|
26.10.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 313/4 |
Kriterier for fordeling af sager til afdelingerne
2013/C 313/06
Retten har den 23. september 2013 i henhold til procesreglementets artikel 12 fastsat følgende retningslinjer for sagernes fordeling mellem afdelingerne for perioden fra den 23. september 2013 til den 31. august 2016:
|
1. |
Appeller, der iværksættes mod afgørelser fra Personaleretten, skal, så snart appelskriftet er indleveret, tildeles appelafdelingen, dog med forbehold af en eventuel senere beslutning i medfør af procesreglementets artikel 14 og 51. |
|
2. |
Andre sager end de i stk. 1 omhandlede fordeles umiddelbart efter indleveringen af stævningen til afdelinger bestående af tre dommere, dog med forbehold af en eventuel senere beslutning i medfør af procesreglementets artikel 14 og 51. |
De i dette stykke omhandlede sager fordeles mellem afdelingerne efter tur i den rækkefølge, hvori de registreres på Justitskontoret, særskilt for:
|
— |
sager vedrørende konkurrencereglerne for virksomheder, reglerne om statsstøtte og reglerne vedrørende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger |
|
— |
de i procesreglementets artikel 130, stk. 1, omhandlede sager om intellektuel ejendomsret |
|
— |
alle andre sager. |
Rettens præsident kan fravige rækkefølgen under hensyntagen til sammenhængen mellem visse sager eller med henblik på at sikre en ligelig fordeling af arbejdsbyrden.