19.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/33


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6616 — Lion Capital/Alain Afflelou Group)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 175/12

1.

Den 11. juni 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Lion/Seneca France 2 (»LF2« — Frankrig), der i sidste instans kontrolleres af Lion Capital LLP (»Lion Capital« — Det Forenede Kongerige), gennem opkøb af værdipapirer erhverver enekontrol over hele 3 AB Optique Developpement (»3ABOD« — Frankrig), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Lion Capital: privat kapitalfond med fokus på investeringer i virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling og/eller salg af mærkevarer

3ABOD: det øverste moderselskab i Alain Afflelou-koncernen, der er aktiv inden for distribution af optiske produkter gennem et nationalt og internationalt net af både franchisebaserede og fuldt ejede detailforretninger.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6616 — Lion Capital/Alain Afflelou Group sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).