|
31.3.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 99/31 |
Indkaldelse af interessetilkendegivelser fra videnskabelige eksperter, der kan komme i betragtning ved udpegelsen af medlemmer til ekspertpanelerne og den videnskabelige komité ved Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (Parma, Italien)
2011/C 99/06
|
— |
Ekspertpanelet for dyrs sundhed og velfærd (AHAW) |
|
— |
Ekspertpanelet for tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat til fødevarer (ANS) |
|
— |
Ekspertpanelet for biologiske farer (BIOHAZ) |
|
— |
Ekspertpanelet for materialer, der kommer i berøring med fødevarer, smagsstoffer, enzymer og hjælpestoffer, der anvendes i fødevarer (CEF) |
|
— |
Ekspertpanelet for forurenende stoffer i fødevarekæden (CONTAM) |
|
— |
Ekspertpanelet for fodertilsætningsstoffer og produkter eller stoffer, der anvendes i foder (FEEDAP) |
|
— |
Ekspertpanelet for genetisk modificerede organismer (GMO) |
|
— |
Ekspertpanelet for diætetiske produkter, ernæring og allergier (NDA) |
|
— |
Ekspertpanelet for plantesundhed (PLH) |
|
— |
Ekspertpanelet for plantebeskyttelsesmidler og restkoncentrationer heraf (PPR) |
|
— |
Den videnskabelige komité (SC) |
Ref. EFSA/E/2011/001
1. Emnet for indkaldelsen
Denne indkaldelse henvender sig til videnskabelige eksperter, der ønsker at komme i betragtning ved udpegelsen af medlemmer til enten Den Videnskabelige Komité (SC) ved Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) eller et af EFSA's ekspertpaneler for henholdsvis dyrs sundhed og velfærd (AHAW), tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat til fødevarer (ANS), biologiske farer (BIOHAZ), materialer, der kommer i berøring med fødevarer, smagsstoffer, enzymer og hjælpestoffer, der anvendes i fødevarer (CEF), forurenende stoffer i fødevarekæden (CONTAM), fodertilsætningsstoffer og produkter eller stoffer, der anvendes i foder (FEEDAP), genetisk modificerede organismer (GMO), diætetiske produkter, ernæring og allergier (NDA), plantesundhed (PLH) og plantebeskyttelsesmidler og restkoncentrationer heraf (PPR).
De nuværende medlemmer af Den Videnskabelige Komité og af otte af ekspertpanelerne (alle undtagen ANS og CEF) er udpeget for en treårig periode, som udløber medio 2012. De nye medlemmer vil blive udpeget for den følgende treårige periode, som begynder medio 2012 og slutter medio 2015.
For så vidt angår medlemmerne af ekspertpanelerne ANS og CEF, begyndte deres treårige mandat medio 2011, og det udløber medio 2014. Nye medlemmer til ledige stillinger i ekspertpanelerne kan udpeges fra den reserveliste, der fastlægges som resultat af denne indkaldelse. Den samme reserveliste kan også bruges til at udpege nye medlemmer af ANS- og CEF-panelet for den følgende treårige periode, der indledes medio 2014 og slutter medio 2017.
Eksperter, der er optaget på de eksisterende reservelister, dvs. lister, der er fastlagt som resultat af følgende indkaldelser: EFSA/E/2009/001 (»2009-reservelisten«) og både EFSA/E/2010/001 og EFSA/E/2010/002 (»2011-reservelisten«), skal indsende en ny ansøgning til den nye indkaldelse, hvis de ønsker at komme i betragtning til medlemskab af Den Videnskabelige Komité eller ekspertpanelerne i 2012, eller hvis de ønsker at blive optaget på 2012-reservelisten.
2009-reservelisten og 2011-reservelisten lukkes, så snart 2012-reservelisten er fastlagt.
2. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er hjørnestenen i Den Europæiske Unions risikovurdering i forbindelse med fødevare- og fodersikkerheden. EFSA giver i tæt samarbejde med nationale myndigheder og i åben dialog med sine interessenter uafhængig videnskabelig rådgivning og klare oplysninger om eksisterende og nye risici på grundlag af de seneste videnskabelige metoder og tilgængelige data. EU-institutionernes og medlemsstaternes risikostyringsansvarlige baserer i vidt omfang deres politikker og beslutninger på EFSA's videnskabelige rådgivning.
EFSA samler Europas bedste, tilgængelige eksperter inden for risikovurdering i relation til fødevare- og fodersikkerhed. Disse eksperter handler uafhængigt af andre parter for Fødevaresikkerhedsautoriteten, der er en selvstændig og selvstyrende organisation, som giver de europæiske institutioner og medlemsstater videnskabelig rådgivning af højeste kvalitet.
Fødevaresikkerhedsautoriteten forpligter sig til at opfylde nøglestandarderne for videnskabelig ekspertise, åbenhed, gennemsigtighed, uafhængighed og lydhørhed. EFSA yder ved at arbejde uafhængigt, åbent og gennemsigtigt den bedst mulige videnskabelige rådgivning og bidrager således til at styrke det europæiske fødevare- og fodersikkerhedssystem.
For yderligere oplysninger vedrørende EFSA henvises til grundforordningen:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2002R0178:20090807:DA:PDF
3. Ekspertpanelerne og Den Videnskabelige Komité ved EFSA
Den Videnskabelige Komité og Ekspertpanelerne har ansvaret for at afgive ekspertudtalelser på Fødevaresikkerhedsautoritetens vegne og yde anden rådgivning efter behov inden for deres respektive kompetenceområder. De leverer videnskabelige udtalelser og rådgivning til risikostyringsansvarlige. Dette medvirker til at skabe et solidt grundlag for udformning af europæiske politikker og lovgivning og støtter de risikostyringsansvarlige i deres beslutningstagning.
Ekspertpanelerne er normalt sammensat af enogtyve (21) uafhængige videnskabelige eksperter. Den Videnskabelige Komité består af formændene for hvert af de videnskabelige paneler og seks (6) andre videnskabelige eksperter.
Medlemmerne af Den Videnskabelige Komité og af ekspertpanelerne udpeges for en treårig periode, der kan forlænges to gange. Medlemmerne forventes at deltage i og bidrage aktivt til alle møder i Den Videnskabelige Komité eller ekspertpanelerne, hvor der vedtages udtalelser, erklæringer eller vejledninger.
Disse videnskabelige udtalelser, erklæringer og vejledninger offentliggøres i EFSA Journal, som udkommer hver måned og indekseres i en række bibliografiske databaser, der er relevante for EFSA's arbejde.
Ansøgerne henvises til Bilag I, som er offentliggjort på EFSA's websted, med den nærmere beskrivelse af Den Videnskabelige Komités og ekspertpanelernes kompetenceområder.
Ansøgerne tilrådes at følge Bilag I nøje, når de udarbejder deres ansøgning. I forbindelse med evalueringen af, om de opfylder tildelingskriterierne (se afsnit 5 nedenfor), bliver der taget hensyn til, om ansøgernes profil passer til Den Videnskabelige Komités eller ekspertpanelernes kompetenceområde.
Yderligere oplysninger om udvælgelse af medlemmer til Den Videnskabelige Komité og panelerne findes i »Decision of the Executive Director concerning the selection of members of the Scientific Committee, Scientific Panels and external experts«
http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/expertselection.pdf
Yderligere oplysninger om oprettelse af videnskabelige ekspertpaneler og deres arbejdsgrupper samt deres aktiviteter findes i »Decision of the Management Board concerning the establishment and operations of the Scientific Committee, Scientific Panels and of their Working Groups«.
http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/paneloperation.pdf
4. Ekspertpanelernes og Den Videnskabelige Komités rolle
Medlemmerne af Den Videnskabelige Komité og ekspertpanelerne er erfarne, uafhængige videnskabelige eksperter, der udpeges i overensstemmelse med EFSA's regler og forordningen om EFSA's oprettelse.
I den periode, hvor medlemmerne sidder i Den Videnskabelige Komité og ekspertpanelerne, vil de blive bedt om at udføre følgende opgaver:
|
— |
bidrage til drøftelse, forberedelse og vedtagelse af videnskabelige udtalelser fra ekspertpanelet og/eller Den Videnskabelige Komité og disses arbejdsgrupper |
|
— |
tilvejebringelse af videnskabelig rådgivning om anliggender, der henhører under ekspertpanelets og/eller Den Videnskabelige Komités kompetenceområde |
|
— |
tilvejebringelse af rådgivning om afholdelse og tilrettelæggelse af videnskabelige aktiviteter i ekspertpanelet og/eller Den Videnskabelige Komité. |
Medlemmerne af Den Videnskabelige Komité og ekspertpanelerne kan vælges som formænd, næstformænd og ordførere for Den Videnskabelige Komité, ekspertpanelerne og deres arbejdsgrupper i overensstemmelse med EFSA's bestyrelses beslutning (1) om nedsættelse og drift af Den Videnskabelige Komité og panelerne.
Generelle betingelser:
|
|
Medlemmerne af et ekspertpanel og af Den Videnskabelige Komité vil blive indkaldt til møder af to dages varighed, normalt i Parma i Italien. Disse møder afholdes 6-10 gange om året. |
|
|
Desuden forventes medlemmerne af ekspertpanelerne og Den Videnskabelige Komité i relevant omfang at deltage i nogle af møderne i de arbejdsgrupper, som ekspertpanelerne eller Den Videnskabelige Komité har nedsat. Disse møder afholdes normalt 6-13 gange om året. |
|
|
Deltagelse i møderne i ekspertpanelerne, Den Videnskabelige Komité eller arbejdsgrupperne kræver en vis forberedelse, herunder læsning og udfærdigelse af dokumenter inden mødet. Møderne afholdes på engelsk, og de fleste dokumenter er på engelsk. |
|
|
Ansøgerne skal give tilsagn om, at de, hvis de udpeges, forpligter sig til at deltage i Den Videnskabelige Komités eller ekspertpanelernes virke. |
|
|
EFSA vil, i overensstemmelse med dets finansielle bestemmelser, afholde de videnskabelige eksperters rejseudgifter, dagpenge og opholdsudgifter. Der udbetales en særlig godtgørelse for hvert møde af en hel dags varighed (2). |
5. Udvælgelsesprocedure
Ansøgerne skal på ansøgningsskemaet i prioriteret rækkefølge angive deres (maksimalt) tre (3) foretrukne pladser i ekspertpanelerne og/eller Den Videnskabelige Komité.
Medlemmer, som netop har afsluttet tre på hinanden følgende perioder i Den Videnskabelige Komité, kan ansøge om medlemskab af et ekspertpanel. Ligeledes kan medlemmer, som netop har afsluttet tre på hinanden følgende perioder i et ekspertpanel, ansøge om at blive udpeget som medlem af et andet ekspertpanel eller af Den Videnskabelige Komité.
Krav
A. Udvælgelseskriterier
Følgende krav skal opfyldes, for at ansøgerne kan anses for kvalificerede:
|
i) |
En uddannelse svarende til afsluttede universitetsstudier af mindst fire (4) års varighed dokumenteret ved et eksamensbevis inden for følgende områder: agronomi/landbrugsvidenskab, fodermidler, biokemi, biologi, kemi, økotoksikologi, miljøvidenskab, epidemiologi, fødevaremikrobiologi, fødevareteknologi, humanmedicin, biovidenskab, arbejdsmedicin, farmakologi, farmaci, folkesundhed, toksikologi, veterinærmedicin og lignende områder. |
|
ii) |
Ud over ovennævnte desuden mindst ti (10) års erhvervserfaring, som er relevant for det eller de valgte panelers kompetenceområder, og som er opnået efter erhvervelsen af det krævede eksamensbevis. |
|
iii) |
Indgående kendskab til engelsk (3). |
|
iv) |
Ansøgerne skal udfylde interesseerklæringen, der hører til ansøgningen, nøjagtigt, sandfærdigt og fyldestgørende (4). Bemærk venligst, at manglende udfyldelse af denne del af skemaet på en fyldestgørende måde vil medføre, at ansøgningen afvises (5). |
|
v) |
Ansøgerne skal være statsborgere i en af medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU), i et af landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) eller et EU-kandidatland. Eksperter fra tredjelande kan også ansøge, men kan kun komme i betragtning til medlemskab af Den Videnskabelige Komité eller ekspertpanelerne, såfremt der ikke blandt statsborgere fra EU, EFTA eller EU-kandidatlande kan findes sagkundskab på det nødvendige niveau. |
B. Tildelingskriterier — evaluering
Ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne, (se afsnit 5. A), vil blive underkastet en sammenlignende evaluering, som EFSA foretager på baggrund af nedenstående tildelingskriterier.
Ansøgerne opfordres kraftigt til at udfylde alle felter i ansøgningsskemaet med de nødvendige oplysninger og beviseligheder, da det danner grundlag for evalueringen.
Evalueringen af alle de ansøgere, der betragtes som kvalificerede, foregår, ved at der gives point fra 0 (nul) til 5 (fem) for hvert af de nedenstående tildelingskriterier. For at afspejle den indbyrdes betydning af de forskellige tildelingskriterier vil de få tildelt en vægtningskoefficient (der opstilles specifikke koefficienter til Den Videnskabelige Komité). Hver ansøgning opnår en pointsum på mellem 0 (nul) og 100 (et hundrede).
Følgende tildelingskriterier vil blive anvendt:
|
— |
Erfaring med at foretage videnskabelig risikovurdering og/eller yde videnskabelig rådgivning i spørgsmål vedrørende fødevare- og fodersikkerhed inden for Den Videnskabelige Komités eller det foretrukne ekspertpanels kompetence- og ekspertiseområder (for ekspertpanelerne maks. 25 point ud af 100 — vægtningskoefficient 5; for Den Videnskabelige Komité maks. 30 point ud af 100 — vægtningskoefficient 6). |
|
— |
Dokumenteret videnskabelig ekspertise inden for et eller helst flere områder, der er forbundet med det kompetenceområde, der hører under Den Videnskabelige Komité eller det foretrukne ekspertpanel (for ekspertpanelerne maks. 20 point ud af 100 — vægtningskoefficient 4; for Den Videnskabelige Komité maks. 15 point ud af 100 — vægtningskoefficient 3). |
|
— |
Dokumenteret erfaring med peer review af videnskabeligt arbejde og publikationer inden for områder, der er forbundet med det kompetenceområde, der hører under Den Videnskabelige Komité eller det foretrukne ekspertpanel (maks. 15 point ud af 100 — vægtningskoefficient 3). |
|
— |
Evne til at håndtere komplekse oplysninger og dossierer, ofte fra et bredt spektrum af videnskabelige områder og kilder, og til at udarbejde udkast til videnskabelige udtalelser og rapporter (maks. 10 point ud af 100 — vægtningskoefficient 2). |
|
— |
Faglig erfaring i et tværfagligt miljø, helst i en international sammenhæng (maks. 10 point ud af 100 — vægtningskoefficient 2). |
|
— |
Erfaring i ledelse af videnskabelige projekter (maks. 10 point ud af 100 — vægtningskoefficient 2). |
|
— |
Dokumenterede kommunikationsfærdigheder baseret på undervisningserfaring, offentlige præsentationer, aktiv deltagelse i møder, publikationer (maks. 10 point ud af 100 — vægtningskoefficient 2). |
Ansøgerne kan kun komme i betragtning til medlemskab af Den Videnskabelige Komité eller et ekspertpanel, hvis deres ansøgning opnår en pointsum, som ligger over en minimumsgrænse på 66 point (ud af 100). EFSA forbeholder sig retten til at konsultere tredjeparter med hensyn til ansøgernes faglige erfaring i relation til ansøgningen.
Ud over ovenstående kriterier vil den årlige interesseerklæring blive gennemgået i overensstemmelse med EFSA's procedure for identifikation og håndtering af potentielle interessekonflikter (6). Der vil blive taget hensyn til omfanget af en potentiel interessekonflikt ved beslutningen om, hvorvidt en ansøger skal evalueres yderligere.
Yderligere oplysninger om udvælgelse af medlemmer til Den Videnskabelige Komité og panelerne findes i »Decision of the Executive Director concerning the selection of members of the Scientific Committee, Scientific Panels and external experts«
http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/expertselection.pdf
6. Reserveliste og udnævnelse
Ansøgere, der vurderes at have opfyldt kravene med henblik på medlemskab af et af ekspertpanelerne eller af Den Videnskabelige Komité, kan udpeges til medlem for en treårig periode på grundlag af en beslutning, der træffes af EFSA's bestyrelse på forslag fra EFSA's administrerende direktør
Før udnævnelsen forbeholder EFSA sig ret til at holde kandidaternes ansøgning op mod diverse dokumenter og certifikater for at få bekræftet, at ansøgningen er nøjagtig og kvalificeret.
Ansøgere, der opfylder kravene til medlemskab, men ikke udpeges, kan optages på reservelisten.
Ansøgerne kan, med deres forudgående samtykke, udpeges til et ekspertpanel, selvom de ikke specifikt har ansøgt om dette panel. De kan også blive indbudt til at bidrage som eksterne eksperter til arbejdet i et ekspertpanel, Den Videnskabelige Komité eller en af disses arbejdsgrupper.
Medlemmer af Den Videnskabelige Komité eller ekspertpanelerne kan blive udskiftet, eller deres antal kan forøges, alt efter omstændighederne. Erstatninger for medlemmer eller nye medlemmer vil blive udvalgt fra reservelisten og foreslået bestyrelsen af den administrerende direktør efter samråd med formanden for Den Videnskabelige Komité eller det pågældende ekspertpanel.
7. Database over eksperter
Alle kvalificerede eksperter vil blive opfordret til at tilmelde sig EFSA’s database over eksperter.
Yderligere oplysninger om EFSA's database over eksperter findes på:
http://www.efsa.europa.eu/EFSA/AboutEfsa/WhoWeAre/efsa_locale-1178620753812_1178712806106.htm
8. Uafhængighed og loyalitets- og interesseerklæringer
Medlemmerne af Den Videnskabelige Komité og ekspertpanelerne udvælges i deres personlige kapacitet. Ansøgerne skal afgive en erklæring om, at de vil handle uafhængigt af enhver udefra kommende påvirkning, samt en erklæring om enhver interesse, der kunne skønnes at være til hinder for deres uafhængighed (se udvælgelseskriterium iv). Ansøgerne er ansvarlige for indholdet af den fremsendte erklæring, der vil blive vurderet af EFSA i overensstemmelse med EFSA's procedure for identifikation og håndtering af potentielle interessekonflikter.
Her følger nogle eksempler på, hvad der opfattes som interessekonflikter:
— Eksempel 1: Et medlem af et givet ekspertpanel ejer aktier i flere selskaber, der fremstiller eller markedsfører produkter, hvis sikkerhed bedømmes af det samme ekspertpanel/Komitéen.
— Eksempel 2: Et medlem af et givet ekspertpanel engageres af en producentsammenslutning som uafhængig konsulent til at levere videnskabelig rådgivning om netop de produkter, hvis sikkerhed bedømmes af det samme ekspertpanel/Komitéen.
For flere oplysninger om interessetilkendegivelser henvises til:
|
|
EFSA's politik om interessetilkendegivelser http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/doipolicy.pdf |
|
|
Vejledning om interessetilkendegivelser http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/doiguidance.pdf |
|
|
Procedure for identifikation og håndtering af potentielle interessekonflikter http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/doiconflicts.pdf |
9. Ligestilling
EFSA gør en stor indsats for at anvende princippet om ligestilling i sine procedurer.
10. Indsendelse af ansøgninger
Ansøgerne skal indgive ansøgningen og interesseerklæringen i elektronisk format via EFSA's websted: http://www.efsa.europa.eu
Ansøgningerne vil kun blive behandlet, hvis der er indsendt et korrekt udfyldt onlineansøgningsskema. Ansøgninger, der fremsendes pr. anbefalet brev, vil undtagelsesvis blive accepteret i tilfælde af et alvorligt svigt i online-it-systemet.
Ansøgninger indsendt via e-mail accepteres ikke.
Ansøgerne bedes udfylde deres ansøgningsskema på engelsk for at lette udvælgelsesproceduren.
Alle ansøgere vil få svar pr. e-mail om resultatet af udvælgelsesprocessen.
De personoplysninger, som EFSA anmoder ansøgerne om, behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7).
Formålet med databehandlingen er at behandle ansøgninger om medlemskab af EFSA's Videnskabelige Komité eller ekspertpaneler.
11. Ansøgningsfrist
Ansøgningerne skal indsendes senest den 31. maj 2011 ved midnat (lokal tid, GMT + 1). For ansøgninger, der indsendes pr. anbefalet brev, er poststemplets dato afgørende.
Bemærk venligst, at systemet på grund af det store antal ansøgninger, vi modtager, kan have problemer med at behandle de store mængder data, der indkommer hen imod ansøgningsfristens udløb. Vi opfordrer derfor ansøgerne til at indsende deres ansøgning i god tid inden fristens udløb.
Bemærk:
Er der uoverensstemmelser eller afvigelser mellem den engelske udgave og en af de andre sprogudgaver af denne publikation, er den engelske udgave gældende.
(1) Læs mere på: http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/paneloperation.pdf
(2) Læs mere på: http://www.efsa.europa.eu/efsa_rep/repository/documents/Experts_compensation_guide.pdf
(3) »Indgående kendskab« forstås som niveau B2 eller højere (dvs. niveau C1 og C2) som specificeret i Europarådets referencedokument for Den Europæiske Sprogportfolio (»Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog: Læring, undervisning og evaluering«): Læs mere på: http://www.coe.int/T/DG4/Portfolio/?M=/main_pages/levels.html
(4) Vejledning i udfyldelse af erklæringen findes i Vejledningen om interessetilkendegivelser på EFSA's websted på: http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/doiguidance.pdf
(5) Jf. afsnit 8 i denne indkaldelse om uafhængighed og loyalitets- og interesseerklæringer.
(6) Tilgængelig på EFSA's websted på: http://www.efsa.europa.eu/en/keydocs/docs/doiconflicts.pdf
(7) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.