25.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 57/12


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6519 — Cremer/L Possehl/Possehl Erzkontor JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 57/08

1.

Den 17. februar 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Peter Cremer Holding GmbH & Co. KG (»Cremer«, Tyskland) og L. Possehl & Co. mbH (»L. Possehl«, Tyskland) gennem salg og opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Possehl Erzkontor GmbH (»Possehl Erzkontor«, Tyskland), der i dag alene kontrolleres af L. Possehl, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Cremer: Handel med landbrugsprodukter, basisråvarer, stål og andre råmaterialer; produktion og salg af landbrugsprodukter; produktion, handel med og salg af oliekemiske produkter samt transport af bulk- og containergods

L. Possehl: Specialiseret bygge- og anlægsarbejde, forarbejdning af ædelmetaller, elastomerforarbejdning, elektronik, mailroom-tjenester, rengøringsmaskiner, tekstilforædlingssystemer og SMV-investeringer

Possehl Erzkontor: International handel med mineraler, malm, metaller, råmaterialer i plastik og kemikalier.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6519 — Cremer/L Possehl/Possehl Erzkontor JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).