26.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/20


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5976 — Lufthansa Technik/Panasonic Avionics/Idair JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2011/C 24/10

1.

Den 18. januar 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Lufthansa Technik AG (»LHT«, Tyskland) og Panasonic Avionics Corporation (»PAC«, USA) gennem opkøb af aktier i et nyligt stiftet selskab, som er et joint venture-selskab, erhverver fælles kontrol over Idair GmbH (»Idair«, Tyskland), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

LHT: Vedligehold, reparation og eftersyn af fly, motorer og dele hertil. LHT's aktiviteter omfatter også udvikling, design, fremstilling og levering af kabinestyringssystemer (CMS) og in-flight-underholdningssystem (IFE) samt dele hertil

PAC: CMS/IFE-systemintegratorer

Idair: Design, fremstilling og levering af specialiseret cabineudstyr til fly.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5976 — Lufthansa Technik/Panasonic Avionics/Idair JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).