22.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 142/4


INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/08/13

MEDIA 2007 — Støtte til gennemførelse af pilotprojekter

2013/C 142/04

1.   Mål og beskrivelse

Denne meddelelse om indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007) (1).

En af de foranstaltninger, som skal gennemføres i henhold til denne afgørelse, er at støtte gennemførelsen af pilotprojekter.

Programmet kan støtte pilotprojekter med henblik på at sikre, at det følger markedsudviklingen, med særlig vægt på indførelse og anvendelse af informations- og kommunikationsstrategier.

2.   Krav til ansøgere

Denne meddelelse er henvendt til europæiske virksomheder, hvis aktiviteter bidrager til at realisere ovenstående mål.

Ansøgerne skal være etableret i et af følgende lande:

De 27 EU-medlemsstater

EØS-landene

Schweiz

Kroatien

Bosnien og Hercegovina (på betingelse af afslutning af forhandlingsprocessen og formaliseringen af dette lands deltagelse i MEDIA-programmet)

3.   Støtteberettigede aktiviteter

Følgende aktiviteter er støtteberettigede i forbindelse med denne indkaldelse af forslag:

1)

Distribution: nye metoder til at skabe og distribuere europæisk audiovisuelt indhold via ikke-lineære tjenester

2)

Åbent medieproduktionsmiljø

3)

Distribution — Markedsføring: anvendelse af webteknikker til udvikling af lokale biograffællesskaber

4)

»Audiovisual Junction Portal«: udvidelse og forbedring af adgangen til og udnyttelsen af strukturerede oplysninger med europæisk audiovisuelt indhold på tværs af flere databaser.

Aktiviteterne kan vare i 12, 24 eller 36 måneder.

Aktiviteterne skal indledes den 1. januar 2014.

4.   Tildelingskriterier

De støtteberettigede aktiviteter vil hver især blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:

Aktivitetens relevans i forhold til programmets mål (20 %)

Aktivitetens europæiske dimension (20 %)

Tydeligt afgrænsede mål og målgrupper (15 %)

Klarhed og konsistens i aktivitetens generelle udformning og sandsynligheden for at nå de ønskede mål inden for det tidsrum, aktiviteten varer (15 %)

Aktivitetens omkostningseffektivitet (10 %)

De deltagende organisationers erfaring og kvaliteten af styringsplanen for aktiviteten (10 %)

Resultatformidlingsplanens kvalitet og effektivitet (10 %)

5.   Budget

Der er et samlet budget på 1,5 mio. EUR til rådighed.

Der er ikke noget maksimumsbeløb.

Det finansielle bidrag ydes i form af et tilskud. Det tildelte støttebeløb kan ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

Agenturet forbeholder sig ret til ikke at tildele alle de disponible midler.

6.   Frist for indsendelse af ansøgninger

Ansøgningerne skal indsendes til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) senest den 15. juli 2013.

Kun ansøgninger, som er indgivet på det officielle ansøgningsskema og behørigt underskrevet af den person, som har beføjelse til at indgå forpligtelser på ansøgerorganisationens vegne, vil blive taget i betragtning. Konvolutten skal være tydeligt mærket med følgende reference:

MEDIA 2007 — Pilot Projects — EACEA/08/13

Ansøgningerne skal indsendes pr. anbefalet post eller pr. kurer (for ansøgerens regning) til følgende adresse:

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

MEDIA 2007 — Pilot Projects — EACEA/08/13

Ms Sari Vartiainen

BOUR 03/66

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Ansøgninger, der indsendes pr. fax eller via e-mail, tages ikke i betragtning.

7.   Yderligere oplysninger

De fuldstændige retningslinjer og ansøgningsskemaerne findes på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/culture/media/fundings/new-technologies/index_en.htm

Ansøgningerne skal være i overensstemmelse med kravene i retningslinjerne og indsendes ved hjælp af de relevante ansøgningsskemaer.


(1)  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12.