|
21.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 123/13 |
INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/14/11
MEDIA 2007 — salgsfremmende foranstaltninger/markedsadgang
2011/C 123/09
1. Målsætninger og beskrivelse
Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007).
Blandt ovennævnte målsætninger fra Rådets afgørelse kan nævnes:
|
— |
lette og fremme markedsføring og udbredelse af europæiske audiovisuelle værker og spillefilm ved kommercielle arrangementer, på faglige messer samt audiovisuelle festivaler i Europa og i resten af verden, for så vidt som disse arrangementer kan spille en vigtig rolle til fremme af europæiske værker og etableringen af netværkssamarbejde mellem branchefolk, |
|
— |
fremme netværkssamarbejdet mellem europæiske operatører ved at støtte nationale offentlige eller private markedsføringsorganers fælles aktiviteter på det europæiske og det internationale marked. |
Indkaldelsen af forslag EACEA/14/11 giver mulighed for en treårig partnerskabsrammeaftale.
2. Støtteberettigede ansøgere
Forslag kan indgives af virksomheder, som er etableret i en af EU’s medlemsstater, i et af landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som deltager i MEDIA 2007-programmet (Island, Liechtenstein, Norge), Schweiz og Kroatien.
3. Støtteberettigede aktiviteter
Denne indkaldelse af forslag har til formål at støtte aktiviteter, der finder sted i og uden for de lande, der er omfattet af MEDIA-programmet.
Formålet er at støtte aktiviteter, der har følgende mål:
|
— |
at øge udbredelsen af europæisk audiovisuelt arbejde ved at sikre, at den audiovisuelle sektor i Europa har adgang til det professionelle audiovisuelle marked i Europa og internationalt, |
|
— |
at fremme fælles aktiviteter mellem nationale organisationer, der yder støtte til produktionen af film og audiovisuelle programmer, |
|
— |
at fremme opbygningen af et økonomisk partnerskab mellem lande og fagpersoner i og uden for rammerne af MEDIA-programmet og at fremme en bedre gensidig viden og forståelse. |
Projekterne må højst have en varighed af 12 måneder.
Aktiviteterne må tidligst indledes den 1. januar 2012 og skal være afsluttet senest den 31. december 2012.
4. Tildelingskriterier
De støtteberettigede ansøgere/projekter bedømmes med op til 100 point ud fra følgende kriterier:
|
Aktionens europæiske dimension |
30 point |
|
Indvirkning på salgsfremmende foranstaltninger og salg af europæiske audiovisuelle produktioner |
30 point |
|
Kvaliteten af og omkostningerne ved/effektiviteten af den indleverede handlingsplan |
25 point |
|
Innovative aspekter af aktionen |
5 point |
|
Fremme af audiovisuelle produktioner, der stammer fra europæiske lande med begrænset av-kapacitet |
10 point |
5. Budget
Det anslåede budget til medfinansiering af projekter beløber sig til i alt 2 560 000 EUR.
Den finansielle støtte fra Kommissionen kan ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger til aktionen.
Agenturet forbeholder sig ret til ikke at tildele alle til rådighed stående midler.
6. Ansøgningsfrist
Sidste frist for indsendelse af forslag:
|
— |
den 10. juni 2011 for de aktiviteter, der finder sted i 2012 og de aktiviteter, der indledes mellem den 1. januar 2012 og den 31. maj 2012. |
Ansøgningerne skal fremsendes til følgende adresse:
|
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency (EACEA) |
|
Unit Programme MEDIA — P8 |
|
Call for proposals EACEA/14/11 — Promotion/Access to markets |
|
Mr Constantin DASKALAKIS |
|
BOUR 03/30 |
|
Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1 |
|
1140 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIQUE/BELGIË |
Kun ansøgninger, der indsendes på det relevante ansøgningsskema, er korrekt udfyldt, dateret og underskrevet af den person, der er behørigt bemyndiget hertil af ansøgeren, kommer i betragtning.
Ansøgninger, der indsendes pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.
7. Yderligere oplysninger
Vejledningen for ansøgninger og ansøgningsskemaer findes på:
http://ec.europa.eu/culture/media/programme/promo/markt/forms/index_en.htm
Ansøgningerne skal indsendes ved brug af det pågældende ansøgningsskema og skal omfatte alle de krævede bilag og informationer.