20.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/4


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6533 — Goldman Sachs/Advent International/TransUnion Corp.)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 81/04

1.

Den 13. marts 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved The Goldman Sachs Group, Inc. (»Goldman Sachs«, USA) og Advent International Corporation (»AIC«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over TransUnion Corp. (»TransUnion«, USA), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Goldman Sachs: en virksomhed inden for global investeringsbankvirksomhed og forvaltning af værdipapirer og investeringer, som yder en række ydelser inden for bankvirksomhed, værdipapirer og investeringer på verdensplan

AIC: et privat investeringsselskab, der kontrollerer Advent International, en investeringskoncern (»Advent«), og via denne koncern forvalter eller rådgiver en række investeringsfonde (»Advent Funds«). Advent har holdingselskaber i forskellige sektorer, herunder industri- og detailsektoren, medier, kommunikation, informationsteknologi, internet, sundhedsvæsen og lægemidler

TransUnion: leverer kreditoplysninger til forbrugere, prædiktiv modellering, scoring, kundesegmenter, benchmarking og kreditoplysninger til virksomheder, hosting af dataplatforme, hvorfra kunderne modtager risikoscorer samt salg af kreditoplysninger til offentligheden.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6533 — Goldman Sachs/Advent International/TransUnion Corp. sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).