22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 342/5


INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/18/13

Handlingsprogrammet Erasmus Mundus 2009-2013

Gennemførelse i 2014

2013/C 342/05

Programmålsætninger

Europa-Parlamentet og Rådet oprettede handlingsprogrammet Erasmus Mundus for perioden 2009-2013 ved afgørelse nr. 1298/2008/EF (1) af 16. december 2008. Erasmus Mundus-programmets overordnede mål er at fremme europæiske videregående uddannelser samt bidrage til at forbedre og udvide karrieremulighederne for unge og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande i overensstemmelse med målene for EU's eksterne politik for dermed at medvirke til tredjelandenes bæredygtige udvikling inden for videregående uddannelser.

Programmet har følgende specifikke målsætninger:

at fremme et struktureret samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og et udbud af høj kvalitet inden for videregående uddannelse, der har en klar europæisk merværdi, og som er tiltrækkende både inden for Den Europæiske Union og uden for dennes grænser, idet målet er at skabe ekspertisecentre

at bidrage til samfundenes gensidige berigelse ved at udvikle mænds og kvinders kvalifikationer, således at de råder over kompetencer, der er tilpasset navnlig til arbejdsmarkedet, og at de har en åben indstilling og international erfaring, hvilket skal ske ved at fremme mobiliteten både for de dygtigste studerende og akademikere fra tredjelande, så de kan få kvalifikationer og/eller erfaring i Den Europæiske Union, og ved at lade de dygtigste studerende og akademikere fra Europa rejse til et tredjeland

at bidrage til udviklingen af tredjelandenes videregående uddannelsesinstitutioners menneskelige ressourcer og internationale samarbejdsevne gennem forstærkede mobilitetsstrømme mellem Den Europæiske Union og tredjelande

at forbedre adgangen til de europæiske videregående uddannelser og højne deres profil og synlighed over for resten af verden og gøre dem mere attraktive for tredjelandsstatsborgere og europæiske borgere.

Vejledningen for Erasmus Mundus-programmet og ansøgningsskemaerne for de relevante foranstaltninger findes på følgende adresse:

http://eacea.ec.europa.eu/erasmus_mundus/funding/higher_education_institutions_en.php

A.   Foranstaltning 2 — Erasmus Mundus-partnerskaber

Meddelelse

Indkaldelsen af forslag iværksættes med en suspensionsklausul for finansieringen af delforanstaltning 10 (Sydafrika) og for en del af finansieringen af delforanstaltning 7 og 8 (Latinamerika, regionalt), navnlig den finansiering, der vil blive tildelt EU-mobilitet til tredjelande. Bevillingen af projekttilskud til delforanstaltning 10 og finansieringen af typen EU-mobilitet under delforanstaltning 7 og 8 forudsætter, at Europa-Kommissionen vedtager de respektive afgørelser.

Denne foranstaltning har til formål at tilskynde til et struktureret samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner fra EU-medlemsstater og tredjelande gennem fremme af mobilitet for studerende på alle niveauer inden for videregående uddannelser (fra bachelor- til kandidatniveau), kandidater på ph.d.- og postdoktoralt niveau, forskere, akademikere og administrativt personale (ikke alle regioner og delforanstaltninger indeholder nødvendigvis alle mobilitetsstrømme).

Foranstaltning 2 — Erasmus Mundus-partnerskaber (EMA2) er inddelt i to aktionsdele:

Erasmus Mundus-foranstaltning 2 — AKTIONSDEL 1 — Partnerskaber med lande omfattet af ENPI-, DCI-, IPA- og ICI (ICI +)-instrumenterne (2)

Erasmus Mundus-foranstaltning 2 — AKTIONSDEL 2 — Partnerskaber med lande og territorier, der er omfattet af instrumenterne for industrialiserede lande (ICI).

A.1.   Støtteberettigede deltagere, lande og sammensætning af partnerskaber

De betingelser, som finder anvendelse på støtteberettigede deltagere og på sammensætningen af partnerskaber, er anført i programvejledningen under afsnit 6.1.2.a for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 6.2.2.a for EMA2-AKTIONSDEL 2 og i retningslinjerne for indkaldelsen af forslag EACEA/18/13 under afsnit 5.4.1 for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 5.4.2 for EMA2-AKTIONSDEL 2.

A.2.   Støtteberettigede aktiviteter

Støtteberettigede aktiviteter er angivet i programvejledningen under afsnit 6.1.2.b for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 6.2.2.b for EMA2-AKTIONSDEL 2 og i retningslinjerne for indkaldelsen af forslag EACEA/18/13 under afsnit 5.4.1 for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 5.4.2 for EMA2-AKTIONSDEL 2.

A.3.   Tildelingskriterier

Ansøgningerne under EMA2-AKTIONSDEL 1 vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:

Kriterier

Vægt

1.

Relevans

25 %

2.

Kvalitet

65 %

2.1.

Partnerskabssammensætning og samarbejdsmekanismer

20 %

2.2.

Organisering og gennemførelse af mobilitet

25 %

2.3.

Faciliteter for studerende/personale og opfølgning

20 %

3.

Bæredygtighed

10 %

I alt

100 %

Ansøgningerne under EMA2-AKTIONSDEL 2 vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:

Kriterier

Vægt

1.

Relevans

25 %

2.

Bidrag til ekspertise

25 %

3.

Kvalitet

50 %

3.1.

Partnerskabssammensætning og samarbejdsmekanismer

15 %

3.2.

Organisering og gennemførelse af mobilitet

20 %

3.3.

Faciliteter for studerende/personale og opfølgning

15 %

I alt

100 %

A.4.   Budget

Det samlede budget, der er afsat under denne indkaldelse af forslag, udgør ca. 78 657 500 EUR og sigter med en mobilitetsstrøm på mindst 2 808 personer.

Det budget, der er afsat til samtlige samarbejdsinstrumenter under EMA2-AKTIONSDEL 1, udgør 73 457 500 EUR og sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 2 696 personer, inklusive budgettet på 12 300 000 EUR for ICI +-instrumentet til fremme af EU-mobilitet mod tredjelande under DCI-instrumentet, som sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 381 personer.

Det budget, der er afsat til EMA2-AKTIONSDEL 2, udgør 5 200 000 EUR og sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 112 personer.

A.5.   Frist for indgivelse

Fristen for indgivelse af forslag til Erasmus Mundus-foranstaltning 2 — Partnerskaber er den 3. marts 2014, kl. 12.00 CET.

Forvaltningsorganet har indført et system for elektronisk indgivelse af alle ansøgninger. Til denne indkaldelse af forslag skal ansøgere sende deres ansøgning ved hjælp af et elektronisk ansøgningsskema, der er tilgængeligt fra februar 2014.

Kun ansøgninger, som er indgivet elektronisk (inklusive bilag), vil blive taget i betragtning som formelle og gyldige ansøgninger.

Derudover skal ét eksemplar i papirform, som er identisk med den elektroniske ansøgning (inklusive bilag), inden fristen for indgivelse af forslag indsendes med anbefalet brev til følgende adresse:

Education, Audiovisual and Culture Executive Agency

Call for proposals EACEA/18/13 — Action 2

BOU 02/029

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Kun ansøgninger, der er indgivet inden fristens udløb, og som er i overensstemmelse med de krav, der er nærmere beskrevet på de relevante ansøgningsskemaer, vil blive taget i betragtning. Ansøgninger, der kun indsendes i papirform, pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.


(1)  EUT L 340 af 19.12.2008, s. 83.

(2)  ENPI — Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument.

DCI — Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde.

IPA — Instrument til førtiltrædelsesbistand.

ICI — Instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, herunder mellemfolkelige kontakter som supplement til Erasmus Mundus-foranstaltning 2. Med vedtagelsen af revisionen af ICI i december 2011 støtter instrumentet også mobiliteten for europæiske studerende og akademikere til tredjelande (ICI + under de relevante delforanstaltninger).