12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 263/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6979 — DSM R&D Solutions/Maastricht UMC-Holding/Device Company JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2013/C 263/12

1.

Den 5. september 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne DSM R&D Solutions BV (»DSM R&D Solutions«, Nederlandene), som tilhører gruppen Koninklijke DSM NV (»DSM«, Nederlandene), og Maastricht UMC-Holding BV (»Maastricht UMC-Holding«, Nederlandene), gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint ventureselskab, erhverver fælles kontrol over Device Company BV (»Device Company JV«, Nederlandene), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

DSM: Næringsstoffer til mennesker og dyr, lægemidler, højtydende materialer og industrikemikalier

Maastricht UMC-Holding: Oprettelse og ejerskab af juridiske enheder med henblik på markedsføring af videnskabelige opdagelser inden for områderne sundhed, ernæring og materialer

Device Company JV: Fremstilling og salg af mobile infrarøde apparater til måling af bestanddele i lægemidler, narkotika og potentielt andre produkter, som et alternativ til laboratorieforskning.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6979 — DSM R&D Solutions/Maastricht UMC-Holding/Device Company JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).