politisk og økonomisk regeringsførelse samt virksomhedsledelse af 8. juli 2002, særlig artikel 7 og 14,

—	der henviser til Den Afrikanske Unions konvention om forebyggelse og bekæmpelse af korruption af 11. juli 2003, særlig artikel 3 og 17 (2),

—	der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær af 16. marts 2012 med titlen »Delivering justice: programme of action to strengthen the rule of law at the national and international levels«,

—	der henviser til FN's grundprincipper for retsvæsenets uafhængighed,

—	der henviser til protokol A/SP1/12/01 om demokrati og god regeringsførelse fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater vedtaget i Dakar den 21. december 2001,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Politiske Anliggender (AVS-EU-101.521/A),

der henviser til, at overholdelse af retsstatsprincippet og balancen i magtens tredeling (udøvende, lovgivende og dømmende magt) er en grundlæggende forudsætning for gennemførelsen af et stabilt og velfungerende demokrati – et fælles mål, der er centralt for EU-AVS-samarbejdet – og et væsentligt element i god regeringsførelse samt en forudsætning for fremme af en retfærdig stat og en bæredygtig politisk, økonomisk og social udvikling, som gør det muligt for parlamentarisk demokrati at fungere lettere;

B.	der henviser til, at en effektiv, fast og klar adskillelse af beføjelser er af grundlæggende betydning med henblik på at sikre, at der eksisterer et reelt upartisk, uafhængigt og let tilgængeligt retsvæsen;

C.	der henviser til, at de retlige strukturer, der indføres, bør sikre en balance mellem magtens forfatningsmæssige tredeling, som skal være uafhængig af de personer, der beklæder bestemte stillinger;

D.	der henviser til, at det kan medvirke til at sikre en passende balance mellem magtens forfatningsmæssige tredeling, hvis man har et frit og etisk pressenet og et civilsamfund, hvis rettigheder respekteres, og som der tages hensyn til i den politiske beslutningsproces;

E.	der henviser til, at både EU og AVS-landene har en stærk fælles interesse i at videreudvikle demokratiet og etablere en velfungerende konstitutionalisme;

der henviser til, at eksistensen af et upartisk, uafhængigt og let tilgængeligt retsvæsen er et vigtigt aspekt af retsstatsprincippet i alle lande for at sikre, at alle overholder loven, at fremme bæredygtig økonomisk vækst og øge befolkningens tillid til deres regering og derved styrke den politiske stabilitet og sikkerhed;

der henviser til, at korruption i retsvæsenet er uforeneligt med princippet om ikkeforskelsbehandling, retten til adgang til domstolene, en retfærdig rettergang og effektive retsmidler, der er afgørende for håndhævelsen af alle andre menneskerettigheder; der henviser til, at korruption i høj grad forvrider domstolenes og den offentlige forvaltnings uafhængighed, kompetencer og upartiskhed og derved fremmer mistilliden til de offentlige institutioner, underminerer retsstaten og fører til vold;

H.	der henviser til, at det er en forudsætning for et velfungerende retsvæsen og politi, at der er tilstrækkelige, veluddannede menneskelige ressourcer ansat på et objektivt og rimeligt grundlag;

I.	der henviser til, at borgernes tillid til deres lands retssystem og domstolenes lovlighed afhænger af et retfærdigt, gennemsigtigt, ærligt og effektivt retsvæsen;

der henviser til, at det er centralt for god regeringsførelse og retsstaten, at offentlige anliggender og forvaltningen af offentlige midler er uafhængige, da de anses for at være en faktor, der mindsker korruption; der henviser til, at politiske ledere skal holdes politisk og retligt ansvarlige for privat tilegnelse af offentlige midler; der henviser til, at udbredt korruption og manglende gennemsigtighed, adgang til information og inddragelse i beslutningsprocessen forhindrer borgerne i at gøre regeringer og politiske repræsentanter ansvarlige for at sikre, at indtægter fra ressourceudvinding og udvikling af markeder bruges til at opretholde deres menneskerettigheder; der henviser til, at det påhviler de offentlige myndigheder at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at bekæmpe korruption i offentlige og private virksomheder;

der henviser til, at god regeringsførelse, som er et centralt princip i samarbejdet mellem EU og AVS-landene, defineres som en ændringsproces på lang sigt på grundlag af universelle mål og principper og fælles forhåbninger, som skal gælde i forbindelse med alle regeringsopgaver og samtlige områder for statens indgriben samt i samspillet mellem de offentlige institutioner og borgerne (3);

der henviser til, at uddannelse, særlig undervisning i medborgerkundskab fra en tidlig alder og almen folkelig bevidsthed om en kultur, der bygger på fred, menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og borgerrettigheder, er afgørende for at give borgerne en følelse af at høre til og være engageret i samfundet og gøre det muligt at forankre overholdelsen af retsstatsprincippet;

M.	der henviser til, at de samme principper skal gælde for alle og ikke være genstand for specifikke nationale eller regionale »standarder«, selv om den måde, de anvendes på, kan variere i forhold til landet;

1.	minder om, at alle demokratiske systemer bygger på en forfatning og et tilhørende retsvæsen; understreger i denne forbindelse vigtigheden af princippet om retsvæsenets uafhængighed;

2.	insisterer på en effektiv vedtagelse og anvendelse af relevante artikler om retsstatsprincippet, magtens deling og et uafhængigt retsvæsen, der er indeholdt i traktater, chartre, aftaler og erklæringer fra internationale organisationer såsom FN, Den Afrikanske Union, EU og regionale organisationer;

3.	opfordrer internationale og regionale organisationer til at bruge deres indflydelse til at hjælpe de nationale parlamenter med at gennemføre deres kontrol af den udøvende magt; opfordrer i denne forbindelse til udveksling af god praksis mellem AVS-landenes og EU-medlemsstaternes parlamenter;

4.	glæder sig over lanceringen af initiativer vedrørende regional regeringsførelse såsom den afrikanske peer review-mekanisme (APRM), og opfordrer til at udvikle tilsvarende instrumenter på retsområdet;

anbefaler, at forfatninger eller grundlæggende forfatningsdokumenter klart skal fastlægge regler for magtens deling og beskrive de tilhørende institutionelle rammer; giver i denne forbindelse udtryk for forbehold over for den forfatningsmæssigt tvivlsomme praksis, der kan iagttages, hvor flertal, der har beslutningsdygtighed til at ændre forfatningen, kan indskrænke minoriteters rettigheder i henhold til national lovgivning, som er indført med henblik på politisk kontrol; understreger, at revisioner af forfatninger bør være undtagelsen og bør have til formål at opfylde institutionelle og ikke politiske behov; opfordrer derfor til at indføre systemer til institutionalisering af politisk kontrol og forfatningsmæssig kontrol udført af en uafhængig domstol, før en forfatning ændres;

understreger, at det er vigtigt at indføre reelle rettigheder for parlamentariske mindretal sammen med anvendelsen af strenge regler for finansiering af politiske partier, som sikrer en høj grad af gennemsigtighed, med henblik på at muliggøre demokratisk kontrol, afbalanceret magtdeling og bæredygtigt demokrati;

7.	minder om, at det civile samfund spiller en positiv og proaktiv rolle med hensyn til samspillet mellem statslige beføjelser, de politiske partier og borgerne og med hensyn til at forebygge statskup eller krænkelser af retsstatsprincippet;

understreger betydningen af frie og uafhængige pluralistiske medier, der kan bidrage til demokratisk kontrol og afbalancering af statslige beføjelser, med beskyttede rettigheder i henhold til lovgivningen om informationsfrihed; opfordrer til at gøre en ende på chikane mod journalister, som skal have mulighed for at udføre deres arbejde uafhængigt og uden frygt for vold og gensidige beskyldninger; opfordrer til øjeblikkelig frigivelse af alle journalister og bloggere, som med urette er blevet frihedsberøvet på grund af deres arbejde; opfordrer til at ændre lovgivningen om bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme og love om national sikkerhed, forræderi eller undergravende virksomhed, som kan anvendes til at retsforfølge og fængsle journalister;

anbefaler på det kraftigste at styrke de statslige strukturer og institutioner, særlig dem, der er forbundet med retsvæsenet; opfordrer de nationale myndigheder til at tildele de nødvendige ressourcer til dette formål; bemærker, at domme og domfældelser afsagt af domstolene ikke kan håndhæves uden et troværdigt strafferetssystem, der er tildelt den nødvendige finansiering, og som respekterer menneskerettighederne;

10.	mener, at EU bør være mere opmærksom på situationen med »fejlslagne stater« i overensstemmelse med OECD's principper for internationale tiltag i skrøbelige stater og usikre situationer;

11.

opfordrer til klar og gennemsigtig lovgivning inden for det økonomiske område, som sammen med et uafhængigt retsvæsen vil styrke investorernes tillid og dermed kan yde et væsentligt bidrag til bæredygtig økonomisk udvikling; opfordrer i denne forbindelse til at lægge særlig vægt på ejendomsrettigheder og understreger, at det er vigtigt, at retten til deltagelse og retten til adgang til information og mekanismer for offentlig ansvarlighed, såsom åbne data, implementeres som centrale demokratiske principper;

12.

understreger behovet for gennem uddannelse og efteruddannelse at styrke kapaciteten hos de aktører, der forvalter retssystemet (forfatningsdomstol, uafhængige nationale valgkomitéer, dommere, anklagere og strafferetlige efterforskningsafdelinger), og at institutionalisere kontrolmekanismer for den interne integritet;

13.	anbefaler at oprette en disciplinærret for ansatte i retssystemet for at sikre dommernes uafhængighed i forbindelse med mulige forfremmelser og udpegelser;

14.	understreger det presserende behov for at løse dagligdagens problemer såsom fattigdom, manglende sundhedspleje til overkommelige priser og korruption, som bidrager til befolkningens oplevelse af, at demokratiet ikke har forbedret deres levevilkår;

15.

mener, at et stærkt retssystem med tilstrækkelige ressourcer er et bolværk mod endemisk korruption; mener i denne forbindelse, at ansatte i retsvæsenet og politiet bør gives passende løn og beskyttelse mod ethvert pres, som kan bringe deres integritet i fare eller forhindre dem i at udføre deres opgaver;

16.	understreger betydningen af uddannelse af høj kvalitet inden for retsvæsen og politi baseret på værdier og humanistisk etik og på demokratiske principper og principper om god regeringsførelse og retsstatsprincippet;

17.

slår til lyd for at oprette parlamentariske institutioner og mekanismer, der vil ændre samfundsmentaliteten, således at der ydes effektiv beskyttelse mod korruption og beskyttelseskultur; glæder sig over Jakartaerklæringen om principper for antikorruptionsagenturer, der blev vedtaget den 27. november 2012; understreger behovet for at behandle den manglende effektivitet med hensyn til at bekæmpe korruption hos de korruptionsbekæmpelsesinstitutioner, der er oprettet i mange lande, og som navnlig hidrører fra deres institutionelle ordninger, utilstrækkelig funktionel uafhængighed af den udøvende magt, manglende politisk støtte, deres finansers oprindelse, deres regler for udvælgelse og udpegelse af embedsmænd og deres håndhævelsesbeføjelser; opfordrer til at iværksætte udformningen af internationale standarder for korruptionsbekæmpelsesorganers uafhængighed og effektivitet, som bør udarbejdes i mellemstatsligt regi med henblik på endelig vedtagelse i FN's Generalforsamling og svare til og sikres samme effektive rækkevidde som Paris-principperne for nationale menneskerettighedsinstitutioner; understreger, at disse principper bør anvendes som benchmarks for ansvarlighed gennem peer review-resultatvurderinger;

18.

støtter oprettelsen af en international kommission til bekæmpelse af korruption oprettet gennem en international traktat eller en protokol til De Forenede Nationers konvention mod korruption og således skabe et internationalt organ bestående af kriminelle efterforskere med beføjelser svarende til de nationale retshåndhævelses- og anklagemyndigheders beføjelser til at efterforske og retsforfølge korruption inden for signatarstaternes område og til at rejse tiltale mod enkeltpersoner ved nationale strafferetlige domstole;

19.	understreger, at principperne og praksis for god regeringsførelse på det retlige område skal være forankret på lokalt plan, særlig gennem udvikling af en retlig infrastruktur af høj kvalitet, der er fordelt på hele territoriet;

20.	opfordrer til at iværksætte initiativer til reform af de retlige systemer, og mener, at de pågældende europæiske delegationer, deres forskellige partnere og det civile samfund bør deltage fuldt ud i sådanne reformer;

21.	anbefaler at inkludere undervisning i medborgerkundskab i de nationale uddannelsesprogrammer fra en tidlig alder med henblik på at fremme en ansvarskultur, bevidsthed om menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, særlig med henblik på at bekæmpe endemisk korruption;

22.

anbefaler at inkludere lokale elementer i organiseringen af retsvæsenet og i statens generelle demokratiske struktur for at give befolkningen en større følelse af ejerskab og samtidig sikre fuld respekt for demokratiske regler og principper; understreger i denne forbindelse betydningen af dialog på lokalt plan og nærpoliti med henblik på at forebygge kriminalitet og fremme borgernes overholdelse og forsvar af retsstatsprincippet og retssystemet;

23.

understreger den vigtige rolle, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) spiller med hensyn til at gøre en effektiv indsats for at bekæmpe straffrihed; påpeger i denne forbindelse, at ICC ikke er en erstatning for et effektivt nationalt strafferetssystem; opfordrer til at etablere en institutionel mekanisme for regelmæssig dialog mellem ICC og regeringerne, særlig stats- og regeringscheferne i Den Afrikanske Union, for at forbedre straffedomstolens nuværende funktion under hensyntagen til de bekymringer, som Romstatuttens parter har;

24.	pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Den Afrikanske Unions og EU's institutioner, AVS-Ministerrådet, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og FN's Generalsekretær.

BESLUTNING (4)

om Syd-Syd-samarbejde og trekantsamarbejde: muligheder og udfordringer for AVS-landene

Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

—	der forsamledes i Addis Abeba den 25.-27. november 2013,

—	der henviser til sin forretningsordens artikel 18, stk. 1,

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (5) (Cotonouaftalen) og ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (6) og anden gang i Ouagadougou den 22. juni 2010 (7),

—

der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at "hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

—	der henviser til den erklæring, der blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling i Budapest (maj 2011) på det fjerde forum på højt plan om bistandseffektivitet i Busan (Sydkorea) i 2011 (8),

—	der henviser til erklæringen fra det syvende topmøde mellem stats- og regeringschefer i Malabo, navnlig artikel 18, hvori det kræves, at Syd-Syd-samarbejdet og trekantsamarbejdet gives særlig opmærksomhed, og at det tilstræbes at opnå bistandsuafhængighed (9),

—	der henviser til Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde af 1. december 2011 (10),

—	der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og Accrahandlingsplanen af 4. september 2008 (11),

—	der henviser til konklusionerne fra det 3166. møde i Rådet (udenrigsanliggender/udvikling) af 14. maj 2012 om »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring« (12),

—	der henviser til meddelelsen fra FN's generalsekretær om operative retningslinjer for FN's støtte til Syd-Syd-samarbejdet og til trekantssamarbejdet (SSC/17/3) af 12. april 2012 (13),

—	der henviser til AVS-OIF-symposiet om styrkelse af Syd-Syd-samarbejdet: udfordringer og muligheder for AVS-Gruppen (14),

—	der henviser til slutdokumentet fra det stiftende møde om Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet, der blev afholdt den 5.-6. marts 2012 i Bruxelles (15),

—	der henviser til konklusionerne fra den politiske dialog om trekantssamarbejde, som blev afholdt i Lissabon den 16.-17. maj 2013 af OECD og den portugisiske regering (16),

—	der henviser til slutdokumentet fra Nairobi, der blev vedtaget af FN's konference på højt plan om Syd-Syd-samarbejdet (17),

—	der henviser til rapporten fra det fælles møde for bestyrelserne for UNDP/UNFPA/UNOPS, UNICEF, UN Women og WFP af 4. februar 2013 i New York, som sigtede mod at drage nytte af Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet (18),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (19), henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000,

—	der henviser til rapporten fra Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel om Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet: muligheder og udfordringer for AVS-landene (AP101.516/13/fin),

der henviser til, at det første årti af det 21. århundrede var præget af den hurtige økonomiske vækst i de nye store vækstlande (Kina, Indien, Brasilien, Argentina, Indonesien, Sydafrika etc.), der i stigende grad gør sig gældende som centrale aktører i udviklingen, idet de ifølge OECD's skøn stod for næsten 50 % af det globale bruttonationalprodukt i 2010 mod 36 % for et årti siden;

der henviser til, at AVS-landene i denne forbindelse og i betragtning af udfordringerne ved udvikling i stadigt højere grad har engageret sig i logikken bag Syd-Syd-partnerskabet, som ikke kun omfatter finansstrømme, men også erfaringsudveksling, teknologioverførsel, præferenceadgang til markeder og en mere solidarisk samhandel;

C.	der henviser til, at det fremtidige Syd-Syd-samarbejde afhænger af kollektive foranstaltninger, der bidrager til udviklingen af alle de involverede lande og giver svar på fælles udfordringer;

D.	der henviser til, at de aftaler om økonomisk partnerskab, som ratificeres af AVS-landene, skal fungere som et middel til at udvikle Unionens partnerlande, særligt ved spredning af deres økonomier og et øget samarbejde mellem AVS-landene;

E.	der henviser til, at AVS-landene i stigende grad har overvejet nye strategier for målene om fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling på et mere regionalt plan og ved hjælp af horisontale partnerskaber;

der henviser til, at trekantssamarbejde er en Syd-Syd-samarbejdsproces, der støttes af et nordligt land og adskiller sig fra simple tekniske samarbejdsprogrammer, fordi hver enkelt aktør definerer sit bidrag i overensstemmelse med egne komparative fordele og derved påtager sig en del af ansvaret for resultaterne på udviklingsområdet;

G.	der henviser til, at Syd-Syd-samarbejdet bør være mere gennemsigtigt og i højere grad inddrage de lokale civilsamfund;

H.	der henviser til, at selvom der er gjort betydelige fremskridt med at nå 2015-målene, har disse fremskridt været af meget svingende karakter;

I.	der henviser til, at nordlige lande har en særlig interesse i at sikre, at Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet bliver succesfuldt;

der henviser til, at de direkte udenlandske investeringer (FDI) mellem udviklingslandene nåede op på 16 % af verdens samlede FDI i 2010 (svarende til ca. 210 mia. USD mod 187 mia. USD i 2008), og at der stadig er et uudnyttet potentiale for en større grænseoverskridende økonomisk Syd-Syd-integration;

K.	der henviser til, tallene for Syd-Syd-udviklingssamarbejde ifølge rapporten fra FN's generalsekretær er steget hastigt og nået op på 16,2 mia. USD i 2008, hvilket udgør en stigning på 63 % sammenlignet med 2006;

mener, at både Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet, selvom de to former for samarbejde er forskellige i indhold og omfang, skaber nye rum og åbner nye samarbejdsmuligheder, der gør det muligt for vækstlandene i Syd at tilbyde de mindre udviklede lande, og særligt de mindst udviklede lande (LDC), at drage nytte af deres succeser og det, de har lært af deres fejltrin, og tilbyde dem udviklingsstøtte;

bemærker, at vækstlandene (Kina, Indien, Brasilien, Tyrkiet, Marokko og landene i den Arabisk-Persiske Golf) investerer kraftigt i AVS-landene og bør opfordres til at udnytte deres rolle med henblik på at håndtere grundlæggende internationale problemer, der spænder lige fra økonomisk opsving til fødevaresikkerhed, menneskerettigheder og klimaændringer;

3.	erkender, at AVS-landene er i en situation, hvor de har fået teknisk og konkret kendskab til deres territorium, som skyldes den geografiske nærhed og voksende geografiske komplementaritet, selv om der stadig er handelsmæssige skævheder, hvilket Kina og Afrika er et eksempel på;

beklager, at strukturen i de handelsmæssige udvekslinger mellem AVS-landene og de nye vækstøkonomier ikke har været genstand for kvalitative ændringer, idet AVS-landene fortsat er kilde til basisvarer og råstoffer, der tjener til at nære den industrielle vækst i andre lande; opfordrer indtrængende disse lande til at vise deres kapacitet til at fremme nye former for mekanismer til udvikling og mobilisering af midler, således at de økonomiske forbindelser med de nye vækstlande støtter en strukturel spredning af økonomien;

5.	opfordrer de eksisterende handelspartnere til at støtte med uddannelse og investering inden for de sektorer, som skaber merværdi for AVS-landenes og andre sydlige landes varer, med henblik på at opbygge kompetencer og opnå mest mulig værdi af deres ressourcer for en bæredygtig vækst i fremtiden;

opfordrer således EU til at støtte et Syd-Syd-udviklingssamarbejde, som er fuldstændigt i overensstemmelse med principperne om gensidig fordel og lighed, under hensyntagen til de eksisterende ubalancer mellem de to parter i partnerskaberne; mener, at man bør forhindre, at der sælges ud af råvarer, og at retfærdig handel med ressourcer, og navnlig intensiv overførsel af uddannelse, viden og teknologi bør fremmes;

7.	mener, at trekantssamarbejdsprojekter giver EU yderligere forudsætninger for at fremme et bæredygtigt samarbejde med AVS-landene;

opfordrer til at udvikle innovativ finansiering, f.eks. indførelse af en CO2-afgift baseret på princippet om, at forureneren betaler, idet de udviklede lande og vækstlandene ofte er en stor, omend ikke den eneste, kilde til udledning af CO2 som følge af deres hurtige industrialisering; roser i denne henseende EU-medlemsstaterne for deres indsats for gradvist at udfase fossile brændstoffer i tråd med Unionens internationale forpligtelser til at bekæmpe klimaforandringer og opfordrer til, at der i trekantssamarbejde fokuseres på at fremme brugen af vedvarende og grøn teknologi som en del af et bæredygtigt energimiks;

9.	opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at øge deres finansiering af trekantssamarbejdsinitiativer, særligt mellem lande, der har en fælles grænse;

10.

opfordrer alle berørte aktører til at fremme styrkelsen af AVS-landenes kapaciteter på langt sigt ved gennemførelse af trekantssamarbejdet, der udnytter de komparative fordele og komplementariteten mellem de forskellige udviklingsaktører og samler landene om det fælles mål om udryddelse af fattigdom på verdensplan og fremme af bæredygtig udvikling;

11.	mener, at Syd-Syd-samarbejde og trekantssamarbejde også bør fokusere på at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme med henblik på at opnå en bæredygtig økonomisk udvikling baseret på retsstatsprincippet;

12.	er af den opfattelse, at Syd-Syd-samarbejde og trekantssamarbejde bør bidrage til en bæredygtig og økonomisk levedygtig anvendelse af naturressourcer og råstoffer;

13.

minder om, at Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet for at kunne give borgerne mærkbare fordele skal udvikles, så det supplerer proaktive offentlige, private og fælles investeringer i offentlige tjenesteydelser såsom, men ikke udelukkende, transport- og energiinfrastruktur, særlig elektricitetsforsyning og adgang til elektricitet, og ikt-infrastruktur, og det skal ledsages af vækstorienterede offentlige politikker, herunder passende skatteregler og et passende decentraliseringsniveau for at give regionerne og lokalsamfundene større indflydelse;

14.

erkender, at i betragtning af den ringe mobilisering af indenlandske ressourcer og den faldende udviklingsbistand er finansiering gennem Syd-Syd-samarbejdet en livline for mange AVS-lande, der har enorme finansieringsbehov; beklager dog, at finansieringen kendetegnes af en stærk koncentration på sektorer såsom udvinding af naturressourcer og mineralske ressourcer;

15.	mener, at udviklingsbistand og samarbejdsprojekter bør fokusere mere på at fremme en bedre udnyttelse af AVS-landenes indenlandske ressourcer;

16.	støtter udbredelsen af Syd-Syd-samarbejde og trekantssamarbejde til områder, der vil fremme en bæredygtig udvikling såsom god regeringsførelse;

17.

understreger behovet for at styrke AVS-landenes kapacitet til at udarbejde og gennemføre lovgivning med henblik på en solidarisk udvikling, som garanterer respekten for menneskerettigheder, god regeringsførelse, social retfærdighed, lige behandling, demokrati og respekt for og beskyttelse af miljøet;

18.	mener, at AVS-landene skal være i stand til at håndtere de miljømæssige udfordringer såsom klimaændringer, energi, miljøforringelse og tab af biodiversitet, navnlig ved hjælp af finansiering til udnyttelse af naturressourcer, som skal ske på en bæredygtig måde;

19.

foreslår, at det globale partnerskab om effektivt udviklingssamarbejde kan fungere som forum for partnere, der deler de samme principper og hvis forpligtelser er defineret korrekt, med henblik på at opnå konkrete resultater, ved at udnytte de komparative fordele og komplementaritet og ved at forbedre gennemsigtigheden for så vidt angår udgifter, modtagere og de lokale og regionale aktørers ansvar i denne proces;

20.

understreger, at de traditionelle donorer fortsat er de største ydere af bistand til AVS-landene og til handelspartnerne, idet EU og medlemsstaterne har bekræftet de forpligtelser, de indgik om at bidrage med op til 0,7 % af deres bruttonationalindkomst for at fremskynde realiseringen af årtusindudviklingsmålene for 2015 og derefter;

21.

tilskynder til dannelse af partnerskaber på specifikke områder og for specifikke foranstaltninger for bedre at kunne påvirke internationale beslutninger; opfordrer de berørte aktører til at overveje bæredygtigheden af disse nye samarbejdsformer under hensyntagen til det centrale spørgsmål om overførsel af viden og teknologi og af grænseoverskridende miljøbeskyttelse;

22.	er af den opfattelse, at nye former for territorial integration kræver, at udviklingsprojekterne overføres til de lokale og regionale aktører;

23.	insisterer på nødvendigheden af, at forskning og innovation gives en central rolle, og at der i international sammenhæng forhandles om ordninger, der fremmer forskning i udviklingsøjemed;

24.	pålægger sine formænd at sende denne beslutning til AVS-EU-Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, formanden for Rådet for Den Europæiske Union, Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, de regionale og nationale parlamenter samt AVS-staternes regionale organisationer.

BESLUTNING (20)

om den sociale og miljømæssige virkning af pastoralisme i AVS-landene

Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

—	der forsamledes i Addis Abeba (Etiopien) den 25-27. november 2013,

—	der henviser til sin forretningsordens artikel 18, stk. 1,

—

der henviser til Den Afrikanske Unions »Policy Framework for Pastoralism in Africa: Securing, Protecting and Improving the Lives, Livelihoods and Rights of Pastoralist Communities«, som blev vedtaget af de afrikanske landbrugsministres konference i oktober 2010 og godkendt af Eksekutivrådet på den 18. ordinære samling i Addis Abeba i januar 2011 (dok. EX.CL/631 XVIII),

—	der henviser til N'Djamena-erklæringen om kvægnomadedriftens bidrag til sikkerhed og udvikling af 29. maj 2013,

—	der henviser til retningslinjerne for jordpolitikken i Afrika godkendt af den fælles konference mellem ministrene for landbrug, jordanliggender og opdræt i Den Afrikanske Union i 2009,

—	der henviser til beslutning A/DEC.5/10/98 truffet af stats- og regeringslederne i Ecowas om lovgivningen om grænseoverskridende græsningsskifte mellem medlemsstaterne i Ecowas,

—	der henviser til Ecowasmedlemsstaternes landbrugspolitik vedtaget den 19. januar 2005 i Abuja,

—	der henviser til UEMOA-medlemsstaternes landbrugspolitik vedtaget den 10. december via tillægsretsakt nr. 03/2001,

—	der henviser til COMESA's strategiske ramme for fødevaresikkerhed i kvægavlsregionerne i december 2009,

—	der henviser til IGAD's regionalpolitiske strategiske ramme for dyresundhed og handel godkendt i december 2009,

—

der henviser til partnerskabsaftalen AVS-EU (Cotonouaftalen), navnlig artikel 32, stk. 1, om miljø og naturressourcer, artikel 32a om klimaændringer, artikel 31 om kønsaspektet samt artikel 23 om udvikling af de økonomiske sektorer, der vedrører strategier for landdistrikterne og landbrugsproduktionen,

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet fra marts 2013 om »Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik« (COM(2013)0141),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om »EU's strategi til styrkelse af resiliens: Anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser« (COM(2012)0586),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer (COM(2010)0127),

—	der henviser til de europæiske initiativer AGIR og SHARE vedrørende fødevarekriser og fejlernæring,

—	der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) med titlen »World Livestock 2011. Livestock in food security« (Rom, 2012),

—	der henviser til erklæringen om oprindelige folks rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling i 2007 (A/RES/66/142),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. november 2002 om oprindelige folk (13466/02),

—	der henviser til årtusindudviklingsmålene, som FN fastsatte i 2000,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø (ACP-EU/101.526/13),

der henviser til, at der bor næsten 268 mio. kvægnomader i Afrika, og i nogle regioner er pastoralisme den vigtigste indkomstkilde; der henviser til, at regionerne med kvægavl dækker næsten 40 % af det afrikanske kontinent, og at pastoralisme udgør den vigtigste aktivitet i nogle regioner, f.eks. har Niger en kvægbestand anslået til 2 000 mia. CFA francs, og sektorens indtægter bidrager med 21 % til landets eksport;

der henviser til, at kvægnomaderne har en stor lokal viden og benytter sig af både sociale netværk og nye informations- og kommunikationsteknologier til at finde de mest næringsrige græsgange i golde og delvist ufrugtbare områder og strategisk flytter deres kvæg derhen, idet de således udnytter uopdyrket jord, der ikke er egnet til anden brug;

C.	der henviser til, at der ikke findes mange statistikker over pastoralismes bidrag til de nationale økonomier til trods for deres betydning som leverandører af kvæg og etableringen af et netværk af tjenesteydelser omkring denne aktivitet;

der henviser til, at pastoralisme i golde eller delvist ufrugtbare områder har vist sig at være mere produktivt end kvægopdræt på et fast sted med hensyn til forholdet mellem produktion af kød/hektar og kalorieindtagelsen/hektar, og at den således bidrager til at brødføde befolkningen og øge fødevare- og ernæringssikkerheden og styrke resiliensen;

der henviser til, at fælles græsningsarealer i golde og delvist ufrugtbare områder kombineret med græsgangenes CO2-opsamlingspotentiale vil kunne have en positiv indvirkning på miljøet; der henviser til, at græsning med flokke, som ikke flyttes rundt, fører til overgræsning og tab af biodiversitet, da planter ikke er i stand til at regenerere i tilstrækkelig grad;

F.	der henviser til, at klimaændringerne øger kvægnomadernes sårbarhed over for manglende fødevareforsyningssikkerhed og fattigdom, bortset fra at kvægnomadernes mobilitet betyder, at de har nemmere ved at tilpasse sig klimaændringerne end fastboende kvægopdrættere;

der henviser til, at den demografiske tilvækst øger behovet for landbrugsjord og jord til byudvikling i Afrika, hvilket vil kunne begrænse dyrenes mobilitet, og der henviser til, at det derfor er særlig vigtigt med omhyggelig forvaltning og indførelse af byggelove og byggeplaner for at bevare dyrenes mobilitet;

H.	der henviser til, at undersøgelsen af spørgsmålet om forvaltning af den grænseoverskridende mobilitet på regionalt plan kan medføre løsninger på de konflikter mellem samfundsgrupper, der hænger sammen med adgangen til vand og jord;

I.	der henviser til, at kvægnomader, der rejser igennem isolerede områder, kan spille en positiv sikkerhedsmæssig rolle;

J.	der henviser til, at spredningen af aktiviteterne gør det muligt for visse kvægnomader at øge deres indtægter;

K.	der henviser til, at kvægnomadernes adgang til passende og kvalitetsmæssig god sundhedspleje, uddannelse, vand og dyrlægebistand til deres dyr kan være problematisk, og at problemerne med at foretage en folketælling blandt dem kan medføre en mulig politisk marginalisering;

L.	der henviser til, at formålet med Den Afrikanske Unions strategiske ramme for pastoralisme er at opretholde kvægnomadernes indtægter, hjælpe dem til at imødegå de udfordringer, de står over for, sikre deres rettigheder og styrke deres bidrag til økonomien;

1.	opfordrer indtrængende AVS-landene og de lokale myndigheder til at foretage en harmonisering af deres nationale, lokale og regionale politikker med Den Afrikanske Unions rammer og til at inddrage kvægnomaderne i udformningen af de anvendte strategier;

2.	opfordrer EU til at anerkende pastoralisme som et produktionssystem, der er værd at interessere sig for, og til at støtte AVS-landene i gennemførelsen af den strategiske ramme;

3.	påpeger nødvendigheden af passende dyresundheds- og hygiejneforanstaltninger med henblik på at undgå spredning af dyresygdomme, bevare pastoralisme og beskytte folkesundheden; påpeger, at det er vigtigt, at kvægnomader har viden om forebyggelse og behandling af dyresygdomme;

opfordrer AVS-landene til at indføre initiativer, lovgivning og lokale, nationale, bilaterale og regionale kodekser for pastoralisme, græsningsskifte og arealudnyttelse; opfordrer AVS-landene til også at udvikle innovative forsyningskoncepter, f.eks. på uddannelses- og folkesundhedsområdet, for at sikre en bedre forsyning til mobile befolkningsgrupper;

5.	opfordrer indtrængende offentlige og private aktører til at sikre, at grænser ikke har negativ indvirkning på, om kvægnomaderne kan færdes sikkert eller på deres adgang til ressourcer;

6.	henstiller, at AVS-staterne støtter og rådgiver kvægnomadekvinder i forbindelse med deres myndiggørelse i økonomisk henseende;

opfordrer landene til at styrke deres regeringsstrukturer for at sikre en bedre repræsentation af kvægnomaderne i disse strukturer, navnlig ved at indrømme de traditionelle institutioner og civilsamfundets organisationer større magt, så der indføres passende midler til at nå følgende mål:

a)	sikker adgang til græsgange og til stødpudezoner i tørkeperioder

b)	bevarelse af den traditionelle viden og de genetiske ressourcer, samtidig med at man tilegner sig ny viden om dyresundhed, miljøet og beskyttelse af ressourcer;

c)	adgang til passende og kvalitetsmæssig god uddannelse, sundhedspleje, dyrlægebistand og vand i en form, der er tilpasset pastoralisme

(d)	tilvejebringelse og brug af teknologier, hygiejnetjenester, tørkeforvaltningssystemer, markedsinformation og finansielle tjenester

e)	udbygning og forbedring af forarbejdnings- og markedsforberedelsesinfrastruktur og markedsføringsveje;

8.	opfordrer AVS-staterne til at være særligt opmærksomme på uddannelsen af piger i nomadesamfund og til at skabe faciliteter for deres adgang til uddannelse;

9.	opfordrer AVS-landene og EU til at inddrage kvægnomaderne i beslutningstagningen og til at yde støtte til kvægnomaderne til konfliktløsning ved at bruge de sædvanlige instrumenter, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, og til at lette deres adgang til juridisk bistand;

10.	opfordrer AVS-landene til at yde støtte og rådgivning til kvægnomader, der fravælger denne tilværelse;

11.

opfordrer til, at AVS-landene indsamler yderligere data om kvægnomadedrift for bedre at vurdere dens bidrag til økonomien og gennemfører socioøkonomiske undersøgelser for bedre at kategorisere kvægnomadernes sårbarhed i forbindelse med f.eks. klimaændringer, konflikter, ændret arealanvendelse eller manglende fødevareforsyningssikkerhed;

12.

opfordrer EU-staterne og AVS-landene til at gøre alt, hvad de kan, for at bekæmpe klimaændringerne, i betragtning af de ødelæggende virkninger, som disse har for nomadebefolkningerne; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt ikke blot at støtte tilpasningen til klimaændringer og forbedringen af resiliensen blandt kvægnomader i AVS-landene, men også at presse på for at få en ambitiøs dagsorden for reduktionen af drivhusgasemissioner i både EU-staterne og AVS-landene;

13.	pålægger sine formænd at sende denne beslutning til AVS-EU-Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, formanden for Rådet for Den Europæiske Union, Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, de regionale og nationale parlamenter samt AVS-staternes regionale organisationer.

BESLUTNING (21)

om sikkerheden i De Store Søers Område

Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

—	der forsamledes i Addis Abeba den 25.-27. november 2013,

—	der henviser til sin forretningsordens artikel 18, stk. 2,

—

der henviser til partnerskabsaftale 2000/483/EF mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og på den anden side Den Europæiske Union og dens medlemsstater undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000 og efterfølgende revideret i 2005 og 2010,

—	der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2098 (2013) om Den Demokratiske Republik Congo,

—	der henviser til beslutning fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om den ustabile og usikre situation i De Store Søers Område, navnlig i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, vedtaget på forsamlingens møde i Paramaribo (Surinam) den 29. november 2012,

—	der henviser til erklæringen af 14. november 2013 fra formanden for FN's Sikkerhedsråd om situationen i Den Demokratiske Republik Congo,

—	der henviser til pagten for sikkerhed, stabilitet og udvikling i De Store Søers Område undertegnet i Nairobi (Kenya) i december 2006 af stats- og regeringscheferne fra medlemsstaterne i den internationale konference for De Store Søers Område (ICGLR),

—	der henviser til rammeaftalen om fred, sikkerhed og samarbejde for Den Demokratiske Republik Congo og regionen undertegnet den 24. februar 2013 i Addis Abeba (Etiopien) af 11 stats- og regeringscheferne fra ICGLR's medlemsstater og Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC),

—	der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne fra ICGLR's medlemsstater, der samledes i Kampala (Uganda) den 5. september 2013, om sikkerhedssituationen i Nordkivu-provinsen i Den Demokratiske Republik Congo,

—	der henviser til slutkommunikéet fra det fælles SADC- og ICGLR-topmøde i Pretoria den 4. november 2013,

—	der henviser til beslutningen fra Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd om situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo truffet den 14. november 2013 på dets 406. møde,

—	der henviser til de fælles erklæringer af 9. september 2013 og 4.6. og 11. november 2013 fra de særlige udsendinge og repræsentanter fra EU, FN, Den Afrikanske Union og USA for De Store Søers Område,

—	der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, af 30. august 2013 om situationen i Nordkivu og af 7. juni 2012 og 10. juli 2012 om situationen i det østlige Congo,

—	der henviser til Europa-Parlamentets tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo, særlig beslutningerne af 17. december 2009, 13. december 2012 og 12. september 2013,

—	der henviser til erklæringen af 26. juni 2012 fra EU's kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva, om den forværrede humanitære situation i Den Demokratiske Republik Congo,

—	der henviser til artikel 3 i Genèvekonventionen fra 1949 og protokol II hertil, som forbyder summariske henrettelser, voldtægt, tvangsrekruttering og andre grusomheder,

—	der henviser til den internationale konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989, som især forbyder inddragelse af børn i væbnede konflikter,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—	der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder, som blev ratificeret af Den Demokratiske Republik Congo i 1982,

A.	er alvorligt bekymret over den fortsatte vold, de massive krænkelser af menneskerettighederne, forbrydelser af enhver slags (vilkårlige anholdelser, pression, plyndring, tvangsarbejde, seksuel vold, tvangsrekruttering af børn, tortur og henrettelser) og usikkerheden i De Store Søers Område;

der henviser til, at væbnede gruppers tilstedeværelse og aktiviteter i De Store Søers Område generelt og især i det østlige Congo er en af de grundlæggende årsager til den fortsatte usikkerhed i området og udgør en konstant trussel mod fred, sikkerhed, stabilitet og økonomisk og social udvikling og mod samarbejde mellem landene i området;

der henviser til, at den fortsatte ulovlige udnyttelse og udplyndring af Den Demokratiske Republik Congos natur- og minedriftsressourcer, navnlig i den østlige del af landet, er en af hovedårsagerne til usikkerheden i De Store Søers Område; der henviser til, at den stigende arbejdsløshed og fattigdom, fødevarekrisen og de utilstrækkelige sociale tjenester også medvirker til genopblusningen af volden og ustabiliteten i området;

der henviser til, at kampene i det seneste år har fordrevet mere end 100 000 personer og derved har forværret den humanitære krise i området, hvor der er ca. 2,6 millioner internt fordrevne, og 6,4 mio. mennesker har brug for mad og nødhjælp, hvilket hovedsageligt skyldes M23-oprøret og andre væbnede gruppers kriminelle handlinger i det østlige Congo;

der henviser til, at efter den militæroffensiv, der blev indledt i oktober 2013 med støtte fra interventionsstyrken under MONUSCO, bragte Den Demokratiske Republik Congos væbnede styrker (FARDC) M23-oprøret til ophør og muliggjorde en gradvis genindførelse af statens regionale administration i de områder, der var besat af oprørerne;

F.	noterer sig erklæringen af 5. november 2013 fra lederne af M23, der bekendtgjorde afslutningen af deres oprør samt deres vilje til at forfølge bevægelsens mål udelukkende med politiske midler;

der henviser til, at trods FARDC's sejr og den indsats, der er gjort, og de ressourcer, det internationale samfund har anvendt i De Store Søers Område, særlig i det østlige Congo, er volden og de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, krigsforbrydelserne og forbrydelserne mod menneskeheden begået af væbnede grupper og den ulovlige udnyttelse og udplyndring af Den Demokratiske Republik Congos naturressourcer langt fra forbi; der henviser til, at det derfor er vigtigt, at indsatsen for at konsolidere freden og sikkerheden i området fortsætter;

H.	beklager problemerne med at få en hurtig afslutning af forhandlingerne i Kampala mellem Den Demokratiske Republik Congos regering og M23 som følge af uenighed om arten af og titlen på slutdokumentet, der stadfæstede disse forhandlinger, trods de allerede gjorte fremskridt;

der henviser til, at det haster med at bringe de aktiviteter, der udføres af alle andre negative styrker, der opererer i det østlige Congo, herunder De Demokratiske Styrker til Befrielse af Rwanda (FDLR), De Allierede Demokratiske Styrker/Den Nationale Hær til Befrielse af Uganda (ADF/NALU) og de forskellige Mai-Mai-grupper, til endeligt ophør og hurtigt genoprette freden og sikkerheden i De Store Søers Område;

J.	der henviser til, at det er beklageligt, at de forpligtelser, der blev indgået i den ovennævnte rammeaftale, som blev undertegnet i Addis Abeba den 24. februar 2013, ikke er blevet overholdt af alle de involverede parter;

der henviser til, at direktøren for Verdensbanken under sit besøg i De Store Søers Område i maj 2013 sammen med FN's generalsekretær bekendtgjorde, at Verdensbanken ville bidrage med 1 mia. USD til udviklingsprojekter i området sideløbende med det internationale samfunds nuværende indsats for at skabe varig fred i De Store Søers Område;

fordømmer endnu en gang på det kraftigste de voldshandlinger, forbrydelser, krænkelser af menneskerettighederne, voldtægter og den rekruttering af børnesoldater, som har fundet sted, og gentager sin støtte til befolkningen i De Store Søers Område, som har været udsat for krigens grusomheder; opfordrer staterne til at fremme dialog, mægling og forhandling i intern konfliktløsning som et middel til at fjerne årsagerne til uoverensstemmelserne, der fører til forsøg på at afsætte demokratisk valgte regeringer;

opfordrer regeringen i Den Demokratiske Republik Congo til at udøve sine fulde beføjelser i hele Congo og til at forbedre den generelle regeringsførelse i landet, herunder på menneskerettighedsområdet, samt fastlægge, hvordan det bedst sikres, at alle dele af det congolesiske samfund har de samme rettigheder, samt gennemføre dette;

3.	opfordrer parlamenterne i De Store Søers Område til at samarbejde med deres regeringer og politiske partier om at fremme social retfærdighed med henblik på at sikre varig fred;

4.	opfordrer parlamenter og regeringer til at sikre, at alle samfundsgrupper, herunder kvinder og unge samt minoriteter og sårbare grupper, kan deltage på lige vilkår i den demokratiske proces og regeringsførelse;

opfordrer det internationale samfund, herunder Den Afrikanske Union, EU og FN, til fortsat at levere betydelig, koordineret og mere effektiv bistand til de mennesker, der er berørt af sikkerhedssituationen i De Store Søers Område, og til fortsat at være rede til at reagere på den humanitære katastrofe i området;

bekræfter sit urokkelige tilsagn om suverænitet, uafhængighed, territorial integritet og national enhed i landene i De Store Søers Område generelt, og især i Den Demokratiske Republik Congo, og understreger, at disse behov skal respekteres for at fremme fred, sikkerhed og udvikling i De Store Søers Område;

7.	bekræfter den umistelige ret, som alle befolkninger i området har til at drage fuld nytte af deres nationale aktiver og til at afhænde dem på en fuldstændig suveræn måde i overensstemmelse med deres egen love;

giver udtryk for sin støtte til rammeaftalen om fred, sikkerhed og samarbejde for Den Demokratiske Republik Congo og regionen, der blev undertegnet i Addis Abeba, og opfordrer alle signatarstater til hurtigt at opfylde deres forpligtelser og i god tro; opfordrer derfor FN's Sikkerhedsråd til at træffe passende foranstaltninger i medfør af stk. 6 i dets resolution 2098 (2013) med hensyn til parter, der ikke har opfyldt forpligtelserne i denne rammeaftale;

9.	glæder sig over EU's støtte til rammeaftalen og opfordrer EU til sammen med andre internationale organisationer at gøre alt for at fremme freden og forbedre samarbejdet mellem Den Demokratiske Republik Congo, Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania;

10.

giver udtryk for sin støtte til alle de foranstaltninger, der har til formål at genoprette freden og sikkerheden i De Store Søers Område, og som er iværksat og gennemført af FN, Den Afrikanske Union, EU, ICGLR og SADC; opfordrer dem indtrængende til at fortsætte deres bestræbelser, og især til at oprette et program vedrørende harmonisk udvikling af området for at kunne give de unge og befolkningen i De Store Søers Område generelt et alternativ til krig, som vil give dem en bedre fremtid;

11.	glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 2098 (2013) om Den Demokratiske Republik Congo og opfordrer indtrængende lederne i De Store Søers Område og det internationale samfund som helhed til at bestræbe sig på at sikre, at denne resolution gennemføres til fulde og på passende vis;

12.

glæder sig over udstationeringen i Nordkivu af tropper fra den interventionsstyrke, der er oprettet i henhold til denne resolution under MONUSCO; glæder sig over, at interventionsstyrken deltog aktivt i at slå M23-oprøret ned; opfordrer den til fortsat at yde støtte til de congolesiske regeringsstyrker med henblik på at opløse alle andre væbnede grupper i Den Demokratiske Republik Congo og bringe deres kriminelle handlinger i De Store Søers Område til ophør;

13.

opfordrer det internationale samfund, særlig bistandsdonorer, til at støtte de congolesiske myndigheders bestræbelser efter den militære sejr over M23 på at gennemføre institutionelle, politiske, økonomiske og sociale strukturreformer, især på forsvars-, sikkerheds- og retsområdet med henblik på at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og god regeringsførelse på alle niveauer af den offentlige administration;

14.

opfordrer Den Demokratiske Republik Congo og dens naboer til at indgå i et tættere og mere effektivt regionalt samarbejde for i fællesskab at afhjælpe konsekvenserne af de tilbagevendende konflikter i området og både at behandle sikkerhedsrelaterede og politiske spørgsmål og fremme den økonomiske udvikling i De Store Søers Område; opfordrer det internationale samfund, navnlig ICGLR, Den Afrikanske Union, EU, FN og USA til at støtte et sådant samarbejde;

15.	understreger, at det med henblik herpå er nødvendigt at genoplive Det Økonomiske Fællesskab af Landene i De Store Søers Område og forsyne det med de nødvendige midler til at fremme fred, integration, økonomisk vækst og jobskabelse med henblik på at give befolkningen i området et bedre liv;

16.

glæder sig over fremskridtene i forhandlingerne i Kampala under ICGLR's auspicier, og opfordrer indtrængende mægleren og alle parter til at afslutte disse forhandlinger hurtigt, således at hastespørgsmål såsom udleveringen af tidligere M23-oprørere, der har søgt tilflugt i nabolande, og personer, der er indstævnet for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

17.

opfordrer til demobilisering, afvæbning, rehabilitering og reintegration af tidligere oprørere, der skal gennemføres i fuld overensstemmelse med både de grundlæggende internationale standarder på dette område og de særlige krav til soldaterindsats som nævnt i beslutningen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om truslerne i forbindelse med militærkup for demokrati og politisk stabilitet i AVS-landene, og det internationale samfunds rolle;

18.

noterer sig de nationale høringer i Den Demokratiske Republik Congo mellem det præsidentielle flertal, den politiske opposition og det civile samfund, som præsident Joseph Kabila har indkaldt til; opfordrer de congolesiske myndigheder til at behandle konklusionerne og anbefalingerne fra disse høringer med henblik på at fremme national forsoning og en gang for alle fjerne de grundlæggende årsager til de tilbagevendende politiske kriser i Den Demokratiske Republik Congo;

19.

understreger, at det er nødvendigt hurtigst muligt med hjælp fra FN's Højkommissariat for Flygtninge og Internationalt Røde Kors at identificere tidligere M23-oprørere og congolesiske flygtninge i Rwanda og Uganda, således at de frivilligt kan sendes hjem til deres oprindelsesland, og alle, som ønsker det, kan deltage i programmet vedrørende demobilisering, afvæbning, rehabilitering og reintegration;

20.

understreger, at en af forudsætningerne for at genoprette freden og sikkerheden i De Store Søers Område er, at straffriheden afskaffes; gentager sin opfordring til de retlige myndigheder i ICGLR's medlemsstater og Den Internationale Straffedomstol til at retsforfølge og straffe personer, der har gjort sig skyldige i krænkelser af menneskerettighederne, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, voldtægt og rekruttering af børnesoldater i De Store Søers Område;

21.	insisterer på, at alle væbnede grupper, der strejfer om i De Store Søers Område, omgående skal nedlægge deres våben, hvis de ikke allerede har gjort det, og forpligte sig til at vende tilbage til et normalt civilt liv i deres respektive lande;

22.

opfordrer indtrængende alle de lande i De Store Søers Område, der har taget imod civile eller militære flygtninge fra andre lande, til nøje at overholde bestemmelserne i Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og i Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika, særlig forbuddet mod, at sådanne personer deltager i politiske og militære aktiviteter mod deres oprindelsesland;

23.	opfordrer Verdensbanken til at følge op på det løfte, som dens direktør gav den 22. maj 2013 i Kinshasa, om at investere 1 mia. USD i udviklingsprojekter i De Store Søers Område, og anbefaler, at denne støtte øremærkes som en prioritet til de områder, der er berørt af konflikterne;

24.

opfordrer indtrængende Den Afrikanske Union, ICGLR og dens medlemsstater, FN og EU til at tage bestemte og effektive skridt til bekæmpelse af den ulovlige udnyttelse af og handel med naturressourcerne i Den Demokratiske Republik Congo og i andre lande i De Store Søers Område, og særlig til at pålægge selskaber, der deltager i en sådan praksis, sanktioner i overensstemmelse med de principper om gennemsigtighed, der er vedtaget på internationalt plan;

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Den Afrikanske Union, AVS-EU-Ministerrådet, Rådet og Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, FN's generalsekretærs særlige udsending for De Store Søers Område, medlemsstaterne i den internationale konference for De Store Søers Område og de berørte landes præsidenter, stats- og regeringschefer og parlamenter.

Forretningsorden for den blandede parlamentariske forsamling

Artikel 1

Den Blandede Parlamentariske Forsamling

1. Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (herefter »Forsamlingen«) oprettes i henhold til artikel 17 i partnerskabsaftalen mellem gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Den Europæiske Union og dets medlemsstater på den anden side.

2. Forsamlingen består af to kamre med lige mange EU-repræsentanter og AVS-repræsentanter. Forsamlingen består af medlemmer af Europa-Parlamentet på den ene side og parlamentsmedlemmer eller undtagelsesvist f.eks. i tilfælde af force majeure, hvilket på forhånd skriftligt skal meddeles Forsamlingens Præsidium, som omhandlet i artikel 2 (herefter »Præsidiet«), repræsentanter udpeget af hver AVS-stats parlament på den anden side. Findes der ikke noget parlament, skal deltagelsen uden stemmeret af en repræsentant fra den berørte AVS-stat godkendes på forhånd af Forsamlingen.

3. Forsamlingens medlemmers mandater attesteres i en udnævnelsesskrivelse fra henholdsvis de kompetente myndigheder i AVS-repræsentanternes respektive hjemstater og fra Europa-Parlamentets formand for Europa-Parlamentets repræsentanters vedkommende.

Artikel 2

Præsidium

1. Hvert kammer vælger sine medlemmer af Præsidiet i overensstemmelse med sin egen praksis.

2. Præsidiet består af to ligeberettigede medformænd og 24 næstformænd. Den ene halvdel af Præsidiets medlemmer udpeges af repræsentanterne for AVS-staterne, den anden halvdel af repræsentanterne for Europa-Parlamentet i overensstemmelse med en procedure, der fastlægges af de to kamre hver især.

3. Præsidiet forbereder Forsamlingens arbejde, følger Forsamlingens arbejde og beslutninger op og etablerer alle nødvendige kontakter med AVS-EU-Ministerrådet og AVS-EU-Ambassadørudvalget.

4. Præsidiet er ansvarligt for samordningen af Forsamlingens arbejde. Præsidiet kan udpege nogle af sine medlemmer som næstformænd med ansvar for bestemte sager i overensstemmelse med princippet om paritet mellem medlemmer af AVS-parlamenterne og medlemmerne af Europa-Parlamentet.

5. Præsidiet mødes på initiativ af dets medformænd mindst fire gange om året. To af disse møder finder sted i dagene umiddelbart forud for Forsamlingens samlinger.

6. Præsidiet forelægger Forsamlingen forslaget til dagsorden for forhandlingerne. Det er ansvarlig for at sikre, at halvdelen af punkterne på dagsordenen så vidt muligt vedrører sager af fælles interesse.

Det kan foreslå en begrænsning af taletiden under forhandlingerne.

7. Præsidiet er ansvarligt for sammensætning af og beføjelser for de stående udvalg som omhandlet i artikel 25 (herefter »de stående udvalg«).

8. Præsidiet giver de stående udvalg tilladelse til at udarbejde betænkninger og beslutningsforslag.

9. Præsidiet kan ligeledes henvise spørgsmål til behandling i de stående udvalg, som herefter kan anmode om tilladelse til at udarbejde en betænkning om et særligt emne.

10. Præsidiet er ansvarligt for at overvåge opfølgningen af Forsamlingens beslutninger og afgørelser. Hvad angår beslutninger, der er foreslået af et stående udvalg, kan Præsidiet overdrage ansvaret for overvågning af opfølgningen til det pågældende stående udvalgs formand eller ordfører.

11. Præsidiet er ansvarlig for behandling af enkeltstående menneskerettighedssager for lukkede døre.

12. Præsidiets møder er ikke offentlige.

Artikel 3

Andre institutioners tilstedeværelse

1. Ministerrådet som omhandlet i artikel 15 i partnerskabsaftalen opfordres til at forelægge sin årsberetning om gennemførelsen af aftalen for Forsamlingen. Forelæggelsen efterfølges af en debat.

2. AVS-Ministerrådet, AVS-Ambassadørudvalget samt Rådet for Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) og Europa-Kommissionen kan efter indbydelse fra Præsidiet deltage i Forsamlingens samlinger.

3. AVS-Ministerrådet samt Rådet for Den Europæiske Union, den højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen kan efter indbydelse fra Præsidiet deltage i Præsidiets møder i forbindelse med behandlingen af sager, der vedrører deres respektive ansvarsområder.

Artikel 4

Observatører og andre indbudte

1. Følgende stater kan som faste observatører sende en repræsentant til at overvære Forsamlingens samlinger:

(a)	Stater, som er ved at ratificere partnerskabsaftalen;

(b)	Stater, der er medlemmer af AVS-Gruppen;

De faste observatører kan tale i forsamlingen.

2. Andre organisationer eller organer kan deltage i Forsamlingens samlinger, i møder i de stående udvalg og i Forsamlingens regionale møder som observatører efter indbydelse fra medformændene med Præsidiets billigelse.

De kan tale i Forsamlingen eller under et udvalgsmøde efter godkendelse fra henholdsvis Forsamlingen eller det pågældende udvalgs formandskab i hvert enkelt tilfælde.

3. Observatører, uanset om de er faste eller ej, har ikke stemmeret.

4. Andre gæsters som f.eks. civilsamfundsrepræsentanters deltagelse i Forsamlingens samlinger, i møder i de stående udvalg og i Forsamlingens regionale møder som rådgivere skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Præsidiet

Artikel 5

Forsamlingens samlinger

1. Forsamlingen mødes to gange om året i en periode på tre dage. Dens samlinger indkaldes af medformændene, og den mødes skiftevis i en AVS-stat og en EU-medlemsstat, om muligt den medlemsstat, som varetager det skiftende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.

2. Ved fastlæggelse af mødestedet skal der sikres rotation mellem regionerne i AVS-statsgruppen og mellem EU-medlemsstaterne.

3. Forsamlingen kan efter anmodning fra Præsidiet eller AVS-EU-Ministerrådet indkaldes af medformændene til en ekstraordinær samling.

Artikel 6

Forsamlingens regionale møder

1. I overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i partnerskabsaftalen afholder Forsamlingen regionale parlamentariske møder. Der træffes afgørelse om disse møder på grundlag af en anmodning fra Præsidiet eller de pågældende regioner.

2. Begrebet »region« betyder i denne forretningsorden enheder, som defineres af de nationale parlamenter i AVS-staterne. Sådanne enheder forelægges Forsamlingen til endelig godkendelse.

3. Et parlamentsmedlem fra hver AVS-stat i den pågældende region og et tilsvarende antal medlemmer af Europa-Parlamentet deltager i regionale møder.

4. Forsamlingen afholder højst tre regionale møder om året med en varighed på indtil tre dage pr. møde. Hvis der afholdes mere end to møder, finder et af dem sted i tilknytning til Forsamlingens samling i en AVS-stat. Under sådanne møder vedtages der konklusioner i form af et kommuniké. Forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på regionale møder.

5. Regionale møder skal koncentrere sig om regionale og aktuelle spørgsmål, navnlig de regionale strategidokumenter og landestrategidokumenterne for den pågældende region. En opfølgende beretning om hvert regionalt møde forelægges Forsamlingen under den næstfølgende samling.

6. Der udarbejdes en rapport om hver AVS-region forud for hvert regionalt møde, som skal behandles under dette regionale møde.

Artikel 7

Dagsorden

1. Præsidiet udarbejder forslag til dagsordenen for samlingen. Medformændene forelægger Forsamlingen dette forslag til godkendelse. Emnerne vedrører spørgsmål i forbindelse med udviklingssamarbejdet mellem EU og AVS-staterne i henhold til partnerskabsaftalen.

Forslaget til dagsorden for samlingen omfatter følgende emnekategorier:

i)	betænkninger fra de stående udvalg. Disse er begrænset til tre pr. samling. Den maksimale længde af betænkningernes beslutningsforslag er fastsat i bilag II til denne forretningsorden

ii)	uopsættelige spørgsmål efter indstilling fra et stående udvalg eller fra Præsidiet selv. Uopsættelige spørgsmål kan kun undtagelsesvis opføres på dagsordenen, og der kan højst behandles to pr. samling. Andre spørgsmål henvises til det ansvarlige stående udvalg

iii)	et centralt emne til behandling på højt niveau.

2. En repræsentant for AVS-staterne, en politisk gruppe eller ti medlemmer kan fremsætte et beslutningsforslag vedrørende uopsættelige spørgsmål. Beslutningsforslag skal være begrænset til de uopsættelige spørgsmål, der er opført på forslaget til dagsorden for samlingen, og må ikke være længere end den maksimale tekstlængde, der er fastsat i bilag II til denne forretningsorden. Beslutningsforslag skal indgives senest fire uger inden åbningen af den samling, hvor de skal behandles og sættes under afstemning.

3. Medformændene kan i tilfælde af uopsættelighed ændre forslaget til dagsorden mellem præsidiemøder gennem den skriftlige/stiltiende procedure.

4. Beslutningsforslag om uopsættelige spørgsmål forelægges for Præsidiet. Præsidiet sikrer, at samtlige beslutningsforslag, der opfylder kriterierne i stk. 2, opføres på dagsordenen og foreligger på engelsk og fransk. Præsidiets forslag forelægges Forsamlingen til godkendelse.

5. Præsidiet sender beslutningsforslagene om uopsættelige spørgsmål til det kompetente udvalg til orientering.

Artikel 8

Beslutningsdygtighed

1. Forsamlingen er beslutningsdygtig, når en tredjedel af såvel repræsentanterne for AVS-staterne som af repræsentanterne for Europa-Parlamentet er til stede.

2. Alle afstemninger er gyldige uanset antallet af deltagere i afstemningen, medmindre mødeformanden efter forudgående anmodning fra mindst ti medlemmer inden afstemningens begyndelse fastslår, at Forsamlingen ikke er beslutningsdygtig. Hvis Forsamlingen ikke er beslutningsdygtig, sættes afstemningen på dagsordenen for næste møde.

Artikel 9

Forsæde under møderne

1. Medformændene træffer indbyrdes aftale om, hvem af dem der skal være mødeformand under hvert af Forsamlingens møder.

2. Mødeformanden åbner, afbryder og hæver møderne i Forsamlingen. Han påser overholdelsen af forretningsordenen, sørger for opretholdelse af god orden, giver talerne ordet, erklærer forhandlingerne for afsluttet, lader afstemninger foretage og bekendtgør afstemningernes udfald.

3. Mødeformanden må under forhandlingerne kun tage ordet for at gøre rede for sagens stade eller for at kalde talere til orden. Såfremt mødeformanden ønsker at deltage i forhandlingerne, må han vige formandssædet.

4. De to medformænd kan begge lade sig repræsentere af en næstformand i formandssædet i Forsamlingen.

Artikel 10

Placering i mødesalen

Medlemmerne placeres i alfabetisk rækkefølge, som fastsættes, for så vidt angår repræsentanterne for Europa-Parlamentet, efter deres efternavn, og for så vidt angår AVS-repræsentanterne, efter navnet på deres land, idet begyndelsesbogstavet ved hver samling ændres til det næste bogstav i alfabetet.

Artikel 11

Officielle sprog

1. Forsamlingens officielle sprog er: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Ved alle møder, som afholdes på Europa-Parlamentets normale arbejdssteder, sikres der tolkning til og fra alle rent faktisk tilstedeværende EP-medlemmers arbejdssprog. Ved alle møder, som afholdes uden for Europa-Parlamentets normale arbejdssteder, sikres der tolkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets relevante interne bestemmelser, der findes i reglerne for møder i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, fastsat ved Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 10. februar 2003 (22). Under alle møder sikres der oversættelse til engelsk og fransk.

2. De akter, der er vedtaget af Forsamlingen, offentliggøres på de officielle sprog. De forberedende dokumenter og arbejdsdokumenterne offentliggøres i det mindste på engelsk og fransk.

Artikel 12

Offentlighed

Forsamlingens samlinger er offentlige, medmindre den træffer anden bestemmelse.

Artikel 13

Protokol

1. Protokollen for hvert møde indeholdende Forsamlingens beslutninger og navnene på talerne omdeles på det følgende møde.

2. Protokollen offentliggøres af Europa-Parlamentet i Den Europæiske Unions Tidende og af AVS-generalsekretariatet på den måde, som den finder egnet. Protokollen fra det sidste møde under en samling forelægges Forsamlingen til godkendelse ved begyndelsen af den næste samling, og eventuelle ændringer hertil offentliggøres af Europa-Parlamentet i Den Europæiske Unions Tidende og af AVS-generalsekretariatet på en måde, som den finder egnet.

Artikel 14

Erklæringer og pressemeddelelser fra medformændene

1. Medformændene kan, om muligt efter høring af de øvrige præsidiemedlemmer gennem den skriftlige/stiltiende procedure, udsende fælles erklæringer om spørgsmål, der vedrører AVS-EU-partnerskabet. Sådanne erklæringer skal tage udgangspunkt i eventuelle eksisterende beslutninger og erklæringer. Efter udstedelsen orienterer medformændene Præsidiet med henblik på en drøftelse og snarest muligt herefter samtlige medlemmer af Forsamlingen herom.

2. Pressemeddelelser udarbejdes på engelsk og fransk. De har ikke status af officielle dokumenter.

Artikel 15

Indlæg

1. Intet medlem af Forsamlingen kan tage ordet uden mødeformandens tilladelse. Repræsentanter fra lande, som nævnes i beslutningerne eller under forhandlingerne, har ret til at svare inden for den taletid, der er tildelt dem.

2. Taletiden under forhandlingerne deles ligeligt mellem repræsentanter fra Europa-Parlamentet og AVS-staterne. Efter forslag fra mødeformanden kan Forsamlingen vedtage at begrænse taletiden. Medlemmer kan indgive skriftlige indlæg som supplement til deres mundtlige indlæg på maksimalt 2 000 typeenheder. Skriftlige indlæg arkiveres på originalsproget.

3. Taletiden for medlemmer af Europa-Parlamentet tildeles efter d’Hondt-systemet.

4. Medlemmerne af AVS-EU-Ministerrådet eller disses udpegede repræsentanter samt repræsentanter for de i artikel 3, stk. 2, omhandlede organer og institutioner får ordet efter anmodning herom.

5. Europa-Parlamentets generalsekretær og generalsekretæren for AVS-generalsekretariatet kan få ordet under Præsidiemøder og under Forsamlingens møder, såfremt de har fået mandat hertil af deres respektive parlamenter, og såfremt de anmodes herom af mødeformanden.

6. Bortset fra det i stk. 6 nævnte tilfælde kan en taler kun afbrydes af mødeformanden, og kun hvis taletiden er overskredet.

7. Hvis en taler fjerner sig fra emnet, kalder formanden denne til orden. Fortsætter taleren med at fjerne sig fra emnet, kan formanden fratage denne ordet i et tidsrum, han finder passende.

Artikel 16

Stemmeret og afstemningsregler

1. Hvert medlem, der har stemmeret, har én stemme, som ikke kan overdrages.

2. Forsamlingen foretager normalt afstemning ved håndsoprækning. Hvis udfaldet af afstemningen ved håndsoprækning er tvivlsomt, stemmes der ved anvendelse af farvekort eller ved elektronisk afstemning.

3. Forsamlingen foretager hemmelig afstemning, hvis mindst ti medlemmer skriftligt har indgivet en anmodning herom senest kl. 10.00 på afstemningsdagen.

4. Til vedtagelse af en afgørelse kræves et flertal af de afgivne stemmer. Hvis mindst fem medlemmer senest kl. 10.00 på afstemningsdagen fremsætter anmodning om adskilt afstemning i de to kamre, foregår afstemningen ved, at parlamentsmedlemmerne fra AVS-staterne og medlemmerne af Europa-Parlamentet stemmer i deres respektive kamre og skiftevis. For at en afgørelse i et sådant tilfælde kan betragtes som vedtaget, kræves et flertal blandt såvel parlamentsmedlemmerne fra AVS-staterne som medlemmerne af Europa-Parlamentet, der deltager i afstemningen.

5. I tilfælde af stemmelighed er forslaget ikke vedtaget. Det kan sættes til forhandling igen under Forsamlingens næste samling.

6. Forsamlingen stemmer om enkeltdele af teksten til et afsnit eller et ændringsforslag, hvis mindst fem medlemmer har fremsat anmodning herom senest kl. 10.00 på afstemningsdagen.

7. Enhver anmodning, der indgives i henhold til stk. 3, 4 og 6 kan trækkes tilbage af dem, der har fremsat den, på et hvilket som helst tidspunkt forud for afstemningen.

Artikel 17

Stemmeforklaringer

Ethvert medlem kan i forbindelse med den endelige afstemning afgive en mundtlig stemmeforklaring af højst halvandet minuts varighed eller en skriftlig stemmeforklaring på maksimalt 200 ord. Skriftlige forklaringer arkiveres på originalsproget.

Artikel 18

Forsamlingens beslutninger

1. Forsamlingen stemmer om de beslutningsforslag, der indgår i de betænkninger, som er forelagt af de stående udvalg, jf. artikel 7.

2. Forsamlingen stemmer ligeledes om eventuelle beslutningsforslag om uopsættelige spørgsmål, jf. artikel 7.

3. Mødeformanden opfordrer i givet fald de medlemmer, som har fremsat beslutningsforslag om samme emne, til at udarbejde et kompromisbeslutningsforslag. Hvert kompromisbeslutningsforslag samt ændringsforslag hertil sættes til afstemning i Forsamlingen efter forhandlingen. Så snart et kompromisbeslutningsforslag er vedtaget, bortfalder alle de øvrige beslutningsforslag om samme emne.

4. Beslutninger vedtaget af Forsamlingen sendes til Europa-Kommissionen og AVS-EU-Ministerrådet samt til eventuelle andre interesserede parter. Europa-Kommissionen og AVS-EU-Ministerrådet aflægger på Forsamlingens følgende samling beretning om opfølgningen af de vedtagne beslutninger.

Artikel 19

Ændringer

1. En AVS-repræsentant, der har stemmeret, en politisk gruppe eller ti medlemmer kan stille ændringsforslag. Ændringsforslag skal vedrøre den tekst, der foreslås ændret, og skal indgives skriftligt. Formanden afgør på grundlag af disse kriterier, om de kan antages til behandling.

2. Fristen for indgivelse af ændringsforslag bekendtgøres ved samlingens åbning.

3. Når der foretages afstemning, har ændringsforslag fortrinsret frem for den tekst, som de vedrører.

4. Vedrører to eller flere ændringsforslag samme del af teksten, stemmes der først om det forslag, der afviger mest fra den oprindelige tekst. Kun de mundtlige ændringsforslag, som retter materielle eller sproglige fejl, kan tages i betragtning. Alle andre mundtlige ændringsforslag kan kun sættes under afstemning med Forsamlingens billigelse. Et mundtligt ændringsforslag kan ikke sættes under afstemning, hvis ti medlemmer rejser sig for at tilkendegive, at de er imod.

Artikel 20

Forespørgsler til skriftlig besvarelse

1. Ethvert medlem af Forsamlingen kan stille forespørgsler til AVS-EU-Ministerrådet eller Europa-Kommissionen til skriftlig besvarelse.

2. Forespørgslerne indgives skriftligt til Præsidiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt de kan antages til behandling, og i givet fald fremsender dem til AVS-EU-Ministerrådet eller Europa-Kommissionen. AVS-EU-Ministerrådet eller Europa-Kommissionen opfordres til at svare skriftligt inden for en frist på to måneder efter fremsendelsen af forespørgslen.

3. Besvarede forespørgsler offentliggøres sammen med besvarelserne af Europa-Parlamentet i Den Europæiske Unions Tidende og af AVS-staterne på den måde, som hver stat finder egnet.

4. Forespørgsler, der efter udløbet af den fastsatte frist er ubesvarede, offentliggøres på samme måde med angivelse af, at de endnu ikke er besvaret.

Artikel 21

Spørgetid

1. Under hver samling er der spørgetid til AVS-EU-Ministerrådet og Europa-Kommissionen på tidspunkter, som Præsidiet vedtager for at sikre, at begge institutioner er repræsenteret på højeste niveau.

2. Ethvert medlem af Forsamlingen kan stille ét spørgsmål til AVS-EU-Ministerrådet og ét spørgsmål til Europa-Kommissionen. I forbindelse med spørgsmål, der er stillet af flere medlemmer, får kun én spørger ordet.

3. Spørgsmål indgives skriftligt til Præsidiet inden for den frist, dette har fastsat.

4. I uopsættelige tilfælde og med samtykke fra den institution, spørgsmålet er rettet til, kan medformændene eller Præsidiet træffe afgørelse om at optage et spørgsmål på dagsordenen efter udløbet af den frist, Præsidiet har fastsat.

5. Forsamlingens medformænd afgør, om spørgsmål kan antages til behandling Dette bestemmes af partnerskabsaftalens rammer og indhold. Der kan ikke stilles spørgsmål i tilknytning til emner, som allerede er opført på dagsordenen til drøftelse med den pågældende institution. De spørgsmål, som antages til behandling, fremsendes til AVS-EU-Ministerrådet eller Europa-Kommissionen. Medformændene fastsætter rækkefølgen af behandlingen af spørgsmål. Denne afgørelse meddeles straks spørgeren.

6. Spørgsmålet må højst være på 100 ord. Det skal have form som et spørgsmål og ikke som en erklæring.

7. Forsamlingen afsætter under hver samling et bestemt tidspunkt til behandling af spørgsmål til AVS-EU-Ministerrådet og Europa-Kommissionen. Spørgsmål, der ikke er blevet besvaret på grund af tidsmangel, besvares skriftligt, medmindre spørgeren trækker sit spørgsmål tilbage.

8. Et spørgsmål kan kun besvares, hvis spørgeren er til stede eller skriftligt inden spørgetidens begyndelse har meddelt medformændene navnet på sin stedfortræder.

9. Er hverken spørgeren eller stedfortræderen til stede, besvares spørgsmålet skriftligt.

10. AVS-EU-Ministerrådet eller Europa-Kommissionen indgiver svarene skriftligt på forhånd. Forfatteren af et spørgsmål kan stille ét kort tillægsspørgsmål, såfremt vedkommende er til stede eller hans suppleant på betingelse af, at forfatteren af det oprindelige spørgsmål skriftligt har orienteret medformændene om suppleantens navn før spørgetidens begyndelse. Mødeformanden kan afvise ethvert spørgsmål, som ikke har nogen forbindelse med det oprindelige spørgsmål. Hvis tiden tillader det, kan der derefter stilles andre spørgsmål til AVS-EU-Ministerrådet og Europa-Kommissionen efter proceduren, hvor medlemmer tilkalder sig formandens opmærksomhed.

11. Hvis mindst ti medlemmer af Forsamlingen anmoder derom, kan AVS-EU-Ministerrådet eller Europa-Kommissionens besvarelse efterfølges af en forhandling. Varigheden af denne forhandling fastsættes af mødeformanden.

Artikel 22

Beretning fra AVS-EU-Ministerrådet om gennemførelsen af partnerskabsaftalen

Beretningen fra AVS-EU-Ministerrådet om gennemførelsen af partnerskabsaftalen, der også skal omhandle de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af beslutninger og henstillinger fra Forsamlingen, trykkes på de officielle sprog og omdeles med henblik på en årlig debat i Forsamlingen.

Artikel 23

Kontrol med partnerskabsaftalens gennemførelse

Uden at det berører de rapporter, der er omhandlet i artikel 6, kan Forsamlingen på forslag af Præsidiet udpege en AVS-ordfører og en europæisk ordfører, der sammen får til opgave at udarbejde en betænkning om en bestemt region eller om andre anliggender vedrørende partnerskabsaftalens gennemførelse.

Artikel 24

Anmodning om udtalelse fremsat af AVS-EU-Ministerrådet

1. Hvis Forsamlingen anmodes om at udtale sig om en afgørelse eller et udkast til afgørelse, resolution, henstilling eller udtalelse fra AVS-EU-Ministerrådet, fremsendes anmodningen herom til Præsidiet, der forelægger spørgsmålet for Forsamlingen med en indstilling.

2. Såfremt AVS-EU-Ministerrådet erklærer sagen for uopsættelig, kan Præsidiet træffe endelig bestemmelse.

Artikel 25

Stående udvalg

1. Forsamlingen nedsætter tre stående udvalg (23), som i forbindelse med gennemførelsen af partnerskabsaftalen på følgende områder skal behandle:

—	fremme af den demokratiske proces gennem dialog og konsultation,

—	økonomiske og finansielle spørgsmål, handelsspørgsmål og gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfond.

—	sociale og miljømæssige spørgsmål.

2. Som det er tilfældet for Forsamlingen generelt, sammensættes de stående udvalg af medlemmer af Forsamlingen, jf. artikel 1, og fungerer strengt paritetisk.

3. De stående udvalgs forretningsorden vedtages af Forsamlingen efter forslag fra Præsidiet.

Artikel 26

Midlertidige opfølgningsudvalg

1. Præsidiet kan på forslag af Forsamlingen nedsætte midlertidige opfølgningsudvalg om bestemte emner vedrørende partnerskabsaftalen eller spørgsmål, der omfattes af partnerskabsaftalen. Højst to udvalg af denne art kan være virksomme på samme tid. Opfølgningsudvalg skal færdiggøre deres arbejde inden for et år.

2. Præsidiet fastsætter disse udvalgs opgaver, sammensætning og mandat.

Artikel 27

Workshopper

1. For at »befordre en større forståelse mellem befolkningerne i Den Europæiske Union og AVS-staterne og skabe større bevidsthed om udviklingsspørgsmål«, afholder Forsamlingen regelmæssigt workshopper både i Den Europæiske Union og i AVS-staterne.

2. Præsidiet har ansvaret for tilrettelæggelsen af disse workshopper, hvor der navnlig er mulighed for at indbyde personer, som kan give Forsamlingen oplysninger om kulturelle, økonomiske, politiske og sociale forhold af interesse.

3. Der kan afvikles indtil tre workshopper dagen før indledningen af hver samling. Hver ordfører aflægger en kort mundtlig beretning under samlingen, eventuelt efterfulgt af en debat.

Artikel 28

Rejser og delegationer

1. Præsidiet kan inden for de budgetmæssige rammer træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsesrejser til AVS-stater eller EU-medlemsstater eller til internationale organisationer. Præsidiet eller Forsamlingen kan ligeledes træffe afgørelse om at sende paritetiske delegationer som observatører ved præsident- eller parlamentsvalg efter indbydelse fra det pågældende land, så længe der ikke er nogen sikkerhedsrisiko, og det for medlemmerne af Europa-Parlamentet er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets interne bestemmelser. Desuden kan Præsidiet, i overensstemmelse med det i artikel 29 fastlagte princip om et tæt samarbejde, sende delegationer til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og arbejdsmarkedsparternes møder, også selv om disse møder ikke finder sted i Bruxelles.

Der udarbejdes en beretning til forelæggelse for Præsidiet og Forsamlingen under den efterfølgende samling. Der skal ske en konkret opfølgning af henstillingerne i beretningen på det førstkommende præsidiemøde.

2. Medformændene eller næstformændene kan deltage i møder på højt plan eller møder i internationale parlamentariske organer, når de indbydes i deres officielle egenskab, enten alene eller sammen, på Forsamlingens vegne. På sådanne rejser skal de repræsentere Forsamlingen som helhed, og de pågældende aktiviteter skal afspejle fælles AVS-EU-interesser.

Artikel 29

Samråd med civilsamfundet

Forsamlingen sørger for regelmæssige kontakter og samråd mellem repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i AVS/EU-staterne og andre af repræsentanter for civilsamfundet for at høre disses mening om virkeliggørelsen af partnerskabsaftalens mål. Disse repræsentanter for civilsamfundet har mulighed for at overvære regionale møder og de stående udvalgs møder og for at deltage i workshopper. Præsidiet fastsætter i hvert enkelt tilfælde, hvordan indbydelserne skal fremsendes.

Artikel 30

Æresformand

På forslag af Præsidiet kan Forsamlingen undtagelsesvis tildele en af sine tidligere medformænd titlen æresformand. Denne hædersbevisning er udtryk for Forsamlingens anerkendelse af de betydelige tjenester, den pågældende har ydet i løbet af sit mandat i Forsamlingens interesse.

Artikel 31

Sekretariat

Generalsekretæren for Europa-Parlamentet og generalsekretæren for AVS-generalsekretariatet træffer alle de dispositioner, der er nødvendige for at bistå Forsamlingen og for at sikre en gnidningsløs arbejdsgang. De kan udpege en ledende tjenestemand fra deres respektive generalsekretariater til at repræsentere dem som sideordnet generalsekretær for Forsamlingen. De er ansvarlige over for Præsidiet.

Artikel 32

Finansregulativ

Forsamlingen vedtager sit finansregulativ på grundlag af forslag fra Præsidiet.

Artikel 33

Fortolkning af forretningsordenen

Mødeformanden, eller på dennes begæring Præsidiet, træffer afgørelse om spørgsmål i forbindelse med fortolkningen af forretningsordenen.

Artikel 34

Bemærkninger til forretningsordenen

1. Et medlem kan fremsætte en bemærkning til forretningsordenen eller afgive et procedureindlæg og har taleret hertil. Medlemmet råder over en taletid på højst to minutter til begrundelse for bemærkningen til forretningsordenen eller procedureindlægget.

2. Efter ønske giver mødeformanden ordet i højst to minutter til en taler, der vil imødegå denne bemærkning.

3. Ingen yderligere talere får ordet.

4. Mødeformanden meddeler sin afgørelse om indlægget til forretningsordenen eller procedureindlægget. Han kan beslutte først at høre Præsidiet.

Artikel 35

Ændring af forretningsordenen

1. Forsamlingen træffer afgørelse om enhver ændring af forretningsordenen på grundlag af forslag fra Præsidiet og efter høring af Det Politiske Udvalg.

2. Forslag om ændringer kan kun vedtages, hvis et flertal af medlemmerne i hver gruppe af repræsentanter stemmer for dem.

3. Medmindre der fastsættes andet i forbindelse med afstemningen, træder ændringerne af denne forretningsorden i kraft den første dag i den samling, der følger efter deres vedtagelse.

BILAG I

De stående udvalgs beføjelser, ansvarsområder, sammensætning og procedurer

Artikel 1

Der nedsættes tre stående udvalg med følgende beføjelser og ansvarsområder:

UDVALGET OM POLITISKE SPØRGSMÅL

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1.	Den politiske dialog (artikel 8 i partnerskabsaftalen AVS-EU), udvikling og institutionelle anliggender.

2.	Respekt for og fremme af menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse (artikel 9 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

3.	Fredskonsolidering og forebyggelse og løsning af konflikter (artikel 11 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

4.	Migration (artikel 13 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

5.	Forsamlingens forbindelser med relevante internationale organisationer.

Udvalget koordinerer arbejdet med informations- og undersøgelsesrejser, herunder udsendelse af valgobservatører, i overensstemmelse med artikel 28 i Forsamlingens forretningsorden.

II.

UDVALGET OM ØKONOMISK UDVIKLING, FINANSER OG HANDEL

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1.	Økonomisk udvikling og handelssamarbejde samt kapacitetsopbygning til udvikling og partnerskab.

2.	Makroøkonomiske og strukturelle reformer, udvikling af de økonomiske sektorer og turisme (artikel 22-24 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

3.	Nye handelsaftaler AVS-EU, adgang til markedet og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien (artikel 34-37 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

4.	Handel og arbejdsstandarder (artikel 50 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

5.	Udvikling af landdistrikter, fiskeri og fødevaresikkerhed (artikel 53 og 54 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

6.	Alle spørgsmål vedrørende samarbejde med henblik på udviklingsfinansiering, herunder opfølgning af gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfond.

III.

UDVALGET OM SOCIALE ANLIGGENDER OG MILJØ

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1.	Samfundsmæssig og menneskelig udvikling.

2.	Sociale infrastrukturer og tjenesteydelser, herunder sundhed og uddannelse (artikel 25 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

3.	Ungdomsanliggender og kulturel udvikling (artikel 26 og 27 i partnerskabsaftalen AVS- EU).

4.	Kønsaspekter (artikel 31 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

5.	Miljø og naturressourcer (artikel 32 i partnerskabsaftalen AVS-EU).

Artikel 2

1. Hvert medlem af Forsamlingen har ret til at være medlem af et af de stående udvalg.

2. Hvert udvalg har 52 medlemmer og består af lige mange medlemmer af Europa-Parlamentet på den ene side og parlamentsmedlemmer, der repræsenterer AVS-staterne, på den anden side. Hvis antallet af AVS-stater øges, øges antallet af medlemmer i de stående udvalg tilsvarende.

3. Medlemmerne kan efter indbydelse fra udvalgets formandskab deltage i møder i udvalg, de ikke er medlemmer af, i rådgivende øjemed eller hvis drøftelsen vedrører deres land eller region.

4. Deltagelsen af repræsentanter, der ikke er medlemmer af et parlament, er kun tilladt, hvis drøftelsen vedrører deres land. De har imidlertid ikke stemmeret.

5. Medmindre udvalget træffer anden afgørelse er alle møder offentlige.

Artikel 3

1. Udvalgenes sammensætning afspejler så vidt muligt Forsamlingens.

2. Udvalgene vælger et udvalgsformandskab blandt deres medlemmer for et år ad gangen.

3. Udvalgets formandskab består af to medformænd (en repræsentant for Europa-Parlamentet og en repræsentant for AVS-staterne) og fire næstformænd (to repræsentanter for AVS-staterne og to repræsentanter for Europa-Parlamentet).

4. Udvalgene ledes i fællesskab af et medlem af Europa-Parlamentet og et parlamentsmedlem fra en AVS-stat.

5. Med Præsidiets tilladelse, jf. forretningsordenens artikel 2, kan udvalgene udpege ordførere til behandling af specifikke spørgsmål under deres kompetenceområde og til udarbejdelse af betænkninger, som skal forelægges for Forsamlingen.

Beslutningsforslag i betænkninger kan ledsages af en begrundelse på ikke over fire sider.

6. De stående udvalg kan drøfte andre spørgsmål på dagsordenen uden betænkning og skriftligt meddele Præsidiet, at de nævnte spørgsmål blev drøftet.

7. Udvalgene bidrager ligeledes til dialogen med de ikke-statslige aktører, jf. partnerskabsaftalens artikel 17, stk. 3, navnlig gennem høringer.

8. Udvalgene redegør for deres virksomhed over for Forsamlingen.

Artikel 4

1. Udvalgene mødes efter indkaldelse fra deres medformænd højst fire gange om året, heraf to gange under Forsamlingens samlinger.

2. Samtlige medlemmer kan indgive ændringsforslag til behandling på udvalgsplan. Hvad angår proceduren, finder artikel 3 (andre institutioners tilstedeværelse), 4 (observatører), 8 (beslutningsdygtighed), 9 (forsæde under møderne), 16 (stemmeret og afstemningsregler) og 29 (samråd med civilsamfundet) i Forsamlingens forretningsorden tilsvarende anvendelse på udvalgsmøder.

BILAG II

Teksters længde

Tekster, der indgives til oversættelse og udgivelse, må ikke overskride følgende maksimale længder:

—	Begrundelser, forberedende arbejdsdokumenter og beretninger om studierejser: seks sider

—	Beslutningsforslag i betænkninger og om uopsættelige spørgsmål: fire sider, inkl. indledende punkter, men ekskl. henvisende led;

Ved en side forstås en samlet tekst på 1 500 typeenheder (mellemrum ikke medregnet).

Dette bilag kan ændres ved simpel afgørelse af Præsidiet.

BILAG III

Møder i de politiske grupper

Politiske grupper i Europa-Parlamentet samt medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af parlamenter i AVS-staterne efter politisk tilhørsforhold kan mødes i tilknytning til Forsamlingens samlinger, men ikke på samme tid som selve møderne. Der stilles tolkning til rådighed under sådanne møder.

BILAG IV

Europa-Parlamentets bestemmelser om tolkning og oversættelse (artikel 11 i denne forretningsorden)

Tolkning og oversættelse (24)

Ved møder, der afholdes på Europa-Parlamentets sædvanlige arbejdssteder:

i)	sikres der tolkning på alle faktisk tilstedeværende europæiske forsamlingsmedlemmers arbejdssprog,

ii)	faktisk tilstedeværelse betyder i dette stykke et medlems deltagelse i alle møder under en samling samt i Præsidiemøder og møder i de stående udvalg,

iii)	oversættelse af tekster under mødet vil finde sted på engelsk og fransk.

Ved møder, der afholdes uden for Europa-Parlamentets sædvanlige arbejdssteder:

sikres der normalt tolkning under Forsamlingens møder på engelsk, fransk, tysk, spansk, italiensk og portugisisk; der kan overvejes andre sprog under bestemte møder under ekstraordinære omstændigheder (f.eks. rådsformandskabets sprog),

Hvis det konstateres to uger før et planlagt møde, at der vil være færre end tre medlemmer, der bruger et enkelt af disse sprog, til stede, vil der ikke være tolkning på det pågældende sprog,

Medlemmernes tilstedeværelse bekræftes på følgende måder:

—	hvad angår møder uden for Den Europæiske Union: ved at reservere en flyvebillet hos Europa-Parlamentets officielle rejsebureau, og

—	i forbindelse med møder inden for Den Europæiske Union: på grundlag af lister, der sendes fra de politiske grupper til det europæiske fællessekretariat, med reservering af rejsehjemmel og/eller hotelværelse

ii)	når mødet er begyndt, vil der blive tolket på de planlagte sprog, selv om der er færre end tre medlemmer, der bruger et enkelt af disse sprog, til stede på det pågældende møde,

iii)	hvis værtslandet i henhold til reglerne i punkt i) ikke indgår i tolkningsprofilen for den pågældende plenarsamling i Forsamlingen, kan der desuden tolkes aktivt og passivt på dette sprogs, hvis der er tale om et fællesskabssprog,

iv)	oversættelse af tekster under mødet vil finde sted på engelsk og fransk.

(1) Vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 27. november 2013 i Addis Abeba (Etiopien).

(2) http://en.wikipedia.org/wiki/African_Union_Convention_on_Preventing_and_Combating_Corruption-cite_note-1#cite_note-1.

(3) COM(2006)0421.

(4) Vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 27. november 2013 i Addis Abeba (Etiopien).

(5) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(6) EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4.

(7) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(8) EUT C 327 af 10.11.2011, s. 11.

(9) http://www.acp.int/content/outcome-documents-7th-summit-acp-heads-state-and-government-and-96th-acp-council-ministers

(10) http://www.acp.int/content/outcome-documents-7th-summit-acp-heads-state-and-government-and-96th-acp-council-ministers

(11) http://www.oecd.org/development/effectiveness/34428351.pdf

(12) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/130243.pdf

(13) http://ssc.undp.org/content/dam/ssc/documents/HLC%20Reports/Framework%20of%20Operational%20Guidelines_all%20languages/SSC%2017_3E.pdf

(14) Endelig rapport (2011) af 4.5.2011.

(15) Slutdokument (2012) af 20.3.2012.

(16) http://www.oecd.org/dac/dac-global-relations/dialogue-triangular-cooperation.htm

(17) A/RES/64/222 A-RES-64-222f.doc.

(18) http://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/Executive%20Board/2013/English/B-11712E-2013-JBM-Leveraging%20South-South%20cooperation%20and%20triangular%20cooperation.pdf

(19) COM(2011)0840 af 7.12.2011.

(20) Vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 27. november 2013 i Addis Abeba (Etiopien).

(21) Vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 27. november 2013 i Addis Abeba (Etiopien).

(22) Se bilag IV.

(23) De nærmere bestemmelser er indeholdt i bilag I.

(24) Se også adfærdskodeks om flersprogethed, særlig artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2.

AVS-repræsentanter	Repræsentanter fra Europa-Parlamentet
LABOSO (KENYA), medformand	MICHEL, medformand
ANGOLA	ALFONSI
ANTIGUA OG BARBUDA	ALVES
BAHAMAS	BAUER
BARBADOS	BEARDER
BELIZE	BICEP
BENIN	BULLMANN
BOTSWANA	CALLANAN
BURKINA FASO	CARVALHO
BURUNDI	CASA
CAMEROUN (næstformand)	CASINI
KAP VERDE	CASPARY
DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK	CASTEX
TCHAD	CHRISTENSEN
COMORERNE	COELHO
CONGO (Den Demokratiske Republik)	DE KEYSER
CONGO (Republikken) (næstformand)	DELVAUX
COOKØERNE	DE MITA
ELFENBENSKYSTEN	DE SARNEZ
DJIBOUTI (næstformand)	DURANT
DOMINICA	ENGEL
DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK (næstformand)	ESTARÀS FERRAGUT
ERITREA	FERREIRA, Elisa
ETIOPIEN	FERREIRA, João
FIJI	FORD
GABON	GABRIEL
GAMBIA	GAHLER
GHANA	GOERENS (næstformand)
GRENADA (næstformand)	GRIESBECK
GUINEA	GUERRERO SALOM
GUINEA-BISSAU	HALL
GUYANA	HÄNDEL
HAITI	HANNAN
JAMAICA	HAUG
KIRIBATI	JENSEN
LESOTHO	JOLY
LIBERIA	KACZMAREK
MADAGASKAR	KLASS (næstformand)
MALAWI (næstformand)	KORHOLA
MALI	KUHN
MARSHALØERNE	KURSKI
MAURETANIEN (næstformand)	LEGUTKO
MAURITIUS (næstformand)	LE PEN
MIKRONESIEN (Forenede Stater)	LÓPEZ AGUILAR
MOZAMBIQUE (næstformand)	LÖVIN
NAMIBIA	McMILLAN-SCOTT
NAURU	MANDERS
NIGER (næstformand)	MARTIN
NIGERIA	MARTÍNEZ MARTÍNEZ
NIUE	MATO ADROVER
PALAU	MAYER
PAPUA NY GUINEA	MITCHELL
RWANDA	MIZZI
SAINT KITTS OG NEVIS	MOREIRA
SAINT LUCIA	NEUSER
SAINT VINCENT OG GRENADINERNE	NICHOLSON (næstformand)
SAMOA (næstformand)	OMARJEE (næstformand)
SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE	OUZKÝ (næstformand)
SENEGAL	RIVASI (næstformand)
SEYCHELLERNE	ROITHOVÁ (næstformand)
SIERRA LEONE	RONZULLI (næstformand)
SALOMONØERNE	SCHLYTER
SOMALIA	SCHMIDT
SYDAFRIKA	SCHNELLHARDT
SURINAM	SCOTTÀ
SWAZILAND	SENYSZYN
TANZANIA	SPERONI (næstformand)
TIMOR-LESTE	ŠŤASTNÝ (næstformand)
TOGO	STRIFFLER
TONGA	STURDY
TRINIDAD OG TOBAGO	TIROLIEN
TUVALU	TOIA
UGANDA	VAUGHAN (næstformand)
VANUATU (næstformand)	VLASÁK
ZAMBIA	WEBER
ZIMBABWE	WIELAND
	ZANICCHI
	ZIMMER

AVS-medlemmer	Medlemmer af Europa-Parlamentet
PURCELL (SAMOA), medformand	CASA, medformand
HONGWANE (ZIMBABWE), næstformand	KORHOLA, næstformand
MILEBOU-AUBUSSON (GABON), næstformand	CASTEX, næstformand
ANTIGUA OG BARBUDA	ALFONSI
YEHOUETOME (BENIN)	CALLANAN
NGON-BABA (DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK)	CASINI
NDOUANE (CONGO, Republikken)	DE KEYSER
TOURE (ELFENBENSKYSTEN)	DURANT
WAÏSS (DJIBOUTI)	FERREIRA, Elisa
ERITREA	GABRIEL
DAGO (ETIOPIEN)	GAHLER
USAMATE (FIJI)	GRIESBECK
GUINEA	HANNAN
DHARAMKUMAR (GUYANA)	HÄNDEL
HAITI	KACZMAREK
JACKSON (JAMAICA)	LE PEN
KIRIBATI	LÓPEZ AGUILAR
KOLLIE (LIBERIA)	MANDERS
MALI	MARTÍNEZ MARTÍNEZ
MOZAMBIQUE	MOREIRA
PALAU	NICHOLSON
TOZAKA (SALOMONØERNE)	ROITHOVÁ
SAINT VINCENT OG GRENADINERNE	SCHMIDT
DLAMINI (SWAZILAND)	SPERONI
KLASSOU (TOGO)	STRIFFLER
OULANYAH (UGANDA)	WIELAND

AVS-medlemmer	Medlemmer af Europa-Parlamentet
SALL (SENEGAL), medformand	CARVALHO, medformand
LENGKON (VANUATU), næstformand	LEGUTKO, næstformand
VAN DER WALT (NAMIBIA), næstformand	ALVES, næstformand
DE FONTES PEREIRA (ANGOLA)	BICEP
WORRELL (BARBADOS)	BULLMANN
WA BASHARA (Den Demokratiske Republik Congo)	CASPARY
	ENGEL
KINGSFORD BAGBIN(GHANA)	FORD
MESSU (ÆKVATORIALGUINEA)	GOERENS
KEMBI-GITURA(KENYA)	GUERRERO SALOM
SOFONIA (LESOTHO)	JENSEN
VUWA-KAUNDA (MALAWI)	KUHN
MARSHALØERNE	MARTIN
OULD GUELAYE (MAURETANIEN)	MATO ADROVER
DEERPALSING (MAURITIUS)	MAYER
AHMED (NIGERIA)	McMILLAN-SCOTT
POLISI (RWANDA)	MICHEL
SAINT KITTS OG NEVIS	MITCHELL
LONG (SAINT LUCIA)	MIZZI
SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE	OMARJEE
POOL (SEYCHELLERNE)	SCHLYTER
SIERRA LEONE	ŠŤASTNÝ
AMIN ABDEL MAGID (SUDAN)	STURDY
PANKA (SURINAM)	TIROLIEN
HAVEA TAIONE (TONGA)	WEBER
KHAN (TRINIDAD OG TOBAGO)	ZANICCHI
TUVALU

AVS-medlemmer	Medlemmer af Europa-Parlamentet
NDUGAI (TANZANIA), medformand	RIVASI, medformand
WEIDOU (TCHAD), næstformand	BAUER, næstformand
GRENADA, næstformand	SCHNELLARDT, næstformand
BAHAMAS	BEARDER
BELIZE	CHRISTENSEN
MOTLHALE (BOTSWANA)	COELHO
TAPSOBA (BURKINA FASO)	DELVAUX
KARERWA (BURUNDI)	DE MITA
OWONA KONO (CAMEROUN)	DE SARNEZ
KAP VERDE	ESTARÀS FERRAGUT
AHAMADA CHANFI (COMORERNE)	FERREIRA, João
TURA (COOKØERNE)	HALL
DOMINICA	HAUG
JIMENEZ (DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK)	JOLY
BALDEH (GAMBIA)	KLASS
GUINEA-BISSAU	KURSKI
RASOLOSOA (MADAGASKAR)	LÖVIN
MIKRONESIENS FORENEDE STATER	NEUSER
NAURU	OUZKÝ
CHEGOU (NIGER)	RONZULLI
TAGELAGI (NIUE)	SCOTTÀ
KOIM (PAPUA NY GUINEA)	SENYSZYN
SOMALIA	TOIA
SWART (SYDAFRIKA)	VAUGHAN
ØSTTIMOR	VLASÁK
HLONGWANE (ZAMBIA)	ZIMMER

LABOSO (KENYA), medformand	MICHEL, medformand (3), (4)
DE FONTES PEREIRA (Angola)	ALFONSI
WORRELL (Barbados)	ATTARD-MONTALTO (2), (3) (for MOREIRA, V.)
YEHOUETOME (Benin)	BEARDER
MOTLHALE (Botswana)	BINEV (for SPERONI, F. E.)
TAPSOBA (Burkina Faso)	BOULLAND (for DE MITA, L.)
KARERWA (Burundi)	CALLANAN
OWONA KONO (Cameroun) (næstformand)	CARVALHO (2)
NGON-BABA (Den Centralafrikanske Republik)	CHRISTENSEN
WEIDOU (Tchad)	DE SARNEZ (2)
AHAMADA CHANFI (Comorerne)	GABRIEL
LUTUNDULA APALA (Den Demokratiske Republik Congo)	GOMES (for FERREIRA, E.)
NDOUANE (Congo, Republikken)	GRIESBECK (2)
TURA (Cookøerne)	GUERRERO SALOM
TOURE (Elfenbenskysten)	GUTIERREZ-CORTINES (for MATO, G.)
ALI (Djibouti) (næstformand)	HALL
JIMÉNEZ (Den Dominikanske Republik) (næstformand)	KACZMAREK
USAMATE (Fiji)	KLASS (næstformand)
MILEBOU-AUBUSSON (Gabon)	KORHOLA
BALDEH (Gambia)	LEINEN (for TOIA, P.)
BAGBIN (Ghana)	LOPEZ AGUILAR
SEERAJ (Guyana)	MARTINEZ MARTINEZ (2)
RASOLOSOA (Madagaskar)	MAYER
BANDA (Malawi)	MITCHELL
OULD GUELAYE (Mauretanien)	MIZZI
SITHOLE (Mozambique) (næstformand)	MUNIZ DE URQUIZA (for CASTEX, F.)
VAN DER WALT (Namibia)	NEUSER
CHEGOU (Niger) (næstformand)	NICOLAI (for MANDERS, T.)
AHMED (Nigeria)	RINALDI (2), (3) (for JENSEN, E.)
TAGELAGI (Niue)	RIVASI
KOIM (Papua Ny Guinea)	SCHMIDT
KANAI (Palau)	SCHNELLHARDT
LONG (Saint Lucia)	STASTNY
PURCELL (Samoa) (næstformand)	TIROLIEN (3), (4)
SALL (Senegal)	VAUGHAN
POOL (Seychellerne)	VANHECKE (2) (for SCOTTA, G.)
BUNDU (Sierra Leone)	VLASAK (2)
TOZAKA (Salomonøerne)	WIELAND
SWART (Sydafrika)	WLOSOWICZ (3), (4) for KURSKI, J.)
PANKA (Surinam)
DLAMINI (Swaziland)
NDUGAI (Tanzania) (næstformand)
KLASSOU (Togo)
TAIONE (Tonga)
KHAN (Trinidad og Tobago)
OULANYAH (Uganda)
KALTALIO (Vanuatu) (1)
HAMUDULU (Zambia)
HLONGWANE (Zimbabwe)