31.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 26/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6461 — TPV/Philips TV Business)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 26/07

1.

Den 20. januar 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved TPV Technology Limited, (»TPV«, Bermuda) har til hensigt at erhverve kontrol over Philips' farvetvvirksomhed (»Philips TV Business«, Nederlandene) på verdensplan med undtagelse af en række lande uden for EØS, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

TPV leverer display-løsninger og er aktiv inden for design og fremstilling af en lang række pc-skærme og fjernsyn både som OEM-tredjepartsleverandør til sin distribution på verdensplan og under sit eget mærke AOC

Philips TV Business er aktiv inden for fremstilling, branding og distribution af Philips' farvetv i de relevante områder, der er omfattet af transaktionen.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6461 — TPV/Philips TV Business sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).