24.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/5


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6960 — SNCF/COMSA-EMTE/CRT)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2013/C 244/04

1.

Den 16. august 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved SNCF-koncernen (»SNCF«, Frankrig) og COMSA-EMTE T&L, S.L. (»COMSA-EMTE«, Spanien), der tilhører COMSA-EMTE-koncernen (Spanien), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over COMSA Rail Transport, S.A.U. (»CRT«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

SNCF: jernbanepassagertransport (regional- og fjerntrafik), tjenesteydelser inden for infrastruktur og ingeniørvirksomhed i Frankrig og andre europæiske lande og et komplet udvalg af godstransport- og logistikløsninger i Europa og over hele verden

COMSA-EMTE: holdingselskab for transportdivisionen i den spanske COMSA-EMTE-koncern, som er aktiv inden for infrastrukturer, byggeri og teknologi såvel som tjenesteydelser inden for systemer og ingeniørvirksomhed, miljø og vedvarende energi

CRT: COMSA-EMTE's datterselskab, der leverer tjenesteydelser inden for jernbanegodstransport, jernbanetrækkraft og jernbanespedition samt andre transportrelaterede tjenesteydelser, herunder rangering og containerhåndtering i jernbaneterminaler samt konsulentvirksomhed inden for godstransport og transportteknik, hovedsagelig i Spanien.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6960 — SNCF/COMSA-EMTE/CRT sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).