28.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 187/14


TEN-T, Eksterne evalueringer — Registrering og valg af eksperter

2011/C 187/08

Forvaltningsorganet for TEN-T (Det Transeuropæiske Transportnetværk) opfordrer uafhængige eksperter inden for de pågældende områder til at deltage i udvælgelsen af de bedste forslag, indsendt på baggrund af indkaldelser af forslag vedrørende TEN-T. I 2011 drejer det sig om følgende områder: europæiske jernbanetrafikstyringssystemer (ERTMS), flodinformationssystemer (RIS) og motorveje til søs (MoS).

De uafhængige eksperter til udførelse af eksterne TEN-T-evalueringer i 2011 bliver, som i de foregående år, udvalgt via EMM-databasen oprettet af GD for Forskning og Innovation.

Hvis du ønsker at blive udvalgt, bør du lade dig registrere i EMM-databasen:

https://cordis.europa.eu/emmfp7/index.cfm

Forvaltningsorganet søger i databasen for at finde og udvælge egnede eksperter via nøgleord, der relaterer sig til deres fagområde.