7.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 162/10


Indkaldelse af forslag — EIB-Instituttet foreslår to nye EIBURS-sponsorater inden for dets videnprogram

2013/C 162/07

EIB-Instituttet plejer hovedparten af sine institutionelle forbindelser med universiteter via dets videnprogram, der består af tre forskellige programmer:

EIBURS, the EIB University Research Sponsorship programme

STAREBEI (STAges de REcherche BEI), et program for finansiering af unge forskere, der arbejder med fælles projekter for EIB og universiteter

EIB University Networks, en samarbejdsordning for universitetsnetværk, der i særlig grad ventes at kunne fremme virkeliggørelsen af EIB-Gruppens mål.

EIBURS gør det muligt at yde tilskud til universitetsforskningscentre, som arbejder med forskning og emner af central interesse for Banken. EIB-sponsorater på indtil 100 000 EUR årligt over tre år tildeles på konkurrencebasis interesserede universitetsinstitutter eller forskningscentre, der er tilknyttet universiteter i EU, kandidatlande eller potentielle kandidatlande, og har anerkendt ekspertise på områder udvalgt af Banken, så de kan udvide deres aktiviteter på disse områder. De forslag, der udvælges, vil indebære levering af forskellige output (forskning, tilrettelæggelse af kurser og seminarer, netværkssamarbejde, formidling af resultater osv.), som vil indgå i en aftale med Banken.

For studieåret 2013/2014 er der valgt to nye forskningslinjer i EIBURS-programmet:

Intelligent byudvikling: anvendelse af europæiske og internationale erfaringer i Middelhavsområdet

Byudvikling er blevet et vigtigt indsatsområde for landene i Middelhavsområdet, både på nationalt og på internationalt plan og i EIB gennem bankens FEMIP-program. Begrebet »intelligent by« (oprindelig defineret som en »gennemtænkt« anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi til at fremme en effektiv, inklusiv og integreret byudvikling, men omfatter i bredere forstand bæredygtighed, innovation og forvaltning samt investeringer i offentlig transport, energieffektivitet og forskningsfaciliteter) har potentiale til at blive en vigtig faktor. Det er dog nødvendigt at skabe en ramme, der kan knytte aspekterne vedrørende teknologi og den offentlige orden sammen med de faktiske forhold inden for byforvaltning, kommunal finansiering og planlægning af investeringer i regionen.

Det universitetsforskningscenter, som modtager støtte inden for EIBURS, forventes at gennemføre et forskningsprogram, hvor der fokuseres på følgende centrale spørgsmål og tages udgangspunkt i europæiske og andre internationale erfaringer:

Hvordan kan intelligent by-initiativer bidrage til at imødekomme byudviklingsprioriteter?

Hvordan kan man bedst definere et intelligent by-koncept, som er tilpasset anvendelse i regionen?

Hvilke elementer i europæisk og international bedste praksis og hvilke eksempler herpå er det mest hensigtsmæssigt at udnytte til denne anvendelse?

Hvilke former for materielle investeringer kunne være realistiske inden for et intelligent by-investeringsprogram, og hvordan skal de forskellige alternativer prioriteres?

Hvordan passer potentielle intelligent by-initiativer til eksisterende lokal forvaltning, ledelse og finansiering?

Hvordan bør intelligent by-investeringer vurderes økonomisk i en sammenligning med alternative investeringsmuligheder for at sikre, at de skaber værdi for samfundet?

Hvad er den bedste måde at udvikle og gennemføre intelligent by-investeringer eller -investeringsprogrammer på?

Forslagenes regionale fokus vil være på FEMIP-lande, uden dog at være begrænset til disse. Ansøgerne opfordres til at danne partnerskaber med andre universiteter og forskningscentre. Banken kan bistå ved at inddrage det udvalgte universitet/forskningscenter i dens netværksaktiviteter via Middelhavsunionen eller Centre for Mediterranean Integration.

Administrativ kapacitetsopbygning i Europa

Offentlige forvaltningers kapacitet til effektivt at udføre de forskellige funktioner, som kræves af styreorganer, og skabe resultater, herunder i planlægningen og udførelsen af infrastruktur og offentlig service, har en stor effekt på borgernes dagligdag og den private sektors funktion. OECD definerer kapacitetsopbygning som de måder, hvorpå kompetencer, erfaring, teknisk kapacitet og ledelseskapacitet udvikles inden for en organisatorisk struktur (leverandører, konsulenter eller kontraherende organer) — ofte ved tilvejebringelse af teknisk bistand, kort-/langvarig uddannelse og ekspertinput (f.eks. it-systemer). Processen kan omfatte udvikling af menneskelige, organisatoriske, materielle og finansielle ressourcer.

Begrebet stammer fra udviklingsområdet, hvor det især er blevet anvendt af FN og Verdensbanken, men behovet for at styrke institutioner ved hjælp af administrativ kapacitetsopbygning er blevet et fast element i den europæiske udvidelsesproces, hvor programmer for administrativ kapacitetsopbygning udgør en vigtig støtte til lande, som ønsker at tiltræde EU og vedtage gældende EU-ret. Også efter tiltrædelsen modtager nye medlemsstater fortsat midler til selvforvaltede operationelle programmer for administrativ kapacitetsopbygning, især fra strukturfondene. Der er flere milliarder euro på spil, og effektiviseringen af den måde, offentlige forvaltninger styrer og leder offentlige investeringsprogrammer på, er derfor en vigtig, aktuel udfordring. På projektplan støtter EIB ofte udvikling af gennemførelseskapacitet med teknisk bistand til projektgennemførelsesenheder.

Den videnskabelige dokumentation for, hvilke foranstaltninger inden for administrativ kapacitetsopbygning der fungerer i forskellige sammenhænge, er sparsom. Hvad er det, der reelt opbygger administrativ kapacitet og stærke institutioner på længere sigt? Er det ganske enkelt et spørgsmål om at have et tilstrækkeligt antal veluddannede, vellønnede medarbejdere, opstille centrale præstationsindikatorer og aflægge gennemsigtige rapporter om udgifter og resultater? Er outsourcing og offentlig-private partnerskaber en mirakelkur for den offentlige sektors begrænsede kapacitet? Er modellerne sektorspecifikke, f.eks. inden for transport, miljø og indenrigsanliggender, eller er de generiske? Er der fordele ved peerlæring på tværs af EU-landenes offentlige forvaltninger? Hvilke erfaringer kan der drages af ny offentlig forvaltning (»New Public Management«) af resultater målt med centrale præstationsindikatorer, ressourceprioritering og budgetdisciplin?

Formålet med denne forskning er at uddybe den aktuelle viden om de teoretiske rammer, diagnose, måling og modeller for effektiv administrativ kapacitetsopbygning i praksis. Der ønskes forslag til forskning om emner, som øger den aktuelle viden på dette område. Forslag, der indeholder et europæisk perspektiv og vedrører både teoretiske og praktiske aspekter af administrativ kapacitetsopbygning i forbindelse med planlægning og udførelse af infrastruktur og relaterede offentlige tjenester, vil dog blive foretrukket. Der ønskes især forslag med direkte tilknytning til operationel beslutningstagning og med potentiale til at forbedre udnyttelsen af EU-midler til investeringer af høj kvalitet.

Forslag skal indgives på engelsk eller fransk, og sidste frist for modtagelse af forslag er den 13. september 2013. Forslag modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning. Forslag sendes til:

 

Elektronisk kopi:

events.eibinstitute@eib.org

og

 

papirformat

EIB Institute

98-100, boulevard Konrad Adenauer

2950 Luxembourg

LUXEMBOURG

For the attention of Ms Luisa FERREIRA, Coordinator.

Yderligere oplysninger om EIBURS-udvælgelsen og de øvrige programmer og tiltag kan ses på EIB's netsted http://institute.eib.org/