21.1.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 17/15


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.7159 — NEC/Mitsubishi/INFOSEC)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2014/C 17/11

1.

Den 15. januar 2014 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved NEC Corporation (»NEC«, Japan) og Mitsubishi Corporation (»Mitsubishi«, Japan) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over INFOSEC Corporation (Japan), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

NEC: multinational udbyder af it-tjenester og it-produkter

Mitsubishi: multinationalt selskab der er aktivt globalt inden for miljø og infrastruktur, industriel finansiering, logistik og udvikling, energi, metaller, maskiner, kemikalier og næringsmidler

INFOSEC: levering af it-tjenester med speciale i informationssikkerhed, risikostyringsløsninger og -tjenester.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7159 — NEC/Mitsubishi/INFOSEC sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5 (»meddelelse om en forenklet procedure«).